My life, my story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 mar. 2015
  • Opdateret: 11 mar. 2015
  • Status: Igang
Det handler om en pige på 13 år, Sophie Watson. Hendes forældre er fra Danmark, men de har boet i London hele hendes liv. Nu skal hun flytte til Danmark, hvor hun skal starte i ny skole, møde nye venner og alt nyt.

2Likes
0Kommentarer
319Visninger
AA

1. En dag ligesom alle andre

Jeg hedder Sophie Watson, jeg er 13 år gammel, og bor i London. Jeg er dansker, men jeg har boet i England hele mit liv. Her har jeg venner, familie og alt havd jeg behøver. Jeg vil fortælle min historie, om den gang jeg skulle flytte til Danmark.

Jeg kunne både engelsk og dansk, men selvfølgelig var mit engelsk bedre. Jeg blev vækket klokken halv syv, mens jeg var virkelig træt. Mit værelse var stort, uden så mange farver, mest sort. Jeg havde ikke så langt til skole. Skulle kun med en skolebus, som kom klokken kvart i otte. Det passede med, at jeg havde lidt over en time. 

Jeg tog noget tøj på. Hullede jeans og en stram t-shirt fra Abercrombie. Jeg redte mit lange lyse hår, der gik ned til midten af ryggen. Mor kom ind, og sagde godmorgen. Det var altid far der vækkede mig. 

Jeg gik ned til morgenmaden, der stod klar på bordet. Yoghurt med friske bær. Jeg spiste hurtigt, mens far sad og læste avisen. Jeg stillede skålen ved vasken i en hurtig bevægelse. Jeg så på uret, og så klokken var syv. 

Jeg gik ind på mit eget badeværelse, og låste døren. Først tog jeg min tandbørste og så min tandpasta. Jeg lagde tandpastaen på, og begyndte at børste. Alt mit make-up lå i skufferne under vasken. Jeg tog noget af det op. I et glas var alle mine børster. Jeg begyndte at lægge min make-up. Det var sommer, så jeg lavede et look, der ikke var for mørk.

Jeg havde styr på mine bøger, mine lektier og alt det der. Klokken var blevet halv otte, og bussen kom et kvarter. Jeg havde ikke så travlt, men jeg skyndte mig alligevel. 

I én bevægelse lagde jeg computeren, der havde lagt til ladning hele natten, i min rygsæk. Jeg hev min taske op fra gulvet, og smed den på ryggen. Jeg gik hurtigt ud i entréen. Trådte i mine nike sko, og tog jakken på. Jeg smed tasken på.

"Hvad er klokken mor?" spurgte jeg. "Tyve minutter i"

Jeg råbte farvel, til både mor og far. Og så gik jeg. Der var kun 50 meter op til busstoppestedet. Så jeg kom til tiden. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...