For mange detaljer er spild af tid

Hvordan jeg finder en tekst ubeskrivelig kedelig. Længe leve ytringsfriheden!

0Likes
0Kommentarer
210Visninger
AA

1. For mange detaljer er spild af tid

Hvorfor bliver der skrevet så mange dårlige bøger, der ender med at blive bestsellers, når indholdet er kort sagt elendigt? For ofte ender jeg med at sidde med en bog, der virker cool nok i de første par kapitler, men ender ud i alt for lange beskrivelser af omgivelserne. Jeg sidder ofte tilbage med en næsten ulæst bog mellem mine hænder og tænker, hvorfor fanden skulle hvert eneste fucking blad beskrives? Her tænker jeg især tilbage på dengang, hvor et af mine kære familiemedlemmer syntes, at jeg skulle læse ”Ringenes Herre”. Fedt nok, tænkte jeg, for jeg havde set filmtrilogien, og gik derfor håbefuldt i gang med at læse ”Hobitten”, som var skrevet fantastisk. Derefter selveste ”Ringenes Herre ”. Jeg klarede den ikke. Bogen var så forbandet kedelig, at jeg kylede den fra mig efter sjette kapitel. Jeg var sådanset fucking irriteret over de latterlig lange beskrivelser af skovene og engene, som de red gennem. Jeg var kun interesseret i, hvor de red hen, og hvad de skulle der. Altså jeg kan virkelig godt lide filmene, for der ser man omgivelserne. Men at læse om omgivelserne er kun okay i små mængder, men den her omgang var alt for meget. Så jeg besluttede mig for, at fremover vil jeg gøre mit bedste for at undgå den slags bøger, som kan bruge flere kapitler på at beskrive hvert blad på træerne i en åndssvag skov. Der gik heldigvis længe før, jeg skulle udsættes for den slags bøger igen.

Der gik hele fire år før jeg blev ’tvunget’ til at læse en sådanne bog igen. Det var min dansklærer i gymnasiet, der fik den geniale idé, ifølge ham, at vi skulle læse ”Ravnels Saga”. Selveste idéen med bogen var fin nok, da jeg interesserer mig for historie og har gjort det siden tredje klasse. Men denne her gjorde én så kulleret i hovedet af at læse om personernes færden gennem landskabet, at i hvert fald jeg ikke rigtig kunne få fat i, hvad den handlede om ud over død, mord og blodhævn. Så derfor frydede det mit hjerte, da forløbet med ”Ravnkels Saga” endelig var forbi.

Normalt elsker jeg bøger, da jeg selv har et lille mini bibliotek på et hundred og seksogtres bøger på reolen i mit værelse. Jeg har også altid været god til at læse, så længe emnet bare er interessant. Jeg tror, at jeg læste min første ’svære’ bog allerede i anden klasse. Jeg mindes, at det var ”Skammerens Datter” af Lene Kaaberbøl. Efter cirka seks år fik jeg alle bøgerne i serien foræret af min granonkel, som har arbejdet for hende. Så selvfølgelig havde han og min mormor skaffet dem direkte fra selveste Lene Kaaberbøl med autografer og hilsner i dem alle sammen. Selv dagen i dag står de i mit lille bibliotek. Men bøger med langtrukket detaljer får ikke lov til at blive på hylden særlig længe, da disse som sagt er dødkedelige.

Det er lidt det samme forhold jeg har til krimier, da jeg også finder dem meget langtrukket. For eksempel fik jeg ni bøger helt gratis af min nabo her den anden dag. Jeg kan ikke lade være med at sende dem et misbilligende blik, hver gang jeg skimter dem i min samling af bøger. Fuck hvor jeg dog hader dem. Ni forbandet krimier af Sara Blædel. Jeg gyser helt indeni. Jeg gik i gang med ”Grønt Støv” for to uger siden, og fandt det første kapitel super interessant. Jeg elsker den måde, hvorpå man kunne mærke alle følelserne og jeg tænkte; denne her kommer på min top ti liste over fantastiske værker. Jeg tog fejl. De efterfølgende kapitler var så forbandet langtrukket at jeg kunne dø. Louise Rick, jeg er pisse ligeglad med, hvordan du går i bad, og hvad du spiser til aftensmad. Jeg vil se dig opklare mordet på Karoline Wissinge! Jeg tør ikke engang at prøve en af hendes andre bøger, da jeg er bange for at de er ligeså elendige. Det kan godt være, at det bare er mig der er sart, men helt ærligt, for fuck sake, jeg gider ikke det der pis.

Hvad blev der af den berømte sætning med, at bogen er bedre en filmen? For ærligtalt så finder jeg det ofte omvendt. Især når vi taler om for mange detaljer, ubrugelig information og andre ligegyldigheder, så er det sgu oftest filmen, der er bedst. Her tænker jeg især på her den anden dag, hvor en af mine rigtig gode veninder besluttede sig for at læse en af sexscenerne højt for mig fra ”Fifty Shades Of Grey”. Oh my God. Det var så forfærdelig skrevet, at selv en amatør som mig kunne havde skrevet det bedre. Jeg var også lige ved at foreslå hende, at jeg ville omskrive det og sende det til hende. Men spild af tid. Senere den samme dag besluttede jeg mig for at se ”Fifty Shades Of Grey” online bare for at forstå, hvorfor folk kom sådan op at køre over den. Normalt er jeg ikke til den slags film, for jeg foretrækker at der sker noget action, humor, fantasy og et kæmpe blodbad, hvor der er en kæmpe mængde af mennesker, der bliver slået brutalt ihjel. Men som sagt jeg så den og mand, hvor var filmen så meget bedre end bogen. Altså hvis disse madammer kunne gå fuldstændig amok over bogen, så tør jeg slet ikke at tænke på, hvordan de reagerede over filmen. Så jeg tror ærligtalt, at bøgerne mister folks interesse og at disse folk derfor beslutter sig for at se filmene i stedet for at læse bøgerne. Selvom det ikke burde at være sådan fordi, hvis vi skal opfylde normen, så bør det at være bogen, der er bedre en filmen.

Men hvorfor bliver der skrevet så mange dårlige bestsellers med alt for mange detaljer? Hvordan kan det være at man ser oftere og oftere at filmen er bedre end bogen? Er det fordi, mennesker er begyndt at blive mere og mere dovne, og derfor finder bøger tørre, kedelige og spild af tid, når de bare kan se filmen?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...