Stemmelegen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2015
  • Opdateret: 8 mar. 2015
  • Status: Færdig
Stemmerne fylder hans hoved, og han ved hvad han skal gøre. Offeret skal bringes, offeret skal dø.

2Likes
1Kommentarer
151Visninger
AA

1. i mørke er alle katte grå..

Måneskinnet lyste kraftigt denne nat. I mørke er alle katte grå, og byen så spøgelsesagtig ud på trods af månens skær. Christian skyndte sig og trådte i en vandpyt. Han skulle skynde sig hjem, fordi han var sulten. Men da han var oppe i opgangen opdagede han at hans lomme var tom. Ingen nøgler. Christians forældre er i Slagelse for at besøge hans gamle mormor. Hun har fået kræft, og hun ligger indlagt på Slagelse sygehus. Han gik langsomt ned af trapperne igen. Det var blevet endnu mørkere, heldigvis var gadelygterne tændt. Han fulgte fortovet hele vejen ned til hans vens hus. Han bankede på, og ventede længe foran døren. Endelig skete der noget. Lyset blev tændt i gangen og døren blev åbnet en lille smule. Fillip’s mor stak hovedet ud. Hun så både træt og overrasket ud. Hun åbnede døren lidt mere, og der stod hun så. Træt og i morgenkåbe. Han vækkede hende nok. Hun lukkede ham ind, og sagde at han var ovenpå.

 

Jeg gik op ad trapperne, og gik ind på hans værelse. Han lå i sin seng og læste i en bog.

“Christian? Hvad laver du her?” Han lød overrasket, hverken glad eller sur.

“Jeg har glemt mine nøgler, tænkte jeg kunne sove ved dig de næste tre nætter før mine forældre kommer tilbage?”

Han nikkede svagt, og jeg kastede mig i hans seng. Fillip var ikke særlig populær i klassen. Jeg var nok hans eneste rigtige ven.

 

Næste nat vågnede jeg ved at jeg kunne høre nogle lyde. Forvirret rejste jeg må op, og så Fillip gå ud af døren. Jeg trak hurtigt nogle bukser på og skyndte mig at følge efter ham.

Jeg så ham tage sko på, og gå ud af døren. Lige så snart han var ude af døren tog jeg sko på, og skyndte mig også ud.

Jeg fulgte efter ham i lang tid. Jeg så ham dreje ind af Skovænget, og jeg begyndte at undre mig. Hvad skulle han?

Stien vi fulgte førte os ind i skoven, og i bælmørke forfulgte jeg min bedste ven. Hvad skulle han her?


 

Stemmerne var der igen. De sagde jeg skulle, jeg havde intet valg. Tvunget til at gå ind i skoven om natten, og ofre ham. Flere måneder har de ventet på det rigtige tidspunkt, og endelig var det der.

Stemmerne fyldte mit hoved, og smerterne blev slemmere og slemmere.

Christian fulgte efter mig hele vejen, han gjorde som han skulle. Nu var det min del af opgaven der skulle udføres.


 

De knasende grene, dyrene..alt gjorde mig bange. Jeg blev mere og mere mistroisk, Fillip gik så målrettet. Han vidste præcist hvor han skulle hen. Jeg overvejede mere og mere bare at stoppe her, gå tilbage, vække hans forældre. Men jeg kunne ikke få mig selv til det, ligemeget hvor meget jeg prøvede kunne jeg ikke vende om.

Pludseligt drejede han af stien, og jeg kunne intet andet end at følge efter ham.

Længe fulgte jeg efter ham, men da jeg så mosen var der noget der ændrede sig.

Fillip stoppede op, vendte sig om og kiggede på mig med et tomt blik. Der var noget der tog fat i min ryg, jeg knækkede sammen og lå på jorden. Jeg kunne ikke se hvad det var, Fillip og jeg var de eneste i nærheden.

Det føltes som om at mine knogler var ved at blive revet fra hinanden, og det blev bare ved. Jeg kastede mig rundt, prøvede at komme fri af det der holdte mig fast.

Jeg blev voldsomt skubbet i mosen. Der var noget der greb fat om mine ankler. Som hænder der vokser op fra jorden, blev jeg som sømmet fast til grunden. Det nyttede intet at kæmpe imod, denne kamp  var allerade tabt. Jeg gav dog ikke op.

Min krop blev kastet tilbage, og jeg faldt.


 

Jeg brugte mine sidste kræfter. Jeg kæmpede stadig i mod.

Jeg blev svagere og svagere

Mine skrig blev mere og mere dæmpede..jeg kunne næsten ikke høres mere.




En sidste gang gang kiggede jeg på ham. Min bedste ven.

“undskyld Christian, nogle må dø for at andre kan leve" hviskede han svagt

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...