Telttur

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2015
  • Opdateret: 12 mar. 2015
  • Status: Igang
Den tanke jeg har om historien er at det er en familie der er på telttur/overlevelstur, hvor børene, en dreng på ca. 11 og en pige på 10 år. Ligger i telt sammen og de bliver kidnappet af en mand.
børene der er i fangeskab planlægger at flygte, hvor det kan ende med at gå galt.
Milijøen er i USA ude i en nationalpark ude i en skov tæt på bjerge (Carlsbad Caverns National Park)

Jeg havde glædet mig i flere uger til denne overlevelsestur, vi skulle på her i dag. Hvor i mod min søster Signe, havde meget imod denne tur, da hun havde meget imod at ligge i telt. Min far havde dog trumfet igennem med at nok skulle blive sjovt, da ham og hans far altid havde gjort det, dengang han barn og det vil han også gerne opleve med sin familie. Jeg kigger ud at vinduet på den grønne natur i den lejede bil, som min far havde lejet for at vi kunne langt ind i National Park. Vi skulle ind til en lille sø, som min far og hans far altid havde været på. Min far kigget på mig og sagde ”når vi kommer ud til

1Likes
6Kommentarer
233Visninger

1. Telttur

Telttur

 

Jeg havde glædet mig i flere uger til denne overlevelsestur, vi skulle på her i dag. Hvor imod min søster Signe, havde meget imod denne tur, da hun ikke kunne lide at ligge i telt. Min far havde dog trumfet igennem med at det nok skulle blive sjovt, da ham og hans far altid havde gjort det, dengang han var barn og det vil han også gerne opleve med sin familie.  Jeg kigger ud at vinduet på den grønne natur i den lejede bil, som min far havde lejet for at vi kunne komme langt ind i National Parken. Vi skulle ind til en lille sø, som min far og hans far altid havde været på. Min far kiggede på mig og sagde ”når vi kommer ud til søen, skal jeg vise dig, min fars og mit hemmelige fiskested ”
Jeg kunne se i hans øjne, at de næsten glimtede af bare nostalgi og gode minder, han sendte mig et stort smil. Jeg smilede tilbage og kiggede ud af vinduet igen og kunne se den grønne natur der grænsede op til et bjerg. Jeg spurgte min far, hvilke bjerg det var der vi kørte tæt på. Der kom ikke noget svar, så jeg hævede stemmen lidt mere, så jeg var skikke på han kunne høre mig han kiggede på mig og sagde
”jeg må være svar skyldig, jeg ved det faktisk ikke, men der mange bjerge i dette område, hvor der er mange huler man kan udforske”
Jeg blev glad, for jeg har altid været glad for at udforske. Det har jeg været, siden jeg har været lille, hvor jeg fik lov til at komme med ud i den nærmeste skov for, at udforske sammen med min far.
 ”så er vi der” sagde min far. Jeg sprag ud af bilen og så mig omkring, og kunne se den store sø som min far snakkede om. Der var helt øde, ikke et menneske i nærheden. Jeg rev ivrigt i min fars ærme, for at han skulle vise mig det det hemmelige fiskested. Han så på mig og sagde, at vi først lige skulle lave en lejr og lave et bål, så kunne vi altid se om der var tid til at fiske. Han spurgte om jeg kunne gå over i bilen og vække min søster, så hun kunne være med til sætte telt op. Hun var faldet i søvn på turen. Jeg ikke kunne forstå at hun kunne falde i søvn, da bilen hoppede og bombede på det ujævne terræn vi kørte på. Jeg gik over til bilen og åbnede døren for at vække min søster, hun blev lidt sur men, da jeg sagde at det var far der havde sagt, at jeg at jeg skulle vække hende faldt hun hurtig ned igen. Vi fik sat telte op, et til min far og et til mig og min søster. Vi fik lavet lejrbål, da solen var ved at gå ned og det var ved at blive sent. Min far kom over til mig og sagde. ”vi bliver nød til at vente til i morgen tidligt for at fiske, så vi må gå tidligt til køjs” jeg kunne godt forstå ham, da jeg også var blevet træt af, at lave lejr og samle brænde til lejrbålet. Jeg gik over til mit telt hvor min søster allerede havde lagt sig i, af ren udmattelse af den lange køretur og telt opslåning. Jeg lagde mig ved hendes side i min sovepose. Det var midt om natten, jeg kunne mærke en prikken i ryggen. Det var min søster, der skulle på toilettet og hun ville have mig med, da hun ikke selv turde, at gå ud i den sorte skov. Vi kom et stykke væk fra lejeren og hun gik lidt længere ind i det tætte krat, for at være lidt alene. Der var gået noget tid, og jeg kunne ikke forstå hvor hun blev af, jeg gik ind i krattet, og lyste på hende med min lommelygte, jeg så at hun så skræmt ud og var kridt hvid i ansigtet ”han vil slå far ihjel” sagde hun til mig. Jeg så skræmt på hende og kunne se en gammel beskidt mand med fuldskæg og ingen tænder i munden. Han førte en klud op foran ansigtet på hende og gik ud. Jeg var stivnet af skræk og kunne ikke røre mig, han tog fat i mig og lagde kluden over min næse og mund, så jeg gik ud.

Jeg begyndte at vågne, jeg havde en kraftig hovedpine efter den behandling jeg fik at den beskidte mand. Jeg lå på en gammel beskidt madras ved siden af min søster, som stadig lå bevidstløst, men trak vejeret. Jeg kigget mig omkring, vi var spæret inde i en metal celle overe i et hjørne i en grotte af en slags. Der er var en bålplads i midten af grotten, som var brugt til at varme den op med, der var stadig lidt gløder som lyste grotten lidt op. Der var ikke meget i grotten, en bålplads, en gammel dyne og madras der liggende tæt op af bålet og en masse skrald som liggende over alt. Jeg kunne ikke se manden i grotten, jeg tænkte at han nok var ude og hente noget brænde. Jeg så på min søster, som lå helt stille i sin pyjamas som om intet var hent, hun lå imellem en masse gamle tøjdyr, som må have ligget der før vi kom. Jeg havde den største medlidenhed hende. Jeg vidste hvis der skulle ske noget med os, så havde hun nok den største mulighed, for at det er hende dét vil gå ud over først. Min søster har altid været en sød og stille og rolig pige, som havde et flot langt mørkt hår og nogle smukke dybe brune øjne, som hun havde arvet fra vores mor. Min søster begyndte at bevæg sig, jeg holdte hende i hånden og aet hende stille og roligt, så hun ikke begyndte at gå i panik. Hun vågnet og spurgte om hvad der var sket, jeg forklaret hende, at vi blev holdt fanget i en grotte og at det nok skulle gå, for far og politiet skulle nok finde os. Der begyndte at komme lyde overe fra den anden af grotten, det var den gamle mand der kom tilbage med favnen fuld med brænde, han smed brændet ved siden af bålpladsen og kigget over på os. Det første man lage mærke til var at han haltet kraftigt på det ene ben. Han kom haltende over til vores celle og han kigget intens på min søster, som prøvede at gemme sig bag ved mig. Han mumlede en helt masse ord og åbnede cellen, han grab fat i min søster. jeg prøvede at forsvare min søster, men han skubbet mig ind i grottevæggen så jeg fik en flænge lige over højre øjet og faldt ned i de gamle tøjdyr. Han låste celledøren og han stod foran døren med min grædende søster i et fast grab i overarmen og sagde ”hvis i ikke holder kæft, sker der noget der er meget værre end i kunne forstille os”
Han gik ud af grotteåbningen med min søster, til jeg ikke kunne se dem mere. Jeg satte mig mellem tøjdyrene, og tænkte på min søster og de forfærdelige ting, jeg kunne forstillede mig hun blev udsat for. Efter et stykke tid, kom de tilbage. Ham åbnede celledøren og min søster kom ind, hun favnet mig og sagde med en rystende stemme ”jeg vil hjem” jeg så på de røde øjne og hvisket i hendes øre ”vi flygter næste gang vi har mulighed for det” hun kiggede på mig og nikket. Det var begyndt at blive sent, min søster skulle tisse. jeg tænkte at, det måske var chancen at flygte. Jeg råbte til manden og sagde vi begge skulle på toilettet. Han kom haltende over til cellen og åbnede døren og grab hårdt fat i min arm og sagde ”dig først” han havde fat i min overarm, da han trak mig halvejs ud af cellen, jeg skubbede så kraftigt jeg kunne, så han faldt og jeg råbte ”flygt nu!” min søster løb mod udgangen. Han havde stadig fat i mig han smed mig ind i cellen uden at låse døren, for han kun tænkte på at få fat i min søster, han løb så godt han kunne efter Signe, som han var ved at løbe op ved åbningen af grotten. Jeg løb lige bag ham og kastet mig i benede på ham, så han faldt og min søster nåede at flygte. Han rejste sig og tog fat i begge mine overarme og rystet mig voldsomt mens han råbte ”jeg vil nådig være i dine sko nu!”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...