intet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2015
  • Opdateret: 20 sep. 2015
  • Status: Igang

2Likes
2Kommentarer
129Visninger
AA

1. Kapitel 1

Hvis jeg nu siger at jeg er en helt almindelig pige, ville du så tro mig?

Hvis jeg fortæller at jeg er helt almindelig. Har en lillesøster og en storebror og selvfølgelig skilte forældre, ville du så tro mig?

Ville du overhovedet været kommet til denne linje?

Jeg har tit tænkt over om jeg er den eneste der er bange for mig selv, om jeg er den eneste der er bange for sine egne tanker og måde at reagerer på. Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg faktisk at jeg har grædt over er mine egne beslutninger end andres beslutninger, som har vedrørt mig.

Men gør det mig normal?

Nej jeg er ikke normal, for det første har jeg to søskende, og falder derfor udenfor den 2,3 antal søskende man skal have i gennemsnit, hvis man skal være "normal" i Danmark. (Jeg ved ikke hvor jeg skulle få 0,3 søskende fra?) men derudover så har jeg en fast tro på at der trods alt forskning, og vores sammenligning og gøren efter, kun findes en mig og en dig. 

 

Tror du jeg tager fejl?

 

Jeg tror at du er enestående.

 

Min veninde kom engang med en teori. I ved at universet hele tiden bliver større, men vidste i så også at forskere mener at alt gentager sig ude i rummet, ikke fuldstændigt, men næsten.

 

Hun sagde så: "Prøv at tænk, hvis du og jeg gik rundt ude i rummet, talte om de samme ting og var de samme mennesker, måske med den eneste forskel som hårfarve eller fodstørrelse.?"

Og den tanke den gjorde mig lidt bange, for tænk hvis et andet levende menneske har de samme tanker som mig, som snakker alt for meget med sig selv i sit eget hoved, og som aldrig, aldrig i sit liv har turdet....

 

Ja, dt er lig det. Jeg har ikke noget klimaks, for jeg er jo almindelig, jeg går i skole, fitness, veninder, hjem, arbejde og så videre, den eneste forskel er, at forhåbentligt er der ikke to af mig ude i universet, for det ville for det første være ondt mod enten mig eller hende, og på den måde være ligegyldigt hvem der var her først, og hvem der var sødest og hvad vi tænker, for vi er jo ens. Hun kunne i teorien stjæle mit liv!! Men på den anden side, hvis vi ligner hinanden så meget, ville jeg aldrig kunne finde på at stjæle en andens liv.

 

Men så igen, hvis jeg fik muligheden for at gøre hele mit liv om, hvis jeg fik muligheden for at elske og sige de glemte ord, høre de kedelige timer, snakke og grine med dem som jeg har glemt eller som jeg er blevet glemt f, hvis jeg kunne ændre min hverdag, ville jeg så ikke være fristet?

 

Ville du ikke være fristet?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...