Mistanken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2015
  • Opdateret: 25 feb. 2015
  • Status: Igang
Mathias analyserer lokalet, for at have noget at lave. Det første han kigger efter er et ur, hvilket der selvfølgelig ikke er. Mistænkte har nok ikke lov til at holde øje med tiden. Han fatter stadig ikke at han er under mistanke for noget, han må ikke engang vide hvad det er. Det virker meget alvorligt. Han kigger op på loftet. Der er ikke langt fra gulv til loft – næsten 2 meter. Måske. Det er et aflangt rum, nok omkring 15 meter på den ene led og 5 på den anden. Og Mathias sidder helt alene i den ene ende, og i den anden er en jerndør. Lysstofrørene blinker jævnligt. Der er ikke en sjæl. Ikke engang et lille insekt, ikke en lille bitte flue. Måske kan intet leve i den stank der er inde i det her rum, tænker Mathias bittert.

Dette er en novelle-stil som jeg har arbejdet videre på, efter at have afleveret den.

8Likes
4Kommentarer
375Visninger
AA

1. Ventetiden

Mathias analyserer lokalet, for at have noget at lave. Det første han kigger efter er et ur, hvilket der selvfølgelig ikke er. Mistænkte har nok ikke lov til at holde øje med tiden. Han fatter stadig ikke at han er under mistanke for noget, han må ikke engang vide hvad det er. Han har aldrig nogensinde været på en politistation før. Det virker meget alvorligt. 

Han kigger op på loftet. Der er ikke langt fra gulv til loft – næsten 2 meter. Måske. Det er et aflangt rum, nok omkring 15 meter på den ene led og 5 på den anden. Og Mathias sidder helt alene i den ene ende, og i den anden er en jerndør. Lysstofrørene blinker somme tider, som om de er ved at gå ud. Der er ikke en sjæl. Ikke engang et lille insekt, ikke en lille bitte flue. Måske kan intet leve i den stank der er inde i det her rum, tænker Mathias bittert. Mathias er tit ret utålmodig, og begynder hurtigt at kede sig. Der er ingenting at lave.

Skrivebordet er tomt og overraskende rent, og der er ikke én skuffe. Han skubber forsigtigt stolen ud - undgår at larme - og går en runde om skrivebordet, for at strække benene. Så sætter han sig igen, og tager en dyb indånding gennem næsen. Han glemmer helt den ulækre lugt i rummet, og hoster halvkvalt.

Det var som dengang han skulle vente på Karl, sin lillebror, der fik skældud hos skoleinspektøren. Selvfølgelig udover stanken. Han var rastløs, nervøs og irriteret på Karl som aldrig opførte sig ordenligt. Den her gang var det bare ham selv der skulle have ”skældud”, og nu er han irriteret på sin såkaldte bedste ven Viktor, der havde slæbt ham med til en dum ulovlig fest. Mathias synes at det hele, alene er Viktors skyld.

Heldigvis, kan man måske sige, var Mathias ikke blevet fuld til festen. Hans mor bliver er sikkert allerede stiktosset, så dét havde ikke gjort situationen bedre. Udover at festen var ulovlig, anede Mathias ikke hvorfor han var dér. Helt alene, med låst dør på en politistation. Han havde jo ikke gjort noget, meget alvorligt i forhold til alle de andre. Han huskede hver en detalje fra hele festen (ikke en fordel ifølge ham selv). Hvorfor var det ikke en anden der sad her? Andre havde gjort så meget værre ting end ham. Han havde kun smagt på én øl, kun en lille tår.

Det nød jeg i hvert fald ikke noget af, tænker Mathias, øl smager lige så forfærdeligt som det lugter - næsten værre! Han skubber den ukomfortable plastikstol tættere på bordet så han kan ligge med hovedet på hænderne. Nu må han vel bare vente og se.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...