Beauty is a Beast

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2015
  • Opdateret: 21 mar. 2015
  • Status: Igang
Jeg har altid forestillet mig at min far jagtede dyr, med bue og pil altså. Jeg snakker aldrig med min mor om det, og det er der mindst to gode grunde til. For det første, giver hun mig tusind forskellige kedelige pligter, hver eneste gang jeg har prøvet at tale med hende om ham. For det andet, er mit forhold til min mor ikke ret godt. Faktisk har jeg ikke ret godt forhold med alle mine fire søskende.

Galadriel, eller Adriella, elsker bueskydning, skoven og fantasy-bøger. Især dem med elverne i. Hun har mange problemer med familien, og har et meget stort temperament. Hun er meget fantasifuld, men det hun kommer til at opleve, er noget hun aldrig havde kunnet forestille sig.

2Likes
10Kommentarer
349Visninger
AA

1. Visne blade

Skovbunden er oversvømmet af et tykt lag visne blade, og det er umuligt ikke at larme helt vildt når man vader gennem dem. Det er koldere her end hjemme på gården, så jeg har fået taget alt for lidt tøj på. Det er egentligt ret underligt. Jeg har et lille "lomme-termometer", og det viser at her er lige omkring frysepunktet. Det må være i stykker, for det er kun starten af august - der burde vel være op mod 10 grader.

Jeg er ved at komme til det sted hvor jeg plejer at øve, og jeg sætter lidt i løb for at få varmen. Jeg gnubber hænderne mod mine arme, og strækker ud og ind med fingrene for at varme dem op så de ikke er helt stive. Idag kom jeg lidt tidligere afsted, så jeg har ekstra god tid.

Jeg ankommer til "mit" træ. Måden jeg kender det på, er at det er ekstra stort og skiller sig meget ud fra de tynde træer omkring det. Jeg graver i det tykke lag blade foran det og finder buen, pilekoggeret og skydeskiven frem. Så sætter jeg skydeskiven, som jeg selv har lavet ud af træplader og gammelt halm fra vores losseplads, på det lille søm jeg har sat i træet. Jeg stiller mig 5-6 meter fra skydeskiven, som jeg plejer at starte med. Strækker strengen langt ud for at teste den.

Så tager jeg pilekoggeret på, og skyder de ti pile jeg har deri som opvarmning. Jeg henter dem, og stiller mig tilbage på samme punkt. Jeg skyder i et stykke tid, mens jeg langsomt bevæger mig længere og længere væk - som jeg plejer. Jeg har selv opfundet den måde at træne på, for jeg har aldrig talt med andre der skyder med bue og pil. Jeg ved bare min far også gjorde det.

Ja han er død, hvis du er i tvivl. Jeg fandt hans udstyr i den gamle lade, der brændte for nogle år siden. Jeg fik det ikke ud i tide, og jeg hader mig selv for det. Jeg skyder med bue og pil fordi jeg elsker det. Men måske også lidt fordi jeg vil leve op til min far, selvom jeg aldrig har fået at vide hvor god han var. Jeg tror at han var god. Det er jeg dog ikke. Jeg har kun ramt midten med fem meters afstand - og kun én gang. Men jeg giver ikke op. Jeg synes det er sjovt, og det er den største og mest dominerende grund til at jeg gør det.

Jeg har altid forestillet mig at min far jagtede med bue og pil. Altså, jagtede dyr som mor så tilberedte. Men jeg snakker aldrig med min mor om det, og det er der mindst to gode grunde til.

For det første, giver hun mig tusind forskellige kedelige pligter, hver eneste gang jeg prøver at tale med hende om ham. For det andet, er mit forhold til min mor ikke ret godt. Faktisk har jeg ikke ret godt forhold med alle mine fire søskende. Vi er to piger og tre drenge i familien.

Jeg behøver ikke noget godt forhold til nogen af dem, så længe jeg kan tage i skoven og skyde med bue og pil. 

En dag vil jeg prøve at jage. Jeg har altid følt mig inspireret af elvere - jeg ved godt de ikke findes - men jeg elsker at læse fantasy bøger. Elverne virker så fortryllende; smukke, men stadige kloge og vise.

Vi har ikke en dvd-afspiller, som alle de smarte by-folk har. Vi har heller ikke fladskærm, som alle burde have for tiden. Vi har stadig et af de gamle kassefjernsyn, og kun få kanaler. Vi bruger det for det meste til nyheder, eller hvis der (det er dog meget sjældent) kommer gode film. Gabriella, min lillesøster på 9 år, bruger det tit på den eneste børnekanal vi har.

Jeg hører så mange af de smarte piger i klassen tale om fantastiske film, de skal se i biografen. Det har vi ikke råd til. Men jeg er dog meget glad for de bøger jeg har, jeg elsker at læse. Især bøger der handler om elvere, eller andre smukke bjergfolk. Jeg elsker at drage ind i den fantasifulde verden, hvor alt kan ske: godt og ondt. Jeg tegner tit de ting jeg læser, men jeg har ikke mange farver - så de ville bare gøre det grimt.

Jeg er helt fordybet i tanker, og laver fire meget dårlige skud. Jeg skal også til at hjem - det er ved frokosttid og mine pligter begynder snart. Jeg gemmer buen, pilekoggeret og skydeskiven væk. Så lunter jeg hele vejen hjem, og undrer mig igen over den unaturlig kølige temperatur.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...