havet

jeg ved godt det ikke er virkeligt, men hvor ville jeg dog ønske...

14Likes
8Kommentarer
504Visninger

1. havet

Han svømmede i havet. Eller var det en sø.

Jeg sad på skibet. Hang ud over rælingen.

Hans ansigt var smurt ind i blå maling. Eller var det måske bare det klare vand.

Hans smil var skævt, og stort og hvidt.

Jeg kiggede på ham. Ikke fordi jeg skulle, men fordi jeg ikke kunne lade være.

For hans smil og hans øjne og havet og dets bølger eller var det mon søen og ringene deri, gjorde mig ekstatisk. Susede i maven. Fik latteren til at boble op gennem min hals.

Han trådte vande og jeg hang med hovedet nedad.

Hans ansigt var blåt, mit var rødt.

Og han kyssede mine læber.

Mens han grinede. Mens jeg grinede.

Lugten fra de tjærede brædder og smagen fra det salte havvand eller var det det rene, klare, friske søvand faldt i baggrunden.

Og han trådte bare vande mens skibet vuggede. Frem og tilbage og op og ned.

Og jeg vuggede fra side til side og op og ned. Og latteren boblede og lykken brusede og hans ansigt var mod mit ansigt. Min pande blev smurt ind i den blå maling eller vandet fra havet eller søen.

Jeg er sikker på at det var en drøm, men hvor ville jeg dog ønske, at hans øjne og smil og hår og vandtrædende ben var virkelighed.

Min virkelighed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...