Akademiet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 feb. 2015
  • Opdateret: 26 aug. 2015
  • Status: Igang
"De kommer ved midnat."
Den eneste viden Nora havde om Akademiet var skrækhistorier. Landsbyens børn blev revet fra deres forældre og ført dybt ind i Granskovens mørke til Akademiet. Da klokken slår 12 en aften hjemme hos Nora, hører de hovslag og mærker panikkens hånd gribe dem om hjerterne. For hvem er, og hvem er ikke skæbnebestemt til at gå på Akademiet?

13Likes
26Kommentarer
684Visninger
AA

1. Prolog

Prolog

 

Engang for længe siden, og mange år før længe siden, levede godsejeren Fenoraklus i landet Terramare. Han var en rig og klog mand som holdt af undervisning og, selvom ingen ville tro det – børn. For på trods af at han ejede og drev et særligt akademi for børn, var han barsk og utilnærmelig.
Akademiet og godset var placeret dybt inde i Granskovens mørke, langt væk fra landsbyen og menneskerne. Mellem skoven og udkanten af landsbyen lå en eng og den eng var det tætteste landsbyboerne nogensinde vovede at komme på akademiet. Man sagde at børnene var skæbnebestemt til at gå der, og i landsbyen lød der sære og gruopvækkende historier om hvordan børnene blev opdraget.

I virkeligheden var det ingen grusom oplevelse at gå på akademiet, men det vidste forældrene ingenting om. Det var deres værste mareridt at deres børn ville blive hentet og sendt derover, og det kan man ikke bebrejde dem, for de ville med al sandsynlighed aldrig få dem at se igen. Rytterne der hentede børnene gav ingen advarsel til landsbyen. De kom bare ud af ingenting og påkrævede sig det forældrene elskede allerhøjest. De var frygtede. De kom ved midnat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...