The Next Love - Maybe

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 feb. 2015
  • Opdateret: 16 feb. 2015
  • Status: Igang
Man ville ønske at alt gik efter hvad man havde planlagt. Men sådan går det ikke altid til. Vores liv kan forandre sig så lyn hurtig at vi ikke opdager det i tide.

0Likes
0Kommentarer
100Visninger

1. Novelle

Livet udenfor vinduet så dødt ud. Regnen plaskede mod jorden, som om det var den eneste flugtvej. Den vej jeg ville tage, hvis jeg kunne. Men det kunne jeg ikke, for jeg var fanget her.

Livet udenfor var ikke til at undgå, jeg skulle i skole og hjem igen. Hjem til mit indelukket værelse. Som var fyldt med plakater der henviste mig til det perfekte liv.

Livet, om det jeg ikke havde.

Min ny redte seng stod klar til mig. En nat mere skulle overstås. Men det overlevede jeg nok, for det har jeg snart gjort de sidste 16 år. Så hvorfor skulle den her nat gå galt.

Jeg lagde mig under min dyne. Helt krummet ind. Jeg kunne mærke min egen varme og kom ligeså stille ind i mit eget sind.

Den søde dreng stod over på hjørnet. I sin uskyldig beklædning og ventede på at komme over på den anden side af vejen. Tøjbutikken ved siden af mig havde taget det meste af min opmærksomhed. Og så kom han, gående lige forbi mig. Mit hoved drejede sig mod hans retning, og han kiggede tilbage.

Suset havde kommet igennem mig med lynets hast. Tøjbutikken blev lige pludselig helt uinteressant, og tiden rendte mig i hælen. Jeg skulle afsted, så jeg ikke kom for sen til mit matematik på højniveau.

Da jeg kom ind i klasseværelset, var det fuld af larm.  Jeg gik hen mod min sædvanlige plads, men da jeg var nogle få meter fra den, så jeg at den var optaget af Linnea. Den populære pige havde taget min plads! Min plads over ved hjørnet var nu omringet, af alle de piger som hadede mig. De ville ikke engang gå i nærheden af mig, også alligevel tog de min plads.

Jeg begyndte at gå hen til min plads, eller var det nu Linneas plads, eftersom hun havde taget den. Med mine små museskridt, fik jeg lige pludselig nogle stirrende øjne hen imod mig. Jeg stod nu over for Linnea.

”Kan du ikke se, at den her plads er optaget? ”

Blikkene blev ved med at køre på mig, og jeg viste ikke, hvad jeg skulle sige. Enten kunne jeg sige hende imod, eller kunne jeg bare finde en anden plads midt i lokalet.

Jeg valgte, at jeg ville tage en anden plads, for et slagsmål ville ikke ende godt. Jeg vendte mig om fra gruppen af piger og begyndte at kigge hen over klasselokalet. Den eneste plads der var tilbage, var ved siden af en dreng. En dreng jeg slet ikke havde set før, eller havde jeg? For jeg genkendte et eller andet, og det jeg genkendte var noget der gjorde mig glad.

Jeg gik hen til bordet og drengen kiggede nysgerrig op på mig. Jeg kunne mærke at jeg begyndt at rødme. Selvom det slet ikke var meningen at jeg skulle det. Jeg blev jo helt vildt pinlig berørt.

"Har du tænkt dig at sætte dig?"

Lyden af hans stemme for gennem mit hoved. Den lød som fugle, som var i gang med at synge en sukkersød sang. Eller lød det måske lidt for overdrevet?

"Jo,  jeg har skam tænkt mig at sætte mig. Jeg var bare væk fra mig selv."

Rødmen kom til angreb igen og der kom et sødt smil fra ham den søde. Ej, kaldte jeg ham lige for ham den søde. Men han var jo lige den søde, som jeg lige havde mødt.

"Øh, for resten hedder jeg Chloe."

Det kom bare ud af min mund. Men hvad skulle jeg ellers sige.

"Jamen hej Chloe, jeg må nok også hellere præsentere mig selv. Jeg hedder Tobias."

Tobias var et pænt navn. Nok det pæneste navn i min verden. Men hvorfor var det egentligt, at jeg blev så glad efter at have sat mig. Jeg tror grunden til det var, at jeg var blevet forelsket ved første blik.

Skoledagen var ovre, og Tobias havde spurgt, om vi ikke kunne hænge ud. Det havde jeg selvfølgelig sagt ja til.

Vi gik ned til det lokale storcenter, og  vi gik næste helt op af hinanden. Det føltes rart, og jeg havde aldrig haft det sådan før. Så det var en fantastik følelse som jeg fik for første gang. Det var noget af det bedste jeg nogensinde havde oplevet.

Tobias havde en rask gang, og jeg skulle nærmest løbe for at kunne følge med. Men han kiggede nogle gange tilbage, for at se om jeg var med. Han virkede som en sød og betænksom fyr.

Vi havde gået et stykke, hvor Tobias lidt efter havde fundet en bænk. Han satte sig, imens jeg stod lidt og kiggede på ham. Han gjorte tegn til at jeg skulle sætte mig, så det gjorte jeg. Der kom en akavet stilhed over os, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige.

Vi mødte hinandens blik, og jeg havde lyst til at rykke tættere på. Men jeg kunne mærke på den måde han reagere, at det havde han ikke lyst til skulle ske. Men jeg gjorde det alligevel, og han gjorte til min store overraskelse ikke modstand.

Vi sad lænet op af hinanden i et stykke tid, indtil han trak sig væk. Han ødelagde det perfekte øjeblik, som havde varet i hele 2 minutter. Men det var bedre end ingenting.

"Chloe, det er forkert det her."

Jeg kiggede undre på ham.

"Hvorfor er det det?"

Hans ansigt udtryk ændret sig hurtigt, nu så han alvorlig ud, men samtidig også ked af det.

"Chloe, nu skal du høre her. Jeg har rent faktisk en kæreste, som jeg er virkelig glad for. Men du virker også til at være en fantastik pige."

Der gik ikke særlig lang tid, før jeg havde rejst mig. Jeg skulle ikke høre mere, så med mine hastige skridt var jeg på vej hjem. Til min dejlige seng og min indelukket værelse.

"Chloe! Du må ikke gå, vil du ikke nok være sød!"

Tobias kom løbende, men jeg gik bare videre. Videre væk fra det hele.

Aften kom nærmere og jeg sad på mit indelukket værelse.

Livet udenfor vinduet så dødt ud. Regnen plaskede mod jorden, som om det var den eneste flugtvej. Den vej jeg ville tage, vis jeg kunne. Men det kunne jeg ikke, for jeg er fanget her.

Livet udenfor var ikke til at undgå, jeg skulle i skole og hjem igen. Hjem til mit indelukket værelse. Som var fuldt med plakater der henviste mig til det perfekte liv. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...