Åbenbarring

Historien handler om, hvordan kærlighedens åbenbarring pludselig ramte mig, og hvordan jeg ser på kærlighedens og dens fordele og ulemper.

0Likes
0Kommentarer
162Visninger
AA

1. Kærlighed, kærlighed, kærlighed.......

Det er næsten lige meget, hvor jeg går, hvor jeg er, eller hvor jeg slår øjnene op, så ser jeg glade og lykkelige par. De går op og ned ad hinanden, holder i hånden, kysser hinanden og deler de mest dybe og meningsfulde blikke. I rigtig mange år har jeg været jaloux på de par, og især i det år, hvor jeg selv havde en fantastisk kæreste. Men vi endte aldrig med at blive et af de par, for han ønskede et lukket forhold, som ingen udefra kunne se eksisterede. Så selvom jeg var lykkelig forelsket i en dreng, var der aldrig ægte kærlighed mellem os, og i hele det år, var jeg stadigvæk jaloux når jeg så de mest romantiske og søde par.

Men fjorten dage efter min kæreste og jeg havde slået op, faldt jeg lige pludselig i staver. Jeg sad bare og stirrede  ud i luften, og der røg rigtig mange tanker igennem mit hoved. I min situation var der rigtig mange ting jeg kunne tænke på, men der var mest en ting,  jeg kunne tænke på, og det var kærlighed. Med de tanker i mit hoved, var det som om jeg røg ind i en anden verden. En verden fyldt med kærlighed og kys, men det var for godt til at være sandt!

For mange er  kærlighedens verden en verden fyldt med lyserøde skyer, hjerteformede balloner, veje af glimtende regnbuer, huse lavet af candyfloss, hjerter alle steder, Amors pile flyvende alle steder på kryds og tværs, biografer fulde af romantiske film og par alle vegne, men det er ikke kærlighedens verden, det er en drømmeverden. Fordi kærlighed er der ikke et facit på. Kærlighed kan ikke beskrives. Det er ikke bare en tilstand, men en gave man bliver givet fra oven.

Mange bliver hurtigt forelskede, men så er man ikke rigtigt forelsket. Bare fordi det bobler i maven, sommerfuglene flyver rundt i kroppen på en, og ens hjerte banker hundrede kilometer i timen betyder det ikke man er forelsket.

Fordi kærlighedens verden er den verden vi lever i. Vores verden består af kærlighed. Der er kærlighed alle vegne. Men nogle gange inden man bliver helt blindet af kærligheden, skal man huske at kigge rigtig godt efter på den man står overfor. Fordi man vælger ikke selv at blive forelsket, man bliver lige pludselig ramt af lynet. Nogle gange kan man stå overfor den mest flotte og søde mand, men hvis lynet ikke har ramt en, så er det ikke det rigtige for en. Ofte er det svært at være fornuftig omkring kærlighed, men det er meget vigtigt at huske på.

Så jeg vil faktisk hellere sidde alene på Valentines Day, end at sidde med en dreng eller min kæreste, som jeg ikke elsker. Forhåbentligt bliver jeg snart ramt af lynet, men nogle gange kan der gå meget lang tid inden man bliver ramt af lynet, og det skal man huske at respektere og acceptere, men mange har svært ved det.

Jeg vil hverken være askepot, Justin Biebers kæreste eller nogen anden pige der lever et helt fantastisk kærlighedsliv. Jeg vil bare være mig selv, og vente på, at lynet vil ramme mig, og indtil da, vil jeg bare nyde livet og leve i nuet.

Fordi for mig er kærlighed ikke noget man selv skal sørge for kommer til sit liv, det er noget der kommer før eller senere. Og som i så meget andet er der nogle der har held i kærlighed og nogle der ikke har. Man skal bare huske ikke at give op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...