Anderledes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 feb. 2015
  • Opdateret: 13 feb. 2015
  • Status: Igang
Dette er en forsmag på min novelle, der omhandler en pige med realistiske problemer. Hun har det både svært med sin vægt, og med sine venner. Hendes mor arbejder hårdt, og har ikke så meget tid tilovers.
Tager glædeligt imod feedback :)

2Likes
0Kommentarer
130Visninger

1. -Forsmag

”Skulle vi ikke lege?” Spurgte jeg. Men lige så snart ordene havde forladt min mund, fortrød jeg. Jeg kunne høre hendes venner grine højlydt. Sarah kiggede fnisende på mig. ”Øhmm... Det kan jeg ikke”. ”Okay, måske imorgen?” Jeg så spørgende på hende. Sarah så sig over skulderen. ”Jeg spørger lige de andre...”. ”Når okay, ikke imorgen alligevel” Mumlede jeg for mig selv.
 Et par minutter gik jeg, på en stille vej. Parkens høje træer, tårnede sig op og den store låge som skulle forestille indgangen, blev mere og mere synlig. Den knirkede da jeg skubbede den op.
Solen skinnede og jeg fulgte stien, mod parkens midte. En flok små børn spillede bold, mens forældrene sad og snakkede på nogle bænke. Jeg betragtede dem i et stykke tid. Men til sidst var børnene stoppet med at spille, så jeg gik videre. Jeg gik et stykke væk fra den grusede stig og ind på græsset.
Jorden var blød, efter nattens regn. Jeg bredte min jakke ud, over det fugtige græs, vendte mig om og greb ud efter min taskes lynlås. Jeg hev min slankende protein bar op fra den urørte madpakke og studerede den farverige indpakning. Tankerne hvirvlede rundt i mit hoved. Tykke, havde de råbt. Sarah havde ændret sig meget. Gad vide om hun kunne huske hvor sjovt vi havde det, dengang vi var mindre. Nu ville hun nærmest ikke kendes ved mig. 
Jeg havde snart spist hele den klistrede masse. Jeg rejste mig for at smide papiret ud. Derefter samlede jeg mine ting sammen, så jeg kunne komme hjemad. 
Et stykke tid senere, åbnede jeg mors hoveddør. ”er du hjemme?” Råbte jeg. Intet svar. Hun havde nok fået tildelt en sen vagt, på caféen. Jeg smed min taske ind på mit værelse, og gik ud i køkkenet for at få noget at drikke. På køkkenbordet lå den samme seddel, som mor havde efterladt til mig for to dage siden. Der ligger noget frossent mad i køleskabet, stod der. Jeg blev i tvivl om hun overhoved havde tænkt over aftensmad til i dag. Ellers så måtte jeg selv finde noget. 
Jeg satte mig ind på sofaen og tændte fjernsynet. Jeg zappede lidt rundt mellem de samme kanaler, uden overhovedet at tænke over hvad jeg så. Var jeg tyk? Eller var alle de andre bare for tynde? De spørgsmål kørte rundt i mit hoved, imens mine øjenlåg langsomt blev tunge. 

Jeg vågnede med et sæt, ved lyden af skud. Der gik nogle sekunder, før det gik op for mig at det var en krimiserie der kørte i fjernsynet. ”Put your weapons down, or i will shoot her” råbte en af mændene fra tv’et. Han pegede på en smuk pige, med sin pistol. Hun var en rigtig film stjerne. Perlehvide tænder, smukke blonde krøller og så var hun.......tynd!
Måske skulle jeg springe aftensmaden over i aften. Bare i aften. Det ville mor ikke sige noget til.
Kl var ved at være mange, og da jeg ikke havde noget at lave besluttede jeg mig for at gå i seng. Jeg slukkede lyset rundt omkring i lejligheden, og puttede mig selv. Dynen var kold, så jeg krøb sammen i fosterstilling og ventede. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg ventede på. Måske ventede jeg på, at kunne høre hoveddøren gå op og mor liste træt hen ad gangen. Eller også kunne jeg ikke sove fordi, jeg ikke kunne holde op med at tænke på Sarah og hendes dumme venner. Havde hun det overhovedet godt sammen med dem? Eller var det noget hun bildte sig selv ind? Jeg ville ønske at vi var venner igen. At vi kunne lege, uden at skulle tænke på hvad andre syntes. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...