Ready To Run | Larry Stylinson

Okay, så det her er også en stil, den er også en tier, så det er helt okay:)
den har ikke noget med det to andre at gære, og forgår i et helt andet univers. basically, Styles-trillingerne Edward, Harry og Marcelog Tomlinson-tvillingerne Lukas og Louis(e). okay, så Louis er trans, get over it.

5Likes
0Kommentarer
374Visninger

1. Ready To Run

Louise er en helt almindelig pige, eller det er så ikke helt rigtigt, Louises føde navn er Louis. Allerede da Louis var helt lille vidste han at han hellere ville gå i kjole, ligesom alle sine veninder i skolen. Og når hans tvilling, Lukas, legede med sine action figurer, ville Louis hellere lege med dukker. Louis blev ældre, han fandt ud af at der er noget der hedder transseksuel. Han fandt ret hurtigt ud af at han fortrækker at folk kalder ham Louise. Han har kjole på til de fleste tider.

Det er marts og der er lige startet tre nye drenge på Louises og Lukas’ skole. Der er der nu ikke noget nyt i, det gjorde der ofte, men de tre drenge er noget helt specielt ved. De tre drenge, eller ”Styles Trillingerne ” som de bliver kaldt, går du tvillingernes årgang. Louise og Marcel, han er den nørdede af de tre, bliver godt venner på ingen tid.

Marcel inviterer Louise og Lukas over til aftensmad. Her får de snakket og de kommer alle sammen rigtig godt ud af det med hinanden. Lukas og Edward finder ud af at de har mere til fælles med hinanden end med de andre tre, så de forsvinder ret hurtigt ind på Edwards værelse. Louise finder ud af at Harry er en total Cliché teenager.

Der er gået tre måneder siden trillingerne startede at hænge ud med tvillingerne. De er alle fem rigtig tætte, men Edward og Lukas er tættere, de to har været på et par dates, og er nu officielt et par. De er blevet enige om at leje et sommerhus i ferien, der starter om et på uger. De har lejet et lille tre værelses hus i udkanten af Doncaster, i to uger. De tre værelser deles ud sådan at de to turtelduer har et. Marcel og Harry deler et, og Louise har sit eget.

De eneste, af de fire, der ved at Louises fødenavn er Louis er Lukas, selvfølgelig, og hun har fornyelig fortalt det til Marcel, på den betingelse, at han ikke siger noget til sine brødre. Ser du Louise er vild med Harry, og hun vil ikke have at han tænker dårligt om hende.

De to turtelduer og Marcel er gået i seng, så det er bare Louise og Harry der sidder tilbage inde i stuen. De sidder og snakker da Harry lægger sin hånd på Louises lår, og hun lægger sin hånd, med lakerede negle, ovenpå, for at bede Harry om at flytte sin hånd.

Harry kigger ned på deres hænder, og kigger så op på Louise.  ”Dine øjne er smukke. ” siger han smilende. Louise rødmer, og kigger væk. Harry tager blidt om Louises hage, og flytter den, så de igen har øjenkontakt.  ”Lou, du er den smukkeste pige jeg nogensinde har set. Og det er ikke bare dit fine ansigt. Og din fantastiske krop. Du er så lille og fin, som en lille fe. Alt ved dig er sødt. Selv når Lukas er efter dig, og du bliver sur, og stamper i gulvet, selv der er du det sødeste i verden. ” Harry siger det med en sådan ærlighed i både stemmen, og sine fantastiske mosgrønne øjne, at Louise næsten tror på ham. Ingen kan elske mig, og da slet ikke Harry. Jeg er et misfoster. Og han er en græsk gud. Louise rejser sig, tørrer tåren på sin kind væk, og går in på sit værelse.  ”Godnat. ” lyder det blidt fra Harry lige ind døren smækker i.

Harry gå selv i seng, men kommer til at vække Marcel, han ser straks tårerne på Harrys kinder, og han spørger hvad der er sket.  ”Jeg sagde til Lo-ou at, at hun var virkelig sm-smuk, og hu-hun rejste sig og-og gik ” forklare Harry gennem tåre og snot. Marcel får helt ondt i maven. Han ved godt hvorfor, men han må ikke sige det. Det knuser ham at hans bror lige har fået sit hjerte knust.  ”Hvad siger du til at vi ligger os her, så kan du være den lille ske, som jeg ved du elsker. Og så sover du, så ser vi hvordan det ser ud i morgen? ” Harry takker ja, og putter sig godt ind til sin bror. Han falder i søvn efter tyve minutter med intens gråd.

Den næste dag, kommer Louise kun ud af sit værelse da der bliver spist, og hun ser kattens ud. Harry er så ked af at være skyld i at hun græder hele dagen, så om aftenen gå han over og banker på døren ind til Louises værelse, og da der ikke sker noget, prøver han igen. Da han hører at svagt ”gå ” der lyder vaklende, bliver han bekymret. Det lød ikke som Louise tænker han. Harry banker på igen, men denne gang kommer der intet svar.  ”Lou? Hvis ikke du lukker op, eller i det mindste svare mig, så bliver jeg nød til at sparke døren ind. ” siger Harry og tager et skridt tilbage.

Lyden af låsen der klikker åben, og hængslerne der knirker rammer Harrys øre. Harry kigger op og møder de smukkeste blå øjne gennem den sprække der er i døråbningen. De blå øjne er så triste. Det er som om de bære på mere smerte end man kan forestille sig. Som om, at hvis smerte var et væsen, ville end ikke det kende til sådan følelse.  ”Hvad? ” lød der bange, ja nærmest rædselsslagen fra bag døren.

Harry mærkede ikke selv tåren der trillede ned af sin kind før den døde i hans mundvig. Jeg har gjort det her mod hende. Jeg er skyld i at denne engel der står her foran mig er trist. Jeg er det monster der har skræmt hende fra vid og sans. Det er blot et lille uddrag af alle de tanker der flyver rundt og ind og ud mellem hinanden inde i hovedet på Harry.  ”Lou? ” Harrys stemme ryster og Louises hjerte knuses mere, om muligt. Han har gennemskuet mig tænker hun.  ”M-må jeg komme ind? ” spørge Harry efter en dyb indånding.  ”Nej! ” lyder det hurtigt fra Louise. Hvad!? Hvorfor? Er du bange for mig? Jeg er et godt menneske! Jeg elsker dig! Vent hvad? Vi er ikke en gang sammen. Elsker jeg dig? Kan jeg det? Må jeg det? Shit, sig noget spade!  ”Du skal ikke… Du er smuk. ” flot Harry! Kæft du er en idiot! Louises skal lige til at lukke døren, men Harry sætter en fod i døren.  ”Du må ikke lukke mig ude. Jeg sagde det ikke for at gøre dig utilpas. Jeg sagde det fordi jeg mente… mener det. ” haster Harry.  ”Jeg lukker dig ikke ude. Det passer bare ikke lige så godt lige nu. ” forklare Louise.  ”Kan vi ikke snakke sammen, vi er nød til at snakke det her igennem. Det behøver ikke være lige nu, men jeg sov elendigt i nat. Jeg vil ikke have endnu en nat med uro. Jeg kan ikke fungere uden dig. ” siger Harry så ærligt, at det stråler ud af ham.  ”du har ret, vi skal snakke. Jeg har også sovet elendigt. Faktisk sov jeg slet ikke. Jeg kommer ud om ti minutter, så kan vi snakke.

Da de ti minutter er gået, kommer Louise op bag Harry og holder om hans hofte.  ”Vi kan snakke nu. ” bare det at mærke Louises kropsvarme gav en ro i Harrys krop som han ikke vidste han manglede.  ”Vi går ind på værelset, ja? ”Louise nikker. De dapper ind på værelset, og sætter sig på sengen, helt viklet ind i hinanden.

Nu er det nu. Nu hader han mig, og vil aldrig mere snakke med mig. Jeg skal aldrig mere se min Harry. Min Harry? Han er ikke min. Han bliver aldrig min.  ”Hvorfor gik du? ”  ”fordi jeg var bange af helvede til ” havde været det oplagde svar, men det kan hun ikke sige.  ”Øm… det ved jeg ikke. ”  ”Du må da vide hvad der gjorde at du rejste dig og gik. Hvad tænkte du? ” at jeg ikke ville lade dig gå, men jeg kunne ikke fortælle dig hvem jeg er.  ”Det kræver en længere forklaring… ”  ”Vi har alt den tid vi skal bruge. ” siger Harry med et smil i øjnene. Louise tager en dyb indånding. Så går det løs.  ”Ser du… da Lukas og jeg blev født… ” farvel Harry. Louise så er det nu du får en knytnæve i ansigtet og ser Harry forlade dig en gang for alle.  ”Vi… vi var begge to… drenge. ” siger Louise og dukker hoved for at undgå at se Harrys reaktion.

Hvad? Louise er en dreng? Var en dreng? Hvorfor har jeg ikke set det? Hvordan er det muligt? Hun… (han?) er da en af de mest feminine jeg nogensinde har set. Sig dog noget Casanova.  ”Lou? Hvad skal jeg sige? ”  ”Kan du ikke bare slå mig, og sige jeg er et misfoster, så vi kan få det overstået, og jeg kan lægge og ned og dø? ” siger Louise, og kan mærke tåre dannes i sine øjenkroge. ”Hvorfor skulle jeg dog slå dig og kalde dig er misfoster? ” spørge Harry med en vemodig tone, ”Du er stadig den smukkeste pige jeg nogen sinde har haft æren af at se. ” Louise smiler og rødmer ”Mener du virkelig det? ” spørge hun og kigger op. ”Ja selvfølgelig, du har stadig de smukkeste øjne, som jeg ville elske at vågne op til hver morgen. Du har de mest pink læber jeg længe har set. Om så det er på grund af din gloss eller om der har den farve naturligt, så ville jeg stadig elske at mærke dem mod mine. Hør Lou du er stadig den samme person. Hvad du har mellem benene definerer jo ikke hvem du er. Du er stadig Louise. ” Louise er nu brudt sammen i gråd, og snøfter ind i Harrys skulder. ”Kan vi ikke lægge os ned, jeg vil gerne ligge på dit bryst. ” spørger Louise stille. ”Jo da. Kan vi stadig snakke? Jeg vil gere vide det hele. Kun hvis du vil fortælle mig det selvfølgelig. ” Harry haster den sidste del. ”Ja, jeg vil gerne fortælle dig det hele. Men du må love mig at du ikke synes jeg er sær eller noget, og så bare går. ” Beder Louise. Harry lover at det skal han nok.

Louise fortæller at da hun og Lukas var små indså hun at hun hellere ville være sammen med sine veninder end med Lukas’ venner. Han elskede når de andre piger tilbød at flette hans hår. Han ville hellere have den pink katte bamse end den action figur han blev tilbudt. Han forstod ikke hvorfor han ikke måtte få den røde kjole som Melanie havde fået, men han sørgede for at komplimentere hende på den hver gang hun havde den på.

Harry lytter interesseret og stille spørgsmål, så som; hvad hendes fødenavn var, hvordan hendes forældre tog det, og om de kunne gå på en date.

”Vil du stadig gå ud med mig? Jeg har jo lige fortalt dig at jeg ikke er nogen pige. ” spørger Louise. ”Ja, bare fordi du ikke har de kropsdele der hører til dig, er du stadig en pige, og det ville være mig en ære at gå på en date med så smuk en pige. ”

*10 år senere*

Louise har fået de operationer hun ønskede. Hun har fået ændret sit navn. Hende og Harry er stadig sammen. De har adopteret tre børn. Darsy Anne Tomlinson-Styles, William Lewis Tomlinson-Styles, og Bella Johanna Tomlinson-Styles. De har to katte; Dusty og Vanilla.

”Skat? Jeg tror ikke vi har mere mælk. Kan du ikke købe noget med hjem når du henter ungerne? ” råber Harry fra køkkenet. ”Jo. Vent Hazza! Vi skal jo ikke hente dem, det gør Ed og Luke jo. Har du helt glemt hvilken dag det er? ” spørge Louise da hun kommer ud i køkkenet og lægger armene om Harrys hofter. ”Nej skat, men vi mangler mælk, og jeg har brug for at du forlader huset, så jeg kan gøre din gave klar. ” siger Harry, og vender sig om i armene på Louise. Han smiler ned til hende, og hun stiller sig på tæer og stjæler et kys. ”Jeg skal nok hente noget mælk. Er der andet vi mangler? Har vi katte mad? Åh gud, jeg sværger det var i går vi sad i det sommer hus. Tænk at der er gået ti år. Tænk på alt det der er sket! Vi har fået ungerne, vi er blevet gift. Vi adopterede næsten en hybrid, fordi Marcel havde en periode hvor han ville have en sådan, men han ikke kunne få den. Åh husker du den dag? ” spørge Louise og kigger på Harry med så meget kærlighed i øjnene at det ville kunne ses fra månen. Harry smiler ned til Louise, giver hende et kærligt dask bag i, og kysser hende, ”Ja det kan jeg godt huske, det kommer med i hans og Lotties bryllupstale. Nu må de se at komme afsted, vi skal jo også nå at sove inden vi henter ungerne i morgen hos vores brødre. ” siger Harry og sende Louise ud af tage overtøj på, med et blink med det ene øje.

Og hvis de var nød til at ringe til deres brødre dagen efter og spørge om ikke de kunne have børnene resten af weekenden, så var der ingen der behøvede at vide det;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...