Uden alder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 feb. 2015
  • Opdateret: 6 feb. 2015
  • Status: Igang
Levende. Død. Levende. Død. Levende, og så alligevel død. Mennesker bliver født, og mennsker dør. Jeg har set denne proces hele mit "liv" - mennesker bliver født og mennesker dør. Sådan foregår vores liv, der er ingen vej udenom. Man kan ikke flygte fra døden. Men døden kan flygte fra dig...

0Likes
1Kommentarer
89Visninger
AA

1. Dengang - Dødsenglen

Mennesker bliver født, og mennsker dør. Jeg har set denne proces hele mit "liv" - mennesker bliver født og mennesker dør. Sådan foregår vores liv, der er ingen vej udenom. Man kan ikke flygte fra døden.

 

Men døden kan flygte fra dig...

 

DENGANG

23 august 1852

En aften, 23 august 1852 for, at være præcis kom han ind af døren til kroen. Han var klædt i en sort kutte, som gik ned til gulvet, hans ansigt var gemt væk under kutten. Jeg følte en vis tiltrækning til ham. Manden gik over i det fjerneste hjørne af kroen og satte sig. Der sad han i lang tid. Alene. Og uden at give tegn til, at jeg skulle opvarte ham med noget, at drikker eller spise. 

Efter noget tid kunne jeg ikke dy mig, og gik over til Mr. Mystik. 

Kunne De tænke dem noget?, spurgte jeg ham

Nej tak, frøken. 

Hans dybe, sexede stemme trængte lige ind i min sjæl. Jeg kunne mærke mine ben blive til gele, de begyndte, at give efter under mig, ligsom jeg faldt mod jorden, rejste han sig og greb mig. Jeg kiggede op og nåede lige, at se hans ansigt inden jeg besvimede. 

 

Da jeg kom til bevidsthed og åbnede øjnene, var det første jeg så loftet, jeg bemærkede også, at jeg lå i en seng. I langtid lå jeg og studerede loftet. Jeg så ting som jeg ikke havde set før, den brune farve på træet, hvordan de små striber i træet, gik fra den ene ende af træet til det anden. Aldrig rørte striberne hinanden. 

Gaia?

En stemme tvang mig ud af min trance. Stemmen. Jeg satte mig op, og så jeg ham. Han sad på en stol i den anden ende af rummet. Kutten var igen trukket op om hans ansigt. 

Hvor kender du mit navn fra?

Han kiggede hen på mig. Jeg kunne mærke hans blik på mig.

Jeg kender alles navne

Hvad er Deres?

Jeg fortæller ikke nogen mit navn, det må De gætte. 

Gættede De også mit?

Nej, sådan noget ved jeg bare! Men noget jeg ikke ved, er hvorfor De besvimede, Deres tid var ikke inde?

Min tid? 

Åh.. I mennsker er så uvidende!!

Han lo bag den mørke kutte. 

Så fortæl mig det! 

Nej, sådan fungere det ikke. 

Jeg rejste mig fornærmet op, og med tre lang skridt var jeg henne ved ham. Sådan at ikke at svare mig ordenligt i mit eget hjem - min far ejede kroen. Jeg kunne dufte mørket på ham, og jeg elskede det.  

Hvem er De, og vær venlig, at tage Deres kutte af

Det var ikke en anmoding fra min side. Det var en ordre. Han trak langsomt, og uden protester sin kutte af. Efter det der føles for uendeligt, kiggede han op, direkte ind i mine øjne. Jeg gav et lille gisp fra mig. Hans øjne var sorte, sorte som kul og hans kindben... Han afbrød mig og sagde noget som jeg aldrig vil glemme. 

Døden... 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...