Vindues-hviskere | en digtsamling

Egentlig er vi nok bare to vindues-hviskere, hvis spæde råb gang på gang er blevet sammenpresset af skyllende regn og skyhøje håb for fremtiden

29Likes
34Kommentarer
2026Visninger
AA

7. Dobbelt

 

Egentlig burde jeg være rasende

på dig og dine idiotiske ideer

for det var dig der bildte mig ind at monstre ikke eksisterer

men samtidig elskede du at svæve på grå regnvejrsskyer

og fortalte mig at de lyserøde af slagsen samt kærligheden er opreklameret

Og jeg vil helst ikke kalde dig dobbeltmoralsk

så istedet hvisker jeg bare "dobbelt-menneske" ud over altanen

og venter mens ordene daler ned over dig som lette snefnug på en sensommeraften

når du kommer vraltende hen mod betonbygningen lidt før toogtyve

hvor solen endnu ikke er gået ned

Til tider har jeg svært ved at afklare om det er dig eller dine sorte silhuetter 

som mumler og kysser mig på panden

så det efterfølgende brænder helt ned i fødderne

og skaber intens forvirring i mine lemmer

for jeg kender ikke længere forskel på boblende kærlighed og falske illusioner

og den urtete jeg lavede i går 

der eftersigende skulle virke lindrende mod lettere mentale forstyrrelser

har istedet fremkaldt gådefulde hallucinationer

 

 

 

 

Jeg ser ikke længere kun dig og mig

men også en ham som jeg endnu ikke kender navnet på

og jeg har på fornemmelsen at det var ham der kyssede mig godnat på kinden her til aften

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...