Vindues-hviskere | en digtsamling

Egentlig er vi nok bare to vindues-hviskere, hvis spæde råb gang på gang er blevet sammenpresset af skyllende regn og skyhøje håb for fremtiden

29Likes
34Kommentarer
2035Visninger
AA

5. At tabe

 

Tirsdag

morgen tabte

du mig på gulvet,

på jorden, på kanten af lykke

og jeg fik blå mærker på både røv og sind

der sved,  brændte og gjorde ondt. Og med mig

på gulvet røg også en halvtom pakke cornflakes, et glas

muggen mælk og stumper af det du så tit bare kalder dagligdag.

Og realiteten ramte ruskende min krampagtige krop, som jeg lå der og 

og gennemlevede et nervesammenbrud der til forveksling mindede om dét jeg

dengang for to måneder siden hjalp dig op fra. Men jeg begyndte først at græde da

du rakte mig en hjælpende hånd og et stykke plaster. For hvad fanden skulle det gøre godt

for? Vi ved jo begge at dine arme er ligeså skrøbelige som de knækkede cornflakesstumper der nu

sidder i mit hår og et plaster får jeg næppe brug for, det er jo ikke fordi jeg forbløder - i hvert fald ikke 

 udenpå

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...