I min brystlomme kan jeg være mig selv bekendt | Digt

Vejen til brystlommen er lang. Et ønske bliver til mange ønsker. Et spørgsmål bliver til mange spørgsmål. Et ekko bliver til mange ekko. Men ingen anden vej er kendt, hvis jeg ønsker at være min brystlomme bekendt.

4Likes
4Kommentarer
212Visninger
AA

1. Et ønske | Et spørgsmål | Et ekko | En brystlomme

Et ønske om at blive anerkendt

Et tak

Men tak er et fattigt ord

Jeg spørger hvorfor?

Og ekkoet svarer, at sådan er livet og byder mig velkommen om bord.

 

Et ønske om bedre forståelse

En refleksion

Men en refleksion er for meget at bede om

Jeg spørger hvorfor?

Og ekkoet svarer, at jeg kommer i fare for at blive ensom.

 

Et ønske om ikke at være

En fratrædelse

Men en fratrædelse ønsker de ikke

Jeg spørger hvorfor?

Og ekkoet svarer, at de hellere vil sidde og kigge.

 

Et ønske om at lade tankerne forsvinde

En pause

Men en pause afholder ikke tankerne fra at komme

Jeg spørger hvorfor?

Og ekkoet svarer, at jeg skal kigge i min brystlomme.

 

I min brystlomme er der ingen fordomme

I min brystlomme er alle hjælpsomme

I min brystlomme er der ingen ensomme

I min brystlomme findes plads for de tænksomme
 

I min brystlomme er hvor mit hjerte har hjem

I min brystlomme kan jeg være mig selv bekendt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...