Mit Røvhul

Pludselig efter 16 år står en fremmede kvinde og siger hun er din mor, og vil have dig tilbage. Din far er en gamle rockstjerne og lidt af en peace maker, du er kærester med en af de populære piger. Eller måske bliver du slået, sparket, smadret og tævet hverdag, skældsord er bare noget der høre dagen til og du føler alle hader dig. Eller måske er du bare i alt hemmelighed bøsse. Tre liv, spredt udover tre forskellige unge i en kedelig by i Danmark, læs med for at høre mere om Chili, Kiwi og Janniks opture og elendigheder i min nyeste fortælling, Mit Røvhul.

9Likes
41Kommentarer
4319Visninger
AA

12. Kiwi - Sprængte strenge

Kåre havde åbenbart lært en masse af far, men efter han var taget hjem igen, talte far om at han havde drømmen men ikke passionen, de forbandt ikke hinanden som de skulle. Han taler tit om hvordan musikken er et mellemled af drømme og passion og lidenskab og hvis man ikke ejer de tre ting, er musikker nok bare ikke ens kald. Kåre har måske ikke de tre ting, men det finder han ud af, lige nu har han sit garage band projekt, far pakker ham op, men ved godt selv at han mangler lidenskaben i musikken.  

 

Jeg sad ved min computer senere på dagen, vi havde faktisk lige spist, og nu sad vi bare og sundende os. Far fordrev tiden med sine gamle plader han havde hentet fra kælderen, de var støvede og havde brug for en kærlig hånd, han ville se om nogle stadig kunne spille på hans elskede pladespiller. Selv sad jeg med en opgave der skulle laves, intet spændende bare en historie opgave. Jeg betragtede min far henne i hjørnet, siddende på sin lille læderskammel med en grøn mælkekasse foran sig og den ene støvede plade efter den anden, han smilte for sig selv under der tykke grå skæg, hans runde Ozzy Osbourne briller sad nede på næsetippen, egentligt ved jeg ikke om der er styrke i, det er der sikkert, han har sikkert fået dem specielt lavet. Folk ser på ham og tænker han er en bums, en fortids rock stjerne der har udlevet sine drømme om fri hash, fred og nøgenløb. Kærlighed til alle. Det ikke første gang jeg høre de ord om ham, bums, hippie, rock nød, alle sammen nogle der ikke forstod den sammen bølge min far levede i, han udlevede drømmen, men han slog sig ned kort tid efter han fik mig. Kort tid efter min mor - guderne ved hvem - forlod mig ved hans dørtrin og han måtte tage mig under hans rock vingere. Han smed guitaren på hylden, scorede dog en pladekontrakt men det var mest et fritidsjob og da jeg blev 5 år flyttede vi til denne øde lille by, kilometer fra forstaden og deres alarm, han ville væk fra dem alle og give sin datter et roligt liv. Og det har han. 

 

Efter mælkekassen var rodet igennem, støvet af og tjekket for lyde, fik han te kanden til at koge og på ingen tid stod en varm kop urtete foran mig med havregryns småkager til. Ham den gamle ser knapt nok tv, han har et, men han siger der er mere fred i hans hjerte end der nogensinde vil komme i verden, så han ser det for det meste ikke, kun hvis der kommer noget spændende for ham, noget om legenderne eller et par helt gamle serier, huset på Christianshavn er en af hans ynglings. Men han bruger knapt nok en episode foran fjernsynet, så bliver han træt af at glo på det og begynder at tune sin guitar, skriver lidt på nogle nye sange eller fifler med det ene eller andet, som hans planter eller noget andet han lige finder på, han har altid gang i noget. Opgaven var blevet kortere men min viden mindre, det tog lag tid at skrive og især om et emne der bliver ved med at gentage sig i vores skolegang. Jeg skubbede computeren lidt væk fra mig og nippede i stedet til teen.  

"Genopliver du historien Colombus?" spurgte far, han sad i sin brune stol og skiftede strenge på den akustiske med alle klistermærkerne.  
"Ikke just" 

"Det kommer nok, bare giv det tid du" sagde han med et smil, som den ene streng sprang "Det var dog" sagde han og mumlede resten bag hans kæmpe skæg. Jeg rejste mig, mine ben har også godt af at komme ud og bevæge sig lidt. 

"Lad mig hente de nye strenge, ligger de ude i gangen" 

"På trappen, jeg er ikke kommet videre" sagde han med et lille grin.

De lå i en lille grøn kasse ude i gangen på en af de nederste trin. Et par nye strenge klar til brug, noget siger mig det er sidste gang han handler med det firma. Jeg vendte mig for at gå tilbage da det ringede på.  

"JEG TAGER DEN" råbte jeg, han råbte bare ok tilbage. Jeg åbnede døren og så en dame stå i en pæn jakke, læder vinter støvler, fine handsker, stort halstørklæde og en lille hat.  

"Hej" sagde jeg "Kan jeg hjælpe dig?" 

"Er du... Kiwi?" spurgte hun lidt nervøst, jeg nikkede og fjernede lidt hår fra øjnene.  

"Jeg er Eva" sagde hun og rakte sin nøgne hånd frem fra sin handske, jeg trykkede den og hun trak den til sig igen "Din mor". 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...