Mit Røvhul

Pludselig efter 16 år står en fremmede kvinde og siger hun er din mor, og vil have dig tilbage. Din far er en gamle rockstjerne og lidt af en peace maker, du er kærester med en af de populære piger. Eller måske bliver du slået, sparket, smadret og tævet hverdag, skældsord er bare noget der høre dagen til og du føler alle hader dig. Eller måske er du bare i alt hemmelighed bøsse. Tre liv, spredt udover tre forskellige unge i en kedelig by i Danmark, læs med for at høre mere om Chili, Kiwi og Janniks opture og elendigheder i min nyeste fortælling, Mit Røvhul.

9Likes
41Kommentarer
4332Visninger
AA

23. Kiwi - Drengestreger

Det havde været forfærdeligt at skulle se Chili mandagen efter, han havde stadig sine battle scars og gips på næsen. Der blev talt i krogene om i fredags, ingen vidste hvad der var sket, udover mig og Jannik. Men folk talt meget om hvad der kunne være sket og naturligvis var der allerede kommet rygter og falske historier. Jeg hørte ikke så meget efter, men nogle små stikord kom da ind, den værste og dummeste var, at han havde banket sig selv, fordi han ville have opmærksomhed. Jeg kunne kun sidde og ryste på hovedet.

“Hvordan har du det idag?” spurgte Chili, det var så underligt, for det var mig der skulle spørge ham om det, det ham der blev banket i fredags og det ham der spørg mig om jeg er okay.

“Fint, men hvad med dig?” spurgte jeg “Jeg er mere bekymret for dig”

“Jeg har det fint. Men du virker så nedtrykt her på det sidste, jeg forstår godt hvorfor” sagde han og vippede hovedet stille ned bag til sofa gruppen “Men er der andet? Du kan altid sige det hvis det er, du ved det sikkert hos mig” sagde han, jeg ved det er sikkert ved ham, han behøves ikke engang sige det, han er nok den eneste og hvis jeg mærker efter bedste ven jeg til dato har haft, så det ville være underligt hvis han skrive under sort på hvidt at jeg kan stole 100% på ham, for det gør jeg.

“Det underligt” startede jeg ud “Men det er ved at falde til ro derhjemme igen, men min mor dukkede op en dag”

“Du kender ikke din mor?” spurgte Chili, jeg rystede på hovedet.

“Jeg har aldrig kendt hende, hun efterlod min far og mig, da jeg var helt lille”

“Wow” hviskede Chili “Hvad vil hun?”

“Ikke noget mere, for min far har vendt den med politiet og hans advokat, men hun ville åbenbart have mig tilbage. Jeg håber bare hun er ude af mit liv nu, for jeg har ikke lyst til at være en del af hendes” svarede jeg ærligt, hun forlod os af en grund, hun ville ikke være en del af vores, så hvorfor skulle jeg pludselig ville være en del af hendes.

Inden vi nåede at hviske vidre om livet, dukkede Regitzes glatte hår op foran os.

“Hej” sagde hun, skænkede et enkelt kortvarig blik på Chili og så på mig.

Jeg sad med en lidt gennemtyggede tandstik i mundvigen og sagde ingenting.

“Okay, jeg tænkte bare på festen i fredags” sagde hun, den måde hun stod på faldt mig underlig.

Hun stod lænet lidt op af bordet, kørte sin fingerspids først på overfladen af det grå malede træ og så smooth ned i hendes stramme bukselomme “Og din tattoo”. Jeg strejfede kort min arm, bare for at mindes at min tattoo ligger derhjemme på mit skrivebord.

“Måske du ville vise mig den igen?” spurgte hun med en dirrende af desperation i stemmen, som om hun lagde an på mig eller noget.

Kort skimtede jeg ud af øjenkrogen og gennem mit tykke hår, hvordan Chili så op på Regitze. Hans brækkede næse er virkelig et samtaleemne i dag, alligevel er det mig Regitze vælger at klukke om, i stedet for at sidde nede i sofaen med de andre.

“Ehm” sagde jeg stille, jeg kørte tandstikken fra den ene side af munden til den anden med tungen.

Slikkede lidt på spidsen i min mund og bed et stykke af, jeg nu måtte køre rundt i min mund for ikke at sluge en splint.

“Jeg har lige smurt det og det må ikke få lys” løj jeg af det bedste jeg kunne, jeg nikkede stille da jeg var færdig for at bekræfte det nok godt kunne gå.

“Er det ikke mening man skal smøre dem hverdag, hvis du godt måtte vise det til festen, hvorfor så ikke nu?” spurgte hun næsvist.

Der er dage hvor jeg glemmer, at mit liv ikke er en teenage roman, hvor de populære onde piger er dumme, men faktisk tit klogere end alle andre.

“Jo, men” jeg så lidt rundt under mit hår.

“Du kan vise mig den ude på gangen, hvis det fordi du ikke vil vise den til nogle andre?” foreslog hun dæmpet, med to fingre fangede jeg tandstikken og trak den stille ud af munden “Jeg siger det ikke til nogen” solgte hun videre.

“Jeg… jeg har ingen..”

“Find jeres pladser og lad os gå i gang, og jeg ville ikke høre noget idag med at i glemte det eller jeres søskende troede jeres lektier var skattekort” sagde vores lærerinde så var kommet som et lyn fra en klar himmel.

 

Jeg ville have insisteret på at Chili skulle med mig hjem idag, hvis det ikke lige var fordi hans højre hånd - Jannik - allerede havde sat planer for dem i dag. Men jeg nåede dog ikke engang et skidt ud fra skolens område, inden jeg måtte tage mine musik propper ud af ørene for at se hvem der rev fat i mit ærme.

“Har du sagt noget om mig til genderqueens mor?” spurgte en ellers vrissende Ikast.

Vi stod her som de eneste under den lettere grå himmel, en måske to cyklede forbi os.

Jeg så eftertænkt som på ham noget tid, inden jeg svarede “Nej, hvad skulle jeg sige?” spurgte jeg ham.

Det underlig hvordan man den ene dag sidder i sofaen og er sammen med alle de populære og den næste dag ikke er, men jeg føler mig ikke anderledes, men føler at alle andre ser anderledes på mig.

Han slap mit ærme med sin knyttede næve “Der en eller anden der har sagt noget, for min mor var pisse sur på mig i weekenden, skabte sig og sagde jeg var blevet beskyldt for overgreb mod bøssen”

“Hvis nu du ikke kaldte ham ting eller drillede ham, var du måske ikke mistænkt for det” svarede jeg ærligt, han pustede sig op igen, skubbede mig hårdt bagud.

“Pas dig selv rock skank, lad være med at sig det mig der har tæsket ham okay?” spurgte han truende, hvis han lod være med at være så truende, ville han ikke være mistænkt for det. Men Chili forklarede tidligere at det umuligt kunne være ham, da ham og Emil var taget tidligt hjem, hvilket hans mor kunne bekræfte.

“Jeg ved ikke hvad jeg skal sige”

“At det ikke var mig forhelvede!” vrissede han “Hvis jeg skulle banke den lille nar, ville jeg bruge et bat så jeg var sikker på det gjorde ondt”

“Hvordan ved du de ikke har brugt et bat?” spurgte jeg undrende, han trak på skulderne. Det sikkert bare store ord han har i munden, jeg har set nogle af de ting han har gjort, som f.eks. sat på en dreng og banket ham til der kom en og rev ham væk.

“Bare hold din kæft”

“Fair” svarede jeg kort og vendte mig for at gå videre, han gik ikke efter mig eller kontaktede mig mere den dag, hvilket var rart for jeg anede ikke hvad jeg skulle sige til ham.

Han er ikke just den person, jeg bruger mest af min energi på.

 

Op af trapperne til huset, kunne jeg allerede lugte at Kåre var under taget. Sandt. Ham og min far stod ude i køkkenet, hvor min far utroligt nok var igang med at lave boller, det sket, en gang om året. Jeg smed tasken på gulvet i gangen, trådte ud af mine halv slidte sko og bevægede mig ud i køkkenet, hvor Kåre hang ud af vinduet for at ryge.

“Det var hvad jeg kunne lugte, røg boller” sagde jeg med et skævt smil da jeg trådte ud i køkkenet. Køleskabet blev åbnet og hurtigt fandt jeg en dåse sodavand som jeg piftede åben og satte mig ellers ned ved det lille hvide klap ud bord. Kåre kiggede ind et par minutter fra vinduet “Hvordan klarer din lille ven den?” spurgte han og pustede noget grå røg ud af vinduet.
“Han er mere bekymret for andre end ham selv, han klare sig” svarede jeg. Far fik sat bradepanden ind i ovnen “Har de fundet ud af hvem det var der overfaldte ham?” spurgte han og satte ovnen igang, jeg rystede på hovedet mens jeg var ved at tage en slurk af min sodavand.
“Måske var det bare nogle bøller” kommenterede Kåre, som næsten hang ud af vinduet “Jeg mener, nogle fra byen eller noget. Det kan være de har hørt noget og BANG!” råbte han, han så ind på os andre “Okay sorry, men vi ude på landet. Det rene bondeknolde”. Far sendte ham et bestemt blik ud af øjenkrogen, uden at sige noget, stak Kåre hænderne i vejret og vendte sig så ud af vinduet igen.
“Så du noget?” spurgte far, han vendte sig og så ind til bollerne i ovnen.
“Nej, jeg talte med dig. Det var mørkt, jeg så dem kun løbe væk” svarede jeg “Men måske har Kåre ret, måske det by bøller. De høre nogle rygter og, jeg ved det ikke, det bare dumt”.
“Shit mand!” sagde Kåre pludselig højlydt, han så på os andre, stilheden svømmede over os som duften fra de varme boller “Jeg mener, jeg skal løbe” sagde han og så ned på sin telefon. Efter kåre havde fået travlt, var jeg gået op på mit værelse og havde brugt resten af aftenen på at høre gammel knas.

 

Det var ikke underligt at efter skole næste dag, havde far fået en opringning fra politiet. Faktisk lige da jeg kom ind af døren lagde han på, han kaldte mig ind til - hvad han valgte at navngive det - Familiemøde. Vi sad overfor hinanden inde ved spisebordet, far med en kop kamille te og en bolle fra igår, og mig med en iskold cola. han havde sin 60ere gamle hippi fri kærlighed tobakspibe liggende i vindueskarmen, man kunne se han lige havde brugt den for, for det første har den en særlig holder og plejer at stå på en hylde med de andre og så er vinduet åben så gennemtrækket i huset trækker stadig noget røg med ud.

“Hvad sagde de?” spurgte jeg, varmen op til denne kommende sommer er uudholdelig, hvordan folk kan overleve i LA med varme konstant, ved jeg ikke, men for mig er regn nok det mest behagelige.

“De vil have du skal vidne, hvis sagen kommer i retten”

“Jamen helt sikkert, Chili er min bedste ven, naturligvis vil jeg være hans vidne” svarede jeg, far nikkede forstående.

Fordi at næsten alle vores vinduer i huset stod enten åbne eller på klem, kunne der høres legende børn, biler og fugle udefra, det gav en dejlig rolige helhed.

“De leder stadig, men sagen er nok så godt som stoppet om et par dage. De kan ikke få en ordentligt beskrivelse af dem, da hverken dig eller Chili så deres ansigter eller mere, og voldsforbryder er der mange af, det kan være alt fra drengestreger til et planlagt mål eller…”

“Eller at Chili var på det forkert sted, på det forkert tidspukt” afbrød jeg far, det gjorde naturligvis lidt ondt at det ikke var sikkert, at de kunne blive fanget de drenge, men også bare for Chili’s skyld at vi ikke kunne finde dem, for han tager det helt køligt, hans forældre er naturligvis helt oppe og køre, men han er bare helt rolig med det hele.

Efter dette lille møde var slut, gik far ud i have og tilbragte et par timer i skyggen af vores eneste træ i haven, vores hængebirk. Jeg kunne sidde og holde øje med ham oppe fra mit værelse, vinduet stod næsten helt åben og når jeg sidder i min seng, skal jeg bare dreje hovedet og så kan jeg se ned i haven og se at far sidder det samme sted han har sat en time, men en kold ved siden af ham og en bog på sit tæppe. Hans guitar ligger også dernede, men han har ikke spillet på den endnu, han sidder bare og nyder solen.

 

Jeg ville hurtigt tjekke facebook, bare for at se hvad der skete i verden uden for den jeg ser ude af vinduet. Der blev dog ikke set mange statusopdateringer, spil anmodninger eller events invitationer, for jeg skulle ikke engang scrolle for at se det første billede med Hanne der bliver kysset på kinden af Kristian, så var jeg ude på sekunder igen. Jeg bliver stadig helt underlig indeni, følelser blander sig, følelser af had, misundelse, jalousi, frygt og når alt det er over spiller håb lige kort ind, håb om at senere, kunne vi måske finde ud af noget, for bare at blive skuffet all over again, fordi fornuften kommer ind af døren og ryster på hovedet, til at sætte sig ned og holde op følelserne, og trøste den. Jeg tog en dyb indånding, tændte mit anlæg og lagde mig tilbage i sengen, med lukkede øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...