Mit Røvhul

Pludselig efter 16 år står en fremmede kvinde og siger hun er din mor, og vil have dig tilbage. Din far er en gamle rockstjerne og lidt af en peace maker, du er kærester med en af de populære piger. Eller måske bliver du slået, sparket, smadret og tævet hverdag, skældsord er bare noget der høre dagen til og du føler alle hader dig. Eller måske er du bare i alt hemmelighed bøsse. Tre liv, spredt udover tre forskellige unge i en kedelig by i Danmark, læs med for at høre mere om Chili, Kiwi og Janniks opture og elendigheder i min nyeste fortælling, Mit Røvhul.

9Likes
41Kommentarer
4310Visninger
AA

19. Jannik - Ildelugtende ild

Det var sgu lidt underligt at sidde i sidste timen om fredagen og vide at når jeg kommer hjem, skal jeg bruge vildt langt tid at at gøre mig iorden, til min eks kærestes bedste venindes fødselsdag. Og så bare det at det min blowjobs fyr der har inviteret mig, det gør det ikke langt mindre underligt. Jeg skal enten være hysterisk fuld i aften eller huske alt det drama der kommer til at ske, og lige nu gider jeg egentligt ikke noget af det, jeg tager kun med fordi jeg vil se hvad der sker, hvorfor jeg er inviteret og hvordan folk reagere på at jeg kommer, og naturligvis også Chili. Naturligvis var jeg ufokuseret idag og så bare skolen forsvinde så jeg kunne skynde mig hjem og gøre mig rigtig lækker, jeg ved det er en stor del af skolen der kommer, eller af vores årgang da, men inderst inde håber jeg der kommer nogle andre, måske nogle inde fra skolerne i byen, de kunne sikkert sætte gang i festen, ikke sådan en omgang bonde og halbal folk som vi selv er herude. Døren til klassen stod åben, vores historielærer har det med aldrig at lukke den, jeg har hørt han engang blev bustet på toilettet fordi han glemte at lukke døren dertil. Freak. Et par stykker kom forbi klassen, de grinte og lød til at have det sjovt, mine øjne fangede Kristina med det samme, han gik forbi med de andre, dog var han en af de sidste der kom forbi den åbne dør. Han lagde også mærke til mig, han smilte skævt og vinkede halv skjult ind til mig, irriterende dreng han er.

 

Det var meningen at når min hippie historielærer var færdig med at fortælle om sin vilde ungdom, skulle vi have fri, men han trak tiden i ca. 20 min over tid, fordi han mente at det kunne vi sagtens lige holde til, fordi han ikke var færdig med at snakke. Et par indvendte med suk og nogle kommenterede med ord, folk har møder og ting der skal nås, vi kan ikke bare sidde på vores røv og høre på hans kedelig liv. Min telefon begyndte pludseligt at ringe, pludselig var det nok ikke for jeg forventede det og det var Chili der ringede til mig, men selv efter at ifølge skemaet at have fri nu, fik jeg skæld ud af min lærer for at have mobilen tændt i timen, det burde være ham der skulle have skæld ud. Fastholde os efter skoletid, vi er ligeglade med din vilde ungdom, så find dog forfanden en tidsmaskine og skrid tilbage.

“Jannik, kom med din telefon. Du får den tilbage efter timen” sagde hr. pisse kedelig, han holdte en flad hånd ud som mobilen - efter hans tanker - skulle lande i.

“Vores time sluttede for 15 min siden, du holder på os, af ingen grund”

“Jeg bestemmer sjovt nok hvornår timen er slut”

“Ikke ifølge skemaet og du er ikke vores klasselærer”

“Mobilen. Jannik”

“Næh” sagde jeg, lagde mobilen i lommen og satte mig godt lænet tilbage på min stol.

“Giv mig din mobil! Ellers…”

“Ellers hvad? Giver du mig mere skolearbejde, jeg siger bare til min far du har holdt os længere, på grund af du ikke kan snøvle dig færdig. Vi er ligeglade med dine hippie år” kommenterede jeg ham, lettere irriteret.

“Hør her unge mand, nu giver du mig ingen anden grund til ikke at give dig eftersidning”

“Eftersidning? Hvad fanden har jeg gjort!”

“Du er uhøflig og de ting du siger er unødvendige”

“Jeg siger da bare hvad alle andre tænker!” protesterede jeg og fik sat mig op, jeg så rundt i klassen og halvdelen så ud til at sove af kedsomhed, mens den anden skrev på mobilerne i alle små afkroge af hemmelige steder.

“Du trækker altid vores tid ud, har det slået dig at vi skal noget. At vi har aftaler efter skole!?” spurgte jeg ham, og med det sagt rejste den første bagerst i klassen sig op, Benjamin.

“Øh, jeg bliver nødt til at gå, jeg skal nå ind i byen, jeg har en aftale hos bøjletandlægen” han så på vores lærer og de udvekslede kun blikke og så gik han.

Derefter pakkede folk sammen og kom med alle mulige undskyldninger om hvorfor de skulle gå, aftaler fra nær og fjern kom på bordet, helt irrelevant. Selv jeg pakkede, min undskyldning var bare at jeg ikke gad være her mere.
Heldigvis hev læreren ikke fat i mig inden jeg gik, han lod mig bare gå.

 

Chili stod og ventede på mig ude ved cyklerne, han så lidt forfrossen ud, selvom det er godt vejr. Solen skinner og det en dejlig fredag, vi skal feste i aften og drikke os så fulde vi glemmer hvordan man binder snørebånd. Jeg sukkede død irriteret da jeg kom ud til cyklerne, signalerende med et håndtegn forbi Chili, vidste han at han bare skulle følge med mig.

Han så på sin mobil da han kom op til mig og lagde den så væk i lommen “Hvorfor tog det så langt tid?” spurgte han nysgerrigt.

“Fordi min hippie lærer er en stor nar og lukker lort ud om lort!” vrissede jeg. “Han er kendt for at tale lidt for meget, bare rolig, efter hvad jeg har hørt har han fået sine klager”

“Han burde fandme fyres! Hvis jeg styrede skolen kastede jeg ham ud selv”

“Du lyder til at være i kamp humør idag” sagde Chili stille, jeg nikkede bare og fiskede en smøg frem for den klemte pakke i min bukselomme, en smøg gjorde godt og man skal jo dø af noget.

Evigt liv er overvurderet. Vi tog hjem til mig i dag, i stedet for ham og så vidt jeg kunne udspørge mig, var samtale emnet i hans klasse, naturligvis festen i aften. Jeg ved hvordan Chili er, han kommer nok bare i det tøj han har på, men han kan låne noget af mig og så gør vi ham lækker, som mig! Men det skulle vise sig at jeg nok havde sat mig et for stort mål, for Chili var faktisk stædig når det kom til stykket.

“Smoking? Det mener du ikke?”

“Jo for satan kom nu!”

“Jeg kan alligevel ikke passe den Jannik!” svarede han, godt jeg ikke havde taget den ud af posen endnu, fordi han gav sig bare ikke, så det endte med jeg fandt et sæt til ham, noget tøj der enten var blevet for småt til mig eller som sad lidt stramt - som det skulle - .

Han blev først færdig, naturligvis. Han fulgte mig som en lille hund, først skulle jeg i bad - der kom han ikke med - men så fik ansigtet en tur, så cremer på kroppen, parfume, håret, tøjet og lige lidt mere duft og lidt mere hår ordning. Og så var klokken faktisk så mange at vi skulle nå bussen.

 

Der var stilhed da vi sad i den tomme bus bare os og en halv fed buschauffør, han hørte noget side 413 eller noget, det var forfærdeligt at høre på, men at skifte kanal skete bare ikke. I stedet blev mine tanker sat i fokus og et spørgsmål blev ved med at poppe op i mit hovede. Normalt tier jeg ikke og bare åbner munden, det kommer nok ud alligevel, men mig og Chili er ikke så nære venner igen og hvad jeg kan forstå på seksualitet, er det et farligt emne. Men da udsigten af forbipasserende huse ikke blev bedre og musikken stadig var generationer før min tid, blev stilheden nok for mig.

“Hvad er genderqueer egentligt?” spurgte jeg ham ud af ingenting “Jeg mener, det noget alt eller intet halløj så langt er jeg med, men hvad ser du dig som?” det lød underligt, men Chili tog det bare som det kom, han var helt kølig.

“Jeg ser mig selv som hverken eller” svarede han med et lunt smil, jeg nikkede bare, stadig uforstående.

“Så når folk kalder dig ‘ham’, er det så nedværdigende for dig?”

“Slet ikke, folk kalder mig hvad de har lyst til, altså han eller hun, det gør mig ingenting”

“Hvad nu hvis de kalder dig Espen?” spurgte jeg ham, han satte sig lidt tilbage i de grimme blå bus sæder og tænkte lidt over det.

“Det mit fødselsnavn, men jeg ser helst folk kalder mig Chili da det er mit rigtige navn, føler jeg” forklarede han, det var lidt svært at forstå men jeg nikkede bare og så ud til at jeg fattede det hele af hvad han forklarede mig.

Endnu engang var det mormor musikken, der hang sig op og stak os stilhed i ørene, sådan var det i godt og vel 15 min. inden vi skulle af og den friske luft der skyllede ind over os, det var som om at jeg aldrig ville ryge igen og mine lunger skreg af glæde, efter at sidde i den ildelugtende vamle gamle bus. Og når det sagt tog jeg en smøg som jeg brændt af på vej hen til Hanne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...