Mit Røvhul

Pludselig efter 16 år står en fremmede kvinde og siger hun er din mor, og vil have dig tilbage. Din far er en gamle rockstjerne og lidt af en peace maker, du er kærester med en af de populære piger. Eller måske bliver du slået, sparket, smadret og tævet hverdag, skældsord er bare noget der høre dagen til og du føler alle hader dig. Eller måske er du bare i alt hemmelighed bøsse. Tre liv, spredt udover tre forskellige unge i en kedelig by i Danmark, læs med for at høre mere om Chili, Kiwi og Janniks opture og elendigheder i min nyeste fortælling, Mit Røvhul.

9Likes
41Kommentarer
4342Visninger
AA

21. Jannik - Dræbende

Efter et flirtende hej fra Kristian tændte jeg af og bragede forbi Kiwi for at komme ud på toilettet. Jeg satte min dåse så hårdt ned ved siden af vasken, at det lød som om jeg kastede den mod bordet i stedet for. Jeg var så vred at jeg kunne smadre spejlet foran mig, hvorfor spiller han altid med mig, siger han vil have mig og stikker af med Hanne få dage efter. Han er en klam nar og jeg ville ønske at bordet var hans ansigt, så ville jeg med glæder hamre dåsen flere gange ned i hans dumme fjæs.

“Jannik?” lød det ude fra gangen, det var Kristian, han bankede på og tog fat i håndtaget kunne jeg høre “Jannik… jeg…” han trak ned i håndtaget og åbnede døren, for helvede glemte jeg at låse?

“Låsen virker ikke hernede” sagde han og lukkede døren bag sig, jeg så irriteret på ham, som om det rager mig at døren ikke virker hernede, som om det rager mig at han er her! Skrid af helvede til! Hvorfor fuck kom jeg overhovedet!

“Jeg ved godt hvorfor du er så sur, men helt ærligt, se det fra min vinkel. Du vil gerne se mig og være sammen med mere, men lige så snart jeg bare viser en lille smule interesse bakker du ud, og så bliver du sur når jeg begynder at komme sammen med Hanne, get over yourself” sagde han, ikke sur men mere sådan opgivende.

“Jamen så skrid da ind til din kæreste, i stedet for at stå herude med mig”

“Hvorfor er du altid så sur?”

“Fordi jeg kan, og skrid så ud, folk tror bare vi er bøsser”

“Du er bøsse”

“Hold din kæft” bed jeg af ham, jeg tog min dåseøl fra bordet og skubbede mig forbi ham, øllen stod nærmest lodret over mit hovede, inden jeg nåede ind på værelset igen, var den allerede tom og jeg kunne udleve min plan med at drikke mig i hegnet resten af aftenen.

 

Planen blev mere og mere uklar, jo mere jeg fik at drikke hen af aftenen, Ikast og Emil var også pludselig væk på et tidspunkt, jeg lagde kun mærke til det fordi pladserne de har sat på hele aftenen var tomme efter jeg kom fra badeværelset af, endnu engang for at pisse alt det alkohol ud jeg havde drukket. Jeg placerede mig på de stadig varme pladser, her var stadig en del mennesker, men nogle stykker var skredet, det var også ved at være ret sent. Folk sad mest bare og snakkede, der sker ikke meget herude i denne lille by, men når nogle fra storbyen kommer, så bliver der liv. Historierne kørte frem og tilbage, over mit hovede og under, jeg var ikke med i nogle af samtalerne, jeg sad bare i midten af det hele, så alting de sagde kunne jeg høre og tage til mig, mens jeg drak endnu en mokai og røg endnu en smøg. Der dumpede et nyt ansigt ned ved siden af mig, der hvor Emils lusede røv havde sat før, hvilket vil sige jeg sidder hvor narhat Ikast sad. Han rømmede sig hurtigt og rejste sig, hans opførsels var lidt underlig, for i det han rejste sig slukkede jeg min smøg og han satte sig ned igen. Han viftede det sidste røg væk som hang i luften foran os,

“Undskyld, men det bare meget stærkt for mig” forklarede han med en håndbevægelse der skulle vise at han pegede mod sit ansigt, mit blik lå på ham, uinteresseret for ham og hvad han sagde, nikkede jeg bare og drak videre, lod snakken gå forbi mit hoved igen.  

“Dani” lød det ind i mit øre, jeg vendte blikket mod duden der ikke kunne tåle lidt røg, han smilte og kløede sig lidt i nakken “Eh, jeg hedder Dani”

“Cool. Jannik” svarede jeg, han smilte lidt, et lille skævt smil.

Men mit blik fløj over skuldern på Dani duden og ramte Kristian, han havde sat et stykke væk og talt med nogle drenge i et stykke tid, men han rejste sig med Regitze og Hanne, og pludselig var de væk. Ude af værelset. Uden at sige noget, satte jeg min mokai, rejste mig og gik efter dem.

 

Da jeg kom ud til trappen var det kun Kristian jeg mødte, han var åbenbart blevet efterladt af pigerne som havde taget spurten op af trapperne. Min nysgerrighed er både en forbandelse og en helt speciel ting.

Nok mest en forbandelse “Hej” sagde jeg stille, festen var inde på værelset og selvom musikken var høj, var det som om at herude var den mere tonet ned “Hvad sker der?” spurgte jeg og så op af trappen, hvor hans blik også faldt. Han trak på skulderne.

“Lige pludselig fik de bare travlt, men Hanne sagde jeg ikke måtte komme med op, at de skulle tale med hendes forældre” svarede han, han så undrende ned på mig og nikkede så som en høne.

“Hvorfor snakker du med mig, er du ikke sur på mig eller noget?” spurgte han. Jeg rullede øjne og måtte komme til bekendelse med mig selv, jo jeg er da lidt irriteret på ham, men han er bare rimelig flot og jeg kan måske også godt lide ham lidt.

Han smilte bare af mig, skubbede stille til mig og trak mig derefter hurtigt ud på toilettet, døren kan ikke låses, men den blev lukket bag os.

“Så du kan lide mig?” spurgte han med et smil, jeg rystede på hovedet “Du lyver” grinte han stille “Jeg så blikket i dine øjne ude ved trappen, du kan lide mig”

“Okay slap af” sagde jeg og var måske en lille smule småfuld “Selv hvis jeg kunne lide dig, hvad så?”

“Såå...” trak han det lidt ud og tog nogle stille skridt mod mig, han lagde sine hænder blødt på mine hofter og trak mig stille ind til sig. En klump formede sig i min hals, en klump jeg ikke kunne synke selvom jeg gav et livligt forsøg på det.

Men jo tættere han kom ind på mig, jo mere klump dannede der sig. Hans hovede der nu var få centimeter fra mit, gav mig kuldegysninger ned af ryggen, alle mine små dun rejste sig helt ud på mine hænder. Han kørte sin næse lidt om min, drillede mig med sine læber så tæt på mine, de skindet nogle gange strejfede skindet.

“Må jeg kysse dig?” hviskede han, jeg nikkede bare.

Mine hænder lå på hans arme, afslappet, ikke anstrengende. Hans læber ramte mine, blødt og ømt på samme tid. Jeg er så fuld, men det var så rart at mærke ham igen. Han åbnede min mund og vi begyndte at kysse mere lidenskabeligt.

“FUCK! POLITIET ER HER!” råbte en drengestemme højlydt “EN ELLER ANDEN DUDE FRA KLASSEN ER BLEVET SMADRET LIGE UDEN FOR HUSET!” råbte han oplysnende, jeg rev mig løs fra Kristian, et lys var gået op for mig.

Døren blev hamret op og jeg var ved at ramme samtlige mennesker med den, på vej op af trapperne rev jeg mig næsten fast i ærmer og trøjer for at komme hurtigere op. Alle skulle op og se hvad der skete. Sandt at sige var der rød og blå blinkende lys ude i indkørslen, mine fødder stoppede ikke bare der, jeg løb ud, uden sko, uden jakke, jeg løb bare ud.

“Undskyld, jeg må bede dig om at stoppe her” sagde den ene politimand, han holdte mig stille tilbage med sin arm.

Det var sandt, det som jeg havde frygtet. Den anden politimand sad på huk foran Chili, som godt nok sad op ved siden af ham, men han havde blod over alt, hans tøj var hullet, ødelagt og beskidt og han havde tydeligt svært ved både at trække vejret af frygt og at holde tårerne tilbage.

Jeg ruskede lidt i politimandens arm “Hør du bliver nødt til at blive tilbage”

“HAN ER MIN BEDSTE VEN!” råbte jeg bare og skubbede hans arm væk, jeg faldt sammen foran ham, mine knæ skrabede hen af asfalten men jeg var ligeglad, alting stoppede for mig.

Ikke mere end to sekunder efter kom Kiwi løbende, hun gjorde det samme som mig, ramte jorden hårdt. Vi udvekslede overraskende blikke i få sekunder, men gav så opmærksomheden tilbage på Chili, politimanden der før sad nede ved os, havde rejst sig. De to stod nu og talte i baggrunden med Hannes forældre.

“Hvad skete er?” spurgte jeg, Chili var ved at ryste fra hinanden, hans læbe var flækket og der var skrammer overalt, samt blod. Vi sad i blod der havde ramt asfalten “Er du okay, er der noget der er brækket?!” spurgte jeg panisk.

“Vi..” startede Kiwi ud “Vi stod og talte herude, da min far ringede og jeg gik lidt væk for at snakke med ham”

“EFTERLOD DU HAM!” råbte jeg af Kiwi, han er bare en lille dude!

“Nej, eller… han… jeg ved det ikke… jeg hørte råb og skyndte mig tilbage, da de så mig, løb de og Chili lå… her” forklarede hun, jeg kan slet ikke starte på hvor skuffet jeg er over hende, hvorfor gik hun fra ham! Fuck hendes far og hendes familie!

“DU EFTERLOD HAM!”

“Jamen… jeg vidste ikke”

“MEN DU GIK! DU BURDE HAVE VÆRET HER!” råbte jeg igen, min stemme ville slet ikke falde ned.

Jeg var stiktosset og bange. Uden at tænke på at det var Chili som lige var banket synder og sammen, gik alt min vrede udover Kiwi, hvilket set i bakspejlet, måske ikke var det bedste. Kiwi kunne ikke forme ord til sidst, hun snublde i sine sætninger og selvom hendes øjne altid er dækket af den kæmpe høstak hun render rundt med, kunne man tydeligt se at hun var gået helt i panik.

En politimand kom ned til os igen “Okay bare slap af, det ikke jeres skyld. Vi har set gruppevold før, om du havde været der eller ej, havde de nok ikke gået så meget op i. Men de havde tilsyneladende fået ud af det hvad de ville, da du kom tilbage. Måske 2 minutter mere og vi kunne se en hjernerystelse eller et brækket ribben, men det værste jeg kan se her, er en brækket næse som naturligvis skal ses på med det samme”

“Jeg ringer til min bror, han kan være her på et split sekund” sagde Kiwi hurtigt og blev slået ud af sin paniske trance, eller måske havde talen fra politimanden hjulpet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...