Mit Røvhul

Pludselig efter 16 år står en fremmede kvinde og siger hun er din mor, og vil have dig tilbage. Din far er en gamle rockstjerne og lidt af en peace maker, du er kærester med en af de populære piger. Eller måske bliver du slået, sparket, smadret og tævet hverdag, skældsord er bare noget der høre dagen til og du føler alle hader dig. Eller måske er du bare i alt hemmelighed bøsse. Tre liv, spredt udover tre forskellige unge i en kedelig by i Danmark, læs med for at høre mere om Chili, Kiwi og Janniks opture og elendigheder i min nyeste fortælling, Mit Røvhul.

9Likes
41Kommentarer
4319Visninger
AA

10. Chili - What have been seen

Hvornår de andre tog hjem fra festen i weekenden ved jeg ikke, men kort efter jeg mit besøg i haven havde jeg fået nok fest for et stykke tid. Det gav mig et helt nyt syn på flere personer fra skolen. Som Kiwi, hun bliver meget mere snaksagelig og kærlig når hun er fuld, Bue er en råber, Regitze bliver flirtende og Jannik er bøsse. Jeg ved jeg ikke burde have gjort det, men da Kristian kom ud den aften, skyndte jeg mig bare at gemme mig, det vel bare sådan en refleks jeg har over for folk. Jeg gemte mig i skuret, håbede på at han ville gå ind igen og jeg så kunne snige mig ud. Men så kom Jannik og pludselig stod de i skuret og kysede og kælede og det ene førte til det andet. Selv i mørket fra skurets fire vægge fik jeg ikke lov at se meget, men lydene var nok.

 

Selv nætterne der på var svære at sluge, hver gang jeg lukkede mine øjne hørte jeg lyde som hud mod hud, prustenstønnen det ikke lige det jeg vil høre når jeg ligger mig til, og så slet ikke fra Jannik eller Kristian, helst ikke fra nogen, altså hvis ikke det mig der fik dem til det, men det bare en drømme tanke, nu skal jeg lige have en kæreste først, selv det er en drøm. Accept er mit største ønske lige nu. Men det også bare en drømme tanke.  

Jeg trådte ind i klassen en tidlig mandag morgen, alle så ud til at have noget at tale om, altså fra weekendens tumleri. Det står sikkert i byens uge avis i morgen, her sker ikke meget, så hver hjørne ved hvad der sker om det næste. Jeg skimtede ned til krogen af mennesker i sofaen, Kiwi sad dernede, jeg prøvede at få øjenkontakt men hun så ikke ud til at reagere, de sad bare og grinte over noget. Sukkende gik jeg hen til min plads i helt oppe foran i hjørnet mod vinduet, tit sidder jeg og fantasere om at være en fugl og flyve væk. Men også i dag blev jeg overrasket over at mine tanker allerede var over træernes kroner, inden alt på mit bord blev fejet væk. Det var Ikast.  

"Hør" sagde han og havde sit hovedet helt nede ved mit "Du en lille klammert i forvejen, men at din mor ringer til skolens ledelse og jeg bliver pindet op på at jeg har gjort noget, jeg smadre dig i pausen din lille nar" truede han mig, uden at smile som han plejer, det må være seriøst.

Jeg turde næsten ikke engang synke efter han var gået. Da læreren kom og undervisningen begyndte var jeg ikke mentalt tilstede, jeg tænkte på måder at flygte men mine tanker var tomme, han kan låse toilet døren op, jeg kan sikkert ikke løbe fra ham og selvforsvar er ikke en mulighed. Så da klokken lød, prøvede jeg det jeg altid gør, rejste mig med som lærerne var på vej ud og gik i hendes hæle hele vejen hen til hoveddøren, hvor jeg stod meget trippende om jeg skulle løbe ud eller løbe med hende og sidde udenfor kontoret hele pausen. Men vi har idræt bagefter og selvom jeg altid enten pjækker eller for talt mig fra det, så ved jeg at Ikast er ligeglad med om han får fravær og finder mig i omklædningsrummet. Jeg tog hoveddøren. Mine fødder bar mig løbende hen over skole gården hvor jeg for en gangs skyld drejede fra ved toiletterne og løb videre. Jeg løb over til fodbold banen og hen til skoven hvor jeg satte mig bag et træ, her skal jeg så bare sidde de næste fire timer til vi har fri.  

 

Minutterne gik og det gjorde pausen også, klokken ringede ind. Jeg så ud fra bag træet, nogle mindre børn luntede grinende væk fra den nu tomme fodboldbane, fri bane ser det ud til. Jeg havde tænkt lidt, jeg skal bare have hen i klassen, de andre er til idræt nu og Ikast tror sikkert jeg er rendt hjem, det planen men jeg skal have min taske med. Så det gjorde jeg, jeg løb tilbage til vores klasse værelse, svingede min taske over skulderne og skulle til at gå.  

"Hvor fanden har du været hele pausen? Var du ude og pis et andet sted en toilettet, måske hos pigerne?" spurgte Ikast og gik mod mig, han lukkede døren bag sig.

Emil var her ikke, jeg har ikke prøvet at være alene med ham, så jeg ved ikke hvad han kan finde på når ingen kigger, det kan vel ikke være værre end at han brænder min hud, kan det? Han sagde intet men svinge sin hånd om til min nakke, tog hårdt fat og svingede mig ned gennem bordene, jeg var lige ved at miste fodfæstet, men ramte det bagerste bord, Bues, som altid står lidt uden for rækken end de andres. Han tog fat i min taske og rev den mere eller mindre af mig så den ene strop sprang og smed den ned på gulvet.  

"Hvorfor sladret du! HVAD!" råbte han, jeg rystede på hovedet, faktisk over hele kroppen "Sig det heller jeg smadre dig din lille bøsse røv!" vrissede han, han holdte en knytnæve oppe i vejret og snurrede den lidt fra side til side.

Vi stod næse mod næse, jeg holde dog fast i Bues bordkant og lænede mig så langt bagud jeg kunne "Jeg har ikke sagt hvem det var, min mor har bare ringet og fortalt hvad hun har set på min krop. Det må være nogle andre, det var ikke mig! Det passer Ikast!" løb min mund af sted, jeg prøvede alt hvad jeg kunne for han ikke skulle slå mig.  

"Hvis... hvis du slår mig tror de først det dig!" fløj det ud af mig, han skulle lige til at slå mig men svingede ved siden af og hamrede sin knytnæve så hårdt i bordet at jeg var sikker på han brækkede samtlige knogler i knoerne.

Jeg flyttede mig langsomt, han stillede sig over bordet med begge håndflader på det grå malede lakerede træ træoverfalde og tænkte.  

"Er vi lige?" spurgte jeg meget rystende.  

"Vi er fadnme ikke lige, bøsse nar røv!" vrissede han, han vendte sig mod mig og hamrede mig sådan en så jeg fløj ned i sofaen. Min kind var allerede varm, hele min krop rystede.  

"Hvis du siger det var mig, hamre jeg fadnme alle dine tænder ud, din klamme stodder!" truede han med en stiv finger mod mit ansigt.

Han sparkede min taske ind i væggen inden han forlod klasseværelset. Jeg krøllede mig sammen i foster stilling og lå med min hånd på min ømme kind og prøvede for alt i verden ikke at græde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...