Mit Røvhul

Pludselig efter 16 år står en fremmede kvinde og siger hun er din mor, og vil have dig tilbage. Din far er en gamle rockstjerne og lidt af en peace maker, du er kærester med en af de populære piger. Eller måske bliver du slået, sparket, smadret og tævet hverdag, skældsord er bare noget der høre dagen til og du føler alle hader dig. Eller måske er du bare i alt hemmelighed bøsse. Tre liv, spredt udover tre forskellige unge i en kedelig by i Danmark, læs med for at høre mere om Chili, Kiwi og Janniks opture og elendigheder i min nyeste fortælling, Mit Røvhul.

9Likes
41Kommentarer
4314Visninger
AA

18. Chili - Striden

Naturligvis havde nogle af eleverne sagt det videre til deres forældre, hvad der var sket den ene dag henne i skolen. Og det slynget sammen med at min mor stadig havde blod på tanden, efter hun igen havde set jeg var kommet hjem med en rød kind, havde bare sat hendes pis i kog. Nu tog hun selv action i egen hånd og kørte mig i skole den ene dag, udelukkende for at tale med rektor. Det gjorde det ikke møj bedre at klassen var et helvede, også fordi alt det action havde gået igennem. Der er måske passeret to til tre dage siden skænderiet mellem Ikast, Regitze, Helle og Jannik, men det underlige er at Kiwi har flyttet sig op ved siden af mig, på den tomme plads. Hun har ikke sagt hvorfor, men hende og Hanne taler ikke sammen mere. Man skal ikke være hjerneforsker for at sige, at klassen, har fået en hjerneblødning.

Men kaos nok om venner og klassen. Den vender altid om på hovedet, godt nok ikke så meget som den seneste tid, men nok til at man aldrig går i seng og siger det har været en kedelig dag.
Min mor stod og ventede på mig da skolen var på vej til at slutte, jeg kunne sidde i klassen og se hende ud af vinduerne, hun stod derude alene med sin vinterfrakke i blæsten. Hun er min bodyguard.
Jeg så mod Kiwi, hun sad bare og så ned i sit hæfte og skrev lidt af hvad læreren sagde, hun er mere stille end hun plejer. Klokken ringede, læreren pakkede hurtigere sammen end nogle af os og ud af døren forsvandt hun med en støvsky bag sig. Alle begyndte at snakke om alt muligt mellem himmel og jord. Kiwi pakkede stille sammen, der var intet der skulle nås. Jeg pakkede selv sammen, men ud af øjenkrogen så jeg høje, lækre brune Kristian træde ind i klassen, han gik ned til Hanne og kyssede hende. Ingen så ud til at tabe kæben, men det faldt alt sammen på plads. Jeg panikkede i få sekunder, jeg er for lille til bare at gå ind foran Kiwi og skygge, men jeg kan vende hende eller skubbe til hende, men igen en forhindring ud af øjenkrogen, Jannik. Han så det med Hanne og Kristian, og selvom ingen ved han er bøsse endnu og han ikke engang har sagt det til mig, kunne jeg se i hans blik, det gjorde ondt. Kiwi stak hørebøffer i ørene, lagde ikke mærke til en pind og var ude af klassen på få sekunder, stakkel.

Pludselig stod Jannik ved min side “Kommer du eller hvad?” spurgte han og skærmede ned bagerst i klassen, hvor Kristian og Hanne var ved at dele spyt.

Jeg så ned på dem og svinge tasken over skulderen “ja, lad os bare gå” svarede jeg ham.

 

Aldrig har jeg haft nogle med hjem før, det har været et stykke tid da, men da min mor så jeg kom gående med Jannik fra indgangen, ned gennem cyklerne og om til hende så hun lidt overrasket ud, men det så ud til et smil der sneg sig frem i mundvigen. Hun spurgte hvem han var og sådan og hjem kørte vi.
I Forhold til Janniks værelse er mit måske lidt mere ryddet og pænt, men han følte sig bare som hjemme med det samme, smed sig i det første og bedste der lå foran tuden, min store postkasserøde fatboy. Med hovedet først væltede han bare ned i den og mumlede noget ned i stoffet. Jeg satte mig hen i sengen, tændte min pc og kørte straks nogle spillelister på spotify igennem, hvortil det endte med jeg bare tog en top liste for dagen. Det underligt, for jeg har den her følelse af at Jannik ved jeg ved det, men han vil ikke spørge om jeg ved det, fordi det tydeligvis stadig er et lidt ømt område for ham.

“Så Kristian og Hanne” lagde jeg stille ud, han så op.

“Det så klamt, hvorfor æder de hinanden i klassen!”

“Jeg synes det mere synd for Kiwi” sagde jeg, han lagde sig lidt bedre til rette.

Emnet blev hurtigt skiftet derfra, da Jannik i stedet sagde “Min far kom hjem dagen jeg var oppe og slås med Ikast”.

Han har ikke fortalt det før nu, ikke til mig da, og vi taler alligevel meget sammen disse dage, mig og ham.

“Hvad sagde han?” spurgte jeg, Jannik satte sig helt op i stedet for at ligge ned, han blev lidt stille og lidt mere bleg i ansigtet end normalt.

Jeg har kun set hans far en gang, til et forældremøde. Der var han en kæmpe mand, stor og pumpede, med en lille ølvom, skallet, overskæg og tatoveringer ned af begge arme.

“Han spurgte først hvorfor jeg var så tidligt hjemme, fordi han åbenbart var kommet hjem og jeg havde glemt det var den dag. Så jeg fortalte ham at jeg havde været oppe og slås og var skredet fra skolen” fortalte han “Så han så min flækkede læbe og spurgte hvorfor jeg havde været oppe og slås” han stoppede “Det skal lige siges at mig og min far, ikke rigtig har haft det der nærer far-søn forhold. Altså jeg tror ikke jeg kan huske han nogensinde har givet mig et knus” fortalte han med et undrende blik, men fortsatte så med det andet igen “Og jeg sagde at det var fordi, at en dreng fra min klasse havde kaldt mig bøsse”.

“Og hvad svarede du så?” spurgte jeg ham, han sagde ikke meget i få sekunder, han begyndte at blive lidt urolig med hans hænder og endte med at sætte sig på dem, for at holde dem i ro.

“Jeg sagde ingenting” sagde han stakåndet “Og så svarede min far, at hvis nogen kaldte mig bøsse og jeg smækkede dem en, syntes han det var i orden. For ingen skal, efter hans mening, pege fingre af hvem man nu elsker og lige meget hvem jeg kunne lide, ville han altid elske mig, fordi jeg er hans søn” blikket skiftede hurtigt fra mig, til ned i det røde stof.

Det tog lige nogle hjerneceller der skulle på plads, for at finde ud af at stenhårde Jannik lige havde sprunget ud for mig, og oven i købet sin egen far. Muskelbundtet af hans far. For at være ærlig sagde vi ikke rigtig noget til hinanden i en times tid, jeg nikkede og var indforstået med ham og vi lå bare og hørte musik, for at få alt stressen og spændingerne ud af kroppen.

“Har du nogensinde været sammen med en dreng?” spurgte Jannik så, halvt igennem Banana pancakes - Jake Johnson.

“Nej” svarede jeg stille oppe fra sengen, hvor jeg lå lige så kort jeg var, på ryggen med blikket rettet mod mit lysebrune blanke loft.

“En pige?” spurgte han.

“Heller ikke”

“Så du jomfru?” spurgte han lidt overrasket.

“Jep” svarede jeg kort. Pisse fedt, at nok også være den eneste på skolen der er det.

“Du ved, da jeg råbte i klassen at jeg aldrig havde været utro”. Nu kommer det, det var det eneste jeg kunne tænke, nu kommer ud af sækken.

“Til min fest for nogle uger siden, var jeg sammen med Kristian. Det var nu ok” ok siger han, jeg har stadig mareridt om alt den stønnen

“Ikke at det var super skidt, altså jeg kunne godt gøre det igen, men nok ikke med Kristian… Jeg vil ikke have noget der har hængt fast på Hanne”

“Du ved godt Hanne og Kristian har haft noget længe, ik?”

“Jo, men jeg ved ikke. Jeg tænkte nok bare ikke på det den aften. Nu har du nok ikke mest lysten efter noget du ikke har prøvet, men jeg kan godt sige dig Chili, når først man har været i kanen med en, har man lyst til det hele tiden. Især når man ikke kan få det. Og hvis man tænker på en bestemt person man gerne vil have det med, føltes det som om en dolker en i hjertet, hver gang man tænker på det. Bliv aldrig forelsket” afsluttede han sætning. Forelsket? Det ved jeg ikke helt, det fadet lidt ud i ingenting det med Kiwi, det som om at høflighed og flirt, er den samme ting for mig, fordi ingen af tingene sker særlig tit, når det nogle på min egen alder. Men jeg tror bare jeg er en af de mennesker her i verden, som ikke er desperat efter en kæreste, det ikke hvad der står øverst på min indkøbsliste. Jeg ved godt nogle har det sådan, men ikke mig, måske er jeg underlig? Men jeg ser hvordan nogle går og søger efter det og hvordan det måneder efter smuldre, så går der noget tid og så søger de igen, det giver ingen mening for mig, så heller vente på der kommer en der holder. Janniks hjerne disconnectede få minutter fra vores samtale til hans mobil, jeg går udfra han ikke rigtig er fyren der snakker om forhold, følelser og kildevand.

 

Hans ansigtsudtryk skiftede mere og mere, først så han bare på mobilen som var den ligegyldig. Men hans øjenbryn blev mere og mere bøjet ned mod hans øjne og små lette rynker fyldte hans pande, selv hans øjne så irriteret eller mere foragtet ud.

“Jeg har lige fået den mest underlige notifikation nogensinde” sagde Jannik efter minutters stilhed og mærkelig stirrende “Jeg er blevet inviteret af Kristian, til Hannes fødselsdag” han skar en grimasse “Jeg vil tænke over det, så jeg siger måske”.

“Er du sikker på det ikke bare er en joke”

“Det ser rimelig officielt ud, men hvorfor fanden vil de se mig. Det må være Kristian der har en finger med i spillet. Jeg invitere sgu dig med”

“Hvad?” udstødte jeg, altså de vil ikke se Jannik eller det vil de så godt, Kristian vil, men hvorfor invitere han mig med! Ingen vil da se mig der, plus de driller mig sikkert bare igen og Jannik ryger sikkert med fordi vi ankommer sammen.

“Jo, jeg gider sgu da ikke komme alene, så vil jeg da heller have dig med! Desuden ser Hanne sgu nok ikke hvem der kommer, men bare det antal der kommer. Tror du ikke? Det tror jeg” forklarede han sig, måske har han fat i noget “Desuden, ingen kan fuck med dig når jeg er der. Og selv hvis Ikast og Emil kommer og spiller op, jamen så er jeg der, Chili, jeg passer på dig” sagde han meget ømt, jeg så på ham noget tid, er det virkelig det her jeg skal bruge mig kommende weekend på? Gå direkte ind til løverne, men Jannik har ret, han er der naturligvis.

Jeg nikkede bare og før jeg vidste af det, havde jeg sagt ja til at komme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...