Mit Røvhul

Pludselig efter 16 år står en fremmede kvinde og siger hun er din mor, og vil have dig tilbage. Din far er en gamle rockstjerne og lidt af en peace maker, du er kærester med en af de populære piger. Eller måske bliver du slået, sparket, smadret og tævet hverdag, skældsord er bare noget der høre dagen til og du føler alle hader dig. Eller måske er du bare i alt hemmelighed bøsse. Tre liv, spredt udover tre forskellige unge i en kedelig by i Danmark, læs med for at høre mere om Chili, Kiwi og Janniks opture og elendigheder i min nyeste fortælling, Mit Røvhul.

9Likes
41Kommentarer
4327Visninger
AA

15. Chili - Sammenstød

Det underligt at sidde i klassen efter en uge fyldt med hysteri og en weekend der var så fredelig at jeg faktisk på et tidspunkt troede at verden var gået i stå. Som man nogengange ser i film, verden er frossen og der er kun en der kan bevæge sig og render så rundt og ter sig åndssvagt, sådan havde jeg det lørdag til søndag morgen, der skete ingenting. Min far havde status, så han var ikke hjemme og min mor var hos en veninde som lå syg, oven i en brækkede arm, så hun havde lidt svært ved selv at klare sig og her sad jeg så alene hjemme. Eller ikke her, nu sidder jeg i skolen og iagttager helvede der er ved at bryde sammen mellem de populære børn. Der er ugler i mosen og jeg har lov til at se i en pause idag, fordi at Ikast ikke er efter mig fordi han rent faktisk ikke er i skole og Emil går ikke efter mig alene, så han faktisk ret ligeglad med mig.

Oppe fra min plads på forreste række kunne jeg sidde med siden til og skimte ned mod sofaen hvor helvede stille brød løs. Regitze, hun tudet og bandede som en i helvede. Hanne sad og trøstede hende og sagde selv nogle spydig bemærkninger om den dumme nar der havde knust hendes bedste venindes hjerte. Kiwi sad et stykke væk og så ud til at befinde sig i sin egen lille verden og når alting ikke kunne blive meget værre kom Jannik fra den anden klasse pludselig ind af døren. Han så på Regitze som sad og stor tudet, der blev dog stille da hun så ham.

Hanne rejste sig hurtigt for at beskytte sin veninde "smut Jannik! Hun vil ikke have noget med en utro nar som dig at gøre!"

"Kæft Hanne, jeg er vidst den eneste her der ikke er utro hva!" Vrissede han af Hanne, hun så ud til at lukke munden rimelig hurtigt og bare for skimte mod Kiwi så hun endelig ud til at blive slynget ud af hendes egen lille verden.

"Regitze jeg er dig ikke utro, hvorfor siger du det til alle?" spurgte han letter forvirrede lød det til.

Jeg ved godt jeg ikke burde høre efter, det ikke min sag, men det her er det vildeste der er sket i denne lille by i evigheder.

"Fordi..." Hun så snøftende rundt på de stirrende øjne.

"Fordi?" Sagde han "Fordi jeg ikke svare hvert enkelt besked du sender?".

Selvom jeg gerne ville blive og høre mere, må jeg indrømme at jeg syntes det var en smule upassende og jeg forlod klassen i et hektisk øjeblik.

Sikke en alarm det er idag, byen er mest bestående af unge - skulle man tro - og der er godt nok problemer. Vi har vel alle vores hemmeligheder, nogle ved noget om andre, som de ikke ved andre ved. Tanken faldt over mig da jeg blev krydset af Jannik, han var stormet ud af klasseværelset, han så meget vred ud. Hvis jeg ikke havde flyttet mig i tide, var vi nok gået direkte ind i hinanden, men godt jeg nåede det, han virker ikke som typen man ville have fornøjelsen af at støde ind i.

“Jannik?” sagde Regitze som kom ud af klasseværelset, jeg kastede mig næsten til væggen for ikke at blive tromlet ned af hende også.

“Jeg gider ikke snakke, og slet ikke her hvor der er øre overalt. Fuck af med dine rygter!” vrissede han.

“Så bevis du ikke var utro!”

“MED HVAD!” råbte han “Det dig der gerne vil være så forbandet forholds agtigt, så tro dog på mig når jeg siger jeg ikke er utro!” det var som om at hans vilde armbevægelser sagde mere end munden selv, Regitzes øjne var blanke og røde, hendes næsetip var rød.

“Hvordan kan jeg vide du ikke lyver! Du har været så fjern på det sidste”

“Med t-i-l-l-i-d!” stavede Jannik i en vrissende stemme, underbyggede med en ordentligt omgang irriteret tone.

Hun rystede bare på hovedet af ham, gad vide om de kan se jeg står her. Mit tøj er stort set sort og jeg klamre mig op af en gul murstensvæg. Jannik så lidt tid på hende, viftede så hånden af hende og drejede ind i sin egen klasse. Regitze sukkede dybt og vendte om på hælene ind i vores klasse igen, endelig kunne jeg puste lettet ud.

 

Hvilket sammenstød jeg endte i idag, gad vide om Jannik er sur fordi at Regitze måske ved det om ham og Kristian i skuret. Man kan kun undre sig. Det giver mig stadig kuldegysninger, og det burde det ikke, jeg er genderqueer, så jeg kan også godt lide drenge og det siger jeg ikke at jeg ikke kan, men det var nok bare det med at jeg var sammen med dem derinde, i mørket. Jeg er den eneste - udover Kristian - der ved at Jannik er bøsse, tænk hvis det faldt i de forkerte hænder, sikke en brøler der ville blive på skolen så. Med vilje - midt i mine tanker - gik jeg en omvej hjem den her gang, det en rimelig lang omvej, min bopæl ligger allerede et stykke fra skolen på gåben, men så at suse en omvej. Personligt tror jeg mere det var min lyst der gjorde jeg drejede og ikke bare gik lige ud, nede af den her vej, for enden af den, bor Kiwi. Siden festen den aften, har jeg bare tænkt alt for meget på hende. Mit hovede har alt for mange tanker og uroligheder, af en der bliver mobbet hver dag, er mine uroligheder måske ikke plantet det rigtige sted. Jeg stoppede op og så ned for enden af den blinde vej, den gamle grønne  Vista Cruiser holdte ude på gaden, måske skal jeg lade være med at gå længere, hvad er undskyldningen for at få derned hvis jeg møder Kiwi?

“FAR!” kunne jeg pludselig høre en råbe dernede fra, en høj fyr gav sig i kende fra de grønne hække, han slæbte på en sort læder guitar taske, der var en masse klistermærker på, men jeg kunne ikke se hvilket, det var jeg for langt væk fra.

Han havde stramme sorte jeans på, slidte med masser af huller, hans hår var kort men sort og en mås grøn tanktop, han minder om en drengede udgave af Kiwi, måske et muligt familiemedlem. Pludselig kom Kiwis far ud, helt klart var den høje dude et familiemedlem så, jeg vidste ikke at Kiwi havde en storebror, hun taler aldrig om familie, hun taler aldrig med mig. Hendes far, lige så ranglede som hende selv og storebroren. De stod og talte lidt inden de satte sig ind i bilen og kørte ned mod mig, de skænkede mig lige et blik, inden de drejede og kørte videre. Jeg forsvandt bare længere ned af vejen og hjem.

 

Næste dag på vej i skole fik jeg en ubehagelig følgesvend, Ikast kom mig i møde rundt om hjørnet hvor jeg boede. Han trak mig med sig, det underligt for, dem jeg mindst kan lide er dem jeg mest bruger min tid med, ikke af egen fri vilje dog. I stedet for at gå mod skolen, drejede vi ned af en skovsti. Ikast tag fat om min nakke og skubbede mig hen af stien, kort vendte jeg mig for at se tilbage, han havde smidt sin taske og kom imod mig, inden jeg nåede at reagere stak han mig en lige højder, jeg ramte jorden lige på alle fire. Han skubbede mig derefter stille over med sin sko, så jeg lå med siden til. MIn kind var helt rød jeg tårerne var begyndt at titte frem, et slag i ansigtet gjorde mere ondt end mine friske mærker jeg skar på armene i går. Han spyttede men ramte ved siden af og spyttede så igen, hvor han ramte min arm.

“Nej, jeg gider ikke. Hvorfor skal vi snakke om det i skolen? Du kunne have ringet i går eller kommet hen til mi… fordi jeg ikke gider at snakke om det i skolen Regitze, nej. Nej. Nej, jeg gider ikke tage den i pausen heller. Du kan komme hjem til mig efter skole, og vi kan tale om det. Skal vi sige det? Nej? Ja så det fandme også lige meget” aldrig har jeg nok været så glad for at høre Janniks stemme, Ikast var også væk på to sekunder, stien vi var kommet ned af, var han lynhurtigt forsvundne op af igen.

Jeg kom nogenlunde på benene inden Jannik kom mod mig, åbenbart havde han dog set jeg havde rodet rundt på jorden.

“Hej, er du okay?” spurgte han mere rolig end hvad det lød til han var over telefonen, han hjalp mig det sidste styk op og stå.

Det så ikke rigtig ud til at han lige vidste hvem jeg var, ikke ved første øjekast da.

“Du Chili, right?” spurgte han, jeg fik min taske ordentligt på og nikkede stille.

Tårerne har det med at komme noget tid efter, og jeg gad virkeligt ikke til at stå og græde over for ham, ikke over for nogle som ikke er min mor.

“Ja, du var med til min fest” sagde han og nikkede “Hvad er der sket?” spurgte han så, jeg tog en dyb indånding og slugte mine tåre.

“J… jeg faldt” stammede jeg og børstede det sidste jord af mine bukser, han vippede hovedet lidt til siden og pegede så på min - sikkert nok - rødglødende kind.

“Du må alligevel have ramt jorden hårdt med den kind der” sagde han og stak sin hånd i sin jakkelomme.

Jeg viftede bare hånden af ham, prøvede hurtigt at scanne jorden for en mulig sten eller noget, men stien var lige så flad som et papir, ikke en sten lå i vejen. Jeg er rimelig dårlig til at lyve og comebacks kommer ikke særlig hurtigt til mig.

“Hvem har været efter dig?” spurgte han, jeg kløede mig lidt i nakken “Er det ham narren fra din klasse? Hvad hedder han…” han stod lidt “Ham der Ikast eller hvad han hedder?” spurgte han, han lød mere vrissende i tonen igen “Sådan et svin, mand” kommenterede han.

Han gik ud fra det var ham, som det så også var.

“Det virkelig ikke noget alvorligt” fik jeg så alligevel sagt, Jannik var begyndt at gå og jeg fulgte efter ham. Vi gik vejen mod skolen gennem skoven.

“Han smadre dig? Og du siger det ikke er seriøst. Du heldig jeg har mine egne problemer, ellers havde jeg godt nok svinget mod ham mig selv”

“De… det virkelig ikke nødvendigt” sagde jeg stille fra sidelinjen. Vi nåede skolen, ud af skoven gik vi, op af den lille bakke for at nå cykelstien.

“GAAAAY!” råbte en mandlig stemme oppe fra cyklerne, det lød over hele cykelstien, både mig og Jannik reagerede nok lidt for hurtigt. Jannik trak skuldrene op og passerede med lange skridt cykelstien, Ikast stod og lo en høj latter oppe ved indgangen.

Jeg selv luntede hurtigt over cykelstien og mod indgangen.

“Rolig rolig Jannik, din kæreste kan ikke følge med” grinte Ikast højt.

“Hold din fede kæft” vrissede Jannik af ham, det lukkede munden på ham lidt, indtil jeg kom op.

“Hej Queen Q, gav i den gas i skoven?” jeg så lidt på ham, fordøjede knytnæven og de tunge ord og gik så ind, helt ind og satte mig på min plads.

 

Jeg sørgerede for at sidde med min hånd på min kind hele dagen igennem, så hverken lærer eller elever ville stille mig spørgsmål. For første gang i længe blev jeg også siddende i klassen, hvilket tydeligvis irriterede Ikast en del. Jeg slugte min sult og blev siddende. Da det ringede ud og vi havde fri efter en lang dag, var jeg en af de sidste der pakkede sammen i den tomme klasse. Jeg troede jeg var alene men da jeg lynede min taske, drejede Ikast om hjørnet ind til klassen igen, som om han havde ventet på mig.

“Hvad lavede dig og gay gay ude i skoven, gayede i?” spurgte han, jeg ignorerede ham bare og tog min jakke på. Han skubbede til min skulder “Er du vild med ham eller hvad?” spurgte han hånende, igen prøvede jeg at lade det flyve ind af det ene øre og ud af det andet. Han skubbede mig hårdt ind i vindueskarmen bag mig.

“HEY!” blev der råbt bag os, Jannik stod i døren mens Ikast havde fat i min krave “Lad ham være Ikast”

“Hvad fanden rager det dig bøsserøv?”

“Hold dog din kæft” vrissede Jannik igen.

“Vil du have din kæreste eller hvad?” spurgte Ikast “Så tag ham dog” han drejede mig med sig rundt og skubbede mig hårdt mod Jannik, jeg snublede næsten langs gulvet.

Ikast gik mod mig, skubbede mig så hårdt ind i bordet bag mig, at dets ben hvinede over gulvet. Han gik hen til Jannik.

“Så kan du gay ud med din klamme kæreste, latterlige bøssekarl”

“Fuck nu dig Ikast din store nar, du så pisse sej når ingen kigger. Men lige så snart der er andre øjne på, er du den største kylling” kommenterede Jannik, de stod overfor hinanden og stirrede den anden ned “Kom nu, du jo pisse sej ik?” spurgte Jannik, Ikast skubbede ham hårdt ind i dørkarmen.

“Klamme bøsser” mumlede han surt og drejede ud af klassen.

“Kæmpe nar røv” mumlede Jannik tilbage og gik mod mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...