Mit Røvhul

Pludselig efter 16 år står en fremmede kvinde og siger hun er din mor, og vil have dig tilbage. Din far er en gamle rockstjerne og lidt af en peace maker, du er kærester med en af de populære piger. Eller måske bliver du slået, sparket, smadret og tævet hverdag, skældsord er bare noget der høre dagen til og du føler alle hader dig. Eller måske er du bare i alt hemmelighed bøsse. Tre liv, spredt udover tre forskellige unge i en kedelig by i Danmark, læs med for at høre mere om Chili, Kiwi og Janniks opture og elendigheder i min nyeste fortælling, Mit Røvhul.

9Likes
41Kommentarer
4335Visninger
AA

22. Chili - Pop den

Her lugtede klinisk, det bare en bedre lugt en støv og pizza som befandt sig i Kåres bil, men værre end som meget andet. Klinisk er kun godt for en ting, man ved her er rent, men ikke super hyggeligt. Væggene i vente værelset var helt hvide, gulvet var gråt og mere farve var her sådan set ikke. Vi var blevet vist herned af damen bag skranken, mig, Kåre, Jannik og Kiwi. De så mere rystet ud end mig, jeg havde fået lov at slappe af i bilen. Så mens de paniske og skældte ud på hinanden, og Kåre prøvede at få en hysterisk Jannik til at slappe af, fik jeg tid til at komme ned igen og få styr på mine rystende lemmer. De rystede dog stadig, det underligt men jeg husker det klart hvad der skete, men ikke hvem det var der gjorde noget. De havde hætter på og masker, to fyre kunne jeg viden på det var, men hvem aner jeg ikke, de sagde ingenting, pludselig var de der bare. Skubbede, rev og flåede i mig. Min trøje er revet op flere steder. Min krop reagerer voldsomt på smerterne, måske det fordi jeg er så lille, men det burde ikke være grund nok, tænker jeg. Der er næsten ikke det i mit ansigt der ikke smerter mig, mine håndflader er kradset til blods, for de par gange jeg blev skubbet hårdt i asfalten. Jeg har ikke engang nået at vaske mig endnu, mine hænder er fyldt med små åbne sår, nogle steder bløder det så småt stadig, det meste er dog bare indtørret blod. Men jeg frygter hvor skamferet mit ansigt ser ud.
 

“OKAY!” sagde Kåre højlydt “Jannik, hold din kæft for helvede, du skælder fandme ud som var du en krigsherre” han sukkede stille ud efter det og gik hen for at sætte sig ved siden af sin lillesøster i stedet for Jannik, som jeg må indrømme er en skrigeballon lige nu.

“Vi har sat her i femten minutter! Jeg har lov til at råbe, Chili er jo helt smadret og de giver ham ikke engang noget at tørre sig med”

“Han har en brækket næse Jannik, jeg har sat herinde 1 time med en brækket arm… så slap lige lidt af”

“Ja men nu det ikke dig vi taler om vel?!”

“Stop så” afbrød Kiwi, hun rejste sig og gik på til skranken igen.

Mit blik fulgte hende hele vejen, hun udvekslede nogle ord med damen bag skranken, nogle vi ikke kunne høre, men ikke mere end 2 min. efter stod der en sygeplejerske foran mig, hun smilte sødt og bad mig følge med.

“Bare bliv” sagde jeg til resten af dem og gik selv med hende.

 

Jeg sad på briksen, endnu et klinisk rum. Hun rullede hen til mig, på hvad der mest af alt ligner en frisørstol, hun sukkede med et smil og så på mig.

“Du ser lidt hærget ud, vil du fortælle lidt om hvad der er sket, mens jeg finder noget vi kan få vasket blodet væk med?” spurgte hun sødt, jeg nikkede bare.

Hun rejste sig og begyndte at lede i skabe og skuffer efter ting hun skulle bruge, rummet var helt lydtæt, sådan føltes det da. Her var helt stille, uret der tikkede og skufferne der blev trukket stille ud, samt hendes arbejdssko der et par gange vinede over gulvet.

“Jeg var til fest med to venner, hos en fra min klasse. Hendes fødselsdag faktisk, øh. Jeg gik udenfor med min veninde, hendes telefon ringede og hun gik lidt væk for at tage den. To drenge kom ud fra mørket og tævede mig”

“Virkelig?” spurgte hun overrasket, hun regnede nok med det var en druk historie og jeg havde lavet noget dumt, men ikke mig.

“Ja” svarede jeg mens jeg nikkede “De slog, de rev, de skubbede… you know” forklarede jeg.

“Og din veninde?”

“Da hun kom, løb de væk. Hun tilkaldte politiet og nu er jeg her”

“Hvis du var blevet fulgt herind af politiet, var du kommet foran alle de andre i køen. Det et slags snydetrick herinde, som ikke mange ved” sagde hun stille, som om det var øre i væggen.

Hun vaskede mit ansigt og mine hænder rene for blodet. Bare at se ned på de før hvide klude, nu sorte og røde, fik mig til at skælve lidt. Jeg har set farlig ud.

“Er det dine venner der sidder ude i venteværelset nu?” spurgte hun og rullede væk på sin stol igen.

“Ja og min venindes storebror, han kørte os”

“Han virker bekendt, ham den høje” sagde hun og rynkede på næsen.

Hun rullede hen til mig igen og fugtede mine hænder ind i noget gennemsigtigt stas, det sved ikke, men det fik mine hænder til at føltes friske.

“Du får en lille flaske med hjem af mig, så skal du bare vaske dine hænder i det et par gang dagligt. Bare så vi er sikre på der ikke kommer noget infektion i dine sår. Nu til den brækkede næse du har dig, jeg undersøger den lige, det gør måske lidt ondt, men jeg skal prøve at være forsigtig” sagde hun og rejste sig “Kan du bukke hovedet bagover”.

 

Jeg gjorde som jeg fik besked og lod hende lyse mig op i næsen, det gjorde lidt ondt når hun sådan rykkede med lygten og pærede til mine næsevægge.

“Brækkede” konstaterede hun hurtigt “Nu jeg har det. Han er som snydt ud af næsen på Troels Mogensen, hvis du kender ham” hun grinte lidt “Det gør du nok ikke, han er en gammel rock sterne fra 60’erne - 70’erne, lidt for din tid”

“Det passer meget fint, det hans far” kommenterede jeg, hendes store øjne og åbne mund sagde alt, hun var fan.

“Pigen derude er hans datter”

“Jeg vidste ikke han boede her i byen” sagde hun og tog fat i min næse med to fingre, hun klemte lidt, mærkede sig lidt frem, men slap den ikke.

“Det gør han heller ikke, vi holder alle til ude i…” mere nåede jeg ikke at sige før jeg skreg af smerte.

Men hun forklarede efter at hun fik startede en snak op med sine patienter, som kom ind med brækkede næser, for når de først talte, kunne hun næsten ubemærkede snige sine fingre på plads, på næseryggen og - som hun sagde det - poppe næsen på plads igen. Så kunne jeg tage hjem med en hvid maske på min næse, dog et smil på læben, for hun gav mig sgu et smil.

 

Min mor var i kamp humør da jeg blev sat af derhjemme og min far, for første gang i så lang tid jeg kan huske fik jeg skæld ud, min mor skældte mig ud fordi jeg ikke havde ringet. Hun faldt dog hurtigt ned da min far sagde at det var dumt at være sur over og at jeg var hjemme i god behold nu. Men det var bare starten, for da jeg havde fortalt hvad der var sket, tænkte min mor straks på især en fra min klasse, hun flåede næsten vores fastnet af væggen, for så bare at smadre tasterne og ringe til Ikast’s mor klokken virkelig sent om natten. De havde en lang snak og Ikast’s mor bekræftede at han var kommet tidligt hjem fra den fest og havde haft Emil med og efter hvad jeg sagde, kunne det ikke have været dem så, men min mor var sikker. Så da jeg gik træt i seng senere den nat, kunne jeg kun tænke på at det blev meget værre imorgen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...