1D/Better than words

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 feb. 2015
  • Opdateret: 16 apr. 2016
  • Status: Igang
17 årige Ruby har lige siden sine forældres død ikke sagt et ord. Nu bor hun hos sin moster onkel. mosteren har ændret sig og sender hende til forskellige læger for at få en diagnose, men svaret er frustrerende "Hun skal nok komme til at snakke igen, men hun skal selv ville det, vi kan intet stille op". I sin forvirring og sorg over tabet af sine forældre, skriver Ruby sang tekster og besøger en forladt hal, for at danse al sorgen og energien væl. En nat på vej hjem fra hallen stødder hun ind i den berømte Naill Horen. Hva sker der, da de lære hinanden bedre at kende, og han beder hende rejse væk sammen med ham og de andre fra det berømte One direction? for at kunne slippe tanken om sin families død, og mosterens daglige nedladende ord. Og hva sker der, da han får hende til at grine? Vil hun nogen sinde begynde og tale igen?

50Likes
39Kommentarer
23019Visninger
AA

19. Turns In To A Good Night Anyway

Niall's synsvinkel

Jeg var ikke løbet efter hende, da jeg mente vi begge havde brug for lidt luft.

"Arr" Jeg puffede til et glas der stod på bordet og rejste mig frustreret op.

Hvorfor skulle hun også lige drikke sig fuld i skolen, hun kunne sgu da bare have skrevet til mig. Og hendes fucking ekskæreste og hans fucking fest man, kunne han ikke gå hen og fuck en eller anden luder i stedet. Og at hun bare løb, nok ned til den tomme hal, men hun løb stadig uden at give tegn til hvorhen. 

"Niall du ved jo hvor hun er, så træk vejret og sæt dig ned igen" Jeg smilede irriteret til Liam, som prøvede at få mig til at falde til ro. 

"Ja, men er jo ikke lige frem fordi, at jeg kan li at hun drikker sig fuld i skoletiden" Sukkede jeg. "Skal vi ikke bare tage med så?" Jeg så over på Zayn, som faktisk var kommet med en ret genial ide. "Ja altså, vi bliver nok opdaget, og skrigende piger kommer over til os, og eksen bliver nok pænt sur, og det går jo nok uder over Ruby" 

Jeg var ved at gå ud af mit gode skin. Hvorfor kunne vi ikke bare have en god aften, uden at jeg skulle bekymre mig om Ruby. 
 

"Hvad er klokken?" Jeg så koldt ud i lufte. "Kun 18:27" Kan vi ikke sætte en film på eller noget??" 

 

Rubys synsvinkel

Jeg fandt den sorte kjole frem, med blonder foroven, og mine blonde stiletter. Jeg havde ladet mit hår hænge løst.


Jeg tog mine sorte øreringe og lidt efter bankede det på døren.

"Toby det er længe siden, Jeg troede ikke i snakkede sammen mere" Hørte jeg min moster. Jeg lukkede døren og kig ned ad trappen, stadig lidt småberuset, da jeg havde taget hul på en ny vodka oppe på værelset.

"Er du klar" Spurgte en kold og kynisk stemme. jeg gjord mine øjne smalle og stirrede ondt på ham, mens jeg gik forbi ham og hen til hans bil. Dog skvattet jeg ned af trinet ved døren, så han blev nød til at gribe mig. "Har du drukket eller kan du heller ikke gå mere?" Han så koldt på mig, og rev min arm til mig selv.  

***

Klokken var ik ret mange, og jeg var allerede godt fuld, som i at jeg lige kan gå. "Ruby?" Jeg så over på Toby og smilede falsk. "Kan du huske Marc?" Ja jeg huskede Marc, den spade. Jeg gik smilende hen til dem. "Længe siden smukke" Jeg nikkede.

Bare ikke længe nok...

Toby tog en arm om mig, og trak mig tættere ind til sig. "Toby har fortalt at du har problemer med at snakke for tiden" Jeg nikkede, og forsøgte at finde en udvej, jeg brød mig ikke om Marc. "Men det er jo forståeligt når du lige er blevet opereret i halsen" Jeg så forundret på ham, og så over på Toby.

"Ja men hun klare det fint" Han så kærligt ned på mig, ligesom dengang vi var sammen. Jeg troede aften ville blive et helved, men den var hyggelig nok, jeg havde mødt mange gamle venner, fra dengang Toby og jeg var samme. Jeg havde helt glemt at de stadig eksisterede.

"Når men jeg ville over og have lidt at drikke, vi ses om lidt" Smilede Toby, dog nåede det ikke helt til hans øjne, og jeg vidste at jeg var overladt til Marc. 

"Dejligt at se at i er sammen igen. Hende den anden var også noget snerpet" Han smilede drilsk til mig. Jeg sank noget, og pege op mod toilettet, som lå op ad en trappe. Han grinede lidt og blinkede. 

Jeg gik på toilettet og var hurtig til at låse døren. 

Glem det med at det var en hyggelig aften, nu ville jeg gerne hjem, eller bare over til de andre. En besked bibbede ind 

"hvor er du?" Den var fra Hannah, sådan en masse havde jeg fået i løbet af aften, den her svarede jeg dog på. 

"Ved Toby, kan i komme og hente mig, forklare senere"

Jeg smed mobilen tilbage i BH'en, og låste så døren op. Jeg gik forbi nogle værelser. Stedet var stort, men ikke stort, stort.

Jeg var nået hen til trappen, da en hånd greb mig om livet og hev mig hen bag en væg, på den anden side af trappen. 

"Så kunne du blive færdig" Jeg så op på en smilende Marc, med et glimt af vildskab i hans helt mørke kolde øjne. Jeg forsøgte at kæmpe mig fri. "Ej være nu ikke så snerpet Ruby." 

Han vendte os rundt, så jeg stod op ad væggen. Han havde fanget mine hænder og holdt dem op ad vægen, mens den anden undersøgte min krop. 

Selvfølgelig skulle det ske. Lige som i de noveller man læser på nettet. En klassiker.

"Marc for fanden" hånden slap mine arme, og mine arme faldt ned langs siden. "Du skal sgu ikke kneppe hende, men det er jo klart, det er jo ikke første gang du knepper min date" Jeg så overrasket over på Toby, som så rasende på hans kammeret. "Skrid hjem med dig"

Han vendte sig mod mig, stadig med kolde øjne. "Kom" Han tog om mig, og førte mig ned ad trapperne. "Lige i det vi var på vej ned åbnede døren, og jeg så Sandie, Hanna, Lily, Jacob, Alex og Andrew i døren. 

Jeg smilede til dem, men holdt stadig om Toby da vi gik ned ad trappen, da jeg ikke var sikker på jeg selv kunne gå, da alkoholen var ved at tage godt fat. 

"Toby slip hende, hun har ikke gjort dig en skid" Jacob kom op ad trappen. "Det ved jeg, hvorfor fuck tror du jeg hjælper hende ned? Men her tag hende endelig, den freak er fucking klam, sådan at kneppe mine gæster" 

Han skubbede til mig og jeg fladt ind i Jacobs arme. 

Han hjalp mig ned og ud ad døren. Hannah kom op på siden af mig. "Jeg er så ked af vi først kommer nu" Jeg rystede på hovedet, da det var fint nok, der var jo ikke sket noget.

Jeg slap Jacob og rettede mig op, jeg så rundt på folk, da jeg overhovedet ikke var færdig med at drikke. "Sikker på du kan drikke mere?" spurgte Andrew mig om. 

Jeg nikkede ivrigt, og inden jeg havde set mig om var vi nede i en eller anden klub. Grinende bundede jeg mit glas og hev Lily med ud og danse.

***

Natten løb hurtig, og pudselig forsøgte de andre at hive mig med hjem. "Kom nu klokken er mange vi skal hjem" Jeg rystede på hovedet og fik bestilt en drink mere. "hun skal ikke have mere" Jeg så surt op på Sandie, som lige havde skubbet min drink tilbage til bartenderen. "Klubben lukker alligevel snart" Jeg rystede igen på hovedet. 

Hvorfor tage hjem når jeg ikke engang var fuld.

Jeg hoppede ned fra barstolen, og faldt ned på gulvet - selvfølgelig med røven først. 

Okay jeg var måske lidt fuld, men hallo jeg skulle snart til Paris, uden dem, så det var sgu fair nok.

Til sidst gav jeg mig, og lod mig trække med ud i kulden. "Is it to late to say sorry, couse i miss more than just youre body" Sang Andrew. "Neeej du synger godt" Kom det ironisk fra Alex. 

jeg gik grinende hen til dem, og mimede med på sangen. 

"Ruby?" Jeg vendte rundt og mødte Zayns mørke øjne. Finsende gik jeg hen og krammede ham. "Ved Niall du er her" 

Jeg trak på skulderen, jeg burde vel skrive til ham, men omvendt så behøver han jo ikke hele tiden at vide hvor jeg var.

"Så skriv det til ham, han er ved at rive hovedet af sig selv, fordi du er ved ham eksen" jeg begyndte at efterligne hans måde at stå og tale til mig på. 

"Ruby det er ikke sjovt" Blev han ved. "Kom vi går hjem nu" Alex kom hen og hev fat i mig. "Ja det må i nok heller, jeg snakker med Niall, vi ses" Jeg vinkede finsende farvel til ham, og fulgte efter mine venner. 

Hihi sikke som han kunne stå og spille stor og beskyttende. "Ruby hjem nu. Niall bekymret. Selm pige" Hihi
ååh gud jeg har drukket for meget.  

Jeg stoppede op og satte mig på vejen, med en hånd forpanden.

Jeg havde drukket ALT for meget!

"Ej kom nu" Alex kom hen til mig, og rakte en hånd ned til mig. Det svimelede for mig, og jeg var ikke sikker på hvilken hånd jeg skulle tage i mod. 

"Hun er helt væk man. Tror vi skal løfte hende hen til en taxaen" Alex løftede mig op.

Nogle gange var jeg bange for jeg skulle falde ned, og så klamrede jeg mig endnu mere til ham, end jeg gjord i forvejen. "Rolig nu smukke. Jeg har dig" Grinnede han så, og så kunne jeg slappe af igen. 

Der hjemme var der stille, eller det var der indtil jeg faldt ginende ind ad døren, med Sandie tyssende på mig. "Rejs dig nu op" Man kunne høre hun ikke kunne holde sit grin inde. 

Dog stoppede vi begge med at grine da lyset blev tændt, og en høj dame med morgenkåbe over sig så surt ned på os.  "Sikke en overraskelse. Du og din veninde komme hjem næsten bedøvet af alkohol" Hun kom hen til mig, og hev mig op og stå. "Du kan godt gå op og pakke en taske, du skal ikke komme hjem og larme lort om natten, og det er sidste gang jeg ser dig sådan. Er det forstået?" 

Hun råbte ikke, men jeg var ikke i tvivl om at hun faktisk mente det, og jeg var hundrede på at min arm var blå, både fra hende, men også Marc. 

Hun slap min arm, og så kort surt på Sandie. "Din mor ville være skuffet"

Der gik min grænse, fuldstændig. Hun skal fucking ikke stå op belære mig om at min mor ville være skuffet. Hun er ikke en skid bedre selv, sådan som hun kaster hendes afdøde søsters datter ud af huset. 

Men jeg fløj ikke i hovedet på hende. Jeg gik eller forsøgte med hjælp fra Sandie at gå op ad trappen, for at hente en taske med nogle ting - mange ting, for hun skulle ikke regne med at se mig før jeg kom hjem fra Frankrig. 

"Hun bliver god igen" Forsøgte Sandie, da hun så alle de ting jeg smed ned i nogle tasker, ikke fordi jeg hele tiden ramte. Men det var lidt efter som min mosters tale, at jeg var blevet mere klar i hovedet. 

"Ved du hvor du tager hen og sover?" Jeg så over på hende. Hun skulle fandme ikke efterlade mig nu. "Jeg ville gerne havde dig med hjem, men jeg har efterladt mine nøgler der hjemme, og mine forældre sover ved nogle venner, så jeg sover ved Jacob i nat. 

Jeg rullede øjne af hende, tog mine tasker og famlede mig ud af døren. "Ej stop nu, jeg skal nok hjælpe dig, men tror godt du må komme med hjem til Jacob og sove" Forsøgte hun, dog uden held. 

Jeg rystede på hovedet og skrev til Zayn, da det var det første nr der dukkede på.

"Gca lsver nusl??"  Jeg gik ned ad trappen, stadig med Sandies arm om mig. Men Zayn hva ikke lang som til at svare. 

"Kan ikke helt tyde hvad du skriver, men jeg hente dig nu" 

og sagt som gjort 20 min efter holdt der to biler en til Sandie og en til mig.

Zayn var hurtigt henne ved mig, og greb mig om livet. Dog skubbede jeg ham lidt væk da jeg godt nogenlunde kunne gå. 

"Vi ses smukke" Grinede Sandie og jeg vinkede farvel, mens jeg satte mig ind i bilen. "Du sover ved mig i nat, Niall er endelig faldet i søvn, og du får ikke lov til at vække ham sådan der. Jeg trak på skulderen.

I løbet ad køreturen blev jeg mere og mere træt, og da vi kom op i hans lejlighed faldt jeg om i sofaen som det første.

Jeg mærke noget rive i min fod, og sparkede derfor efter det. Jeg var for træt til at åbne øjne og se hvad det var. 

Det blev koldt om min fod og jeg tog den derfor til mig, men så begyndte det at rive i den anden, dog blev det også koldt for den lidt efter.

"Ruby er du sød at sætte dig op" Jeg nikkede lidt, men reagerede ikke da jeg var faldet godt hen. "Ej kom nu" noget tog fat i mig, og fik mig op og sidde. "Ruby hjælp mig lige her" Det blev koldt om min krop, og jeg blev så lagt ned igen og fik noget varmt og blødt om mig.

Jeg grab fat i Zayns arm. Og smilede kort til ham. "Du skal ikke takke" da han ville gå holdte jeg endnu mere fast i ham. 

Det hele sejlede, og jeg følte jeg var ved at falde ned ad sofaen. 

"Ruby... jeg kan ikke ligge ved dig" han tog fat i hånd, og befriede sin arm fra mit fangetag. "Sov godt" Han bukkede sig ned og kyssede min pande blidt. Jeg smilede lidt og faldt så i søvn.

_____________________________________________________________________________________________

Så kom det endelig.

Undskylder igen mange gange for vente tiden
og har ikke givet jer andet en en masse undskyldninger
så det ville jeg ikke gøre denne gang

men håber i nød kapitlet <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...