1D/Better than words

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 feb. 2015
  • Opdateret: 16 apr. 2016
  • Status: Igang
17 årige Ruby har lige siden sine forældres død ikke sagt et ord. Nu bor hun hos sin moster onkel. mosteren har ændret sig og sender hende til forskellige læger for at få en diagnose, men svaret er frustrerende "Hun skal nok komme til at snakke igen, men hun skal selv ville det, vi kan intet stille op". I sin forvirring og sorg over tabet af sine forældre, skriver Ruby sang tekster og besøger en forladt hal, for at danse al sorgen og energien væl. En nat på vej hjem fra hallen stødder hun ind i den berømte Naill Horen. Hva sker der, da de lære hinanden bedre at kende, og han beder hende rejse væk sammen med ham og de andre fra det berømte One direction? for at kunne slippe tanken om sin families død, og mosterens daglige nedladende ord. Og hva sker der, da han får hende til at grine? Vil hun nogen sinde begynde og tale igen?

50Likes
39Kommentarer
23023Visninger
AA

5. To much..

Rubys synsvinkel

Jeg vågnede ved en kyssede mig i håret. "Vi er her nu smukke" Hviskede en stemme tæt på mit øre, hvilket fik mig til at smile. Jeg nikkede og lod mig ligge med lukkede øjne, lod mig lade som om jeg aldrig skulle hjem igen, lod mig lade som om alt var helt okay.

Pludselig slog jeg øjne op, da Niall begyndte at kilde mig, og jeg flækkede af grin imens jeg forsøgt at fange hans hænder, og jeg kunne ikke gøre andet end at grine. Jeg så mit snit til at få ham til at stoppe og jeg bed ham i armen. Niall stoppede brat op og så forundret på mig, mens han gned om sin arm "That hurt" Jeg grinede og rystede på hovedet, kyssede ham der hvor jeg havde bit, som undskyld.

"Haha det er okay" Jeg smilte og frydet mig lidt over, hvor hårdt jeg faktisk havde bit ham. Bussen stoppede og kom ud af bussen. 

Det her var underligt, jeg plager ikke at være kilden, men nu? Og at der var Niall jeg havde kendt fyren i 2 dag eller sådan, jeg forstår det ikke, og jeg plager heller ikke at bide, men omvendt så var det min eneste måde til at få ham til at stoppe på.

Endnu engang bippede min telefon. Jeg stoppede og Niall så på mig. Jeg fandt min mobil, og så at det endnu engang var min moster der havde skrevet. "Hvor er du? Du har været væk i 3 timer, og jeg blev nød til at udsætte din tid ved læge. Det er ikke okay, du kommer hjem lige nu unge dame! Og så skal vi vidst have sat en stopper for den opførelse engang for alle. Det der er simpelthen ikke acceptabelt. Vi er skuffet over dig" 

Vi er skuffet over dig. Sæk. Hvad fejlede hun? Hun plagede altid at være så venlig, og for det meste som en mor for mig, og nu er hun, ja like this. 

Jeg rystede på hovedet og lagde min mobil i lommen igen. "Er du ok?" Spurgte Niall bekymret. Jeg trak på skulderen, og begyndte at gå.

Nialls synsvinkel

Vi havde fundet en cafe, hvor vi nu sad og drak en milkshake hver. Hun forvirrede mig. I det ene øjeblik kunne hun grine sit sødeste grin, og så bare lige pludselig blive næste helt kold, som hun var lige da vi var kommet ud af bussen.

Nej jeg falder ikke for hende, det ødelægger alt!

Hun lænede sig tilbage, og førte sit hår bag stolensryglæn og små vippede lidt på stolen. Hun tog sin telefon, og holdte den ud. Hun rakte tunge, og jeg kunne ikke lade værre med at smile, og rakte så også tunge tilbage. Lidt efter lød lyden som når man har taget et billede.

"Hey. Sidder du og tager billeder af mig?" Hun kørte en hånd over hovedet, som tegn på en engel og at det ville hun aldrig kunne finde på.

"Tsk, fans" Smaskede jeg, og slog ud med hånden. Det var endnu en af de fede ting ved Ruby. Hun var helt nede på jorden, næsten som om hun ikke vidste hvem One direction var.

"Må jeg så i det mindste ikke se billedet?" Hun rystede på hovedet, og låste sin telefon. "Heller ikke hvis jeg gætter din kode?" Hun vippede endnu engang lidt til bage, og satte hånden for hagen. Hun nikkede til sidst og gav mig sin Iphone 6. 

Hmm. En pige som Rubys kode. Jeg så at det var tal. Tænk forhelvede Niall tænk! Jeg så op på hende, og så hun sad med et smørret smil "Jeg skal nok finde ud af det" Selvfølgelig hendes finger, fuck jeg er dum.

Men hvordan? Jeg rejste mig og spurgte "Skal du have mere" Da jeg så hun var færdig med sin Milkshake. Hun rystede på hovedet og rakte mig den. Jeg grab hendes hånd, og fik det tomme krus fri.

Først to jeg den ene finger, og da den ikke virkede så den anden. Men det var lidt svært, da hun sad og vred sig lidt i sædet og grinede. 

"Jamen så må det jo være venstre jeg skal have fat i" Hun svingede rundt med hånden så jeg ikke skulle få fat i den, men til sidst greb jeg den så, og som forventet virkede det med hendes tommelfinger.

Hun sukkede og slog ud efter mig. Jeg grinede ad hende og sendte hende et luftkys, mens jeg gik over til min plads. Som svar fik jeg bare hendes fuck finger. "Not for free baby" Jeg satte mig og så op fra hendes telefon. Hun rullede øjne og tog mit krus "Hey, det er tyveri" Hun trak på skulderen, og endnu engang små grinede jeg ad henden.

Jeg gik ind på hendes gallerig, og så det forfærdlige billede af mig, hvor jeg rakte tunge og lignede lort. Jeg sad og studered det lidt da den viberede. Jeg tror den var på lydløs, da hun ikke så ud til at reagere på hun fik en sms. 

Jeg vidste det var forkert, men hvis det var et hint til, hvorfor hun havde det som hun havde det. Endnu engang så jeg op på hende. Hun sad og så på de vilde fugle, som gik rundt på gaden.

Jeg sukkede lidt, og besluttede at det ville være for tidligt at rage i hendes private sager. Istedet lavede jeg en finger kode til mig selv, bare for en sikkerheds skyld. 

"Ved du godt, hvor grim jeg er på det billede?" Hun så forvirret op på mig, men smilede så og rystede på hovedet. "Når ja du har fået en sms" Hun skyndte sig at rive den til sig, og hendes ansigt blev pludselig sten hårdt som over ved bussen.

Hun bevægede sine finger lidt, men stoppede så og startede så igen, og lidt efter bippede der en sms ind på min egen mobil.

"Skal sove ved en veninde i nat, så tror vi skal til at hjem ad" Jeg så på hendes øjne, men det var som om hun så lige igennem mig. "Kan du ikke aflyse?" Jeg blev nød til at spøger, kunne ikke sende hende hjem sådan her, hvad ville hendes forældre ikke tro om mig?

Hun rystede på hovedet, rejste sig og begyndte at gå mod sationen.

Efter noget tid fandt vi den. Vi fandt den busplan, som vidste hvilken bus vi skulle med, og hvornår den kørte. "16:30" Jeg så på uret. "Det er om 10 minutter" Hun nikkede og gik mod bussen. 

Tænk at vi havde brugt 4 timer sammen. 

Vi gik ind i bussen og jeg betalte så vi kunne komme hjem, og vi fandt nogle pladser. Jeg ville have haft hende med bagi, men hun rystede på hovedet, og satte sig så inderst ved en af de almindelige sæder.

Igennem hele turen, det ville sige en halvanden time, var det ikke til at fremkalde et ægte smil op på hendes læber. Hvad havde der stået i den besked, som havde gjort hende så udtryksløs?

Hun så på mig, smilede lidt og lagde sin hånd på mit lår. Jeg tog hendes ben og fik dem over mine, så hun sad lænet op ad ruden, og begyndte at nusse hendes lår, men hun stoppede den hurtigt ved at tage den i sin. 

Hun smilede en enkel gang, men så ellers bare ud ad ruden rasten af turen.

Jeg burde nok tage den til mig, så hun ikke troede noget forkert, men af en eller anden grund kunne jeg ikke få mig til det, den sad så godt i hendes.

***

En hånd nussede mig i håret, og jeg blikkede lidt med øjne. Jeg så over på Ruby og sagde hæst "Jeg faldt vidst i søvn" Hun smilede lidt og nikkede. Jeg smilede tilbage og lidt efter stoppede bussen. Hun tog sine ben til sig og gik ud af bussen. 

Hun så sig lidt om, og begyndte så at gå den vej som vi var kommet fra, inden vi var steget på bussen. Jeg kom på siden ad hende. "Skal jeg smide dig af ved din veninde?" Prøvede jeg, da stemningen var lidt presset. Hun så op på mig, smilede falsk og rystede hovedet. 

"Okay, du skulle bare have tilbudet" Jeg så ind i hendes  blå øjne. En ubehaglig stilhed lå over os, men jeg kunne ikke rigtig gøre noget ved den, da hun skubbe mig væk hver gang jeg prøvede. Måske det hele også gik lidt hurtigt, vi havde kendt hinanden i 3 dage.

Jeg så huset længere fremme, og det sammen med min bil. Jeg så over på hende, og så hun gik med korslagte arme presset ind mod kroppen. 

Hun stoppede uden for huset og vendte sig, for at smile til mig. Jeg spredte mine arme, for at sige fravel. Hun foldede sine om mig, og jeg trak hende tættere på mig, og hviskede ned i hendes hår "Det hele ordner sig. Stol på mig!" Hun nikkede. Sådan stod vi lidt, da en dør pludselig fløj op, og Ruby sprang ud af mine arme

En damen, vel godt i 40 kom til synes og begyndte at råbe. "Hvor fanden har du været? Har du aldrig lært at svare, når man skriver til dig? Jeg har aflyst en meget god og dyr læge for din skyld smukke" En læge? Til hvad? 

Jeg så uforstående over på Ruby, som bare så skarpt op på sin mor, som så begyndte at angribe igen. "Og hvem er han?" Hun så fra Ruby til mig. "Hvem er du?" Jeg tøvede lidt men svarede så "Niall, en af Rubys venner" Hun nikkede "Aha og hvor gammel er du så?" Hvorfor det krydsforhør hun kom da uskadt hjem. Mødre. "21" 

Ruby så op på mig med åben mund. "21? Ruby hva laver du med, du aner ikke hvad han kunne finde på, ja jeg havde ikke turde gå med... Ja sådan en type, da jeg var 17, og bare fordi dine forældre kørte galt i en ulykke, betyder det ikke du skal i alt mulig lort, og omgås med sådan nogle som ham" Hvad? Sådan en type som mig, og hva hendes forældre kørt galt? var de okay? det var måske det der stod i beskeden, at hun skulle komme hjem så de kunne komme på syghuset, men hvorfor skulle hun så til læge? Og 17 var hun ikke ældre?.

Alle de ubesvaret spørgsmål forvirrede mig, og jeg kunne se på Ruby hun heller ikke brød sig om situationen.

"Undskyld mig Mrs, men jeg kunne aldrig finde på at gøre Ruby ondt, og det har set ud til hun har haft brug for li-" Hun slog ud med armene "Og nu ved han også hvad du har brug for, det der-" Hun nåede ikke mere før en ældre herre i sweater og cowboy bukser kom ud til os. "Så Adison nu er det vidst nok." Hun fnøs og gik ind. "Ruby jeg troede du var ved Sandie, men da hun ringede og spurgte hvor du var, fordi du ikke svarede på hendes smser blev vi bekymret. Jeg giver din moster ret i at den der måde at lukke os ude på, og tage steder hen vi ikke aner hvor er, ikke er acceptabelt da vi ikke kan få fat på dig så" Hans tone var blid men stadig hård. "Men nu, hvor vi ved du er okay, kan jeg ikke se der er noget galt i, hvis du pakker lidt og så tager ud til Sandie" Hun nikkede stille og han fortsatte. "Undskyld, min kones udbrud, hun har haft det hårdt siden Rubys forældre døde"

Jeg så chokeret over på Ruby, der bare så ned på jorden, mens nogle få tårer banende sig vej ned ad kinderne. "Det er okay." Jeg så på Ruby. Det gjord helt ondt at se hende sådan. "Kom med ind, det er det mindste jeg kan tilbyde efter min kones opførelse" Jeg nikkede som tak, og fulgte efter Ruby som stille traskede ind ad døren. Det var måske forkert, men jeg måtte sikre mig hun var okay inden jeg kørte.

På vej op ad trappen så jeg billeder af hende og hendes familie, nogle hvor det var med hende moster og onkel, og nogle hvor det vidst nok var hendes mor og far.

For enden af trappen tog hun den første dør på venstre hånd, og forsvandt bag den. Jeg skulle lige til at gå med, da den blev lukket for næsen af mig, og det lød til den blev låst. Jeg sukkede og tænkte det nok var toilettet, så måtte jeg jo tage rummene en for en. 

Den første dør på samme side, kunne godt ligne Ruby lidt. Jeg gik ind og undersøgte det lidt, og kunne hurtigt konkludere at det var hendes værelse.

Oppe ad højre væg stod et kæmpe spejl, og lige overfor et kæmpe skab. Lidt længere væk fra skabet var en stor dobbelt seng, hvor der stod et sofa ligene bor foran. 

Rummet var hvidt, med masser af citater hængende, dog var en af væggene over malet i alle mulige farver, hvilket faktisk gav en positiv energi. 

Et par arme lagde sig om mig bagfra, og jeg kunne hurtigt regne ud det var Ruby. Jeg sukkede lidt, og befriede mig fra hende, da jeg fik en underlig følelse.

4 år, hvordan kunne jeg undgå at se det? Hun så også noget ung ud. Fuck.

Jeg gik over mod hendes seng, og satte mig på den. Hun bed sig lidt i læben, og tog en dyb indånding og pustede ud.

"Ruby, jeg vidste ikke... Jeg mener" Hun rystede på hovedet, og jeg kunne godt se jeg ikke vil få svar i dag, så jeg skiftede emne. "Hvornår skulle du over til din veninde?" spurgte jeg stille og så spørgende på hende, men kunne ikke fange hendes blik. 

Hun trak på skulderen, og åbnede det store skab. En stor taske fløj ud samt noget tøj. Hun lagde det i tasken, og gik derefter ud af værelset. 

Fuck. Jeg kørte mine hænder ned over ansigtet og fulgte så efter hende. Jeg fandt hende pakke en lille taske ude på toilettet. "Skal vi så ikke køre nu?" Jeg lænede mig op ad dørkammen, og hun nikkede mens hun så ned i håndvasken. 

Noget sagde mig det ville blive en meget ubehaglig tur.

_____________________________________________________________________________________________

Tingene går måske lidt hurtigt i dette kapitel, men tror det er fordi jeg 
har nogle ideer jeg gerne vil have sat i gang, bla deres rejse. 
Men håber i kan li den ellers må i skrive, hvis i mangler noget eller har ideer, 
jeg lover ikke at de kommer med, men kan vel altid bruge lidt før eller siden. 
Men tak fordi i læser med :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...