1D/Better than words

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 feb. 2015
  • Opdateret: 16 apr. 2016
  • Status: Igang
17 årige Ruby har lige siden sine forældres død ikke sagt et ord. Nu bor hun hos sin moster onkel. mosteren har ændret sig og sender hende til forskellige læger for at få en diagnose, men svaret er frustrerende "Hun skal nok komme til at snakke igen, men hun skal selv ville det, vi kan intet stille op". I sin forvirring og sorg over tabet af sine forældre, skriver Ruby sang tekster og besøger en forladt hal, for at danse al sorgen og energien væl. En nat på vej hjem fra hallen stødder hun ind i den berømte Naill Horen. Hva sker der, da de lære hinanden bedre at kende, og han beder hende rejse væk sammen med ham og de andre fra det berømte One direction? for at kunne slippe tanken om sin families død, og mosterens daglige nedladende ord. Og hva sker der, da han får hende til at grine? Vil hun nogen sinde begynde og tale igen?

50Likes
39Kommentarer
23034Visninger
AA

6. Tell me 'bout it

Rubys synsvinkel

Jeg var knapt kommet ind ad døren, inden Sandie overfaldte mig. "Hvor har du været, jeg har skrevet til dig, og ringet til Adison og Peter, og da de sagde du ikke var hjemmeog de regnede med du var ved mig, prøvede jeg de andre, men de vidste heller ikke hvor du var. Du forsvinder aldrig mere på den måde." Hun hev mig ind i et kram og pustede ud, da hun ikke rigtig havde trukket vejret. 

"Hvor har du så været?" Hun holdte mig ud i strakt arm, og så mig dybt i øjnene, og for første gang i dag kunne jeg se hende ordenligt.

Hey vent havde hun grædt? Hvorfor var hendes øjne lidt røde? 

 "Tag din sko af, så kan du fortælle det oppe på værelset"  Jeg smed mine nike sko, og fulgte efter hende hen til værelset, mens jeg overvejede om jeg skulle sige sandheden eller lyve.

"Og du kan lige vove på at lyve for mig" Hun vendte sig pludselig om, så jeg kunne se hendes ansigt lyse af alvor. "For jeg finder ud af sandheden alligevel" Fortsatte hun i en skarp stemme. 

Jeg nikkede, men hvad ville hun sige til, at jeg havde tilbragt hele dagen med en 21 årig fyr, som faktisk var selveste Niall Horan? 

Men hun har ret, hun finder altid ud af sandheden før eller siden, hvilket faktisk er lidt skræmmende da det for det meste er før.

Vi kom ind på værelset, og jeg satte mig tungt på gulvet med lukket øjne. "Her" Jeg åbnede øjne igen, og så hun stod med en blyant og en blok papir. "Skriv ned hvad du har lavet i dag, og hvorfor du gjord det" Sagde hun bestemt.

Jeg bed mig lidt i læben og tøvede lidt med at tage det. Hun rystede engang med hånden og sagde lidt blider "Du skramte mig virkelig, og nu ville jeg bare vide som din bedste veninde, hvad du har lavet, så jeg kan dække over dig en anden gang.

Jeg så op på hende og nikkede stille og tog papiret og blyanten og begyndte at skrive alt ned, hvordan jeg havde det og hvad jeg tænkte og hvorfor jeg tog afsted. 

Jeg kunne ikke stoppe igen, først da Sandie grinede "Det behøver ikke at være en roman" Jeg smilte og rystede på hovedet, kiggede på blokken, for så at rive de to sider ud, som jeg havde skrevet på og gav hende det. 

Nu kunne jeg ikke gøre andet end at vente på hendes reaktion, gad vide hvad Niall lavede? Måske man skulle skrive til ham?

Ej rolig nu Ruby du har næsten lige sagt farvel til ham, lad drengen få lidt luft. Jeg smilede lidt ved tanken om ham og trak benene op under hagen. 

"Hvorfor var du ikke bare taget her hjem, som Peter havde sagt?" Hun satte sig på gulvet overfor mig. Jeg trak på skulderen. "Forfanden Ruby, så kunne du have skrevet til mig, så jeg kunne have sagt du var her" Jeg nikkede og så ned i gulvet. 

"Når nu har vi snakket alvorligt. Kender du virklig Niall Horan? Hvorfor har du ikke sagt det? Det her kan blive så fedt, vi kan komme til de vildeste koncerter. OMG" Hun væltede tilbage på gulvet og jeg grinede ad hende. "Sådan må du ikke holde hemmeligt for mig, hvor lang tid har du kendt ham? har du noget med ham? Har i kysset? Har du været i seng med ham? Omg har du været i seng med ham?" Hun satte sig pludselig op og jeg rystede grineden på hovedet og holdte hænderne op.

"Så du har hverken været i seng med ham, eller kysset ham" Jeg sukkede lidt, så ned på mine ben og nikkede så. Og endnu engang spurgte hun. "Så du har været i seng med ham" 

Hva er det den pige ikke forstår ved at jeg ikke har været i seng med ham? Jeg slog opgivende ud med armene og rystede igen på hovedet. "Har i så kysset" Jeg nikkede på hovedet og smilede lidt.

"Forfanden Ruby" Hun rejste sig, tog sin pc og satte noget musik igang. Jeg grinede lidt af hende, og fik en lille trang til at skrive til Niall og besluttede så at jeg ville skrive tak for i dag.

"Tak for i dag, og undskyld min mosters opførelse, hvordan kan jeg gøre det godt igen?? -_-"

"Okay jeg har måske heller ikke været helt ærlig" Hun vendte sit ansigt mod mig, og How you rember me med Nickelback spillede i baggrunden.

Jeg løftede en bryn og krydsede mine arme, så hun kunne se at jeg forlangte en forklaring. "Jo altså ser du" Hun gik over til sin seng og satte sig.

Hendes værelse var lille. Det stod en seng op ad venstre mur, et vindue forenden af værelset, et skab lige indefor døren på højre side, og et skrivebor overfor sengen med et vindue over sig.

Jeg kravlede over til hende og sad nu og kiggede afventene på hende. "Det er en lidt lang historie"

Nialls synsvinkel

Jeg lukkede døren bag mig, og smed skoene. Jeg så lidt rundt i lejligheden, og besluttede så at gå ind i stuen og se tv.

Jeg smed mig på sofaen, tændte for tv'et og fandt friends, men jeg kunne ikke rigtig koncentrere mig om det, en underlig fornemmelse kørte rund i mine krop, men alligevel havde jeg det som en helt almindelig dag, ud over at vi havde lidt ferie selvfølgelig. 

Jeg vendte mig om på ryggen og så nu op i det brune loft. Måske jeg skulle høre hvad drengene laver? Jeg nåede ikke at finde min mobil frem, da døren gik op og hele flokken kom ind. 

"Niaaaller min skat" Harry smed sig oven på mig og kyssede mig i ansigtet. "Hvor har du været hele dagen?" Han stoppede sine kys og så på mig. Jeg grinede lidt og kørte min hånd i ansigtet, for at få alt hans savl væk. 

"Hey hey rolig nu, jeg har bare være lidt ude" Hvorfor sagde jeg ikke bare jeg havde været sammen med Ruby? "Haha som om Niall, hvor har du været?" Lød det fra Louis Jeg satte mig ordenligt op "Hey det er rigtigt ellers ville jeg jo ikke have været væk. Skal i have noget?"

Jeg rejste mig og gik ud mod køkkenet. Jeg åbnede køleskabet, for at tage colaen, som åbenbart var tom. "Du plager ikke bare at forsvinde sådan" Jeg så over på Liam, som var hoppet op på spisebordet. "I har ikke skrevet" Hva fanden? I har aldrig skrevet, åha, sig dog bare du var sammen med Ruby.

"Du har da heller ikke skrevet" kom det fra Zayn resten af drengene må være kommet ud til os, og jeg vendte mig om, så jeg kunne se dem. "Hvad er det du ikke fortæller os?" Jeg så over på Harry, som stod lænet op ad dørkamen, med armene krydset og så ned i jorden.

"Er det ikke lige meget, hvor jeg har været? I er ikke mine forældre" Jeg så rundt på drenge flokken, som så forventings fuld på mig. "I plager da ikke komme randene, bare fordi vi ikke har skrevet sammen en hel dag" Louis sukkede "Nok fordi vi plager at skrive hver dag" 

Jeg grinede lidt og rystede på hovedet "Hør guys jeg har bare været lidt ude okay? Hvorfor er i sådan efter mig? I er blevet virkelig underlige siden jeg fortalte om Ruby i går" Jeg tog fantaen, som heldigvis ikke var tom. "Fordi hun ser ud til at være nogle år yngre en dig, og hvad ville hendes forældre ikke sige, hvis en knægt på 21 datede en pige på 15-16 år?" Jeg hældte lidt op i glas og svarede lidt hårdt "17. Hun er 17" Jeg vendte mig mod dem, hvorfor kunne de ikke være ligeglade. "Fint jeg var sammen med hende i dag og?" Liam hoppede ned af bordet og fandt et glas til sig selv. "Hvorfor sagde du ikke bare det?" Amen forfanden da, kunne de blive ved?

"Hør skal vi ikke se en film?" Afbrød Harry, som havde løftet hovedet og havde hørt mit bøn.

Vi havde alle smidt os i sofaen, enten med et tæppe eller en dyne, og lå nu og så en eller anden mega dårlig gyser. "Hallo din møg so, hvis du går det ind så dør du jo for fuck altså" Halv råbte Zayn af en pige i filmen, som var ved at gå lige i morderens fælde. 

Jeg mærkede min mobil i lommen, og så at det var Ruby, der havde skrevet. "Tak for i dag, og undskyld for min mosters opførelse, hvordan kan jeg gøre det godt igen -_-" 

Jeg sad lidt og så på skærmen. "Har du tænkt dig at svare hende?" Jeg så over på Liam, som åbenbart havde læst med. Jeg trak på skulderen og kiggede igen på skærmen. 

Hva'så Niall Horan, hva nu? "Det er okay, kan jo ske for alle"  Jeg slettede det igen da det virkede koldt, men det skulle det jo også hvis jeg skulle skubbe hende væk. 

Skidt pyt, de var jo bare bekymret for dig :)" Skrev jeg så til sidst og sendte den. Det varede ikke længe før hun havde svaret "Okay, så ses vi jo bare.:" Hvorfor de punktumer, havde jeg sagt noget forkert? Skulle jeg skrive undskyld?

Okay Rolig nu Niall, du kender hende ikke særlig godt, og du skulle jo skubbe hende væk ikke? Men hun ligner bare ikke en, som har brug for flere skubber hende ud af deres liv. 

"Du kan måske gøre en lille ting ;p" Jeg kunne ikke få mig selv til at bare ignorer hende. 

"Ahhh" skreg Harry og vi andre flækkede af grin. "Hvorfor kan de ikke advare en inden sådan noget sker?" Klagede han og tog sig selv til brystet. "Haha så ville det jo ikke være uhyggeligt" Grinede Louis. "Nu går pigen ind i rummet hvor manden om lidt ville flå hendes hovede af. ikke for sarte sjæle. Vildt uhyggeligt ikke? Grinede Louis igen.

"Hey din lille kæreste har svaret" Halv råbte Harry, som vidst var kommet over chokket af den ulækkere dame, som havde skramt livet ud af ham. "Vi er ikke kæreste" 

"Skyd Horan ;)" Uden jeg kunne tænke mig om, sad Harry nu med min telefon i hånden, og lige i det jeg prøvede på at tage den fra ham, kastede han den over til Zayn, som læste en besked højt "Hey Babe sovet godt?" De begyndte at grine, og han kastede den videre til Louis, som læste endnu en højt. "Skal du noget i dag? De er lidt tamme jeres beskeder, ingen hjerter eller noget, måske vi skulle sende et og - hov du mangler jo at svare den lille prinsesse, hva med vi ringer til hende"

jeg sprang over Liam og skulle lige til at løbe efter Louis, da de andre drenge Havde rejst sig og holdte mig. 

Jeg hørte nogle dyt lyde, som tegn på han havde på medhør. Drengene var ved at grine og Louis tyssede på dem. 

Lidt efter hørte jeg en pige stemme, som ikke var Rubys. "Det er Sandie" Drengene Louis så forundret på mig. "Hej det er Louis, har du Ruby i nærheden?" et pige hvin lød gennem telefonens højtaler og jeg skar ansigt. "Rubyyyy, der er 1D telefon" VI grinede lidt, af venindens måde at sige der var telefon på. "Så nu skal jeg nok snakke med hende, forsøgte jeg mig, men mislykkes. 

"Hva'så?" Louis grinede lidt og svarede "Prinsesse, skulle sige fra Niall at du kan gøre det hele godt, ved at mødes ved Londoneye i morgen klokken 3" Drengene havde så smut løsenet deres grab og smilede lidt over at der ikke var Ruby han snakkede med som han troede.

"Haha må også skuffe dig, er vidst den forkerte prinsesse" Hun grinede lidt og det samme gjord Louis. "Haha det er okay, men hils dog på resten af flokken, råb hej til prinsesse nr 2 drenge" Og alle råbet hej i munden på hinanden, så jeg igen skar ansigt.

"Haha skal nok sige hun har en date med Niall i morgen klokken 3" Jeg smilede lidt for mig selv, og håbede på den ville blive bedre end i dag. "Super men vi ses" Og der med lagde han på, og jeg kunne endelig komme fri og få min telefon. 

"Hvorfor snakkede hun ikke selv" Spurgte Liam undrende. Jeg så over på ham og så ned i gulvet "Øhm.. Hendes... Hun er stum, og har været det siden hendes forældre døde i en bilulykke" Drengene blev stille, og det var måske forkert af mig at fortælle dem hendes historie, men de ville elske hende alligevel, det ved jeg, hun er jo en dejlig skabning. 

"Det er vi kede af Niall" Liam kom over til mig, og kørte en hånd op og ned ad min ryg. "Det er fint nok, bare underligt hvor hårdt det er for mig se hende så trist, og det er værst når hun skal ind til sin moster"

Og inde jeg vidste af det, havde jeg fortalt hvordan forholdet var hjemme ved hende, og hvor svært jeg havde ved at forlade hende, de to gang jeg havde fulgt hende hjem. 

"Woow Niall Horan er vidst lidt små forelsket" Harry krammede mig og fortsatte, hvor Louis havde sluppet. "Det var hurtigt, hun må være noget værd" 

Jeg trak mig ud af krammet og nikkede. Jeg bliver ellers aldrig forelsket, det ville ødelægge alt, men jeg kunne ikke stoppe det.

"Hva så nu, hva med det at du aldrig forelsker dig?" Jeg trak på skulderen "Lad os nu se, jeg kender hende jo ikke fulgt ud" De nikkede "Niall det er altså fint og forelske sig, vi andre klare os da" Jeg trak på skulderen og undgik og svare, så vi satte os over for at se filmen færdig. Jeg kunne bare ikke finde ro i hovedet til det, en del af mig skreg efter at lade mig fald, men en anden mere fornuftig sagde at jeg skulle holde ved og ikke lade det vokse. Desuden var det jo også ret hurtigt sådan virkelig hurtigt, ikke? Eller er det bare mig? 
____________________________________________________________________________________________

Hva siger i til Niall og at han ikke ville forelske sig?
Og hvordan virker det for jer at hun er stum?
Jeg er slev vild med det, selvom det er svært og jeg nogle gange
har skrevet som hun har snakket (er rettet) upsi.

Men tusse taks fordi i læser med det betyder meget :) <3

 

 

 

   

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...