1D/Better than words

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 feb. 2015
  • Opdateret: 16 apr. 2016
  • Status: Igang
17 årige Ruby har lige siden sine forældres død ikke sagt et ord. Nu bor hun hos sin moster onkel. mosteren har ændret sig og sender hende til forskellige læger for at få en diagnose, men svaret er frustrerende "Hun skal nok komme til at snakke igen, men hun skal selv ville det, vi kan intet stille op". I sin forvirring og sorg over tabet af sine forældre, skriver Ruby sang tekster og besøger en forladt hal, for at danse al sorgen og energien væl. En nat på vej hjem fra hallen stødder hun ind i den berømte Naill Horen. Hva sker der, da de lære hinanden bedre at kende, og han beder hende rejse væk sammen med ham og de andre fra det berømte One direction? for at kunne slippe tanken om sin families død, og mosterens daglige nedladende ord. Og hva sker der, da han får hende til at grine? Vil hun nogen sinde begynde og tale igen?

50Likes
39Kommentarer
23030Visninger
AA

3. Party time

Rubys synsvinkel

Jeg vågnede ved, at min moster bankede på døren og sagde i en almindelig morgen stemme "Der er morgen mad om lidt". Jeg blinkkede lidt med øjne, og strakte mig så lang som jeg var.

Jeg slog mine ben ud over sengekanten, og rodet lidt i mit hår, for så at rejse mig og sætte kursen mod badeværelset. 

Jeg gik med sløve skridt ind på badeværelset og fik kuldegysninger, da mine fødder ramte det iskolde stengulv. Jeg åbnede et skab under den sorte vask, for at finde nogle hyggesokker, derefter børstede jeg tænder og så videre, ja i kender rutinen.

Trappen var ikke svær at overvinde, da det jo var ned og ikke op. Jeg drejede ind i køkkenet og kunne dufte nybagt boller. 

"Jamen godmorgen sunshine" Jeg smilede stort, da jeg hørte min onkels stemme. Jeg vendte mig halvt om, så jeg kunne se manden, med skægstubbe og karseklippet hår, sidde med en tom tallerken foran sig. Smilende gik jeg over til ham for at give et kram.

"Stadig ikke begyndt at snakke?" Han løftede et øjenbryn, da jeg trak mig ud af krammet. Jeg trak på skulderen og så ned, orkede ikke flere kommentar om jeg snakkede eller ej, at mine tanker ikke altid er negative mere er da én positiv ting så kan vi ikke vente med resten? 

En stille, men stadig lidt alvorlig latter kom fra manden overfor mig "Det er vel også fint nok, to år, mon ikke vi er ved at være van til det, og mon ikke vi kan vente til du selv er klar til at snakke. Det kommer nok, når du skal præsentere os for en svigersøn engang, eller under en fødsel eller en dag, hvor en af os henter dig fordi du er for fuldt til at gå" Han grinede lidt mindre seriøst og min moster satte bollerne hårdt på bordet, da hun nok ikke kunne tage min onkels ikke så seriøse forsøg på at overtale mig til at sige noget.

"Vi skal altså tage det her alvorligt, hun kan da ikke få en sin eksamen, hvis hun ikke kan udtale sig om emnet" Jeg havde sat mig på min plads, som var ved siden af min onkel. 

"Adison altså, tag det nu roligt for gud skyld, hun er 16 og klare sig fint, har du set hendes karakter? 10 og 12 i skriftligt" En af grunde til jeg godt kunne lide min onkel, han tog det stille og roligt med at jeg var stum, ja selvfølgelig kunne han da også presse på, men ikke mere end højst nødvendigt, og han var nok ved at se pointen i at jeg nok aldrig vil komme til at snakke igen.

Altså jeg vil vel nok godt et eller andet sted, da det kan være ret frustrerende ikke at kunne udtrykke sig ordenligt. Det var som om jeg ikke kunne, at jeg ikke kunne få ordene ud, at de bare sad fast, og det har de gjort siden den gang.

"Ja i skriftligt, hva med mundtligt? -3 og gadvide hvorfor. Og hendes opførelse når du ikke er hjemme, jeg kan knap holde hende i huset, og så kommer hun senere hjem end aftalt og-" Hun kunne ikke komme på mere. Ha var det det eneste hun kunne komme i tanke om? Ja okay fair nok, jeg kunne nævne flere ting eller nej det kunne jeg ikke, men jeg kan tænke dem.

"Hvis du er efter hende sådan der hele tiden kan jeg da godt forstå pigebarnet, du gør da ikke andet end at nedgøre hende, og du begynder allerede nu med at sladre til mig nu, hvor jeg lige er kommet hjem for én time siden, og forventer jeg kan få hende til at snakke. Lyt dog til lægerne for engang skyld" 

Hans stemme var hård og bestemt, og hans øjne borede sig ind i min mosters, som bare sad forstummet og så på min onkel. 

Igennem resten af morgenmaden var der stille, indtil min onkel afbrød den "Har du så ingen planer for i aften?" Han så over på mig, mens han tog en bid af sin bolle i munden. "Selvfølgelig har hun ikke det-" Kom det koldt fra min moster, "ikke sådan som hun behandlede mig igår" konstantrede hun. 

Hun ødelægger da også bare alt. Hva skete der for hende de her dage? Kan man stadig have det røde i den alder? 

"Var det dig jeg spurgte?" Han så spøgerene på min moster, der rystede på hovedet. "Godt" Han kiggede igen på mig og afventede svar, og jeg nikkede. Nu var det da først jeg skulle med Sandie. "Godt så kan jeg også sige ordenligt hej til din moster" Jeg holdte begge hænder op for mig, det behøvede jeg ikke vide mere om. 

***

"Kommer de andre ikke også?" Sandie så hen på mig, mens hun førte sin blålige drik op til munden, jeg derimod stod foran spejlet og overvejede mit tøj. 

Jeg trak på skulderen og holdte en sort, enkel kjole op foran mig, hvor Sandie rynkede lidt på næsen og svarede "Så skriver jeg til dem og spøger om de ikke kommer over" Hun fangede mine øjne i spejlet, og jeg så over på hendes helt dybe mørke øjne, og det lange mørke hår, som snoede sig langs hendes runde, tynde ansigt, der var fyldt op med naturlig make-up. 

Da jeg ikke kommenterede det og slå endnu engang mit blik på kjolen, hørte jeg taste lydene, som høre til en Iphone, og konstaterede at hun skrev til de andre.

Jeg slog ud med armene, så jeg tabte kjolen og vendte mig om. Hun låste sin telefon og slog øjne op, og gav mig kort elevator blikket og udbrud så. "Hva med den der kjole du købte i vinters som du ville have haft på til Tobys fødselsdag?" 

Jeg rullede kort med øjne da hun nævnte hans navn.  For at gøre en lang historie lang, var Toby og jeg kærester i lidt tid, det lod til at han havde det fint med jeg ikke sagde noget, men til sidst synes han at det tog hårdt på ham, og at han ikke kunne se mig sådan her mere, så derfor blev han nød til at gå frem mig, så det ikke gik ud over ham selv i sidste ende. Røvhul!

Jeg nikkede til hende og fandt den halv korte sorte kjole i skabet. hun nikkede og jeg tog den på. samt et par sorte stiletter og røde læber og et hals smykke


Der gik ikke lang tid efter at jeg havde taget tøj på, at det bankede på døren og min onkel råbte. "Sunshine du har flere gæster" Jeg tog min hvide Tempt og gik ned af trappen sammen med Sandie, for at tage i mod de andre, så vi kunne varme ordenligt op.

Jeg så dem alle stå i gangen lige ud for trappen, og min onkel sendte mig nogle forbavset øjne "jeg troede kun der kom jer to, så meget mad har vi heller ikke lavet" Fuck måske jeg skulle have spurgt først. "Det er jeg ked af Mr Green, det var min spontane ide, jeg havde helt glemt at vi også skulle have mad" 

Hun så oprigtig ud, da hun sagde undskyld til min onkel, som nikkede og svarede "Det er helt okay, men i får ikke lov til at gå uden mad i maven, da jeg ikke ville have skyld for at i bliver alt for syge pga madmangel, så kan i ikke dele nogle pizza, så giver vi denne gang" Han så rundt på os alle, som nikkede til ham "godt så er det en aftale, jeg ringer og bestiller lidt forskelligt" Han gik ind i køkkenet igen, da Sandie råbte efter ham "Gerne en kun med Salat" han råbte grinende tilbage "Og det skulle komme bag på mig fordi?" og med de ord gik vi alle 7 op på mit lille værelse.

Vi kom ind på værelset og Jacob - mellem høj, næsten skaldet og alligevel ikke, tatoveringer op ad begge arme og sikkert også lidt på han bryst og ryg og 19 år - var hurtig til at sætte noget fed musik på, og lidt efter begyndte glas at klinge i det lille rum. 

Da jeg begyndte at kigge godt efter kunne jeg da godt se vi manglede en, så jeg begyndte at nævne dem alle ved at pege på dem.

Jacob, Hannah, Sandie, Alex, Lily, Andrew og... og - vi manglede altså en, endnu engang begyndte jeg at tælle dem, da Alex - høj, muskuløs, kort, mørkt hår og helt mørke øjne og 18 - afbrød mig "Husk dig selv smukke" Han blinkede til mig, og pludselig gik det hele op for mig. fuck jeg er blank i aften.

Jeg grinede lidt og tog hul på en ny flaske, da den gamle var tom. Jeg tog en ordenlig tår og hev Hannah op fra sengen og begyndte at danse tæt op ad hende, til en af Britneys gamle sange den hed... øhmm... ja råber det nok om lidt .

Nu stod vi alle 4 piger på gulvet og dansede i takt til musikken og Lily - Lille, langt blond hår, en enkel tatovering på anklen og 18 år - sang med, med hende hendes flotte stemme der næsten kunne forbindes med Britneys. 

"Keep on dancing till the world ends" Ahh det var det den hed Till the world ends.

Og da den sluttede startede Gimme more også med hende, og Sandie - mellem høj, Langt mørkt hår og 17 - råbte klagende "Jacob er du helt væk i hende eller er det mig det høre syner?" Han grinede lidt af hende og rejste sig for at danse med den spinkel pige med det lange sorte hår. 

"Du kan li det babe" Hun slog ham på brystet og svingede sit lange hår.

Jeg blev pludselig grebet bagfra, og jeg sprang forskrækket i vejret, og et hæst grin lød bag mig. Hvor meget har den dreng lige fået, og vi er ikke engang kørt endnu. "Sikker på du skal have mere at drikke?" Han lænede sig helt ind til mig, så jeg kunne mærke hans ånde i mit øre.

Nogle gange kunne jeg ikke fordrage den knægt til Andrew - også høj, brunt strit hår, lidt tatoveringer op ad begge arme og nogle bag ørene og 19 år. 

Jeg nikkede og vendte mig om i hans arme, og svingede mig i takt op ad ham og mimede "Gimmi gimmi more gimmie more, gimmmi gimmi more" hans hænder sad rundt om mine hofter og hans øjne fulgte med i alt, hvad min krop lavede.    

Det bankede på døren, og ind kom min moster, og der blev skruet ned for musikken. "Der er mad nu" Hun så skarpt på mig og Andrew. Jeg trak mig væk fra ham, og gik ud ad døren.

***  

Vi kom grineden ind på klubben, hvordan vi alle kunne slippe ind kan jeg virkelig ikke huske, men det er vel også ret lige meget. 

Jeg sad ved baren sammen med Hannah - skulder langt leverpostej farvet hår og 18 år - og drak lidt. "Såå?" Jeg drejede min stol lidt, og kiggede på hende med et løftet øjenbryn som tegn på hun skulle fortsætte. "Dig og Andrew?" Et skævt smil tittede frem på hendes læber, og jeg rynkede brynene i forviering og satte hovedet lidt på skrå, så mit hår faldt langs skulderen.

"Hold op, er der slet ikke noget?" Jeg trak hovedet lidt tilbage, dog stadig med rynket bryn og rystede lidt efter på hovedet. "Han kigger ellers på dig, som om i har noget kørende" Jeg rystede på hovedet af hende og prøvede kort at søge efter ham blandt menneske mængden, hvilket var ret umuligt.

"Nå okay ville også bare høre" hun piftede en tjener over til os og bad om 4 shots til hver.  

Hende og Andrew er ret gode venner, og har kendt hinanden siden 4 klasse og en efter en samlet os andre op. Sandie har jeg dog også kendt længe, og hun er tit hos os og omvendt, det var derfor min onkel svarede som han gjord angående pizza.

"Jamen ser man det, den pige der ikke snakker" Jeg drejede endnu engang min stol, dog den modsatte vej for at se på den høje lyshåret Niall Horan. Han havde en blå tanktop på, cap, cowboybukser og et armbånd. Jeg smilede til mig og indså jeg nok bare sad og stirrede for sygt på ham. "Her" Det var Hannah og hun sendte 4 shots over til mig. Jeg nikkede til Naill og bundede dem. 

"Hva'så? Blev de så helt vildt sure?" Jeg kiggede endnu engang over på ham. Jeg sank noget og trak på skulderen og vippede min hånd lidt. "fiftt, fifty, siger du? Eller det gør du ikke, men ja du ved hvad jeg mener ellers må du sige til - nej vent det kan du jo ikke, amen for fuck, du er lidt umulig at have med at gøre ved du godt det?" Jeg grinede lidt og så forsigtigt op på ham og smilede. 

"Ruby, hvorfor har du ikke fortalt at du har fået en ny ven som ser ud til at være" hun fav Niall elevator blikket "Omg du kender Nia-" Han holdte hende hurtigt for munden og tyssede på hende.

"Det er en af de praktiske ting ved din veninde, hun råber ikke op når hun ser en kendt, så pleas syyhs jeg orker ikke flere fangirls anfald i dag" Hun nikkede med hans hånd for munden som han stille tog til sig selv igen. Jeg mimede undskyld til ham og han rystede på hovedet, med et smil på læberne

"Jeg-jeg finder bare de andre" stammede hun, og med de ord gik, hvilket vidst fik Niall til at slappe lidt mere af. "Hva lavede du enlig så sent den aften?" Han sad forover bøjet  over sit glas, og så på mig. Jeg vendte mig selv ind over baren, og fik øje på bartenderen, der tog det som et tegn og kom derfor over til os. 

Jeg pagede ud på de dansene folk, som var svaret til Nialls spørgsmål, "så du dansede altså?" Jeg nikkede og bartenderen var nu helt hende ved os og spurgte: "Hvad kan jeg hjælpe den unge dame med?" Han så flirtende på mig, og jeg rettede mig lidt op, smilede og trak på skulderen "jamen jeg skal vide, hvad du gerne vil have" Og endnu engang trak jeg på skulderen, dog pegede jeg også på ham. Han så opgivende og irriteret på mig og skulle til at spøger igen, da Naill afbrød. "Hende får du ikke til at svare dig forløbende" jeg smilede et lille skævt smil og løftede et øjenbryn til bartenderen, som vidst hed Nick. "Jamen je-" Niall slog i bordet og snerrede hårdt "Nick så fat at hun ikke kan snakke, jeg viste godt du var dum men så dum, det der det er jo bare. Kom" Han hev mig ned af barstolen og hen til en anden bar i den anden ende af lokalet.

Mind mig om at han ikke skal have mere at drikke lige nu, og hvor fanden kendte de hinanden fra? Husk mig på at jeg skal spøge ham om det senere. Men gud hvor var han fræk når han var småsur og spændte i alle hans muskler, så man rigtig kunne se dem igennem hans tynde, blå tanktop. Suk.

Vi satte os ved nogle barstole ved den anden bar, og en mand med langt gråt gedeskæg, som var sat i et elastik kom hen til os og spurgte ligesom den anden, og jeg gjord som før og trak på skulderen, til svar grinede han "Kvinder" og lavede en grøn drik til mig, og sagde "Det skulle vidst nok får dig til at snakke og i mon ikke også synge natten lang" Jeg nikkede som tak og kiggede på Niall, som lagde pengene på bordet, men manden rystede på hovedet og lænede sig ind til ham og hviskede, dog så højt at jeg kunne høre det. "Behold dem, du har mere brug for dem end mig, hvis du skal have hende til at lave lydeffekter" han gav Niall en albue i siden og de begyndte at grine.

Lydeffekter? Hvorfor skulle jeg dog det, jeg var da ikke legetøj, og hvad skulle de også bruges - nåårh okay, hey der var ikke okay. De begyndte at grine af mig, da de så at først nu havde jeg regnet ud, hvad de mente. Jeg sparkede Niall på benet og skulede vredt på ham, men et smil gled hurtigt frem på mine læber. 

 

Nialls synsvinkel

Jeg grinede lidt af bartenderens bemærkning, og endnu mere da jeg så efter noget tid, at det først var der det gik op for Ruby, hvad han havde ment, men det fik jeg da også hurtigt betalt, da hun sparkede mig på benet, og så vredt på mig, dog ikke i lang tid, da hendes flotte smil kom frem igen. 

"Smager den godt?" Jeg nikkede ned på hendes drik. Hun så lidt skeptisk ned på den, rynkede næsen og trak på skulderne.

Mon ikke de tragte til lidt massage efter alle de trak? Jeg ville ikke have noget imod at give hende lidt, altså ikke at det skal misforståes, for det var hun alt for sød til, og desuden måtte noget have ramt hende hårdt siden hun ikke sagde et ord. 

Jeg tog hendes glas, smagte på det og forklarede hende, hvad den smagte af "Lidt af vodka, så mere vodka, og-" Jeg smaskede lidt og så tænk som ud, for at fremkalde det der udtryk som kokkene altid har på tv, når de skal smage på noget."- og endnu mere vodka" Jeg satte glasset fra mig, og hun grinede lidt ad mig, så jeg kunne høre lidt ad hendes smukke stemme, dog stoppede hun lidt efter.

Hvad? Hvorfor stoppede hun? Hun tog sin drink og bundede den. Okaay, sygt, det var jo mega stærk og hun? Shit den kommer til at ramme hårdt, på sådan en lille skid som hende. 

Jeg så chokeret på hende, men hun hev fat i min hånd, og trak mig ud mod dansegulvet, og snoede sig gennem mange hundrede dansende folk, da hun endelig fandt hun et sted vi kunne stå, eller danse og det var da ikke fordi hun var dårlig, de hips der, jeg siger dig de kunne noget for sig. 

Hun kørte hænderne op i håret og rodet lidt rundt i det, og jeg kunne ikke lade værre, måtte rør det, det så, så blødt, og dejligt ud. "Det kan jeg da også gøre for dig" Jeg skubbede hendes hænder ned og begyndte at rode rundt i hendes mørke brune hår, og hun det lignede hun grinede ad mig, og derfor grinede jeg også, og stoppede sålidt efter.

Mine ene hånd gled stille ned ad hendes bløde kind, vendte sig selv så min pegefinger fandt vej ned til hendes hage. Hun kiggede lidt ned, lagde hovedet på skrå. Min pegefinger lagde jeg under hendes hage, og min tommelfinger over den. Jeg trådte automatisk tættere på hende, og hurtigere end en fan kunne skrige mit navn, snittede hun mine rug læber med hendes bløde, men så let slap hun ikke. Min anden hånd var gledet ned på hendes talje og pressede hende med ét tættere på mig, og jeg lagde mine læber på hendes. Efter lidt tid, bed hun mig let i læben, så jeg ikke kunne undgå at skille mine tænder, og hendes tunge gled ind. 

Sådan stod vi lidt, da jeg blev nød til at trække mig, fordi min mobil brummede. En sms fra Zayn. "Hvem er din veninde, en vi skal vide noget om? ;) og de andre vil gerne hjem, vil du med eller skal det der fortsætte et andet sted?"  Jeg så mig rund og fandt Zayn stå lændet op ad væggen lidt væk, og jeg nikkede, som tegn til jeg gerne vil med hjem. 

"Min babysitter har skrevet og siger jeg skal til at hjem og puttesove" Jeg smilede sødt til hende, og hun nikkede mindre trist. "Men du har vel også nogle venner et sted?" Hun trak på skulderne og kiggede frustreret rundt. Endnu engang greb mine fingere hendes hage og jeg sagde opmuntrende. "Hey rolig du skal nok finde dem, og hvis ikke så skriv til mig, så skal jeg nok komme"  Hun nikkede og jeg skulle lige til at gå, da hun hev fat i mig, hev sin telefon frem og pressede den hårdt mod mit bryst, og jeg skrev mit nummer ind, krammede hende farvel, hvor hun plantede et hurtigt kindkys og jeg forlod hende, forlod hende så hun sod helt alene ude på den store gulv og så sig frustreret om efter sine venner, da hun lyste op i lettelse og gik ind i armende på en høj mørk håret dreng. Hey græd hun?

Jeg skulle lige til at gå tilbage, for at sikre mig hun var ok, da Zayn hev fat i mig "Kom vi køre altså nu" og med de ord forsvandt vi ud ad døren og ud i den kolde aften luft og ind i Liams bil, for at køre hjem til Harry og Louis. 

Jeg kunne ikke tænke på andet end Ruby den nat. Kunne ikke tænke på andet end hendes søde grin, end hendes læber mod mine, og kunne heller ikke glemme det triste ansigt jeg så inden vi satte os ud i bilen. 

_____________________________________________________________________________________________

Håber i kunne lide kapitlet, selvom det ikke var det mest spænende.
Hva siger i til Rubys moster? Og hva med hende onkel? 
Jeg skal nok prøve følgende at gøre det mere spænende, men den skal også lige i gang
så giv den tid, der skal nok komme drama :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...