1D/Better than words

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 feb. 2015
  • Opdateret: 16 apr. 2016
  • Status: Igang
17 årige Ruby har lige siden sine forældres død ikke sagt et ord. Nu bor hun hos sin moster onkel. mosteren har ændret sig og sender hende til forskellige læger for at få en diagnose, men svaret er frustrerende "Hun skal nok komme til at snakke igen, men hun skal selv ville det, vi kan intet stille op". I sin forvirring og sorg over tabet af sine forældre, skriver Ruby sang tekster og besøger en forladt hal, for at danse al sorgen og energien væl. En nat på vej hjem fra hallen stødder hun ind i den berømte Naill Horen. Hva sker der, da de lære hinanden bedre at kende, og han beder hende rejse væk sammen med ham og de andre fra det berømte One direction? for at kunne slippe tanken om sin families død, og mosterens daglige nedladende ord. Og hva sker der, da han får hende til at grine? Vil hun nogen sinde begynde og tale igen?

50Likes
39Kommentarer
23032Visninger
AA

4. Never go back

Jeg vågnede ved at blive sparket lige i skridtet. Ikke den bedste måde at vågne på, fuck det gjord nas. Jeg rullede over på siden, og holdte for midt skridt. 

Hva fuck bilder han sig ind? Jeg så hen på en sovende Louis, som havde valgt at spille fodbold med mine boller, idiot.

Jeg satte mig op, og smed benene ud over sofaen. Hvordan har vi kunne sove to på den? Jeg så undrende over på Louis. Og hvorfor sov han ikke på sit værelse?

Jeg rystede på hovedet og rejste mig, for at gå ud og pisse. Jeg gik forbi de sovende drenge, som lå over alt. Jeg åbnede døren til toilettet, og gjord nu det man gør der ude om morgen + et dejligt varmt bad, for at skylde de værste tømmermænd væk. 

Jeg lod det varme vand løbe ned ad mig, så mit lyse hår klistrede sig til mig ansigt. Jeg kørte en hånd gemme det og spyttede lidt vand ud af munden.

Efter lidt tid og et godt bad efter, slukkede jeg vandet og trådte ud på gulvet, for at tørre mig som man normalt gør bagefter.

Jeg åbnede døren til badværelset, og kunne straks dufte varme boller. Med hurtige skridt  endte jeg ude i køkkenet, hvor jeg så Liam tage bollerne ud af ovnen. "Godmorgen" Jeg nikkede som svar og begyndte at finde tallerkener, pålæg og juice frem.

"tømmermænd?" Han satte kurven med bollerne på bordet. "Lidt måske" Jeg trak på skulderen og kom i tanken om Ruby. 

Gadvide hvordan hun klarede resten af aftenen? Måske man skulle skrive og høre? Men omvendt, hvis jeg havde det skridt, ville jeg blive mega sur hvis nogen skrev så jeg vågnede. 

Jeg blev forstyrret i mine tanker af Zayn, som valgte at forskrække livet ud af mig "Bøh" Jeg sprang mindst fem meter op i luften, for jeg var langt fra forberedt på det. "Jamen også godmorgen til dig, hr dårlig ånde" Han grinede lidt af mig og jeg grinede med.

"Hva'så hende pigen i går?" Han satte sig ved bordet, og så spøgerende på mig. "Hva med hende?" Jeg satte de sidste ting på bordet og satte mig overfor ham. "Hun så lidt ung ud" Jeg så de andre drenge kom ind, og en træt Harry spøger "Hvem er ung?" 

Jeg tog en bolle over på min tallerken, og begyndte at smøre den. "Bare Niall der stod og rå snavede med en pige i går" Louis så over på mig med åben mund og spurgte "Hende du stødte på i forgårs?" Jeg nikkede og tog en bid af min bolle. "Jamen, hvor gammel er hun Niall? Og har har du mødt hende før?" blev Zayn ved, og hvorfor jeg blev irriteret over det aner jeg ikke, for det var ikke meningen at bide af ham. "Jeg ved det ikke okay, kan vi ikke bare lade det være? og ja jeg kender hende og hva'så?-" Jeg så rundt på dem alle og de nikkede stille. "- hey guys det er jeg ked af, det var ikke meningen at bide af jer" Liam trak på skulderen og svarede træt "Det er okay, vi er alle lige også stået op" Jeg nikkede og så ned på min bolle. Lidt efter blev stemningen da normal igen, da Harry havde kastet hamburegrygen i hovedet på Louis.

Rubys synsvinkel

Jeg vågnede med en knaldene hovedpine, og da jeg satte mig op blev den bare meget være. Jeg kunne også bare ligge i sengen hele dagen. 

Og hvordan var jeg kommet hjem? Hva blev der er Niall? Og hvorfor havde jeg kun én sko på? Jeg må have været helt væk. 

Jeg sukkede og smed mig tilbage i senge, i det der bibede en sms ind. "Hey babe sovet godt?" Jeg kunne ikke lade være med at smile da jeg så hvem der havde skrevet, og hvad han havde kaldt sig selv - Nialler forever :* - Men hvordan havde han fået fat i mit nr?? 

Så mange spørgsmål, så lidt svar. Jeg blev sindsyg!

"Niall? :o" Ej, hvor var jeg forvirret - og sulte, gadvide om vi havde flere boller? Jeg rejste mig fra sengen, gik ud på badeværelset, hvor jeg blev overrasket over mit udseende.

Jeg rev lidt ned i mine øjne og kinder, jeg lignede jo et monster. Jeg sukkede og begyndte så at børste tænder.

Smilende gik jeg bed af trappen. Sådan en morgen besked kunne man da kun vågne godt på.

Nynnende drejede jeg ind i køkkenet, hvor min moster og onkel sad og spiste.

Min onkel så op fra avisen og smilende spurgte "Sovet godt sunshine? Du stråler virkelig til morgen. Ingen tømmermænd?" Min moster tog en tår kaffe og vrissede lidt "Rolig med alle de spørgsmål, hun kan jo ikke nå at nikke eller ryste på hovedet"

Jeg tog en bolle, smed smør på og satte mig ved siden af min moster, og nikkede som svar til min onkel.

I skal endelig ikke tro jeg ikke havde hovedepine for det havde jeg, også i den grad. Jeg lagde bolle på tallerkenen og lagde mit hoved i hænderne "Nu skal jeg" min moster rejste sig irriteret og smed to piller foran mig. Jeg smilede som tak, men koldt forlod hun køkkenet og gik ind i stuen.

"Tag dig ikke af hende, hun vågnede da du kom hjem og har ikke sove siden" svarede han med avisen for sit ansigt, men noget sagde mig han skjulte noget, noget jeg ikke skulle rode i endnu.

Jeg spiste færdig og satte kursen mod væreslet, da døren gik op og en smilende Sandie kom ind. "Hey smukke sovet godt? Kæft du var fuld i går, du kunne knap gå" Grinede hun og min onkel afbrød "Jamen godmorgen Sandie" Hun fnisede lidt "Godmorgen mr Green. Kom" Hun hev fat i mig og trak mig op mod værelset. 

"Hvor meget kan du overhovedet huske fra i går?" Vi kom ind på værelset og jeg trak på skulderen og smed mig i sengen. "Forståeligt. Men så kan du vel heller ikke huske ham den søde lys håret fyr du snavede med?" Hun satte sig på gulvet, og plaprede løs og jeg rystede opgivende på hovedet. 

"Hahaha stakkels dig, han var mega nuttede" Mente hun Niall? Nej det kunne umuligt - men hvordan havde jeg ellers fået hans nr? 

"Du græd også i Andrews arme" Tilføjede hun mere stille og holdte den der, så jeg blev nød til at slå frustreret ud med armende. Hun så på og så ned i skødet igen. "Vi fik aldrig at vide hvorfor, men da du så mig smilede du helt vildt og tørrede dine øjne, hev mig op og ud mod gulvet. Hvad var der galt?" Jeg rystede forvirret på hovedet, da jeg virklig ingen anelse havde "Det er også lige meget bare du er ok?" Hun borede sine øjne ind i mine, og jeg nikkede. 

Hendes mobil bippede og hun tjekkede den hurtigt, og da jeg satte mig ned for at se hvem hun skrev med, tog hun den ind til sig selv. "Hey!" Jeg åbnede munden så hun kunne se jeg var fornærmet "Okay du skal nok få det af vide, når jeg får af vide hvem ham den lys håret fyr er" Hvilket mindede mig om.

Jeg sprang over til min mobil igen, for at se om Niall havde svaret, hvilket han havde. "Ja det er mig, overrasket? :p " jeg smilede for mig selv, men det opdagede Sandie vidst. "Er det ham?" Jeg lod værre med at svar hende, og skrev til Niall "Hvor har du mit nr fra? :o " Jeg smed min mobil fra mig, og Sandie så afventende på mig. Til sidst nikkede jeg og så afventende på hende. Hun rødmede lidt og så ned på sin mobil. "Jacob" jeg spilede mine øjne op med munden på hvid gab. 

Lidt efter gik døren op, og jeg kom til mig selv. "Har du ikke fået tøj på endnu, vi skal snart til lægen" Vrissede min moster ad mig, og jeg rejste mig fra sengen. "Hej Mrs Green" Forsøgte Sandie i en venlig tone. "Hej Sandie. Du må gerne være her, men vi skal snart være ved en læge, såå" Hun rejste sig og gav mig et kram og sagde så farvel.

"Du har at være klar om et kvarter unge dame, vi havde en klar aftale-" Jeg krossede min nattrøje sammen og smed den efter hende i arrigskab, hvilket gjord hende rigtig vred og greb hårdt fast i min arm. "Du skal ikke smide ting efter mig, jeg ved ikke hvilke teenager stadie du er i, men sådan skal du ikke behandle mig, og det stopper lige nu, forstået?" Mine øjne var smalle og jeg rev arme til mig, da den gjord mega ond.

Og det var dette hun kaldte en glad familie, den eneste der var glad var min onkel.

Rasende forlod hun værelset, og arrigtig smed jeg mig i sengen. Jeg tjekkede min mobil, hvor jeg så Niall havde svare "Du gav mig det slev :p Du må have været helt væk" Lige hvad jeg havde været. Jeg svarede ham, og læste så Sandies besked "Er du ok smukke, din moster lød ret sur -.- <3 " jeg svarede hende at jeg var ok.

Jeg skulle fandme ikke til læge, ikke igen. Jeg tog en drastisk beslutning, og skrev endnu en besked til Niall "Skal du noget resten af dagen? :)" 

Mens jeg ventede svar rejste jeg mig, for at tage tøj på. Jeg åbnede mit skab, tog et par tilfældig bukser, og en almindelig sorte bluse. Ikke det helt store. 

Min mobil brummede, og jeg så at Niall endnu engang havde svaret "Nu skal jeg ;)" Flirtede han med mig? Når skidt, nu havde jeg da en plan "Super, ses uden for mit hus om lidt ;) Hilsen Ruby forever" Jeg sendte beskeden, og grab et hårelastik på vejen ud ad døre.

Jeg listede mig ned ad trappen, og lige i det jeg tog i dørhåndtaget, hørte jeg min onkel sige. "Hva skal du unge dame?" Jeg vendte mig smilende om, i håb om han ikke havde snakket med min moster. Jeg pegede på døren, som tegn på jeg bare skulle ud og have noget luft. Han løftede et øjenbryn og lagde arme over kors, og  spurgte "Skulle dig og din moster ikke til læge?" Han trippede med den ene fod og så afventende på mig, og jeg nikkede mens jeg så på mine sko. Han sukkede lidt, fint jeg taler med hende, men du må hellere sove ved Sandie i nat, hun er lidt strid i dag" Han smågrinede lidt, og jeg nikkede og forlod ham alene med min moster. Stakkels mand.

Da jeg kom ud ad døren, så jeg en fyr med hætte og solbriller vinke til mig, og jeg gik over vejen og vi hoppede ind i den parkeret bil. 

"Hva'så?" Jeg så på ham og løfte et øjenbryn "Guud ja, fuck det havde jeg glemt. Det må vi have lavet om på" Det sagde han bare ikke! Jeg gider ikke at flere ville lave om på mig. Nu kunne det fandme være nok. 

Inden han nåede at sætte bilen igang sprang jeg ud ad bilen igen, og satte kursen ned mod den forladte hal.

Jeg nåede ikke ret mange meter før han nåede hen til mig. "Hey rolig nu, det var ikke det jeg mente" Jeg så surt på ham, og satte mine hænder i siden, for at vise han skulle fortsætte sin dårlige undskyldning. "Det var ikke det jeg mente. Jeg mente at det skulle laves om at jeg havde glemt det" Hvorfor udtalte han det som det som om det var en farlig sygdom, man kunne dø af hvornår som helst.

Jeg rystede på hovedet og skubbede ham væk, så han røg et par skridt tilbage. Kald mig bare idiot, for ja han taler måske sandt, men det ramte mig hårdere end man regner med, også selvom han ikke mente det.

"Hey, hey, hey" Han grab fat i mig og vendte mig i et ryg så vi stod front mod front. Jeg så surt op på ham, med smalle øjne, som jeg havde sendt min moster for lidt siden. "Det var ikke det jeg mente okay, jeg ville aldrig tvinge dig til at tale, hvis du ikke vil." Jeg så mistroisk på ham. "Kom nu jeg mente det jo ikke på den måde" blev han ved, dybt irriteret over jeg bare så på ham, uden tegn på at det var okay. 

Til sidst slog han ud med armene "Du er virklig svær at finde ud af Ruby, det ved du godt ikke" Han smilte til mig, mens et fnis undslap hans læber. Jeg trak på skulderen og mit ansigt blødte lidt op, og jeg smilte tilbage til ham. 

"Fuck du tosset" Han rode lidt i mig hår, og jeg slog ham på brystet. "Hey det gjord faktisk ondt" Ha vidste du ikke jeg havde muller? Synd for dig. 

Jeg rullede øjne af ham og fortsatte den vej, som jeg ville have gået før. "Hvor skal du hen, skal vi ikke tage bilen" Jeg vendte mit ansigt mod bilen, og så opgivet hen på den, og rystede så på hovedet. Han sukkede og fulgte efter mig. "Fint så" 

Jeg grinte lidt og hørte også Niall grine ad mig, og lidt efter kom han op på siden ad mig.

Jeg så op på ham, bed mig let i læben, og han drejede sit ansigt ned mod mit og lavede tykke kinder til mig, hvilket fik mig til at grine igen, da han virkelig lignede en abe. 

Jeg så på vejen igen, og uden videre satte i løb, hvorfor vidste jeg ikke, det skete bare uden videre og jeg hørte Niall råbe "Ruby! Hvor skal du hen?" 

Jeg ville stoppe og vente på ham, men jeg kunne ikke, mine ben ville frem. Hva jeg skulle nå anede jeg virklig ikke, det hele skete bare. 

Jeg så en lygtepæl og svingede mig rundt, og ramlede lige ind i en løbende Niall, og faldt endnu engang på røven, som første gang vi mødtes. 

"Forfanden pigebarn, du kan sgu ikke bare løbe sådan fra mig!" Han rakte mig hånd. Jeg smilede som tak. "Kom du noget til" Han så bekymret på mig, og jeg rystede på hovedet. "Godt. Vi kan heller ikke blive ved med at ramle ind i hinanden. Du kan bare sige hvis du gerne vil have et kram, det er meget lettere" Jeg rystede på hovedet af ham, og klappede ham blidt på brystet, for så at vende mig og fortsætte den vej som vi gik ligefør. 

"Hvor skal vi hen?" Han så ned på mig, og jeg op på ham. Jeg blev helt så op slugt af hans øjne, at jeg glemte at svare. "Hvor skulle vi hen" prøvede han igen og grinede lidt.  Jeg trak på skulderen og svingede mit hår bagskulderen.

"Jamen så kom" Han tog min hånd og rev mig over vejen, og ind gennem nogle små gyde ligende noget, og pludselig stod vi ved busstoppestedet. Han hev mig med ind i bus, så ikke ud som om han vidste hvor den førte hen, da han bare betalte og sagde "Til ende stationen" 

Vi fandt nogle pladser og jeg satte mig inderst. Efter nogle få sekunder satte Niall sig ved siden af, og smed fødderne over sædet foran ham. Jeg så skeptisk på ham, og slå ham hårdt på benet, så han tog sig til det. "Av, det gjord faktisk ondt" Klynkede han. Jeg rystede på hovedet af ham og så ud ad vinduet. Bussen startede, og vi kørte ud af stationen.

Efter lidt tid, hvor jeg var ved at falde i søvn, brød Niall lige pludselig ud "Kom" Jeg så forvirret over på Niall, hvad mener han med kom? Han hev mig op ad sædet, og hev mig med helt ned bagved i ved der, hvor der er 5 sæder ved siden af hinanden. 

Han satte sig op ad vinduet i den ene side, og hev mig ned mellem sine ben, så jeg havde hovedet på hans bryst. Jeg strittede lidt i mod, hva nu hvis de troede jeg var hans nye kæreste, altså i ved Niall Horens nye kæreste, hvilket vi bestemt ikke var. 

"Kom nu jeg bider ikke" Grinede han og holdte en hånd ud. Jeg bed mig lidt i læben, og lagde mig mere tilbage og prøvede at slappe af. Jeg mærkede hans hånd begyndte at nusse mit ben, som jeg havde smidt op på de andre sæder. 

Han flyttede lidt på sig, og et lille chok i gik igennem mig, da jeg mærkede hans ånde mod mit øre. "Selv om det er lidt fristende lige nu" Jeg stivnede og skulle lige til at flytte mig over til det andet vindue, da han holdte fast i min arm. "Bliv, det var lige så hyggeligt, skal nok være sød så" Er jeg den eneste der faktisk ligger mærke til hvor pædo han lyder. "Aww du rødmer jo" Jeg tog mig til kinderne og bed mig igen i læben. 

Buschaufførens stemme lød gennem mikrofonen. "Unge dame helt nederst, sammen med den unge fyr med solbriller. Nu ligger du dig ned, da det ikke er sikkert at sidde der nede alene" Han fangede min øjne i sit bakspejl og fortsatte "Det bliver en meget lang tur" Han trak lidt på meget, og jeg kunne ikke lade værre med at sukke. Jeg så rundt i bus og folk så på os, og var begyndt at hviske.

Jeg opgav og lagde mig ind til ham igen, dog lå jeg på siden denne gang, og endnu engagn nussede hans fingere mit lår.

Jeg så op på ham, og så han havde lukket øjne, og en trang til at kysse ham fløj gennem mig, og rundt i alle mine vener.

Lige da jeg skulle til det, åbnede han øjne. "Du kigger? Har jeg noget i ansigtet?" Jeg rystede på hovedet og lagde det på hans bryst igen.

Jeg lå lidt og tegnede cirkler på hans bryst, da min mobil viberede. "Hvor er du?"  Det var fra min moster. Jeg smed min mobil ned i lommen igen, og lod min hånd ligge sig på hans bryst. 

Jeg lå og så lidt rundt i bussen, da jeg til sidst ikke kunne holde mig vågen mere, og Niall sov vidst også, for han nussede hellere ikke mig mere.  

_____________________________________________________________________________________________

Håber i kan lide det i har læst ind til nu. 
Jeg beklager, hvis det ikke er den mest spænende indtil videre

Men det skal den nok blive.
I skal også snart få noget af hendes sang skrivning ind, skal bare lige finde ud af hvor,
og hvornår det passer ind, men der ville komme mange kendte tekster
fra forskellige sangere, men lige i denne historie kommer de til at tilhøre Ruby
Hvilke sange jeg snakker om må i jo vente og se ;)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...