1D/Better than words

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 feb. 2015
  • Opdateret: 16 apr. 2016
  • Status: Igang
17 årige Ruby har lige siden sine forældres død ikke sagt et ord. Nu bor hun hos sin moster onkel. mosteren har ændret sig og sender hende til forskellige læger for at få en diagnose, men svaret er frustrerende "Hun skal nok komme til at snakke igen, men hun skal selv ville det, vi kan intet stille op". I sin forvirring og sorg over tabet af sine forældre, skriver Ruby sang tekster og besøger en forladt hal, for at danse al sorgen og energien væl. En nat på vej hjem fra hallen stødder hun ind i den berømte Naill Horen. Hva sker der, da de lære hinanden bedre at kende, og han beder hende rejse væk sammen med ham og de andre fra det berømte One direction? for at kunne slippe tanken om sin families død, og mosterens daglige nedladende ord. Og hva sker der, da han får hende til at grine? Vil hun nogen sinde begynde og tale igen?

50Likes
39Kommentarer
23025Visninger
AA

2. Music All The Way

Rubys synsvinkel

"Vi spiser" Lød min mosters stemme nede fra køkkenet. Jeg rejste mig fra min kontorstol, og klappede mit hæfte med lektier sammen Jeg gik med tunge skridt ned ad trappen, hvor billeder af min moster og hendes mand hang, og nogle få af min mor og far. Jeg så aldrig på dem, det kunne jeg ikke, jeg måtte glemme dem som om de aldrig havde levet, men det havde de, lig  mærke til havde som i datid, som i engang og ikke nu.

Jeg kom ned ad trappen, og drejede så til venstre for at komme ind i køkkenet. "Hej" Hun stod over ved komfuret. Jeg smilede som svar, og begyndte at sætte tingene over på bordet.

"Du kan bare sætte dig, så tager jeg de sidste ting" Jeg satte salat skålen på bordet, og hev en stol ud. 

Den normal bygget damen i 40'erne, med det brune lange hår, som var sat op i en knold, satte gryden på bordet og tørrede sine hænder i sit forklæde, for så at tage det af og sætte sig overfor mig.

"Jeg har ringet til en læge nær London" Jeg begyndte at tage mad på min tallerken, vidst nok noget ris og kylling stegt på panden. "Han kan vidst tale rigtig med patinterne" Fortsatte hun desværre. Jeg trak på skulderen og begyndte at spise. 

Hvad skulle jeg gøre, jeg havde jo ikke noget valg så længe jeg ikke var myndig. Der var stille lidt, hvor hun så valgte at grave min - jeg ville ikke sige næsten for det var det ikke langt fra - begravede fortid frem igen. "Ruby det er snart to år siden, jeg savner dem også men det der bringer dem jo ikke tilbage. Tror du de ønskede du ikke sagde noget?" sagde hun hårdt, men frustreret og træt. 

Jeg rejste mig hurtigt op og gik ud i gangen, for at tage sko og på, bare kald mig urimelig, men er bare træt af hun altid skal hive mig til læger der bare siger det samme.

Selvfølgelig kom hun ud til mig. "Det hjælper heller ikke at stikke af på denne måde" Jeg rejste mig og gik ud af døren, hvor jeg kunne høre min moster råbe "det skal ikke blive alt for sent"

Jeg løb over til den forladte hal, hvor jeg satte Animals med Maroon 5 på, og begyndte så at danse til langt ud på natten. 

***

Det var begyndt at regne, og selvfølgelig imens jeg var på vej hjem, men jeg havde ikke travlt, havde ikke noget jeg skulle nå.

Jeg gik med propper i ørene og hørte Battelfield med Jordin Sparks, da jeg pludselig stødte ind i noget. Underligt jeg så da ikke ned i jorden, eller gjord jeg? øhh ja det må guderne så vide, uanset hvad havnede jeg på den våde jord, og ja det gjord ondt! 

Jeg så op på personen som jeg var stødt ind i. Han stod vidst og små grinede ad mig og rystede lidt på hovedet, for lidt efter at række en hånd ned til mig.

Havde jeg ikke set ham før? Havde nok bare set ham gå forbi før, men hva lavede han så sent her ude?  

Jeg tog den ene prop ud og tog i mod hans hånd, og  smilede til ham. "Det er jeg ked af, så dig slet ikke" sagde han undskyldene og jeg rystede på hovedet. 

Det var jo ikke hans skyld, hvis jeg ikke gik i mine egne tanker så var det jo ikke sket. 

Jeg rystede igen på hovedet og pegede på mig selv. "Hvad?" Han så undrende på mig og små grinede en sød latter. Jeg bed mig let i læben, og pegede endnu engang på mig og nikkede, for derefter på ham og rystede på hovedet. 

Endelig så det ud som det gik op for ham, hvor han lidt efter med rynkende bryn hentydet mere end spurgte "Du er stum ikke?" Jeg smilede og nikkede igen, imens jeg kørte en hånd gennem mit brune hår. 

"Jamen, jeg hedder Niall, men det ved du vel allerede" Han tørrede sin hånd i bukserne, nok fordi de var våde efter regnen og tog sin hætte ned så jeg bedre kunne se - Hey sagde han lige Niall som i Niall Horan, det var der jeg havde set ham fra, altså i ved 1D som alle derictionerne kalder sig, ikke noget ondt ment, One dreiction laver nogle fede sange, men jeg er ikke fan af bare en gruppe - i ved hvad jeg mener. 

Jeg slog mig selv i panden som om jeg var totalt idiot, og tog derefter hans hånd og hev en lille seddel frem fra tasken, i ved sådan en underlig seddel plastik ting der også kan være på kufferter, hvor man kan skrive ens navn og adresse osv.

"Hey Ruby" Han smilede sødt til mig, så jeg ikke kunne undgå at smile tilbage til ham igen, hvilket jeg vidst har gjort rigtig meget nu, men hallo det er Niall Horan selvfølgelig smiler man i hans nærvær, hvordan kan man lade værre med det? 

"Såå" Han tog sin hætte på igen, og stak så hænderne i lommerne i han trøje. Jeg pegede ligefrem som tegn på at jeg heller måtte komme hjemad, da det var ved at blive ret koldt. "Ja selvfølgelig, det er også ved at være sent." Jeg nikkede og satte min tommel i vejret og uden videre vendte han sig om, og begyndte at gå ned ad vejen, som førte hjem til mig. "Du har ret det var faktisk ret hyggeligt-" Han var nåede lidt ned ad vejen, da han opdagede jeg ikke fulgte med. 

"Bor du ikke den vej" Han så på mig, men pegede samtidig ned ad vejen, og jeg nikkede som svar og løb hen til ham. 

"Men du må da kunne noget tegne sprog?" konkulderede han da jeg kom op til ham. Han hang med hovedet ned mod vejen, for ikke at få vand i øjne og kunne derfor kigge skævt op på mig. Jeg jeg rystede på hovedet med klaprende tænder.

"Nej? Har folk ikke svært ved at forstå dig så?" Jeg trak på skulderne, fugtede mine læber og smilede til ham. "Nej du har nok ret, det er vel som man tager det" 

Okay jeg må indrømme, at dette var lidt sygt! Han forstod jo næsten mine handicappede tegn. Fuck det var nice.

"Hvad høre du?" Han tog min ledige høretelefon og begyndte at nikke til musikken. "fuck you med Cee Lo Green" Jeg smilede af ham og nikkede. 

"Det var også dumt at forelske sig i en kælling" Lidt efter så han på mig, og opdagede vidst jeg frøs, for han lagde sine arme om mig, og gned sine hænder op og ned ad mine arme. "Du fryser jo" Jeg grinte lidt og nikkede. Han smilte og fortsatte.

"Jeg Forelsker mig aldrig, det er noget lort og man bliver bare såret gang, på gang, på gang, og det orker jeg ikke, ikke med min karriere og sådan, og alle de rygter der ville komme ud og så videre, nej du jeg holder mig til at være single." 

Jeg så op på ham og fangede hans lysende øjne og smilede til ham og gav ham ret ved at nikke.

Tiden gik faktisk ret hurtig med alt hans snakken, om mine handicappede tegn, men han forstod dem - for det meste - hvilket var ret fedt.

Da vi stod foran min mosters dør, eller ja mit hjem som det jo er, tøvede jeg lidt med at lukke den op, da jeg ved hun havde ventet i længere tid end hun havde regnet med, hvilket vil give mig en skideballe. 

Jeg lagde hånden på håndtaget kiggede op og pustede ud. "Er du okay?" Niall stod bag mig, og ventede vel at jeg gik ind og nikkede som tak for i aften. Vi har bare et mindre problem, jeg ville ikke ind.

Jeg kiggede sukkende tilbage på ham og rystede på hovedet. "De bliver nok bare glade for at se dig i godbehold, tror du ikke?" 

en tåre trillede ned af min kinder. Orkede ikke min mosters flip der ville komme når jeg først kom hjem nu. Jeg satte mig tungt på trappen, og kørte frustreret hånden gennem håret.. "Hey det skal nok gå, jeg siger bare at jeg kom til at opholde dig lidt" 

Jeg rystede på hovedet og kørte mine hænder over det våde ansigt pga regnen. Jeg rejste mig og stak min hånd frem som i farvel. Han tog i mod den og sagde med bekymrende stemme "Jeg er sikker på det ordner sig alt sammen, det lover jeg. Vi ses Ruby" Jeg nikkede og slap så hans hånd, og gik stille ind ad døren, for at få min ventede skideballe.

Jeg tog stille mine sko af, og hang min jakke op og listede op ad trappen. Underligt at der ikke blev råbt efter mig, men hun var vel ved at være til, at jeg ikke kom til tiden.

Lige som jeg regnede med jeg kunne slippe, kom min moster ud fra toilettet og begyndte allerede at bide af mig der. "Det tog da sin tid unge dame, jeg troede vi havde en aftale? Men kan vidst ikke regne med hinanden mere i dette hus." Hun så surt på mig med smalle øjne. Aftale, jeg mindes ikke jeg sagde okay eller ja til jeg nok skulle komme tidligt hjem. 

Min mund blev hurtigt smal og mine hænder foldede sig sammen. "Når jeg siger det ikke skal blive sent, så skal du ikke blive væk, der kunne ske dig noget" Hvorfor skulle hun være så dominerende? Ske mig noget, hallo jeg kender gaden ud og ind og desuden er jeg 17. Jeg slog opgivende ud med armene og krydsede dem over brystet "Jeg har stadig myndigheden over dig, og når jeg siger noget har du af at gøre det" Jeg orkede virkelig ikke at høre mere på hende.

Jeg sukkede opgivende, og vendte mig om og skulle lige til at gå ind på værelset, da hun fortsatte "Din onkel kommer hjem i morgen så kan vi tage den med ham der forstået!" Jeg gad ikke engang at se på hende, så jeg fortsatte mod mit værelse. 

Jeg kom ind på værelset, og smækkede med døren, så hun ikke var i tvivl om at jeg var sur. Jeg skiftede så til nattøj, da der bippede en sms ind fra Sandie "Regner med du tager ud og drikke i morgen smukke? :* "  Jeg smed mig i sengen, og overvejede om jeg skulle tage med, eller bare blive hjemme og se røvsyge film. 

"Tænker over det :* " skrev jeg så til sidst, og sukkede lidt. 

Jeg besluttede mig for at tjekke min facebook, hvor et billede af One Driection dukkede op, og mine øjne faldt hurtigt hen på Niall.

Han er pænere i virkelighed, og i sær de øjne, som kan opsluge en på ingen tid, og ja det var sket at jeg ikke havde hørt efter nogle ting, og at han  igen begyndte at små grine og gentog det. 

Jeg blev revet ud af mine tanker om Niall, da endnu en sms dukkede op. "Kom nu, det bliver mega fedt! Så kan vi kigge på fyre ;) :*" 

Hvorfor skulle jeg lige med til den fest, hvad var så vigtigt at jeg så og oplevede? "Okay fint. Jeg giver aftensmad halv 7, så kan vi starte ud her, og smutte ved en 10 tiden :*" Jeg sendte beskeden og lagde telefonen fra mig, for bare at få lidt søvn, hvilket var svært da der blev ved med at spille en scene i mit hoved, en scene som faktisk gjord lidt ondt, men endte med at være rigtig hyggelig.

_____________________________________________________________________________________________

Okay måske lidt kedelig start, men skal nok gøre mit bedste for at få den mere spænende.

I må gerne sige, hvis i har nogle rettelser, eller i mangler noget mere beskrivende om forskellige ting og sådan.

Er åben for kritik, da jeg ville gøre mit bedste for at i gider at læse den :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...