1D/Better than words

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 feb. 2015
  • Opdateret: 16 apr. 2016
  • Status: Igang
17 årige Ruby har lige siden sine forældres død ikke sagt et ord. Nu bor hun hos sin moster onkel. mosteren har ændret sig og sender hende til forskellige læger for at få en diagnose, men svaret er frustrerende "Hun skal nok komme til at snakke igen, men hun skal selv ville det, vi kan intet stille op". I sin forvirring og sorg over tabet af sine forældre, skriver Ruby sang tekster og besøger en forladt hal, for at danse al sorgen og energien væl. En nat på vej hjem fra hallen stødder hun ind i den berømte Naill Horen. Hva sker der, da de lære hinanden bedre at kende, og han beder hende rejse væk sammen med ham og de andre fra det berømte One direction? for at kunne slippe tanken om sin families død, og mosterens daglige nedladende ord. Og hva sker der, da han får hende til at grine? Vil hun nogen sinde begynde og tale igen?

50Likes
39Kommentarer
23092Visninger
AA

9. I'm sorry

Jeg var gået over i hallen og havde nu varmet lidt op, så jeg satte Animals på med Maroon 5. Mine ben fandt rytmen og hurtigt var jeg igang, og da omkvædet satte igang sprang jeg frem, med adskilte ben og ved næste omkvæd gled jeg over til spejlet på knæ, hoppede rundt så jeg sad på hug, med spredte arme og ryggen op ad spejlet. 

Sangen sluttede og jeg faldt om på gulvet, men satte mig hurtigt op igen, da jeg hørte en klappe. "Det må jeg sige babe, du har talent" Jeg rejste mig hurtigt og smilede til den lys håret fyr. Jeg gik over til ham, og skulle til at give ham et hej kram, da han rykkede sig lidt væk. "Ahh du sveder jo" Jeg åbnede min mund i et o og skubbede til ham. 

Selvfølgelig sveder jeg, når jeg har varmet op i godt og vel en time. "Ej det var for sjov kom her" Men endnu engang skubbede jeg ham væk. Han skulle ikke tror han bare kunne få hvad han ville have, selv om han var verdens kendt "Jamen så kan jeg også bare gå igen" Han spredte armene ud og vendte sig om, og gik ud mod udgangen. 

Jeg stod bare og så på ham, mens musikken spillede fra min mobil, og lige nu var det Sterling Knight med hero. Pludselig vendte han sig om, og jeg fik et chok og begyndte at skrige og løbe væk fra ham, men til sidst fik han dog fat i mig, og svingede mig rundt, og jeg kunne ikke lade værre med at grine. Det sug i maven som Andrew havde givet mig forsvandt, og blev erstattet af den dejlige følelse Niall gav mig.  

Nialls synsvinkel

Jeg satte hende ned, tog hendes hænder i mine, og vi begyndte at danse til musikken. "Jeg har savnet dig i dag" Sagde jeg stille. Hvad? Okaay Niall du skal til at lære at holde din kæft, om dine følelser. Hun lænede sit hoved mod mit bryst, og nulrede mit hår i nakken. 

Musikken stoppede og skiftede til Scream med Usher og hun begyndte at danse, og jeg fulgte hurtigt trop, selv om jeg følte mig lidt dum til det. I den lange tone til sidst hoppede hun op, låste sine ben fadt om livet på mig og jeg svingede hende rundt. 

sangen sluttede, og klokken nærmede sig de 22. "Smukke jeg må nok se at komme tilbage til drengene" Nok havde vi kun danset de to danse, men jeg havde også set hende danse lidt, så alt i alt havde jeg nok været her i en halv times tid.

Vi stod helt tæt så vores pander mødtes, og mine hænder lå om hendes hofte, som jeg syntes passede perfekt sammen. 

Hun nikkede med et trist smil om læberne. "Åhh putte kom her, det er ikke sidste gang vi ses" Jeg trak hende ind til et kram.

Hun pressede meget til i krammet, mere end normalt når vi sagde farvel, som om noget var galt, men jeg ville ikke rive op i det, så i stedet kyssede jeg hende i håret og hviskede "Det kommer til at gå alt sammen det lover jeg" Hun trak sig væk, og jeg gik ud mod udgangen, med et sug i maven over at forlade hende sådan her.

Det var også underligt, hun havde været så glad da jeg kom og nu?. Med et sug i maven og allerede en stor længsel af hendes duft, åbnede jeg døren ud til. 

Men ud nåde jeg aldrig, før en person, som kun kunne være Ruby hev fat i min arm, og i det jeg vendte mig op hev hun mig ned til sig, og hendes bløde læber ramte mine. 

Et adrenalin sus røg gennem min krop, og jeg lænede mig lidt mere ind over hende. 

Jeg kunne ikke, jeg måtte ikke, men jeg kunne helle kunne heller ikke nægte mine følelser, men de ville ødelægge alt. Alligevel løftede jeg hende op, så jeg ikke skulle bukke mig så meget. Hun låste sine ben om livet på mig igen, og hendes kold fingre sprede sig om mine øre.  

Det var forkert det her, men alligevel rigtigt. Jeg havde ikke lyst til at trække mig væk, men blev nød til det da jeg manglede luft. 

"Jamen også hej til dig smukke" Jeg smilede charmerende til hende, og hun bed sig selv i læben og smilede lidt flovt. Jeg satte hende ned, og så ned ad hende. Hun havde grå jogging bukser på, en crop top og nogle sorte og hvide reebok. "Ruby... Jeg er vild med din personlighed og så videre, men ikke på den måde" Fuck det var jo løgn, flot Niall bare gå hen og dø nu. Jeg så op på hende, men hun så væk. "Jeg er ked af det" Mon ikke. den knuede i maven kunne ikke tyde på noget godt. 

Hun vendte sig om og begyndte at gå ud. Jeg kunne se hun satte en hånd op til ansigtet og så ned igen. Fuck jeg er en idiot.

Jeg lænede mig op ad muren og havde en trang til at løbe efter hende. "Fuck" Jeg fortrød som bare fanden, men det ville også bare ødelægge alt, hvis jeg rev mig med. Det hele gik bare så stærk, og aldrig var det gået så hurtigt, for ja jeg var ved at faldet for hende, men hvis hun ikke vidste noget, ville det nok gå væk igen. 

Jeg kørte frustreret en hånd gennem håret og gik ud i den klode luft. Jeg fandt bilen og kørte hjem ad, eller det ville sige ud mod Harry og Louis for det var der drengene var. 

Jeg kørte forbi en brun håret pige, som lignede Ruby så meget at jeg bremsede op og kaldte på hende, men pigen så bare mærkeligt på mig og gik over vejen. 

Forfanden Niall. Jeg rystede på hovedet af mig selv og kørte videre, og da jeg endelig var foran deres lejlighed, parkede jeg bilen og gik ind til dem. 

"Hey" Jeg mødte dem alle inde i stuen. "Det var du længe om Nialler, det er en time siden vi ringede til dig" Jeg så over på Liam og nikkede "Der var noget der trak ud" svarede jeg og så ned i gulvet. Drengene vekslede blikke. "Noget vi skal vide?" Jeg trak på skulderen og væltede ned i sofaen til Harry som spurgte "Er du ok?" Jeg nikkede kort og spurgte "Hva ser vi?" Jeg så op på tver, og så der var reklamer. "Vi har lige tændt det" Svarede Zayn". jeg nikkede igen.

"Hva sker der med vores ellers så glade Nialler basse?" Spurgte Liam og roddet rundt i mit hår. Jeg trak på skulderen og satte det nogenlunde på plads "Han er nok bare træt" Drengene begyndte at grine "Var det så hårdt?" drillede Louis, og hentydet til jeg havde knaldet med Ruby. Jeg kastede en pude efter ham. "Hold din kæft Louis, du aner ingen ting" Han stoppede med at grine "Hey det var ment i sjov" Jeg rystede på hovedet. "Niall hvad sker der?" Hvorfor kunne de ikke bare lade min værre. "Hold nu jeres kæft, der sker ikke noget okay" 

Jeg rejste mig, men blev hevet tilbage af Harry som svarede mindre vred. "Okay nu pisser du mig faktisk af, du kommer her, og tænder fuldstændig af på Louis, og siger der ikke er noget galt. Vi er ikke idioter Niall" Han havde sat sig på mig så jeg ikke flytte mig.

"Bland dig uden om Harry, du har det jo pisse nemt ikke, med alle de piger du kan knalde når du vil, uden det ødelægger dit ry" Svarede jeg spydigt og så vredt på ham. 

Hva gik der af mig. "Niall nu tager du dig sammen, hvis det er Ruby der for dig til at tænde sådan af, synes jeg ikke du skal kontakte hende mere" Bed Liam og så surt på mig.

Jeg kom her for at hygge ikke for at skændes, men det irriterede mig bare jeg ikke vidste hvad der var galt med hende, og at jeg afviste hende sådan når hun havde brug for den omsorg. "Det er ikke hende, eller jo" Jeg havde hidset mig lidt ned, jeg kunne lige så godt snakke med dem, end at flå hovederne af dem. 

"Der er noget galt, og jeg aner ikke hvad" Jeg slappede mere og mere af, og Harry gled nu af mig. "Undskyld, det er jeg sgu ked af, jeg er bare træt og frustreret" Jeg så undskyldende Louis og Harry og Louis. "Det er okay Niall, fortæl os hvad der sker" godtog Louis. Jeg sukkede og så ned på mine hænder og smilede lidt. "Jeg ved det ikke helt, det er forkert men det føles rigtigt" Liam rev mig ind til et kram og udbrød "Aww vores lille Nialler er forelsket" Jeg skubbede ham væk. "Nej jeg er ej, hun er 17, og desuden bliver alt bare ødelagt af det"

Drengene grinte lidt ad mig. "Mon ikke du klare den" Jeg trak på skulderen "Jeg gør nok, men gør hun, hun har det allerede hårdt i forvejen, hun var helt nede da jeg gik, og det blev kun værre da jeg afviste hende" 

"Afviste hende, hvad er det du ikke har fortalt os?" Liam smed en pude på mig. "Det er lige meget" Jeg fejede han spørgsmål væk og blev hurtig erstattet. "Hvornår har hun ferie?" Zayn deltog pludselig i samtalen. "Øhh snart, men er ikke sikker" Han nikkede. "Det var bare, vi alle kunne jo slappe lidt af og tage på, og så kunne hun tage med for at få noget luft" Jeg nikkede, det var faktisk en ret god ide. 

"Men jeg tror ikke hun ville snakke med mig" sukkede jeg, altså jeg ville ikke snakke med mig, hvis jeg var hende.  Louis grinte lidt ad mig. "Selvfølgelig vil hun det, eller også kan jeg eller en af os andre, køre over og snakke med hende. Jeg nikkede stille. "Vi alle kunne køre over og sige hej til prinsessen" Udbrød Harry "Kom" Han sprang op, og hev mig med, og de andre rejste sig også.

***

Vi parkerede foran hendes hus, og jeg så der op. "Okay hendes moster er meget strid, bare så i ved det" Drengene var allerede på vej ud. "Bare rolig Niall vi får hende med, desuden så er det jo os ikke?" Zayn klappede mig på skulderen og blinkede til mig. 

Vi kom op til døren og Liam bankede på. Døren blev åbent og Adison som hun vidst hed åbnede. "Dig igen, og nu med dine venner. Hun har ikke tid, hun laver lektier og desuden skal du ikke vise dig her igen." Harry grinte lidt. "Vi kom faktisk for at tale med dem mrs... hva må jeg kalde dem?" Hun blødte vidst lidt op og hendes arme faldt ned langs siden. "Green, mrs Green. Hva skal i snakke med mig om?" Hun så rundt på os alle. Louis tog over "Hvis vi må komme ind kunne vi fortælle dig det"

Hun lukkede os ind og Zayn viskede "Find hende og snak med hende, vi skriver når vi går ud" Jeg nikkede og som de drejede ind i noget køkken, fortsatte jeg op ad trappen og ind til hendes værelse. 

Uden at banke på gik jeg ind, og jeg så hende ligge sammen krøllet på sengen med musik i ørene og ansigtet mod væggen. 

Græd hun? det lignede det lidt. 

Jeg gik stille hen mod hende, og satte mig på hug foran sengen. Jeg lod min hånd glide op ad siden på hende, så hendes t-shirt fulgte med. Det gav vidst et lille chok i hende, for hun rev den ene høretelefon ud og så forbavset på mig. "Hey prinsess" Jeg smilede stille til hende, men hun viste ikke noget tegn på at hun var glad for at se mig, hvilket var forståligt. 

Jeg sukkede lidt og tog den sidste prop ud af hendes øre. "Ruby jeg var et fjols nede i hallen, det ved jeg, så for at sige undskyld ville jeg befrie dig fra din moster og problemerne som trykker dig, og invitere dig med ud og rejse med mig og drengene" Hun rullede med øjnene og vendte sig om. 

Flot undskyldning Niall, du ved jo næsten hvad hun føler, så hvorfor ikke forklare hende dine? Fordi at det ville ende galt. 

Jeg skubbede lidt til hende og lagde mig ved siden af hende, og trykkede hende ind til mig. "Hva skal jeg sige" Jeg kyssede hende i håret. "Tag med os på ferie, du ville elske det, vi betaler selvfølgelig" Hun rystede hurtigt på hovedet og vendte sig mod mig. "Så du tager ikke med?" Hun trak på skulderen og så væk. 

Jeg lagde mig lidt over hende, satte en finger under hendes hage, og tvang hende til at se på mig. "Du må godt selv betale hvis det betyder så meget" Hun smilede lidt og bed sig selv i læben. 

Jeg lod mine fingere glide over hendes mund, så hun slap sin læbe. "Du forvirre mig Ruby" Hun smilede lidt og så på mig. 

Min mobil bippede hvilket betød at drengene havde snakket færdig. "Jeg skal smutte nu, men se at bestemme dig, for vi bestiller billetter i aften" Hun nikkede. "Så du tager med?" Endnu engang trak hun på skulderen. "Okay du skriver bare når du ved det" Jeg rejste mig og gik ud af døren og mødte drengene forenden af trappen. 

"Det var hyggeligt mrs Green, og vi er glad for at vi må tage hende med, vi ses" Vi kom ud af døren og ind i bilen. "I fik snakket" Spurgte Zayn og jeg nikkede. "Ja vi fik snakket, men hun ved ikke om hun ville med, jeg sagde hun skulle give besked snarest" Jeg drejede ud af vejen og huset bag os forsvandt mere og mere. 

Rubys synsvinkel

Jeg lå på sengen og havde stadig svært ved at trække vejret ordenligt, da jeg havde holdt det, da Niall lå over mig. jeg var en tåbe, en idiot, han ville kun have mig med fordi han havde ondt af mig. 

Jeg havde bare mistet kontrollen over i hallen. Jeg havde håbet at han havde over givet sig til mig, men selvfølgelig tog jeg fejl.

"Ruby, kom lige her ned" Jeg kunne høre min moster råbe på mig, men jeg gad ikke, jeg ville høre på hende. Jeg hørte trin op ad trappen og en dår gik op.

"Ruby, der var en flok drenge for lidt siden" Havde de alle været her? Jeg trak på skulderen. "De ville have dig med på noget ferie" Jeg vendte mig mod hende, og hun satte sig på sengen. 

"Hør din onkel og jeg har tit snakket om at tage på ferie, så vi kunne glemme ulykken, men ingen af os har ikke rigtig tid, så jeg synes du skal tage med de unge drenge afsted, jeg fik en god snak med dem, og de virker meget voksne. Hvorfor har du ikke præsenteret os for dem, når du har kendt dem så længe? Når men jeg har inviteret dem her hjem og spise på fredag, så i kan få bestilt den rejse, og så jeg kan lære dem bedre at kende"

Jeg lå bare og så mundlam på min moster, havde hun lige sagt jeg måtte tage med en flok fremmede fyr på ferie? Okaay, den kvinde har humør svingninger så det siger spar to. "Jeg synes faktisk du skal takke ja. Men du skal stadig opføre dig ordenligt her hjemme!" Jeg nikkede "Så må vi se om en ferie kan få dig til at snakke lidt" 

Og der kom det. Jeg vendte mig om og nikkede, og vidste hende så klokken på min mobil. "Ja fair nok at du gerne vil sove når den er så mange. Godnat" 

Hun rejste sig og forlod værelset. 

Skulle jeg tage med? Jeg vendte mig om på maven så jeg kunne se ud af vinduet, og op på stjernerne. Jeg kunne være tæt på Niall, og så var jeg fri for min moster og alle hendes læger. 

Niall. Underligt hvor hurtigt jeg var faldet for ham, eller jeg faldt jo første gang jeg mødte ham, bogstavlig talt. Jeg vendte mig igen om på ryggen og så op på loftet. 

Og så over på siden. Jeg lod min hånd glide på hoved puden, som han havde lagt på. Et lille smil kom op på mine læber, men famlede så igen.

Ja jeg var vild med ham, hans dejlige accent, hans smil, bare ham, men forfanden drengen er 4 år ældre end mig, og desuden kan han jo ikke li mig på den måde. 

Jeg sukkede vendte mig om og lagde mig til at sove, da en lang skole dag ventede på mig. 

_____________________________________________________________________________________________

Her kom 8 kapitel. Håber i stadigkan lide den. :) <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...