1D/Better than words

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 feb. 2015
  • Opdateret: 16 apr. 2016
  • Status: Igang
17 årige Ruby har lige siden sine forældres død ikke sagt et ord. Nu bor hun hos sin moster onkel. mosteren har ændret sig og sender hende til forskellige læger for at få en diagnose, men svaret er frustrerende "Hun skal nok komme til at snakke igen, men hun skal selv ville det, vi kan intet stille op". I sin forvirring og sorg over tabet af sine forældre, skriver Ruby sang tekster og besøger en forladt hal, for at danse al sorgen og energien væl. En nat på vej hjem fra hallen stødder hun ind i den berømte Naill Horen. Hva sker der, da de lære hinanden bedre at kende, og han beder hende rejse væk sammen med ham og de andre fra det berømte One direction? for at kunne slippe tanken om sin families død, og mosterens daglige nedladende ord. Og hva sker der, da han får hende til at grine? Vil hun nogen sinde begynde og tale igen?

50Likes
39Kommentarer
23093Visninger
AA

12. I just need some time, that's all

Niall's synsvinkel

"Hva, er der så sket noget mere mellem dig and the prinsess?" Jeg så over på Harry, og hørte lidt efter et bomp. 

Jeg så ned bag mig, hvor en sovende Ruby var faldet ned. 

Hun så faktisk rigtig sød ud som hun lå der, med hendes lange mørke hår, som dækkede hendes hår ned over ansigtet. Hendes ene hånd på maven, og den anden over hovedet, så hånden lå ved siden af ansigtet.

Jeg smilede lidt, men det faldmede lidt, og jeg rystede på hovedet. "Nej, nej det er der ikke, og det skal der heller ikke." Jeg så over på pc'en igen, mens jeg lod Liam's irriteret suk flyve gennem rummet. "Jeg troede vi havde haft denne samtale Niall" Sagde han i en hård tone. "ja og? Det ændre ikke noget. Jeg kan ikke have at skrigende fans løbende efter hende, og jeg kan da slet ikke have nogle af de hates hun ville få" Jeg så surt over på Liam. "Niall, er det ikke fuldstændig lige-" Louis blev afbrudt af Harry, som tyssede på os. "Shyyys ikke så højt for fanden, ville i måske vægge hende med jeres små skænderiger om Niall skal være forelsket i hende eller ej" Han så surt på os "Niall burde være gammel nok til selv at træffe sine valg, selv hvis det er hul i hovedet" Hans tone var hård, men dog stadig stille. 

"Jeg ligger hende ind i din seng Harry" Zayn rejste sig, og fik hende med besvær op i maven, da jeg ikke havde flyttet mig. 

Da de var ude af stuen begyndte Liam igen. "Jamen forfanden Niall, godt være jeg ikke kan bestemme over dig, men seriøst, du har næsten set hende hverdag, siden i mødtes for første gang, der burde da være mere i det" Jeg havde knyttet hænderne. " For fuck Liam, det er der også okay? Jeg er sgu da vild med hende, men hun er jo ødelagt, og desuden ved jeg jo ikke det store om hende. Jeg ved hendes forældre døde i en bilulykke for snart to år siden. Pigen snakker ikke, og hun kan ikke klare sin syge moster, som jagter alverdens læger for at få hende til at snakke. Jeg kan ikke have en karriere, og være der 100 % for en der ikke kan føre en almindelig samtale" Spyttede jeg ud i hovedet på dem. "Niall-" Forsøgte Louis men Harry afbrød. "Hvornår er din karriere steget dig så meget til hovedet? Al den tid plager du at bruge ned os, ikke at det ikke er okay, for det sgu fint. Jeg forstår bare ikke hvordan du kan være så selvoptaget og sige du ikke ville have tid til hende, for det er det sidste du ikke vil have. Plager vi måske ikke have tid til hinanden?" 

Kunne de ikke blande sig uden om, hvis de iii og ååå synes hun alt, så kunne de sgu selv kneppe hende. "Og nu er jeg selvoptaget også, jamen tak" Jeg slog ud med armene og smed mig tilbage i sofaen. "Niall nu holder du din kæft, vi prøver bare at sige at det ikke skader, hvis det her udvikler sig og at det er dumt at skubbe det her væk, for det betyder noget for dig, og hvor mange forelsker sig lige så hurtigt? For det her er gået rigtig hurtigt, og nok derfor vi alle kommer lidt op og skændes, for vi aner ikke hvordan vi skal forholde os. Men nu tager du dig sammen og finder ud af hvad du vil, for det der er bare synd for hende" Af brød Zayn, som var kommet ind i stuen igen. "Tror ikke jeg prøver? Eller begynder i nu af skælde mig ud igen fordi jeg ikke ved det, for fint råb ad mig, jeg er sgu ved at være godt træt af jeres mening om sagen" Min stemme var stille og kold og jeg så rundt på de fire drenge. 

Rummet føltes pludselig mindre, og luften tykkere. "Vil en af jer køre Ruby hjem, hvis jeg ikke når tilbage. Har brug for at være alene" Jeg rejste mig og var hurtigt ude af døren.

Rubys synsvinkel

Jeg trillede om på maven og slog blikkende øjne op. Jeg strakte mig mig og fandt hurtigt ud af at jeg ikke lå der hjemme. Jeg satte mig op og så rundt i det fremmede rum. 

Meget almindeligt  drenget i forhold til at være en verdenskendt medlem af et boybandt. Ja jeg vidste udmærket hvor jeg var, men ikke hvordan jeg var havnet i sengen.

Jeg rejste mig og gik ud af den vide døre og ind i stuen, hvor jeg kunne høre stemmer. "Hey" lød en glad stemme over fra Harry. Jeg nikkede hej, og kunne hurtigt konstanter at Niall ikke var her. 

Jeg bed mig lidt i læben, da jeg ikke havde være alene med de andre før. Og lidt i irritation over at han bare var skredet uden at sige noget. Ikke fordi jeg ikke kan li de andre, men alligevel. 

"Niall er lige ude at køre, han er nok snart tilbage" Smilede Louis. Jeg nikkede igen og satte mig endnu engang i sofaen. 

"Vi har fået bestilt rejsen, som går til Paris på mandag, da det var billigst der" Jeg satte en tommel op og smilede stort til Louis. Jeg så over på Liam, som sad lidt mut i en lænestol. Jeg trak lidt på skulderen og lænede mig tilbage. Den ferie skulle blive fantastisk med eller uden Niall. 

Jeg var ikke ligeglad med ham langt fra, men det irriterede mig at han ikke vidste 100 hvad han ville. Jeg kunne lige så godt drikke mig i hegnet og score en anden. Guud en druk aften kunne være lækkert. Jeg lavede hurtigt en fælles besked på face. "Jeg tænker vild druk tur, da jeg skal på ferie på mandag ;)" Okay måske ikke aften da jeg skal op og i skole i morgen, men ja derfor kunne man vel godt drikke om fredagen.

"Når hva skal vi så lave nu?" Jeg så rundt i rummet, og fandt en guitar til guitar Hero. Jeg gik over og tog det, og smed den anden over til Liam, da jeg var træt af at han bare sad. "Ruby jeg ved ikke" Jeg gik over foran ham og løftede et øjne bryn og havde et skævt smil om munden. "Liam er du bange for at tabe til en pige?" Hjalp Zayn mig. "Fint så lad os spille" Sukkede han vi fik startet spillet. 

"Okay lad os starte i det lette, bare så du har en chance ikke" Ned gjord han mig og satte hit me with your best shout på. Jeg begyndte at mime med, og jeg startede ikke svagt ud, faktisk førte jeg. "Hun er sgu ikke dårlig Liam" Jeg smilede stort da den sluttede og jeg selvfølgelig vandt. "Nja jeg er også lidt tør i dag, skal du ikke prøve nu hvor du er så modig Zayn?" Han trak på skulderen og rejste sig. Jeg satte Barracuda på. 

Altså nu var det jo ikke de sværeste sange men jeg kunne bare godt lide dem. "Se hun er jo ikke så god igen" svarede han triumferende. Jeg åbnede munden slukkede sangen, og gik tilbage til menu for at sætte den på det sværeste. "Hvad?" Og lidt efter startede sangen for ny. 

"Okay, tud nu ikke når du taber" Jeg grinede ad ham og allerede halvejs kunne jeg godt se jeg sagtens kunne nå at vinde stort over ham, hvilket jeg også gjord. "Okay hun er faktisk ret vild hende der" Roste Zayn mig, og Niall kom ind ad døren. 

"Hey" Han kom i stuen til os andre. "Hvis tur er det til at spille?" Jeg trak på skulderen, da jeg stadig var lidt mopset på ham, og smed guitaren over i sofaen og traskede ud i køkkenet. "Hva er der med hende" Kunne jeg høre Niall. 

Jeg fandt et glas i en af de svævnede skabe over komfuret og køkkenbordet. "Tjaa Niall det ved jeg sørme ikke, måske fordi du bare skred" Bed Liam. Jeg var vidst ikke den eneste der var mopset. "Tak for hjælpen Liam, nu har jeg det meget bedre" Bed Niall skarpt igen.

Jeg kom ind i stuen igen, hvor stilheden var fór stille. Jeg rullede kort med øjne. Jeg kom over til sofabordet og smed hånden i bordet, og så rund på drengene, så jeg fik deres opmærksomhed. Jeg pegede på Niall og Liam og og kørte så hænderne kort og hårdt over hinanden, så de vidste at de skulle tale pænt. "Pigen i det alt for store tøj har ret. I teer jer som små børn" Jeg så fornærmet over på Louis. "Ikke for noget prinsesse, men ja" Han trak på skulderen og jeg knipsende med fingerne, og vi alle flækkede af grin da han gjord det samme og sagde "Do not bitch me pleas" 

Jeg mærkede en brummen i min eller er det Nialls lomme, nu hvor det er hans shorts? men jeg har jo shortsene på burde det så ikke være min lomme? Men min det er jo det samme som, ahh glem det.

Jeg hev min mobil frem. "Uden mig :o?" Havde en fornærmet Sandie skrevet til min druktur. "Sorry -_- Drengenes tilbud ;)" Jeg smed mobilen i lommen. 

***

"Zayn giv mig nu lidt af det tæppe" Hyllede Harry. "Du kan finde dit eget" Hyllede han igen. Vi havde siddet og snakket eller de havde snakket jeg havde lyttet og svaret så godt jeg kunne. Endnu engang brommede min mobil. "Er uden for dit hus, men du er ikke hjemme, hvor er du? ;)" Det var Andrew. Jeg sukkede lidt og skrev. "Sammen med nogle venner ;)" Jeg sukkede lidt, ikke fordi jeg var træt af ham, men fordi jeg ikke vidste om Niall og jeg kun var venner, eller om jeg var et lille styk legetøj.

"Ruby, hva siger du?" Jeg så forvirret op på Louis, som havde snakket til mig. "At vi køre en tur på stranden?" Smågrinede han. Jeg så undrende på ham og så på klokken som viste halv 9. "Ikke nu men i morgen?" Jeg nikkede så og smilede. "Super så henter vi dig efter skole, som du smser hvor er, og så drejer vi forbi dig så du kan skifte og så videre" Forklarede Liam, og endnu engang nikkede jeg.  

Jeg mærkede en hånd køre stille op og ned ad min ryg, og jeg så over på Niall som smilede forsigtigt til mig, og spurgte. "Skal jeg ikke køre dig hjem?" Jeg rejste mig og det samme gjord de andre. 

"Vi ses" Harry hev mig ind i et kram og gav ikke bare sådan slip. "Ja vi ses i morgen" Krammede Zayn mig farvel, og sådan fik jeg også krammet de andre og gik med Niall ud af døren. "Vi ses senere" og han smækkede døren efter sig. Vi kom ned og ind i bilen og Niall kørte af sted.

Jeg så undrende på ham, da jeg kunne se at han ikke var på vej hjem til mig eller ham. "Jeg tænkte vi bare lige kunne køre en tur" Han lagde sin hånd på sin plads på mit lår, da jeg stadig var lidt mopset flyttede jeg benet over det andet og kiggede ud ad vinduet mens jeg nikkede. "Undskyld jeg bare var kørt før, jeg havde bare lige brug for at være mig selv du ved" Jeg rystede på hovedet med himlende øjne.

Hvis han havde så meget brug for at være sig selv, så kunne han da bare lade værre med at brug så meget tid sammen med mig. 

"Drengene havde kørt lidt på mig, og jeg fik bare nok" Fortsatte han sin undskyldning, som faktisk bare gjord mig mere irriteret, så derfor tændt jeg for radion. 

"Synes hele tiden du er sur på mig, hva fanden har jeg gjort" Han så lidt små hårdt på mig, og jeg løftede et øjenbryn, da det jo varindlysende hvad han havde gjort. "Hvor du dog kan være forvirrende og irriterende på et og samme tid" svarede han frustreret. Jeg trak på skulderen og så ud på vejen som bare susede forbi mig. "Jeg tror det er det der for mig op i det røde felt hele tiden" Jeg så over på ham med smalle og undrende øjne, da han faktisk sad og gav mig skylden for at være sur. "Hør jeg ville ikke skændes, jeg ville bare køre en tur og se hvor vi ender" Jeg nikkede mindre ligeglad.

Efter lidt tavshed så jeg alligevel over på ham. Han havde den ene arm i vindet, og havde hovedet i hånden. Jeg smilede lidt, da jeg godt kunne regne ud at der frustreret ansigt dels også var min skyld. Af en eller anden grund kunne jeg godt li at han havde indrømmet at jeg skræmte ham, forvirrede ham, og at han var vild med mig. 

Jeg vendte mig lidt i sædet, og lagde min hånd op på hans kind, og lod den kære op til hans lyse hår. Han kørte ind til siden og lagde sig ned, med hovedet på mit lår, og jeg begyndte nu at nusse ham i ansigtet. 

"Skal jeg være helt 100% ærlig?" Jeg så ned på ham og trak på skulderen. "Du er faktisk den mest frygtelige person jeg har mødt længe" Jeg smilede tak for lort og grinte lidt. "Nej jeg mener det" Han satte sig op og så alvorligt på mig. 

"Siden jeg mødte dig har jeg faktisk skændes meget med drengen, da jeg er så forvirret og frustreret,  hvilket er din skyld" Jeg bed mig lidt i læben og så mig ned i skødet, som var ved at blive en vane når jeg var flov eller nervøs. 

Han hånd fandt min hage, og løftede mit ansigt op, og hans tommelfinger kørte over min læber, så mine automatisk slap min læbe. 

"Hvorfor er du nervøs, det ikke dig der sidder og forklare dig selv" Smågrinede han. "Jeg forlanger ikke meget, kun tid. Tid til at vende mig til at det ikke kun er mig og drengene mere, og at min teori var rent pis" Jeg smilede og nikkede, og inden jeg kunne nå at tælle til 3 lå hans læber på mine. 

Mine tanker kørte rundt i hovedet på mig, og alligevel var der helt tomt. Niall gjord noget ved mig som jeg havde svært ved at sætte ord på. Sommerfuglene i min mave slog kolbøtter, og et dejligt sus af mere kørte rundt i hele min krop.

Han trak sig tilbage og kyssede mig en enkel gang inden han sagde "Nu skal jeg nok køre dig hjem" Jeg smilede som tak, og han kørte ud på vejen igen. 

Uden at tænke over det havde en melodi fundet vej til mine hænder og fødder, og stille bannede en tekst frem i hovedet på mig, som jeg skrev ned på mobilen, da min sorte notes bog lå der hjemme. 

The day I first met you

You told me you'd never fall in love

But now that I get you
I know fear is what it really was

"Så er vi her" Han holdt og steg ud af bilen. Jeg var hurtig oppe på siden ad ham. Jeg åbnede stille døren og tyssede stille på ham, og vi forsøgte at tage skoene stille af, bare ikke stille nok. 

"Ruby er det dig?" Min moster kom ud i gangen. "ohh og ham, den snak troede jeg vi havde haft" Jeg sukkede og rullede med øjne af hende. "Men nu hvor jeg har snakket med hans venner og jeg nu ved du har kendt ham i lidt tid, kan jeg jo ikke gøre noget ved det, du trosser mig jo alligevel" Fortsatte hun træt og gik ind i stuen igen. 

Niall og jeg så undrende på hinanden, og jeg trak på skulderen og hoppede op ad trappen til værelset, med Niall lige bag mig. 

Jeg lukkede hurtigt døren, og så Niall smed sig i sengen. Smilende gik jeg over til sengen, og hoppede op ved siden af ham. 

"Her er altså ikke plads til os begge" Og lidt efter lød der et bumb og jeg lå på gulvet. Endnu engang var det min røv det gik ud over. "Smukke hvorfor ligger du ikke her oppe? Her er da plads til os begge" Jeg så lidt skeptisk på ham, og han havde et lumsk smil om læberne, alligevel forsøgte jeg mig, men endte igen gulvet. "Så du siger altså at jeg fylder, jamen jo tak" Sagde Niall 'såret' Jeg rystede på hovedet af ham. "Okay jeg stopper" Han løftede hænderne og endnu engang kravlede jeg naivt op i sengen, men med samme resultat. "Næste gang lade mig snakke færdig- Okay jeg stopper efter denne her gang" grinede han og morede sig over at jeg havde hoppet på den så mange gange. 

Jeg hoppede hurtigt op på ham, og begyndte grinede at tæske ham med min pude. "Okay du beder selv om det" Og lidt efter lå jeg på ryggen med en Niall over mig, som begyndte at kilde mig. Grinende vred jeg mig under ham, og forsøgt at fange hans hænder eller komme fri. 

Hans hænder havde fundet den kildemuskel som man - eller jeg har i hvert fald, mellem benene. Det kilede så meget og jeg havde så ondt i maven at jeg snart ikke kunne mere. "Er du færdig?" Uden at give mig en chance for at svare fortsatte han, og helt uventet for os begge skreg/grinede jeg "Stoop" Niall tog hurtigt hans hænder til sig.

"hvad?" Hurtigt tog jeg mine hænder op for min mund. "Sagde du lige stop" Jeg havde en lyst til at græde, men jeg vidste ikke hvorfor. Helt tavse sad og lå vi og kiggede på hinanden. "Ruby-" Inden han kunne nå at fortsætte kom min moster ind

"Ruby? Er du okay jeg hørte nogen råb" Hun så fra mig til Niall, som var fløjet af mig. Han så hurtigt på mig, og jeg sendte ham nogle øjne der sagde han skulle holde sin mund. "Jeg tror det har været uden for, ellers har du hørt syner mrs Green" Hun rystede på hovedet. "Nej jeg er helt sikker på at der kom her fra" Jeg rynkede mine bryn og rystede på hovedet og så 'undrende' over på Niall. "Jeg ved virkelig ikke hvad du taler om mrs Green" Hun så endnu engang på mig med undersøgende øjne og gik ud ad døren, og først da vi var helt sikker på hun var væk spurgte Niall. "Hvorfor skulle hun ikke vide det?" Jeg satte mig op og trak på skulderen, stadig i chok over mig selv.

snart to år, hvor jeg ikke har sagt noget, og så kommer Niall. Jeg kørte mine fingere gennem mit hår, og et par stærke arme lagde sig om livet på mig, og et hoved på min skulder. Han kyssede mig lidt på halsen og hviskede, som han altid hviskede. "Det skal nok gå det lover jeg" Jeg nikkede og flettede mine fingere ind i hans. "Jeg skal nok også tilbage nu" Jeg rystede hurtigt på hovedet og vendte mig mod ham, og så bedende på ham. "Jeg ved ikke?" Jeg sukkede lidt og nikkede så. 

Han lænede sig frem og jeg lod mine læber klister sig til hans. Han skubbede mig lidt tilbage, men trak sig så væk og kiggede sødt på mig. "Jeg henter dig efter skole, så kan vi køre her hjem og hente bade tøj og så kan vi mødes med drengene ude på stranden" Jeg nikkede lidt trist, og han kyssede mig farvel. "Vi ses smukke" Jeg nikkede og så ham gå ud af døren. 

Godt være han ikke blev, men han havde brug for tid, og det var fair nok. Jeg smed mig tilbage i sengen og kunne skrige af glæde. Jeg havde endelig eller i hvert fald næste fået Niall.

Jeg rejste mig, og ind på toilettet for at gøre mig nat klar, ikke for at gå i seng, men for at jeg ikke skulle gøre det senere. 

Jeg så mig selv i spejlet, og opdagede jeg stadig havde Nialls tøj på. Jeg smilede endnu engang. Tænk at først på dagen havde jeg været så sur, og det samme havde han, og nu står jeg her med et smil jeg ikke kunne få ned igen. 

Jeg fik gjort mig færdig og lå nu under dynen og stenede facebook, stadig med hans tøj på.

_____________________________________________________________________________________________

Undskyld for at det først kommer nu. 
Hva siger til at Niall næsten har givet efter?
Og så lidt kommer det heller ikke til at gå bare rolig :p
Men det var nok lidt inden i får noget igen,
da jeg lige ville have skrevet et par stykker, som jeg havde gjort i starten :)
Men skal nok ligge et op når jeg har et par stykker klar.
Glad for i stadig læser med <33

 

  

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...