Troublemaker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 feb. 2015
  • Opdateret: 12 feb. 2015
  • Status: Igang
Nathalie bliver taget i at smugle hash over grænsen til USA. Hun kommer i ungdomsfængsel og skal sidde der i et halvt år. Inde i fængslet oplever hun hårde mennesker og trusler dagen lang, men hun skider på det. Hun er fuldkommen ligeglad med alle andre. Hun bliver forflyttet til en gruppe celle med tre andre 'bitches' og overfor sidder 5 uskyldige drenge. Zayn, Harry, Niall, Liam og Louis. De sidder inde for voldtægt, som de ikke engang har begået. De har siddet derinde i lidt tid og ved derfor hvad man skal gøre for at overleve i et fængsel. Nathalie kan ikke fordrage dem og vil for alt i verden ikke blive "en blød type", men kan de 5 drenge få hende til at føle igen?

18Likes
16Kommentarer
1054Visninger
AA

1. Prison start

 

Nathalie's synsvinkel

Det har altid været en drøm at blive rig. Køre i en rød Ferrari med ned af Las Vegas med en helvedes masse penge. Bare føle sig fri med vinden i hårdet og penge flyvende ud af bilen. Det kunne kun ske på en måde. Tro mig jeg har prøvet lotto, men det er sku da umuligt. Men jeg fandt på noget andet. Det var en god ide at slæbe noget hash over en skide grænse.... Indtil jeg blev taget for det. Og nu er jeg her. Står i en kø af kriminelle med orange fangedragter som et eller andet dyr på et internat. Her skal jeg være i et halvt år. 6 måneder. 182 dage. 4032 timer. 

***

Jeg bliver kastet ind i min celle af en grim vagt med stort overskæg. Jeg spytter en ordenligt klat hen på ham og stirrer ham ned. Han pruster arrigt og slynger sin håndflade på min kind. Jeg bliver slynget tilbage og lander lige på røven. Han griner tilfreds og lukker døren med et smæld. Jeg stønner og krymper mig på det kolde betongulv. Min kind brænder efter lussingen. Jeg sætter mig op og kigger rundt. Det eneste der er, er en enkel seng med en tynd madras og et vattæppe, et wc der er brunt og forfaldent og to bordben med en plade på der nok skal forestille en skrivebord og et slidt stol. "Great", hvisker jeg til mig selv og sukker. 

"Hey. Luderen derovre", råber en tyk rocker man ovre på den anden side af gangen. Jeg ruller med øjnene og ignorer ham. "Se på mig når jeg snakker til dig", råber han og banker til tremmerne. "Jeg snakker til hvem jeg vil fede", råber jeg og smiler flabet. Han stopper med at banke til tremmerne og bliver istedet tomat rød i hovedet. Han knytter sin hænder og kigger rasende på mig. "Du overlever aldrig herinde. Jeg skal nok få ram på dig", råber han og bidder tænderne sammen. "Mig skræmmer du ikke bamsefar", siger jeg og griner. Han sætter sig ned på sin usle seng og betrakter mig. Jeg ignorere ham og sætter mig med ryggen til. 

Jeg ligger på min seng da celledøren bliver åbnet. "Er der mad? Det var fandme på tide", siger jeg og kaster mig op. Vagten ryster på hovedet og peger ud. "Er du stum eller hvad", siger jeg tripper utålmodigt. "Du skal have din bagage. Den er blev tjekket", mumler han og kigger afventende på mig. "Hvornår skal vi så æde", brummer jeg og lægger mit hoved på skrå. "Imorgen", siger han og smiler tilfreds. Jeg giver ham et dræberblik og går en stor bue uden om ham. 

Vi går ned af gangen og videre om hjørnet. Gangen ender i en dør med kode til. Jeg skæve hen da vagten taster tallene 147. Jeg smiler lumsk og sparker døren op. Vagten kigger vandtro på mig mens jeg står i min kung fu stilling. Jeg rejser mig op og børster usynlig støv fra mine skuldre. Han griner kort og går ind. Han er sku ok af en vagt at være.

Vi når til et rullebånd og jeg stiller mig parat til at tage imod min taske. En slidt brun taske ruller lige så fint in i armene på mig. "Ses", siger jeg mens jeg river min taske op og går. 

***

Jeg har savnet mine ting. Min dagbog, min blyant, min ynglings hættetrøje og bukser. Min dolk er der desværre ikke mere, men jeg finder mine skjulte smøger inde i stoffet. Hvad er det for nogle amatører i det her fængsel. Jeg griner inde i mig selv ind til jeg kommer i tanke om at min lighter er væk. "Pis", mumler jeg pakker mine smøger ned igen. 

Jeg sætter mig op af væggen og lytter efter hvad personen inde ved siden af laver. Det er død sygt at være i fængsel. Jeg sukker og hører skridt ned af gangen. 

En unge fyr kommer gående. Jeg betrakter ham. Han har brunt hår der stritter op og brune øjne. Han har en løs t-shirt på og et par løse jeans. Han skæver til mig. Jeg kigger betaget på hans ansigt. Fyren stopper op og glor på mig. "Hvad fanden laver du?", råber vagten og skubber ham frem. Han smiler til mig. Jeg løfter øjenbrynene og rækker fuck til ham. Han kigger uforstående på mig og går videre.

Skridtene forsætter og jeg ser hurtigt på ham inden han forsvinder. Jeg griner  tilfreds og lægger mig i en mærkelig stilling på gulvet, med mine fødder op af væggen. Fuck! jeg har stadig mit klamme fængselstøj på. Jeg skynder mig at finde min taske frem.

Jeg kigger hurtigt rundt. Fuck, den klamme rocker sidder fandme stadig og betragter mig med vrede i øjnene. Jeg laver flirtende øjenbryn og lyner ned i min orange fængseldragt. Jeg tager den af så jeg kun har undertøj på. Rockerfyren glor på mig og jeg smiler tilfreds. Jeg trækker min store hættetrøje over hovedet og tager mine grå joggingbukser med sort skrift ned af siderne på. Jeg tager hætten på min hættetrøje over hovedet og mit lange sort bølgede hår ud. 

Jeg løfter øjenbrynene og kigger på rockerfyren. Han sidder og glor på mig uden at sige noget. Jeg rækker fuck til ham og griner. Hans ansigt udtryk skifter til vrede. Jeg fnyser og går hen til min taske. 

Jeg tager min dagbog frem og begynder at skrive:

Jeg har nu været her i et par timer. Man får åbenbart ikke et ur med ind. Jeg har allerede fået en lussing fra en vagt, en trussel fra en eller anden klam rocker fyr, der har set mig i undertøj og set en fyr stoppe op for at smile til mig. Han virkede ikke specielt "farlig" i forhold til de andre machomænd herinde. Han skulle aldrig være stoppet op. Han ved ingenting. Han ved ikke hvad for et forfærdeligt menneske jeg er. Jeg skal ikke have nogen venner eller noget som helst herinde. Jeg skal lide mit halve år væk. Ligesom Toby.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...