Troublemaker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 feb. 2015
  • Opdateret: 12 feb. 2015
  • Status: Igang
Nathalie bliver taget i at smugle hash over grænsen til USA. Hun kommer i ungdomsfængsel og skal sidde der i et halvt år. Inde i fængslet oplever hun hårde mennesker og trusler dagen lang, men hun skider på det. Hun er fuldkommen ligeglad med alle andre. Hun bliver forflyttet til en gruppe celle med tre andre 'bitches' og overfor sidder 5 uskyldige drenge. Zayn, Harry, Niall, Liam og Louis. De sidder inde for voldtægt, som de ikke engang har begået. De har siddet derinde i lidt tid og ved derfor hvad man skal gøre for at overleve i et fængsel. Nathalie kan ikke fordrage dem og vil for alt i verden ikke blive "en blød type", men kan de 5 drenge få hende til at føle igen?

18Likes
16Kommentarer
1059Visninger
AA

7. Food fight

Nathalie's synsvinkel

Jeg er skyldig. Han tog skylden for noget jeg havde gjort. Noget jeg skulle straffes for. Jeg var parat til at tage straffen og sidde i fængsel, men han gjorde det istedet. Det gør mig rasende. Ikke fordi jeg har lyst til at være i fængsel, men fordi jeg skal leve men den skyldfølelse resten af mit liv. For livstid, ligesom den straf han fik. 

Jeg kigger på de ord jeg skrev for en måned siden. Inden jeg kom i fængsel. Jeg er klog. Klog nok til at undgå strissere hvis det er det jeg vil. Klog nok til at skjule alt, hvis det er min mening. Klog ligesom bøger og stilhed. Og dum nok til at blive opdaget af politiet, med min helt egen vilje.

***

Jeg stiller mig i køen til kantinen. Klar til at gøre noget dumt. Noget yderst dumt. Så dumt at det kan forlænge en straf. Hvad får man mon mest for. At slå en bøsse ned? Eller kaste med maden? Jeg kunne også stjæle et eller andet vigtigt. Så mange muligheder.

Harry kigger spørgende på mig. Jeg vågner op fra mine tanker og kigger på ham. Han er tydeligvis vild med mig, og jeg aner ikke hvorfor. Jeg er et desideret dårligt menneske. Jeg udnytter folk, slår folk, taler ondt til folk. Jeg fatter ham ik. Men han  er nogle yderst søde grønne øjne... Ligesom mig.

Jeg blinker til ham sender et luftkys. Jeg er et ondt menneske. Hvorfor ikke have det lidt sjovt imens.

Harry smiler til mig og kigger mig dybt i øjnene. Køen rykker frem og jeg bryder øjenkontakten for at se hvor jeg går. Jeg kigger ned af mine beskidte bukser og plettede trøje. Jeg må snart vaske dem.

Jeg lugter med det samme den forloren hare og kartoffelmos. Min absolut hades ret. Jeg sukker og kigger ned på min rumlende mave der ikke har fået nogen ordentlig portion mad siden jeg kom. Jeg skal lide!

***

Jeg sidder som sædvanelig og prikker til min mad. "Skal du ikke spise noget?", spørger Liam og kigger bekymret på mig. Det er tydeligt han prøver at hjælpe mig. Sikke et fjols.

"Ik sulten", mumler jeg og prøver at stoppe min rumlende mave. "Du skal da spise noget", siger Niall og propper munden med mad. 

Jeg kigger rundt i kantinen. Hvem ser mest barsk ud. Jeg smiler og tager en ordentlig håndfuld af min mad. "Hvad fanden lav...", siger Harry og ser til mens jeg kaster min mad på kantinedamen. 

Jeg griner og kaster min tallerken efter en vagt. Drengene kigger måbende på mig. Vagten der nu er smurt ind i sovs tramper rasende hen mod mig. Jeg griner og løber op til maden. Jeg tager en ordentlig håndfuld af kartoffelmosen og kaster det på ham. Han dukker sig og det ryger hen på en pige med kort hår. Lebbe Lone. 

Hun rejser sig rasende op og kaster sin forloren hare hen på mig. Jeg kaster mig til siden og den rammer en store fyr lige i ansigtet. 

Maden glider langsomt ned af hans kind og klasker ned på gulvet. Han kigger ned på klatten på gulvet og derefter på Lebbe Lone. Der er tavshed i lidt tid indtil fyren tager sin tallerken og tyre den efter hende. Det udløste kaos.

***

Før jeg ved af det flyver der tonsvis af mad rundt i lokalet. Alle går amok. Kartoffelmos og ærter splatter ind på væggende og ned på gulvet

Jeg griner og kaster masser af mad på alle de vagter jeg kan ramme. Vagterne går amok, men alle bliver ved. Jeg får sovs på min hættetrøje og tyre mos efter personen. Den rammer hende i lige på brysterne. 

Jeg dør af grin og kaster ærter på hende kartoffelbryster. Hun griner og går hen til mig. "Jeg hedder Steffanie", præsentere hun sig og tørre mos af på min trøje. "Nathalie. Bare kald mig Talie", siger jeg og hælder sovs i håret på hende. Hun gisper og kaster håndfulde af mad efter mig.

***

Lokalet ligner et bombet lokum. Sovsen flyder ned fra væggene og gulvet er dække af gul kartoffelmos og mast forloren hare. "Ind i cellen", bliver der skreget i højttalerne. Jeg går mod udgangen og bliver stoppet af en tyk vagt med grydehår. 

"Du kommer med mig", siger han med en dyb stemme og føre mine hænder bag på mig ryg. "Som du vil fede", siger jeg flabet og tørre sovs af på hans fine politidragt. Han stirre på den brune klat og river mine arme om på ryggen og strammer håndjernene så jeg mister blodet i mine hænder. 

***

"Men... Det var hende der startede det hele", protestere den tykke vagt. Jeg nikker bekræftende. "I fik mig. Lyt til fede gryde", siger jeg og tager hænderne skyldig op i luften. Hun kigger mærkeligt på mig og så op på vagten. "Er der nogle beviser for at det var hende?", spørger hun og ser på mig som om jeg er en 4 årig der har taget for mange småkager. 

"Altså... Nej men...", "Altså kan du ikke bevise det var hende vel?", afslutter hun og blinker til mig. Jeg sukker og tripper utålmodigt i gulvet. "Sæt hende tilbage i sin celle", kommandere hun og vifter ham åndsfraværende væk med hånden. Vagten skal til at protestere, men tager det i sig da han ser hendes kolde ansigt. 

***

Det første jeg gør da jeg kommer ind i min celle er at hive min dagbog frem. Jeg sætter mig til rette med min blyant og går igang. 

"Hvad fanden laver du?", griner Lebbe Lone og kigger på luder Katie og Nancy. Jeg ignorer dem og sætter min blyant på papiret. "Er det ikke kun små tøsepiger der gør det", griner Nancy med en hæs stemme. 

Jeg sukker og begynder at skrive:

I dag var jeg tæt på at få en hårdere straf. Jeg startede en mad kamp. Det var skide sjovt. Vagterne blev pisse sure, men jeg slap for at blive straffet yderligere. Jeg forstår dem ik! Jeg mødte en pige ved navn Steffanie. Lige så dum som alle andre. Hun grinede til mig... og tørrede kartoffelmos af på mig. Hun var sød mod mig. Det er lige præcis hvorfor hun er så snot dum. Ligesom Harry og alle de andre. Jeg kan stadig høre dem brokke sig over sovs i ørene. De kigger mærkeligt på mig på den anden side af gangen. Med medlidenhed. Idioter!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...