The maid - So much untold!

Anjelica Varja på 19 år, er udlært stuepige efter sin mor Maliin Varja 42 år. De er begge flyttet fra Rusland, da Anjelica blot var 7 år gammel. Hendes mor Marliin, har arbejdet sig op ad rangstigen som stuepige og rengøringshjælp for mange trofaste arbejdsgivere blandt den rigere del af befolkningen i Los Angeles. Hverken Anjelica eller hendes mor er af den velhavende del, men Maliin, har dog fået arrangeret sig sit eget lille firma, sammen med sin datter Anjelica og to andre ansatte. Sammen står de fire stuepiger stærkt med deres arbejde og Anjelica arbejder sig op mod den sum penge det kræver, så hun forhåbentligt snart kan komme på sin drømmeuddannelse og skole. Anjelica har virkelig ben i næsen og kan svare for sig. Hun er bestemt ikke bange for at vise hvem hun er og at hun er en man bør respektere. Anjelica bliver en dag sendt ud på en ny adresse, hvor der er tilkaldt efter hjælp fra ingen ringere end verdensstjernen, Justin Bieber...

290Likes
428Kommentarer
302573Visninger
AA

29. Små hvide løgne...


Anjelicas synsvinkel:

Justin Biebers hjem, mandag d. 15 december, 2014, kl 12:43

Jeg bandt mit forklæde på lænden og trippede ned i mine sorte ballerinaer, der stod på gulvet tæt ved min seng. Egentligt, så var jeg ikke sikker på, om Justin syntes om idéen, at jeg var hoppet i min stuepigeuniform, eftersom han havde ment, at det var forkert, at jeg arbejdede for ham på den måde nu, men et sted i mig, turde jeg ikke tage alt for frie chancer om at gå normalt påklædt omkring på en hverdag - og selv om Pattie havde påstået, at hun først ville dukke op onsdag, så tog jeg alligevel ingen chancer, for hvem sagde ikke, at hun måske ville brokke sig lidt over, at jeg ikke gjorde mine pligter og på den anden side, så vidste jeg heller ikke om Pattie overhovedet havde nogen anelse om, at jeg havde indladt mig en romance med hendes søn? - Og hvad endnu værre var, at jeg ikke havde noget modeljob endnu, og jeg skulle gerne tjene bare lidt, eller.. det mente jeg i alt fald.

Jeg . var . vant . til . at . knokle!

Jeg begav mig hen til min dør og begav mig ud på den lange balkon og kunne høre stemmer et sted nedefra, men besluttede mig alligevel for at tjekke om Justin stadigt var på sit værelse eller ej, så jeg lige kunne rydde den anelse op efter ham, som han nok havde efterladt efter sit bad.

Jeg begav med rolige skridt langs den lange balkon til jeg kom ned til gangen, hvor Justin havde sit soveværelse. Jeg nåede hen til hans dør, der stod svagt på klem og skulle til at gå ind, men kunne høre, at han snakkede med nogen derinde, så jeg ville selvfølgelig ikke forstyrre lige med det samme.

"... og du kan ikke give mig et konkret svar endnu?"

"Nej, selvfølgelig ikke..."

"Hvad tid?"

"Jamen, bare nævn en tid søde, så skal jeg nok få det til at passe ind.."

"Nej nej... Jeg smutter bare fra studiet noget før..."

"Ja, selvfølgelig er jeg sikker - Hvor skal vi mødes søde?"

Jeg stod og rynkede panden lidt over Justins samtale og det var efterhånden gået op for mig, at han vidst nok talte i telefon, for der var kun ham at høre.

"Vent lidt... Jeg skal lige skrive det ned søde..."

Jeg sank en klump og pustede kort ud og valgte alligevel, at gå ind til ham. Jeg nægtede at blive jaloux her, for det var sikkert ikke noget særligt med det "søde". Jeg trådte roligt ind, og så ham stående i den anden ende af værelset med ryggen til ovre ved den lille sofagruppe, hvorefter han satte sig ned i én af lænestolene stadigt med ryggen til, og det så ud som om han sad og skrev noget.

"Ja, jeg er klar..."

"En gang til?"

"Nåårh, ja det kender jeg godt..", grinede han lidt. Han rettede sig derefter op.

"Jamen, vi ses søde.. Hehe, ja det er jeg sikker på! Bye smukke!", afsluttede han sine ord med en over-ordenlig munter og glad stemme, og jeg så, at han fjernede sin mobil fra sit øre, hvorefter det så ud til, at han sad og fumlede lidt med den.

Jeg pustede nervøst ud over det skide "smukke", som han absolut skulle tilføje inden han afsluttede samtalen. På den ene måde havde jeg lyst til at brase ud i gråd og blive rasende på ham, men hvad hvis jeg på den anden side tog grundigt fejl? Var der ikke noget med, at han kunne finde på at sige søde og smukke til hans veninder, selv om han ikke havde noget intimt med dem? Jeg valgte at bevare roen så meget som muligt og trådte flere skridt ind i hans værelse.

"Hvem var det?", spurgte jeg ligeud. Ja, jeg kunne ikke lade være. Justin vendte straks sit hoved omkring mod mig og så på mig, som om han havde set et spøgelse.

"Fuck, du gav mig et chok baby!", grinede han akavet og rejste sig fra stolen, uden at fjerne blikket fra mig, hvor ved han begav sig hen til mig.

"Hvor længe har du stået der?", spurgte han med et undrende skævt smil, mens han kom helt hen til mig og lagde hænderne om mine hofter. Jeg kunne dårligt smile.

"Hvem snakkede du med?", spurgte jeg lavt og undveg totalt hans spørgsmål til mig. Justin smilede på en skæv og undskyldende måde og trak på skuldrene.

"Ah, det var bare nogle forretninger baby...", svarede han med et skævt smil og fugtede sine læber. Jeg nikkede meget svagt, stadigt uden at smile og nølede lidt med mine negle med blikket nede mellem Justins mave og min egen.

"Men du sagde søde, ret mange gange til personen og du sagde også smukke...", mumlede jeg trist med blikket nede og hørte et svagt suk fra ham, så jeg så op på ham. Han smilede svagt og trak endnu engang på skuldrene.

"Jamen, det er bare forretninger baby... Det en kvinde, der har hjulpet mig på mange måder forretningsmæssigt, så det er ikke noget særligt...", forklarede han med et svagt suk efter sig.

Jeg så med et trist blik på ham.Jeg fandt det ærligt talt besynderligt, at man kaldte sine forretningspartnere for smukke og søde og hvis ikke mere?

"Går du virkelig og kalder dine forretningspartnere for smukke?", spurgte jeg med en dårlig følelse i maven. Justin smilede ikke men sukkede svagt og jeg kunne mærke at han krammede hårdere om mine hofter - Ikke så det gjorde ondt, men jeg var mest tilbøjelig til at tro, at han ville modbevise mig om, at der ikke var noget at bekymre mig over.

"Baby.. Sorry, men sådan er jeg bare. Hun er tilfældigvis smuk, og vi har et godt samarbejde, men jeg lover dig, at der ikke er noget mere i det...", forklarede han roligt. Jeg så trist op på ham.

"Er det sandheden Justin?", spurgte jeg med en slem klump i halsen og han sukkede hårdt og slap mig for at tage sig til hovedet og grinede lettere opgivende.

"Ej, nu må du holde op!", fløj det lettere hårdt ud af ham, så jeg nikkede svagt med et trist blik på ham, for derefter at se ned i gulvet.

"Undskyld...", mumlede jeg med et svagt snøft og vendte mig væk fra ham og begav mig mod hans badeværelse.

"Og hvorfor pokker, er du nu klædt som stuepige?!", spurgte han højt efter mig, men jeg valgte at lade spørgsmålet suse gennem det ene øre og ud gennem det andet, mens jeg åbnede det nedereste lille skab under håndvasken og fandt baderens og en ren karklud frem fra skabet ved de rengøringsmidler, som blev brugt til badeværelset her og jeg begav mig derefter til at tørre brusekabinen af.

"Anji for helvede? - Du skal da ikke gøre alt det der?!", kom det yderligere fra ham, så jeg tydeligt kunne høre, at han også stod ude på badeværelset. Jeg følte en tåre rende ned ad min ene kind og snøftede svagt, hvor jeg blot valgte at sidde på hug og tørre videre, mens jeg sprøjtede baderens på fliserne lidt efter lidt og tørrede med den rene klud med den anden hånd.

"Altså! Stop det så!", fløj det ud af ham og han overraskede mig ved at standse mine hænder ved fliserne med hans hænder om begge mine håndled bagfra. Jeg hulkede svagt.

"Justin, lad nu være...", hulkede jeg lidt og straks blev jeg hevet op fra min hugstilling og vendt omkring med magt, så jeg så hulkende ind i hans brune øjne, der tydeligvis var strøet med forvirring.

"Altså, hvorfor gør du det der? Jeg troede vi havde aftalt, at du ikke skulle arbejde for mig på den måde længere? - Jeg forstår dig ikke?!", røg det bebrejdende ud fra ham. Jeg sank hulkende mit blik ned i gulvet mellem os.

"Baby for helvede... Hvad sker der for dig?", spurgte han roligt med bekymring i stemmen. Jeg hulkede videre uden det mindste at se op på ham, og sekunder efter mærkede jeg hans arme omfavne mig, mens jeg hulkede videre. Jeg mærkede et kys i håret på mig.

"Hvad skal alt det postyr til for?", spurgte han roligt og han strøg mig med rolige strøg op og ned på min ryg. Jeg snøftede hårdt og gemte mit ansigt i mine hænder, mens jeg lænede op ad skulderen på ham.

".. Nrrh.. Jeg ved... d... Nrrh.. det ikke...", snøftede jeg og følte tårerne rende mere og mere fra mine øjenkroge af. Jeg mærkede et blidt kys i hovedbunden igen.

"Gå ned til dig selv og tage dig et langt velfortjent bad og hop i noget afslappende, og så lover du mig at slappe af resten af dagen herhjemme, okay?", forklarede han roligt. Jeg snøftede igen og gned mine øjne og kinder og så med våde øjne op på ham.

"Jamen.. Hvad med alle de ting, der skal ordnes? De ordner jo ikke sig selv?", spurgte jeg med et knæk i stemmen. Justin smilede kærligt i et skævt smil og gravede hans hænder ind i mit hår på begge sider af mit hoved.

"Jeg sørger for, at der kommer en ny rengøringshjælp eller noget der ligner, okay? - Du skal ikke knokle mere for mig, forstået?", forklarede han roligt og så indgående med et kærligt blik på mig. Jeg nikkede svagt i et lille smil og snøft, hvor jeg flygtigt tørrede mig under næsen med håndryggen. Han smilede kærligt og lænede sig mod mig, så jeg godt var klar over, hvad han ville nu.

"Undskyld, men hvad fanden laver I?", lød det fra en pigestemme, der lød til at komme henne fra døren af, så Justin straks slap mig på en forskrækket måde og vendte sig hurtigt om, og jeg så hen mod dørkarmen, hvor Hailey stod og så helt chokeret ud i ansigtet mens hun så på skift mellem Justin og jeg. Det var ret tydeligt at se, at Hailey vidst ikke kendte til Justins og mit hemmelige forhold, eller hvad man nu kunne kalde det? Hvis ikke han kun mente at jeg var til for sjov skyld? Ja, hvad pokker skulle jeg tro, når Justin kaldte hans forretningsforbindelser for smukke? Ja, jeg var ærligt talt ikke helt overbevist endnu.

"Hvad foregår der Justin?", spurgte hun i en bebrejdende tone. Justin gik hen til hende.

"Anji blev temmelig ked af det lige pludseligt og havde brug for at blive trøstet!", forklarede han med ryggen til og skubbede på Hailey ud af badeværelset og jeg kunne se dem forsvinde hvorefter jeg kunne høre deres stemmer forstumme og tydeligvis lyden af døren til selve soveværelset, som klikkede i.

Jeg sukkede tungt, og valgte at gøre som Justin havde befalet mig - at tage mig en slapper...

~


Justins synsvinkel:

På bagsædet i Justin Biebers sorte SUV et sted på motorvejen, mandag d. 15 december, 2014, kl 13:26

"Hvad var der galt med hende?"

Hendes pludselige spørgsmål, fik mig til at vågne lettere op fra mine forvirrede tanker og jeg fjernede blikket fra vinduet ved min højre side og så over på Hailey, der sad ovre på den venstre side og så spørgende på mig.

"Undskyld, men eeeh... Hvad snakker du om?", spurgte jeg ret forvirret over det spørgsmål. Straks så Hailey hen på mig med en smal streg om læberne, så det var tydeligt, at hun blev irriteret over mit svar til hende. Jamen, for pokker, jeg anede jo ikke om hvad hun sad og hentydede til, eftersom vi ikke rigtigt havde snakket siden vi var taget hjemmefra for godt og vel ti minutter siden.

"Justin, du ved godt hvad jeg snakker om?", svarede hun med et sarkastisk og du-så-dum-udtryk til mig, mens hun bredte armene lettere mod mig. Jeg lænede min kind op ad min knyttede hånd, hvor ved min arm lænede sig op ad sidevinduet i bilen og jeg så mærkeligt hen på hende med et løftet øjenbryn.

"Jamen, så må jeg jo være dum, for jeg aner virkelig ikke hvad det er du sidder og snakker om nu?", svarede jeg lettere dorsk. Hailey himlede i sekunder med blikket, hvor efter hun så på mig med et tungt suk, så man kunne være tilbøjelig til at tro, at hun blev drevet til vanvid.

"Jeg opdagede jo Anji og dig på badeværelset? Og for mit synspunkt, så det meget  ud til, at I skulle til at kysse?", forklarede hun med et sarkastisk smil. Jeg sukkede tungt og så væk fra hende og så ligegyldigt frem for mig mod forruden, hvor Moshe og Kenny sad foran.

"Du må have set syner...", mumlede jeg med blikket fremadrettet.

"Arhj! Jeg er jo ikke dum, vel?!", kom det tydeligvis sarkastisk fra hende. Jeg skænkede hende slet ikke et eneste blik og sukkede svagt.

"Lad det nu bare ligge, ikke?", mumlede jeg og så derefter hen på hende, hvor hun gav mig et flabet udtryk med tungi en bulende frem i undermunden og kun med svagt åben mund.

"Uuuh...", svarede hun på en sur og mumlende måde, mens hun  gav mig den grimme grimasse. Jeg himlede bare øjne af hende og besluttede mig for at se ud af mit sidevindue igen.

"Du er bare for meget!", udbrød jeg opgivende.

"Du! Er for meget Justin, og du ved det!", svarede hun hurtige millisekunder efter mig, så jeg vendte mig omkring og så målløs på hende.

"Hvad fande..."'

"Huh! Skal du spille smart?!", afbrød hun mig og begyndte at grine lidt, mens hun knyttede hænder og begyndte at bokse mod mig, så jeg sad og beskyttede mig svagt, mens jeg grinede lettere sarkastisk.

"Hailey, du er fandeme ikke til at blive klog på!", grinede jeg mere og mere over at hun sad og slog mig på min overarm, mens hun selv grinede.

"- Og det siger du?!", udbrød hun grinende og sekunder efter klatrede hun halvt over mig, så vi endte med at ligge ned. Jeg grinede og afskærmede mig fra hendes slag.

"Hold op nogle små myg vi har i år!", udbrød jeg flabet, så Hailey gav mig en flad på hovedet. Det var selvfølgeligt ikke hårdt og jeg var skam klar over at det var for sjovt.

"Haha, du så dum altså!", svarede hun lettere grinede og fjernede sig fra mig, for at sætte sig ned på sædet igen og jeg satte mig ordenligt op igen og så med et flabet smil hen på hende og rakte tunge af hende, så hun puffede let til mig på skulderen.

"STOP SÅ!", grinede hun irriteret. Jeg valgte helt bevidst at blive ved med at række tunge af hende, selv om hun puffede til mig flere gange.

"Haha, stop så din lille lort!", grinede hun højt. Jeg stoppede dog ikke lige med det samme, eftersom jeg fandt det befriende, at vi endelig kunne sidde og drille hinanden og komme på andre tanker, i stedet for hun skulle forhøre sig om alt.

"Haha, altså stop nu Justin!", puffede hun mig videre på skulderen. Jeg grinede smørret og stoppede med at række tunge af hende. Jeg rettede derefter på min cap og lænede mig mod hende og gav hende et lille smækkys på hendes kind, hvorefter jeg fjernede mig igen fra hende. Hun så med et rødmende smil hen på mig.

"Er du sikker på, at du ikke føler bare lidt for mig?", spurgte hun med et bedende blik. Jeg stoppede med at smile og sukkede tungt og så væk fra hende.

"Hailey...", svarede jeg sukkende.

"Nej sorry... Jeg skal nok lade være...", svarede hun med et hårdt suk ved min venstre side, så jeg så hen på hende igen og smilede sødt til hende.

"Du er som en søster for mig, ikke?", sagde jeg roligt med et lille smil. Hun så med et løftet øjenbryn på mig, som om jeg havde sagt noget dumt.

"Jamen, man går da ikke i seng med sin søster?!", udbrød hun højt, så jeg fik røde ører over at kunne fornemme Kennys blik tilbage mod os. Jeg så straks hen på ham med et bestemt blik, der påpegede, at han og Moshe bare skulle lukke af for hvad Hailey og jeg sad og snakkede om, så han med et akavet smil vendte sit blik fremad igen. Jeg flyttede mit blik tilbage på Hailey, der sad med armene over kors og så meget afventende på mig. Jeg sukkede opgivende og tog mig til panden og lod min hånd glide langsomt ned over øjnene, hvor ved jeg dumpede tilbage i sædet.

"Jeg var fuld Hailey... Det var en fejltagelse, okay?", forklarede jeg med endnu et svagt suk efter mig og fjernede atter min hånd fra mit ansigt og så langsomt hen mod hende. Hailey så ikke synderligt begejstret ud, men nikkede blot.

"Okay...", svarede hun, mens hun nikkede, og virkede for mit vedkommende slet ikke glad for min beslutning. Jeg smilede forsigtigt hen på hende.

"Skal vi ikke bare glemme alt det der har været sket? Jeg savner dit venskab jo...", spurgte jeg roligt og rettede mig ud fra sædet af og greb ud efter hendes højre hånd. Hun så sukkende ned på vores hænder og flyttede derefter blikket op, så vi fik øjenkontakt. Hun nikkede og smilede.

"Jo, du har ret...", svarede hun roligt i et smil og omfavnede mig i et lille knus.

- Første problem løst!


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...