The maid - So much untold!

Anjelica Varja på 19 år, er udlært stuepige efter sin mor Maliin Varja 42 år. De er begge flyttet fra Rusland, da Anjelica blot var 7 år gammel. Hendes mor Marliin, har arbejdet sig op ad rangstigen som stuepige og rengøringshjælp for mange trofaste arbejdsgivere blandt den rigere del af befolkningen i Los Angeles. Hverken Anjelica eller hendes mor er af den velhavende del, men Maliin, har dog fået arrangeret sig sit eget lille firma, sammen med sin datter Anjelica og to andre ansatte. Sammen står de fire stuepiger stærkt med deres arbejde og Anjelica arbejder sig op mod den sum penge det kræver, så hun forhåbentligt snart kan komme på sin drømmeuddannelse og skole. Anjelica har virkelig ben i næsen og kan svare for sig. Hun er bestemt ikke bange for at vise hvem hun er og at hun er en man bør respektere. Anjelica bliver en dag sendt ud på en ny adresse, hvor der er tilkaldt efter hjælp fra ingen ringere end verdensstjernen, Justin Bieber...

290Likes
428Kommentarer
302592Visninger
AA

13. Skjulte følelser...


Anjelicas synsvinkel:

Justin Biebers hjem, fredag d. 12 december, 2014, kl 17:14

"Anjelica?!"

Hans kalden fik mig til at sukke hårdt og jeg satte mig op i min seng og lukkede min roman i. Egentligt burde jeg have været hjemme i weekenden, men min mama skulle til noget festligt tam tam i nabolaget, som jeg ikke magtede at tage med til, så jeg blev denne weekend over hos Justin, og han lovede, at jeg ikke skulle lave noget, eftersom det var en klar aftale, at jeg havde fri i weekenderne.

"Anjelica?!"

Hans kalden endnu engang fik mig til at puste opgivende ud og jeg rejste mig fra sengen og hoppede i mine afslappende hvide joggingbukser. Ja, jeg var hoppet i det typiske afslappertøj, der bestod af min hvide stramme top og hvide joggingbukser i velour. Jeg gad ikke lige bh'en, men på den anden side, så hang mine bryster heller ikke, så jeg mente ikke, at jeg så tarvelig ud. Barfodet gik jeg mod hans kaldende stemme, som tydeligvis stammede fra hans soveværelse. Jeg bankede et par gange på hans dør, der allerede stod åben.

"Du kaldte?", spurgte jeg lettere træt. ja, jeg havde bare brug for hvile. Jeg kunne ikke se ham overhovedet.

"Inde i walk in closettet!", svarede han højt. Jeg nikkede og begav mig der hen og kom helt hen til døråbningen, hvor jeg opdagede ham med viltert fugtigt hår og kun i hvide Calvin Klein boksershorts. En knude i min mave begyndte at snøre sig sammen over det lækre syn. Ja, han var virkelig en smuk fyr, trods han blonde lokker, som jeg personligt ikke var mest begejstret for, men det var som sagt hans hår, ikke mit.

"Ja?", svarede jeg svagt nervøs over ham, så han hurtigt opdagede mig med et skævt smil og jeg følte hans øjne lige gav mig et flygtigt elevatorlook, så varmen i mine kinder trådte frem.

"Nå, kan du også se sådan ud?", spurgte han med et frækt løftet øjenbryn og det drillende smil, der gik mig på, hvor jeg straks vidste, at han var i flirtetilstand.

Jeg pustede træt ud med armene over kors.

"Hvad vil du Justin"", spurgte jeg så uinteresseret, som jeg kunne lyde. Ja, jeg ville ikke afsløre over for ham, at jeg nok havde en thing for ham. Han var jo ligesom min arbejdsgiver og jeg ville gøre mit bedste for ikke at ødelægge det professionelle forhold vi havde, eller rettere, som vi prøvede på at have. Det skulle ikke ødelægges bare fordi mine dumme følelser for ham kom i vejen. Justin grinte smørret.

"Prøv at lyde sur?", svarede han med et drillende blik. Jeg smilte sarkastisk.

"Jeg er ikke sur vel?", svarede jeg så uinteresseret som jeg kunne. Justin grinte smørret.

"Det du prøver at skjule for mig Anjelica, det går vidst ikke så godt for dig?", grinte han drillende og gav mig et særligt frækt blik, så jeg følte mig som en tomat i kinderne nu. Justin grinte bare med sit irriterende og pokkers dejlige grin.

"Aww, rødmer lille Anjelica nu?", spurgte han med en drillende stemme. Jeg strakte armene ned langs min krop og knyttede modstræbende mine hænder.

"Altså, hvad vil du?!", fløj det hurtigt og utålmodigt ud af mig, så jeg følte, at han var ved at afsløre mig meget lige nu. Justin grinte med et frækt blink med øjet.

"Rolig smukke, jeg vil bare have din hjælp til hvad jeg skal tage på til aften?", grinte han smørret.

"Du skal være nøgen, så ABSOLUT ingenting!", tænkte jeg med et sarkastisk smil. Justin så med et afventende blik på mig.

"Nå?", spurgte han afventende. Jeg smilte og nikkede og begav mig ind i closettet og stilte mig foran skjorterne der hang foran mig på bøjlerne. Jeg betragtede dem først lige.

"Hvad skal du da til aften?", spurgte jeg med ryggen til.

"Jeg skal ud og spise med vennerne på State Social House i West Hollywood...", svarede han lettere bag mig. Jeg nikkede og begyndte at flytte lidt på skift til skjorterne, der hang.

"Er det et meget fint sted?", spurgte jeg med varmen i kinderne.

"Det er skønt og casual sted, man behøver ikke at komme i jakkesæt - You know?", svarede han lavt. Jeg nikkede og så mig bagover mod ham med et svagt smil, inden jeg så frem for mig igen.

"Tror du så ikke at en bluse eller noget ville være at foretrække?", spurgte jeg med et smil og begyndte at rode igennem hans bluser, der lå i flotte og velsorterede stabler med farverne, der matchede. Han svarede ikke de første minutter, så jeg stoppede lettere med at rode i bluserne.

"Justin?", spurgte jeg undrende. Jeg gispede da jeg opdagede hans arme lægge sig om mig bagfra.

"Justin?", spurgte jeg igen med et stor klump i halsen. Jeg turde dårligt kigge mig over skulderen.

"Er du klar over hvor meget du drager mig?", hviskede han i mit venstre øre og jeg mærkede et blidt kys i nakken. Jeg lukkede øjnene i frydende sekunder, men spærrede straks mine øjne op og vendte mig i hans favn, hvor jeg mødte hans blik, der virkede meget tændt.

"Justin... Vi kan ikke...", sagde jeg, men følte alt luft blev suget ud af mig. Jeg flyttede mig undvigende fra ham og gik straks med meget hastige skridt ud af hans closet og videre mod døren ud af hans soveværelse.

"Anjelica?!", hørte jeg ham kalde én gang efter mig, men mere kaldte han ikke. Jeg koncentrerede mig bare om at spæne tilbage til mit værelse. Jeg fik dog et chok, da jeg pludseligt mødte Hailey på gangen mod mit værelse.

"Anjelica? - Er Justin ved at være klar?", spurgte hun hurtigt, men jeg stæsede forbi hende, uden at se på hende.

"Han er på sit værelse...", mumlede jeg og skyndte mig ind på mig værelse og lukkede døren efter mig. Jeg stivnede midt på gulvet, da jeg så Ryan rejse sig lettere overrasket fra min enkle lænestol i værelset. Jeg rystede forvirret på hovedet. Ryan smilte og lagde det ugeblad på det lille bord, som jeg selv havde lagt der for nogle dage siden.

"Anji - Jeg ville spørge om du vil med ud og spise? - Vi skal til..."

"West Hollywood - det ved jeg!", afbrød jeg ham med blussende kinder og hjertet, der mildest talt var ved at slå ud af brystet på mig over det der var ved at ske mellem Justin og jeg i hans walk in closet før. Ryan grinte svagt og nikkede.

"Nå, det vidste du godt?", spurgte han med et lille smil. Jeg nikkede og smilte ret nervøst. Ryan nærmede sig mig med et skævt smil.

"Er der noget galt?", spurgte han roligt. Jeg knyttede mine hænder hårdt sammen.

"Jeg kan ikke Ryan!", røg det opgivende ud af mig. Ryan så med et lettere skuffet blik på mig.

"Hvorfor ikke?", spurgte han undrende. Jeg smilte undskyldende.

"Jeg trænger bare til at være hjemme i aften og bare slappe af - Jeg er ret træt...", svarede jeg lavt med et lille smil. Ryan nikkede med et lille smil.

"Er du helt sikker på, at du ikke vil med? Jeg skal nok give maden. Det er utroligt lækkert mad...", forklarede han med et lille smil og nærmede mig endnu mere, til han stod en halv meter foran mig. Jeg rødmede svagt og nikkede.

"Det er virkelig sødt af dig, men jeg trænger bare til at være hjemme uden alle de mennesker omkring mig...", forklarede jeg med et undskyldende smil. Med alle de mennesker, mente jeg Justin. Uimodståelige Justin, der bare kørte i mine tanker lige nu og hans lille kys på min nakke, var stadigt i brændende lue. Det var som om han stadigt stod bag mig og holdte om mig. Følelsen ville bare ikke forsvinde. Ryan nikkede med et skuffet blik.

"Jeg kan også blive hos dig, så kan vi se film og bestille pizza?", foreslog han med et charmerende smil, så jeg ikke kunne lade være med at rødme i et lille grin.

"Altså Ryan, det skal du ikke... Det er virkelig sødt af dig, men jeg trænger bare til ordenlig hvile... Jeg havde bare planer om at læse videre i min roman under dynen, spise lidt microovnsmad og så måske falde tidligt i søvn i sengen - Du skal bare ud og more dig med Justin og de andre... Det skal jeg ikke stå i vejen for...", forklarede jeg med et smil. Ryan nikkede uden rigtigt at smile.

"Men jeg tilbyder dig, at vi kan være lidt sammen, da jeg synes det er synd du skal være alene i aften...", forklarede Ryan lavt og han lagde sine hænder på mine overarme og så på mig på en særlig måde, så jeg fik en klump i halsen.

"Ryan?", røg det med et knæk i stemmen ud af mig.

"Ved du det slet ikke Anji?", spurgte han gravalvorligt, så jeg ikke kunne få mig til at se væk fra hans pæne blå øjne.

"Hvad?", spurgte jeg spagt med et hjerte der slog hårdt i brystet på mig. Han trådte tættere på mig, så vi pludseligt stod vildt tæt på hinanden. Han rykkede sig tættere på mit ansigt, så jeg gispede og lukkede øjnene og pludseligt smagte jeg hans læber i et blidt kys. Jeg sukkede svagt og slappede af og lagde mine arme om nakken på mig.

"Vi går nu Ryan, kommer du?!", blev vi afbrudt af Justins stemme, som jeg tydeligt kunne høre lød frustreret og irriteret. Jeg så hurtigt hen mod døren, hvor jeg mødte Justins sårede blik. Ryan smilte til Justin.

"Jeg tror jeg bliver hjemme..."

"Nej Ryan, du skal da tage med!", afbrød jeg Ryan. Ryan så med et smil på mig og jeg så flygtigt hen på Justin, der så lettere olm ud i blikket.

"Vi venter på dig i stuen Ryan!", udbrød Justin med et olmt blik og gik ud af mit værelse igen. Jeg så på Ryan med et smil.

"Jeg skal bare være hjemme... Tag nu ud og mor dig med de andre...", tilskyndede jeg ham. Ryan så langtfra tilfreds ud med mit svar.

"Jamen, jeg vil virkelig gerne have dig med - Kom nu? Please?", spurgte han.

Jeg bed mig i underlæben og tænkte forvirret. Ryan kyssede dejligt og han var vildt charmerende og sød, men alligevel var det ikke Ryan jeg havde i mine tanker, men en helt anden: Justin!

Skulle jeg virkelig tage med?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...