The maid - So much untold!

Anjelica Varja på 19 år, er udlært stuepige efter sin mor Maliin Varja 42 år. De er begge flyttet fra Rusland, da Anjelica blot var 7 år gammel. Hendes mor Marliin, har arbejdet sig op ad rangstigen som stuepige og rengøringshjælp for mange trofaste arbejdsgivere blandt den rigere del af befolkningen i Los Angeles. Hverken Anjelica eller hendes mor er af den velhavende del, men Maliin, har dog fået arrangeret sig sit eget lille firma, sammen med sin datter Anjelica og to andre ansatte. Sammen står de fire stuepiger stærkt med deres arbejde og Anjelica arbejder sig op mod den sum penge det kræver, så hun forhåbentligt snart kan komme på sin drømmeuddannelse og skole. Anjelica har virkelig ben i næsen og kan svare for sig. Hun er bestemt ikke bange for at vise hvem hun er og at hun er en man bør respektere. Anjelica bliver en dag sendt ud på en ny adresse, hvor der er tilkaldt efter hjælp fra ingen ringere end verdensstjernen, Justin Bieber...

290Likes
428Kommentarer
302753Visninger
AA

25. "Pay some attention, please?"


Justins synsvinkel:

I kirken et sted i bymidten af LA, søndag d. 14 december, 2014, kl 11:52

For en gang skyld var det rart at kunne få flyttet tankerne lidt. Jeg havde sagtens kunne mærke, at jeg havde manglet at få det åndelige ind i mit liv, efter al det lort jeg havde lavet i mit liv. Altså jeg havde altid været troende kristen, men jeg havde bare ikke været i kirken længe, og måske var det lidt det, der skulle til i mit liv, så jeg kunne fokusere bedre.

Nok var jeg ikke forelsket i Hailey, men hun var en fantastisk veninde at have, og jeg var hende virkelig taknemmelig for, at hun havde slæbt mig med i kirken. Humøret var blevet så meget bedre, og det havde hjulpet, at snakke med min mor i morges.

Det havde været usigeligt hårdt, at få ordene over tungen og ligefrem fortælle min mor om alt det rod jeg havde lavet. Jeg havde fortalt hende, at jeg desværre havde været gået i seng med Hailey, men at det langtfra havde været meningen, og så indrømmet, at jeg faktisk var forelsket i Anjelica. Det havde selvfølgelig overrasket hende lidt, at jeg havde bekendtgjort det over for hende, men hun indrømmede i telefonen, at hun faktisk havde mærket spændingerne mellem Anjelica og jeg op til flere gange, men hun havde bare ikke villet sige noget om det til mig, eftersom hun selv ville give mig plads til at vokse med opgaven og lade mig selv styre mit eget kærlighedsliv, og hvad hun også havde nævnt; "Justin, nok har du en svaghed for smukke piger, men når der kommer brunetter i dit farvand, så er du ekstra på!" Det kunne jeg sådan set også give hende ret i.

Min mor ønskede dog, at jeg tog mig ordenligt sammen og snakkede ordentligt ud med Hailey, for jeg vidste jo godt, at det langtfra havde været fair fra min side af, at jeg nok gav Hailey falske forhåbninger. Men hvor pokker skulle jeg starte henne? - Og hvad med Anjelica? Skulle jeg til at give hende en masse luft og tid til at tænke over tingene, eller skulle jeg selv tage mig sammen til at snakke med hende, når jeg engang kom hjem igen?

Jeg sukkede over de ustyrlige tanker og rejste mig fra stolen, eftersom der var sang igen. Jeg så til venstre for mig, hvor Hailey stod og klappede glædeligt, mens hun lettere dansende stod og sang højlydt med på lovsangen. Hele den store kirke var med, og selv om jeg ikke kunne slippe mine flyvske tanker lidt, så kunne jeg trods alt følge med i lovsangen. Jeg elskede jo ligesom at synge og ved at lukke øjnene, faldt jeg endelig 100% med i lovsangen, som jeg levede mig helt ind i.

Følelsen af Helligånden, der gennemtrængte min forvirrede og fortabte sjæl, gav mig pludseligt en masse glæde og mod på livet og alle sorger og problemer i mit liv, forsvandt for en stund. Jeg følte at Gud hørte mig og nu kunne jeg kun finde mere mod i mit liv, til at se fremad og ikke tilbage...

~

I Starbucks café et sted i byen, søndag d. 14 december, 2014, kl 12:49

Jeg stilte de to lækre macchiatos på bordet til Hailey og jeg, og jeg satte mig ned. Sean og Kenny sad et par borde væk fra os i caféen, eftersom jeg havde bedt om lidt alenetid med Hailey. Jeg havde brug for at tale ud med hende, og efter et par timer i kirken, så havde det givet mig modet til at mande mig ordenligt op, til at åbne op for mig selv.

Haley smilte på sin søde og kærlige måde til mig, da jeg satte mig ned over for hende ved det lille runde cafébord i stål. Hun greb fat i sit lave glas macchiato, som hun forsigtigt holdte om med fingerspidserne og pustede blidt til toppen af det, der var dekoreret med en lækker pisket skum og et fint chokolademønster, der forestillede en fin lotusblomst. Mit mønster var af en fin panda. ja, utroligt, hvad de kunne finde på af kunstneriske evner på alt hvad der hed varm chokolade og forskellige kaffedrinks.

Jeg greb selv fat i den lille hank på glasset og pustede let til min egen macchiato, inden jeg nippede en lille tår af den, for derefter at sætte den ned på underkoppen i glas. Jeg flyttede det lille mørke dessertchokolade væk fra underkoppen, for at varmen fra koppen ikke skulle smelte det. Jeg gned mine håndflader på mine bukseben under det lille cafébord. Ja, jeg sad seriøst og blev nervøs og fik klamme hænder af det. 

Jeg havde jo fundet mere af modet frem til at forklare hende tingene som de var, men nu sad vi endelig ned, og nu skulle ordene over mine læber, og ja... Det var sgu ikke så let og ligetil, men Hailey fortjente at få det af vide. Jeg ville nok bare undlade, at blande Anjelica ind i samtalen lige nu. For selv om Hailey var en fantastisk veninde, så kunne jeg ikke få mig selv til at fortælle Hailey, at jeg havde noget kørende med Anjelica - eller, det vidste jeg jo sådan set ikke om jeg havde længere, for hun ville jo ikke snakke med mig i øjeblikket.

Hailey satte sin macchiato ned på underkoppen og greb ud efter sit eget lille dessertchokolade på sin underkop og smilte med en nysgerrighed hen på mig, mens hun i blinde fumlede med at åbne sin dessertchokolade.

"Hvad ville du tale med mig om?", spurgte hun på en charmerende og sukkersød facon, hvorefter hun stak sit chokolade mellem hendes tænder i et flirtende smil. Jeg smilte undskyldende og nikkede svagt. Det gav mig seriøst en knude i maven over at se, hvor forelsket Hailey betragtede mig. Jeg sukkede svagt og tog en dyb indånding.

"Jo...", begyndte jeg lavt og rettede mig lidt i stolen og lænede albuerne på bordpladen lige bag hvor min macchiato stod placeret. Hailey fnes lidt. Det gjorde ondt i mig selv, at jeg skulle til at forklare hende noget, som med garanti ikke ville glæde hende det mindste.

"Jo, det der skete mellem os i aftes og nat, ikke?", begyndte jeg lavt og pustede hårdt ud. Hailey nikkede og fnes og til min dårlige samvittighed, lagde hun sin højre hånd oven på min venstre underarm og smilte kærligt til mig.

"Ja?", spurgte hun forventningsfuldt. Jeg grinte lettere akavet og følte mig virkelig ikke tilpas med at skulle sige dette her til hende.

"Ja eh altså... Det var en fejl fra min side af... Det var slet ikke meningen, at det skulle ske...", forklarede jeg lavt og så mig flygtigt fra side til side, bare for at være sikker på, at der ikke var for nysgerrige folk, der sad og lyttede med, for ja, det var sgu ulempen ved at være alt for kendt - det var de færreste, der forstod, at selvom man var så kendt som jeg, så forlangte man alligevel en del privatliv, men ja, det var bare ikke alle der forstod det i sidste ende.

Hailey, så med et løftet øjenbryn hen på mig og rystede let på hovedet.

"Altså, jeg forstår ikke helt hvad du mener Justin?", spurgte hun med et lettere utrykt blik på mig. Jeg nikkede og så ned på min macchiato og fugtede mine læber, der bare føltes så frygteligt tørre lige nu. Alright, jeg måtte bare skære det ud i pap så! Jeg så op på hende med et undskyldende lille smil til hende.

"Hailey... Du og jeg? Det vil aldrig gå... Jeg elsker dig som en veninde, men der kan ikke blive til mere mellem os... Jeg er ikke forelsket i dig, som du er i mig...", forklarede jeg meget lavt, men så hun lige kunne høre det, for ja, jeg gad virkelig ikke have at omverdenen skulle lytte med til vores ret så intime samtale. Hailey så med et såret blik på mig.

"Jamen, hvad med det i aftes?", spurgte hun med blanke øjne. ja, det var tydeligt, at hun var ret såret nu. Jeg fugtede mine læber let med tungespidsen uden at smile og nikkede svagt.

"Jeg ved det... Men... Det var altså en dum fejltagelse fra min side af... Jeg ved som sagt ikke hvad der gik ad mig? - Ja, jeg forstår godt, hvis du hader mig lige nu...", svarede jeg lavt. Hailey begyndte at snøfte stille og flere tårer banede sig ned ad hendes kinder.

"Hader er ikke ordet...", græd hun og hun rejste sig pludseligt fra bordet, hvor jeg så forfærdet op på hende, mens hun tog sin hvide korte jakke på og sin lille skuldertaske over skulderen.

"H..hvor skal du hen?", spurgte jeg forknyt. Hun så med væmmelse ned på mig, selv om tårerne rendte stille ned ad hendes kinder.

"Hjem, og tænke over nogle ting - tak for ingenting Justin...", svarede hun hvislende og spidst og hun forlod mig og sin macchiato, som hun dårligt havde drukket af.

Jeg følte flere randomme menneskers nysgerrige blikke på mig, men jeg gad ikke tænke over det lige nu...

~


Anjelicas synsvinkel:

Justin Biebers hjem, søndag d. 14 december, 2014, kl 13:24

"Søde lille Anji, du kan ikke bare give op nu..."

Jeg sukkede tungt og bed mig let i min tommelfinger, mens jeg havde mine ben op under mig her i min lille sofa på mit værelse.

"Men mama, jeg føler mig splittet her - jeg kan ikke være i samme rum med ham længere. Det piner mig for hvert sekund...", svarede jeg så principfast jeg kunne, og kæmpede med at holde gråden i mig, men det var ikke let. Jeg havde virkelig bare ikke lyst til at indrømme over for min egen mama, at grunden til jeg ikke kunne holde ud at være her, slet ikke var fordi Justin hundsede rundt med mig, men fordi det faktisk var pga alt det lort, der var foregået mellem Justin og jeg.

Jeg trængte til at komme væk fra det hele!

"Lille Anji... Giv det nu tid, ikke? Du tjener jo fantastisk hos mr Bieber - Du får næppe en lignende chance igen - Udnyt det!"

Jeg sukkede hårdt over hendes svar og tog mig til håret og opdagede nu i næste sekund Justins sorte landrover, komme kørende ind ad indkørslen, hvorefter bilen standsede og først steg Kenny ud, og derefter dukkede Justin op ud af bilen, hvor ved Sean til sidst steg ud af bilen.

Jeg sukkede over at se Justin, der ikke ligefrem udstrålede lykke fra hans sammensunket kropssprog, da han begav sig retningen mod hoveddøren, inden han atter forsvandt fra mit udsyn. Jeg sukkede yderligere og så væk fra vinduet og ned på mit ene lår, hvor jeg kradsede lidt på en meget lille hvid plet på mine blå jeans, eftersom jeg åbenbart havde spildt lidt yoghurt tidligere, som jeg havde snuppet fra køleskabet i køkkenet, eftersom jeg ikke kom på morgenmadsdate med Ryan alligevel.

"Hold nu bare ud lille Anji, for jeg ved du kan klare den alligevel - Mr Bieber er din chef ja, men du finder med garanti ikke noget bedre betalt job - det er jeg sikker på...", kom det i en opmuntrende tone fra min mama. Jeg sukkede lettere irriteret og kradsede lettere tvært i min lille yoghurtplet.

"Jo, som model...", mumlede jeg som et skud fra hoften.

"Hvad er det dog du fabler om Anji?"

Jeg sukkede hårdt og himlede med øjnene og lod min plet på buksebenet være en plet og svang mine ben ned på gulvet.

"Ingenting mama...", sukkede jeg lavt og så nu i næste sekund hen mod min dør, hvor det faktisk kom lidt bag på mig, at Justin tillod sig, at stå i dørkarmen og stirre med skamfuldt blik hen på mig.

Jeg rejste mig fra sofaen og gik med beslutsomme skridt hen mod døren og ham, der bare stod og kiggede på mig og gav mig helt klart en masse forvirrende tanker i mig lige nu. Han bed sig på sin typiske måde i underlæben, mens han bare stirrede på mig. Om han var nervøs anlagt eller prøvede at virke forførende vidste jeg ikke. Jeg vidste bare, at han gik mig pænt meget på nerverne lige nu.

"Forklar mig nu venligst, hvad det var du mente med din udtalelse om det modelhalløj?", spurgte min mama mig yderligere i røret, mens jeg endelig stod med godt 10 cm mellemrum over for Justin, der bare stod og stirrede på mig.

"Anji... Je....", begyndte han lavt, men jeg tøvede ikke med at smække døren i hovedet på ham.

"Fuck!", hørte jeg ham udbrøde bag døren.

"Altså, hvad sker der Anji?", spurgte min mama yderligere i min telefon. Jeg sukkede hårdt og vendte mig med ryggen til døren og bumpede let op i den.

"Ikke noget mama, kan jeg ringe på et andet tidspunkt? Jeg trænger til ro...", svarede jeg lavt med et hårdt suk.

"Jo, jo... Selvfølgelig min skat - Fortsat god søndag og op med humøret skat..."

Jeg følte nogle tårer rende ned ad mine kinder, som jeg hurtigt tørrede væk med min venstre håndryg.

"Ja mama... Elsker dig...", svarede jeg med et lille knæk med stemmen og lagde straks på...

~

Justin Biebers hjem, søndag d. 14 december, 2014, kl 16:23

Jeg vågnede roligt og glippede mine øjne lettere fortumlet op. Min bog lå sjovt nok stadigt på maven ag mig og jeg fjernede den og smækkede den sammen og lagde den blot ved siden af min hovedpude. Jeg rejste mig på i sengen og svang mine ben ud over sengekanten.

Jeg havde åbenbart været træt, siden jeg vågnede i min seng, for jeg havde ellers lagt mig for at læse min knaldroman. Jeg strakte ud efter min iPhone på mit sengebord og tjekkede klokken og spærrede øjnene lettere op over tiden. Jeg havde helt sikkert sovet et par timer kunne jeg regne ud. Jeg sukkede hårdt og lagde min iPhone igen og gned mig let i mit højre øje med min højre håndpude.

Ja, jeg havde gudskelov fjernet al min makeup tidligere, efter al den gråd. Jeg var også trukket i mine afslappende grå joggingbukser og en småstram sart pink stroptop og blot smidt bh'en tidligere og så bare fødder. Ja, jeg havde virkelig ikke gidet at gøre det store ud af mig selv. Særligt ikke efter sådan en møgdag.

"Lorteweekend...", mumlede jeg og rejste mig fra sengen, mens jeg lige hev min hårelastik ud af mit hår, fordi det var blevet så løst og uglet efter jeg havde ligget. Jeg samlede atter mit hår igen, men til en løs og småuglet knold, og med beslutsomme skridt, begav jeg mig ud af mit værelse og vejen ned mod køkkenet, for at finde mig noget at drikke og lige for at smøre mig en hurtig sandwich med peanutbutter og marmelade, for jeg var ærlig talt blevet ret sulten igen. 

"... Og Mayweather ser stadigt ud til at stå stødt... Han har tydeligvis valgt en vis taktik, som vi ikke har set komme...", hørte jeg en typisk kommentatorstemme sige, som det lød fra et opskruet tv fra stuen af, men jeg tænkte ikke over det, og begav mig blot videre mod køkkenet for at få mig lidt i maven...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...