The maid - So much untold!

Anjelica Varja på 19 år, er udlært stuepige efter sin mor Maliin Varja 42 år. De er begge flyttet fra Rusland, da Anjelica blot var 7 år gammel. Hendes mor Marliin, har arbejdet sig op ad rangstigen som stuepige og rengøringshjælp for mange trofaste arbejdsgivere blandt den rigere del af befolkningen i Los Angeles. Hverken Anjelica eller hendes mor er af den velhavende del, men Maliin, har dog fået arrangeret sig sit eget lille firma, sammen med sin datter Anjelica og to andre ansatte. Sammen står de fire stuepiger stærkt med deres arbejde og Anjelica arbejder sig op mod den sum penge det kræver, så hun forhåbentligt snart kan komme på sin drømmeuddannelse og skole. Anjelica har virkelig ben i næsen og kan svare for sig. Hun er bestemt ikke bange for at vise hvem hun er og at hun er en man bør respektere. Anjelica bliver en dag sendt ud på en ny adresse, hvor der er tilkaldt efter hjælp fra ingen ringere end verdensstjernen, Justin Bieber...

290Likes
428Kommentarer
302791Visninger
AA

10. "Nydelig uniform!"


Anjelicas synsvinkel:

Justins hus, mandag d. 8 december 2014, kl 8.00

"Biip biip biip biip bii..."

Jeg famlede i blinde efter knappen på clockradioen, til jeg fandt den og trykkede let.

"Mmfr...", mumlede jeg træt og vendte mig fra maven og om på ryggen. Jeg åbnede træt mine øjne og blinkede lettere med øjnene for at orientere mig om hvor pokker jeg var henne?

"Mama?", mumlede jeg lettere forvirret og satte mig op i sengen og gispede svagt over at opdage, at dette værelse, langtfra mit eget. Jeg grinte svagt for mig selv og tog mig til panden over at komme i tanke om, at jeg jo faktisk boede hos Justin Bieber nu - I hvert fald i hverdagene, eftersom Pattie havde ment det var helt fair, at jeg var hjemme hos min mor i weekenderne.

Jeg pustede hårdt ud og vippede vattæppet væk fra mine ben og jeg steg ud af min enkle og dog ret smarte enmandsseng, der var okay bred. Mit værelse, var ikke som så mange nok troede et lille kammer, men faktisk én af de mindre gæsteværelser på samme sal som Justins soveværelse, men dog nede for enden af gangen, så vi ikke ligefrem forstyrrede hinanden. Mit værelse var ret fornuftigt og måske en anelse for stort, men fint nok for mit vedkommende med eget badeværelse. Dog langtfra prangende som Justins, men dog prangende i forhold til hvad jeg ellers selv var vant til der hjemme. Det var så nyt for mig, at skulle bo sådan et sted. Ja, det var som et slot af det rene glas og jeg var på en måde lidt nervøs for at bevæge mig rundt omkring.

Jeg bevægede mig hen til de mange vinduer og åbnede et af vinduerne, så der kom frisk kølig morgenluft ind. Jeg gøs en anelse, men frøs langtfra. Det fik mig i alt fald til at vågne op. Jeg stod og betragtede udsigten lidt og så pludseligt en paparazzi et godt stykke væk. Jeg pustede opgivende ud og himlede med øjnene.

"Bliver de aldrig klogere? Stå og tage billeder mod et privat hjem og så fra morgenstunden af?", mumlede jeg med et svagt fnys og bevægede mig ud mod badeværelset for at pjaske lidt vand i ansigtet. Jeg redte der efter mit hår og satte det op i en fiks hestehale og tog mit hvide hårbånd på. Pattie havde sørget for en ny uniform til mig, der var sort og hvid. Nok en del mere enkel end min lyserøde uniform, som ellers stod for Varja Cleaning. Jeg tog en anelse mascara på som det eneste makeup, blot så jeg så en anelse mere frisk ud. Derefter smed jeg mine hvide trusser og min hvide sovetop til vask i min vasketøjskurv på badeværelset.

Jeg havde været i bad i aftes, så badet kunne sagtens vente på sig. Men jeg følte det bare bedst med et bad om aften, eftersom det passede sig bedst til mit job, som stuepige. Jeg kunne da sagtens gå i bad om morgenen, men det var mest kun, når jeg skulle noget særligt for dagen. Jeg trippede ind i værelset og gik hen til det lille walk inn closet og fandt et par behagelige hvide bomuldshipsters, som jeg tog på og der efter en hvide blonde-bh. Jeg fandt en ny pakke nylonstrømper i beige farve og tog forsigtigt på.

Jeg tog derefter min nye sorte uniform på. En knælang halvstram kjole, der var dejlig elastisk, så intet strammede. Den var faktisk mere behagelig at have på end min gamle uniform. Den var smart og chick og kunne sagtens bruges til en pæn bytur, men det skulle den ikke. Det eneste der udskilte den fra festlige kjoler, var det hvide forklæde til. Jeg bandt forklædet på lænden og der efter åbnede jeg den ene skoæske af tre skoæsker, som Pattie også havde sørget for mig. Jeg smilte stort, da jeg betragtede de søde og behagelige sorte ballerinaer. Jeg tog dem på og betragtede mig i det lange spejl, der var på væggen. Jeg så ret stuepigeagtig ud som hver gang, men det var en lækker følelse, at være i noget helt nyt tøj.

Jeg gik derefter ind i værelset igen og hen til sengebordet, hvor jeg greb ud efter min medaljon med min nana i, som jeg tog om halsen. Jeg nøjedes med at kysse på den lukkede medaljon.

"Godmorgen nana - endnu en ny dag venter...", sagde jeg lavt med et smil og redte flygtigt min seng, for der efter at gå ud af mit værelse. Jeg gik ned langs gangen, til jeg kom op mod enden med den lange balkon til alrummet var. Jeg så flygtigt til Justins dør og åbnede forsigtigt døren på klem for at se om han lå og sov.

"Du behøver ikke at liste sådan rundt - Jeg er vågen...", kom det med en træt stemme ovre fra ham, hvor jeg så han lå i sin seng. Jeg nikkede med et svagt smil.

"Undskyld - Det var ikke min mening at vække dig...", svarede jeg spagt og skulle til at lukke døren til igen.

"Jeg har slet ikke sovet i nat!"

Hans stemme fik mig til at åbne døren igen og se hen mod ham med undren. Han smilte med svagt mørke rander under øjnene.

"Kommer du ikke ind og snakker lidt?", spurgte han med et svagt smil. Jeg grinte svagt.

"Skal jeg ikke hente din morgenmad til dig?", svarede jeg med et spørgsmål. Han satte sig op, så hans lagen over ham pludseligt afslørede en tatoverede gudekrop. Jeg bed mig i underlæben, bare for at styre mine flyvske tanker.

"Den kan sagtens vente lidt endnu, den er jo kun lidt over halv ni... Kommer du ikke her hen, så vi kan snakke lidt?", spurgte han yderligere med et lille smil. Jeg lukkede døren efter mig og gik langsomt hen mod ham. Jeg følte hans øjne var som klistret på mig og jeg kunne ikke gøre op med mig selv, om jeg følte det rart eller om det ligefrem var ubehageligt? Jeg vidste bare at mit hjerte og min mave gjorde oprør. Måske min mave bare var sulten? Jeg satte mig hen på én af de hvide chaiselonger  og foldede mine hænder i skødet. Han grinte svagt, mens han rystede lettere på hovedet. Han fugtede sine læber.

"Jeg bider altså ikke... Jeg vil bare gerne lære dig lidt bedre at kende, da jeg ikke synes det ligefrem er fair, at du bare er en stuepige, der arbejder for mig...", forklarede han lavt med et charmerende smil. Jeg nikkede med et lille grin.

"Du har vidst ret!", svarede jeg med et lille fnis og satte mig mere afslappende til rette i chaiselongen. Han nikkede med et lille smørret smil.

"Se, det var bedre! - Kompliment til min mor!", svarede han med et bestemt smil. Jeg så med et undrende lille grin på ham.

"Hvad mener du med din mor?", spurgte jeg undrende. Justin smilte skævt.

"Din nye uniform - Den klæder dig meget! Du ser sød ud!", svarede han med et blink med øjet. Jeg gispede svagt overrasket og grinte nervøst.

"Virkelig?", svarede jeg forlegent. Ja, jeg var virkelig forlegen, for jeg følte varmen brede sig i kinderne på mig, så jeg med garanti lignede en tomat i hovedet. Ikke nogen sjov følelse. Justin grinte svagt.

"Du skal da ikke rødme - Jeg siger blot min ærlige mening!", grinte han smørret. Jeg nikkede med et anstrengt smil.

"Tak, det ved jeg...", smilte jeg med svag lyd på.

Pludseligt fjernede han sit lagen fra sin krop og jeg sank en klump over at skulle se ham i røde Calvin Kleins. Han rejste sig fra sengen med et skævt smil.

"Undskyld mig et øjeblikket - Be right back, og nu ikke smutte! Vi er ikke færdige med at snakke!", grinte han smørret, mens han pegede mod mig. Jeg rystede kraftigt på hovedet.

"Nej nej, jeg skal nok blive siddende...", svarede jeg svagt nervøs og betragtede ham med et skævt smil gå ud på sit badeværelse, hvor efter han lukkede døren efter sig. Jeg sukkede svagt og sad og betragtede lidt hans store soveværelse og flyttede blikket mod udsigten, hvor efter jeg blev lettere forskrækket, ved at døren til soveværelset pludseligt gik op. Jeg opdagede Pattie stirre undrende på mig og jeg rejste mig hurtigt.

"Hvad laver du på min søns værelse?", spurgte hun med et undrende blik med et svagt smil efter. Jeg skyndte mig hurtigt hen til hende og nikkede.

"Undskyld, jeg skulle blot høre ham om hvad han ønskede til morgenmad...", løj jeg. Det var dog kun en lille uskadelig hvid løgn. Pattie nikkede med et smil og så væk fra mig og ind mod værelset.

"Hvor er han henne?", spurgte hun undrende. Jeg smilte svagt.

"På badeværelset - undskyld mig, jeg vil gå ned og anrette morgenmaden til ham...", svarede jeg undskyldende. Pattie nikkede med et smil.

"Du må godt sørge for til to, da jeg har nogle ting at snakke med ham om...", svarede hun med et lille smil. Jeg nikkede og forlod Pattie, Justin og hans soveværelse. Jeg følte at mit hjerte sad i halsen over at Pattie pludseligt bare var dukket op. Hvorfor følte jeg det øjeblik så forkert?

"Måske fordi, det var forkert Anji?!", tænkte jeg græmmende over at det var stik mod min mamas principper, at blande fornøjelse med arbejdet.

Jeg begav mig ned ad trappen og direkte mod køkkenet og fandt skemaet på hvad Justin foretrak og jeg begyndte at anrette det på en stor serveringsbakke. Der var øjensynligt en madelevator i køkkenet, så det gjorde det helt klart mere sikkert at skulle balancere med bakken, når jeg ikke også skulle gå med den op ad trappen også. Det var klart en fordel.

"Godmorgen..."

Hans stemme fik mig til at smile med ryggen til, mens jeg satte kaffe over. Jeg vendte mig omkring og så Ryan sidde ved bordet i køkkenet med et smil. Han havde tydeligvis stået tidligt op, for han var allerede i tøjet og så ret velsoigneret ud. Jeg nikkede med et smil.

"God morgen...", svarede jeg lavt.

"Du har fået ny uniform, kan jeg se?", spurgte han med et smil. Jeg nikkede med et smil og så flygtigt ned ad mig selv.

"Ja, den er fin ikke?", svarede jeg med et spørgsmål. Ryan nikkede med et charmerende smil.

"Sort klæder dig og det skal altså menes på en god måde - selv om jeg ikke er i tvivl om, at du med garanti vil se godt ud i flere forskellige farver.", forklarede han med et lille grin. Jeg kunne ikke lade være med at grine selv.

"Jamen mange tak Ryan!", fniste jeg. Han nikkede med et smil.

"Du kan bare tage dig lidt kaffe, hvis du skal have noget? - Jeg går lige op med morgenmaden til Pattie og Justin...", forklarede jeg lavt. Ryan nikkede med et smil.

"Har du fået morgenmad selv?", spurgte han med et skævt smil. Jeg smilte og rystede på hovedet.

"Nej, ikke endnu.", svarede jeg med et forlegent smil. Ryan nikkede med et skævt smil.

"Så dækker jeg op til et morgenbord til os to, til du kommer ned - aftale?", spurgte han med et blink med øjet. Jeg fniste og nikkede.

"Det er en aftale!", smilte jeg og gik hen til køkkenelevatoren og stilte en lille kande kaffe på bakken blandt alt det andet morgenmad til Pattie og Justin. Der efter begav mig ud af køkkenet og småløb op ad trapperne. Det var faktisk nogle dejlig behagelige ballerinaer, som jeg havde fået mig....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...