The maid - So much untold!

Anjelica Varja på 19 år, er udlært stuepige efter sin mor Maliin Varja 42 år. De er begge flyttet fra Rusland, da Anjelica blot var 7 år gammel. Hendes mor Marliin, har arbejdet sig op ad rangstigen som stuepige og rengøringshjælp for mange trofaste arbejdsgivere blandt den rigere del af befolkningen i Los Angeles. Hverken Anjelica eller hendes mor er af den velhavende del, men Maliin, har dog fået arrangeret sig sit eget lille firma, sammen med sin datter Anjelica og to andre ansatte. Sammen står de fire stuepiger stærkt med deres arbejde og Anjelica arbejder sig op mod den sum penge det kræver, så hun forhåbentligt snart kan komme på sin drømmeuddannelse og skole. Anjelica har virkelig ben i næsen og kan svare for sig. Hun er bestemt ikke bange for at vise hvem hun er og at hun er en man bør respektere. Anjelica bliver en dag sendt ud på en ny adresse, hvor der er tilkaldt efter hjælp fra ingen ringere end verdensstjernen, Justin Bieber...

290Likes
428Kommentarer
302533Visninger
AA

19. Massehysteri og hede blikke...


Justins synsvinkel:

På en random parkeringsplads nær centrum Los Angeles, lørdag d. 13 december, 2014, kl 16:15

Målrettet og med blikket frem for mig, kørte jeg med Ryan siddende på passagersædet ved min side vejen ud af parkeringspladsen, men før vejen delte sig fra parkeringspladsen, standsede jeg brat op, til trods for de andre kørende bag os og paparazzi og væld af fans og randomme mennesker omkring os.

"Hvad fanden laver du Justin?!", råbte Ryan chokeret mig i hovedet, så jeg følte en anelse spyt på min højre kind fra ham, men jeg så ikke ham.

Med skuffen i gulvet, sad jeg og betragtede de to chokerede kvinder foran min bil. Anjelicas grin, mens hun havde hånden placeret for sit bryst, mens vi havde den vildeste øjenkontakt i flere sekunder, gav mig den vildeste kriller i min mave og ja, den var skøn.

"Gud, det er jo Anji?!", kom det i overrasket tone ved min side, men jeg så ikke på ham. Blot steg jeg bare ud af min Ferrari, uden så meget som at fjerne blikket fra Anjelica, og var det hendes mor, som stadigt stod som en chokeret ved hendes side?

"Undskyld Justin, men hverken jeg eller min mama så dig? Pludseligt dukkede din bil bare op fra den blinde vinkel der!", undskyldte Anjelica med et forlegent grin og pegede til venstre forbi mig. Jeg nikkede med et grin og tog hænderne op for mig.

"Anji, du skal hverken undskylde eller forklare - jeg sad vidst også lidt i min egen verden, så det et mig der undskylder!", grinte jeg og gik hen og tog hende ind i et lettere knus, hvor jeg straks kunne mærke, at jeg vidst havde forskrækket hende, eftersom hun rystede på hendes krop. Hun fnes og jeg trak mig modvilligt fra hende og flyttede slet ikke blikket fra hende. Hun grinte lidt.

"Justin, dette er min mama Maliin - Mama, dette er Justin Bieber, min chef!", præsenterede Anjelica hendes moder og mig for hinanden. Jeg nikkede med et smil til Maliin og gav hende hånden.

"Mig en ære... Du kan være stolt af din datter Maliin...", sagde jeg med et roligt smil. Maliin så lettere målløs ud med et forvirret hovedrysten. Noget sagde mig, at hun var mere end overrasket.

"Sig mig, spiller min hjerne mig et pus, men er du ikke ham den der verdensstjerne, som tissede i en gulvspand på en restaurant?", spurgte Maliin som en målløs. Jeg kunne slet ikke holde masken og brasede ud i grin.

"Haha! Ja sorry, det kan jeg vidst nok ikke løbe fra, men jeg er skam blevet klogere siden da!", grinte jeg smørret. Maliin nikkede blot stadigt som en chokeret og så fra mig og hen til sin datter.

"Jeg troede du arbejdede for miss Mallette?", fløj det ud af Maliin til sin datter. Anjelica smilte med et lille grin på og rystede svagt på hovedet.

"Mama, Pattie Mallette er Justins mama, så det er faktisk Justin, som jeg er stuepige for...", forklarede Anjelica med et lille smil. Maliin så undrende på skift mellem Anjelica og mig, hvorefter hun pludseligt så til højre for mig.

"Og hvem er så du?!", fløj det ud af Maliin, mens hun så forbi mig. Jeg så til højre for mig, hvor Ryan var dukket op med et akavet smil og rakte Maliin hånden.

"Jeg er Ryan Butler! Jeg dater deres datter!", fløj det ud af Ryan og jeg stod desværre med skuffen til jorden. 

Det . sagde . han . bare . ikke?!

Jeg lod mærke til først Maliins reaktion, som så målløs på Ryan. Anjelica så væk fra det hele og tog sig opgivende til panden, mens hun så op mod himlen i sekunder. Det var tydeligt, at Anjelica ikke havde lyst til at konfrontere yderligere, eftersom jeg vidste at hun følte noget for både Ryan og jeg. Jeg kunne i princippet vælge at blive sur, men jeg gjorde det ikke, eftersom det faktisk var Anjelica, der skulle melde klart ud over for Ryan og ikke jeg. Hun havde så nok ikke sagt det til Ryan endnu, kunne jeg forestille mig? Jeg måtte klart væbne mig med tålmodighed.

"Justiiiiin!", hørte jeg pludseligt nogle hvinende piger fra siden af. Jeg så lettere forvirret til den anden side, hvor jeg opdagede en masse piger, paparazzis og andre mennesker, der kom vrimlende herhen.

"Justin, jeg synes ærlig talt at du skulle sætte dig ind i din bil, NU!", hørte jeg Moshe råbe efter mig, hvorved jeg så mig bagover og opdagede ham og Kenny komme løbende hen mod mig, Ryan og de andre. Det hele gik så forvirrende hurtigt og jeg kunne dårligt følge med. Jeg vendte atter min opmærksomhed mod Anjelica og hendes mor, der blot så chokeret forbi mig mod massemængden, der kom rendende mod os.

"Justin, burde du ikk...", fløj det ud af Anjelica, men Maliin greb fat i hende og trak væk med hende, så jeg dårligt nåede at sige farvel til Anjelica. En hånd greb fat i mig bagfra og jeg så Ryan smutte ind i min bil på den side, som jeg stod på. Sig hvorfor pokker steg han ind bag rattet på min bil?

"Justin for pokker! Du står jo og falder i staver!", hørte jeg Moshe sige lige bag mig. Jeg så mig forvirret omkring, hvor mine øjne fangede Kenny, stående og kæmpede for at holde visse folk væk fra mig, mens jeg blev svunget omkring og flere piger fik fat i blusen på mig i flygtige sekunder, inden jeg fortumlet opdagede bilsædet på den sorte range rover, som min mor sad i.

"Hvad fanden?", mumlede jeg forvirret.

"Ryan kører din Ferrari Justin - Ind med dig! Du gør mere skade end gavn her!", råbte Moshe lige bag mig, hvor ved han puffede mig ind i bilen til min mor, der modtog mig med et hårdt opgivende suk.

Larmen fra folkene forstummede lettere, da passagerdøren blev smækket i af Moshe, som nu stod udenfor bilen og råbte og skældte på folk sammen med Kenny om at få folk til at bakke tilbage og give plads for os.

"Justin hvad tænker du dog på?", røg det chokeret ud af min mor.

Jeg sukkede og så forlegent ned i skødet på mig selv. Ja, selv om jeg var en "voksen" på tyve år, så kunne min mor stadigt få mig til at skamme mig over mig selv. Lige nu var slet ingen undtagelse, for jeg vidste godt, at det var jordens dummeste træk fra min side, at jeg bare var steget ud af min bil uden vagter ved mig og at jeg i realiteten godt havde vidst, at der var stimlet masser af folk til.

"Er du ude på at skabe kaos?!"

Hendes frustration i stemmen var tydelig og meget anklagende. Jeg sukkede irriteret og så op på min mor.

"Nej mor, selvfølgelig ikke!", svarede jeg lettere frustreret. Min mor himlede med øjnene i sekunder og rystede svagt på hovedet.

"Altså, jeg begriber ikke, hvad der sommetider foregår i hovedet på dig?"

"Mor! Anjelica og hendes mor dukkede pludseligt op foran min bil, så det kom temmelig meget bag på mig! Ja! Jeg tænkte mig nok ikke lige om, men jeg blev nød til at stige ud af bilen og tjekke efter, at de ikke var kommet noget til - Er det ikke forståeligt nok?", forklarede jeg lettere frustreret til mit eget forsvar. Min mor sukkede opgivende og tog sig til panden. Hun fugtede sine læber og nikkede.

"Jo selvfølgelig skat, men du brød din egen sikkerhed - Det kunne have været gået grueligt galt?", svarede min mor med et meget meget svagt smil, inden hun så ret alvorlig ud igen. Jeg smilte ikke, men nikkede blot.

"Ja, og det gjorde det ikke, men jeg forstår...", mumlede jeg trist.

Kenny og Moshe var straks inde i bilen, hvor de febrilsk smækkede dørene i foran. Jeg fik i sekunder et bebrejdende blik fra Kenny, der sad på passagersædet foran, hvorved Moshe havde sat sig bag rattet. Kenny rystede opgivende på hovedet af mig og så væk igen.

"Lad os køre hjem!", udbrød min mor.

Jeg så væk fra hende og så ud ad det tonede sidevindue, hvor mit blik fangede en masse mennesker - Særligt paparazzis var efter mig, for at tage billeder og filme mig, selv om de nok ikke kunne se mig specielt meget. Der var enkelte fans, der også løb ved siden af bilen og bankede nogle gange på sideruden, inden Moshe fik sluppet væk fra folkemængden og vi nåede ud på fri bane fra parkeringspladsen og ud på vejen.

Jeg rettede mig lettere beslutsomt op, da jeg så Anjelica og Maliin gående længere henne ad gaden med deres enkelte indkøb i poser. Min mor så dem tydeligvis også og rettede sig selv op, mens hun flyttede blikket over på Moshe.

"Moshe, drej lige ind her til højre ved de to gående kvinder der!", overraskede min mor pludseligt.

Jeg så målløs på hende og hun sendte mig et svagt flygtigt smil, inden hun vendte blikket den anden vej og rullede vinduet ned ved hendes side. Moshe kørte langsomt op ved siden af Anjelica og Maliin, der gik i hurtigt tempo.

"Anji? - Vil du og din mor ikke køre med?", råbte min mor ud af vinduet. Moshe standsede bilen langsomt, eftersom Anjelica og Maliin kom hen til bilen, hvor min mor sad. Anjelica smilte lettere forlegent, først til min mor og så i sekunder hen på mig.

"Det er virkelig sødt tænkt af dig Pattie, men min mama og jeg er kørende i én vores fimavogne, som holder ca halvtreds meter herfra, så vi klarer den Pattie.", forklarede Anjelica. Jeg sukkede svagt over det, da jeg slet ikke ville have haft noget imod, at hun var kommet med i bilen. Jeg kunne se Maliin vende sig mod Anjelica.

"Anji, du kan da bare køre med dem nu, jeg skal nok klare resten al...."

"Mama nej! Vi skulle nyde dagen sammen frem til i morgen! Det aftalte vi jo?!", afbrød Anjelica sin mor. Jeg bed mig svagt i underlæben over deres samtale uden for bilen.

"Søde Anji, smut nu bare med dem og nyd fridagene hjemme hos dem. Jeg skal alligevel til festaften hos Ramones og Juan vil være til stede også. Jeg tvivler på, at du vil Juan? Jeg har jo set hvordan han ser på dig - Han er jo tydeligvis meget gla...."

"Mama! Bland nu ikke Juan ind i det her!"

"Jamen Anji, hvad venter du så på? Smut dog hjem sammen med miss Mallette og mr Bieber!"

"Mama altså?!"

"Kør nu med dem, min skat!"

"Alright mama - Du er bare for meget! Er du godt klar over det?", grinte Anjelica. Jeg kunne ikke lade være med at smile over udfaldet.

De gav hinanden farvelknus og min mor åbnede døren, hvorefter Anjelica steg ind i bilen til os og satte sig på passagersædet over for os. Min mor lukkede atter døren efter Anjelica, som jeg betragtede tage selen på. Jeg smilte lidt af det. Anjelica virkede så forsigtig i sig selv og her sad jeg selv uden sele på.

Jeg mødte hendes blik i et smil, mens jeg lod mærke til hendes svage rødmen i kinderne. Hun så virkelig lækker ud med hendes afslappende og smarte tøj, der bestod af en lettere nedringet grå trøje, så jeg kunne fornemme, at hun faktisk ikke havde bh på. Hendes bryster sad underligt nok vildt perfekte, ikke så det så unaturligt ud som silliconebryster, men at de havde en hvis tyngde, bare ikke så meget så de hang. De var bare fyldige og lettere struttende og til min tortur, så kunne jeg se hun havde stive brystvorter under hendes trøje, så jeg blev mindre paralyseret over hendes lækre ydre. Hendes hår var løst og sad så smukt og indrammede hendes kønne og smalle ansigt. Flyttede jeg blikket ned, så havde hun flotte ben i hendes mørkeblå skinny jeans og bare fødder i hendes højhælede sandaler i kork med mørkebrune remme. Den pige var jo indbegrebet af perfektion og mindede så meget om en supermodel med det ydre. Tøjet hun havde på indikerede slet ikke stuepige, men Justin Biebers pige!

Jeg sukkede over den lækre tanke, hvorved jeg sukkede tungt uden at flytte blikket fra hende. Hun opdagede mit blik på hende og fnes.

"Hvorfor kigger du sådan Justin?", fnes hun. Jeg røg lettere ud af min fascination over hende og grinte lettere akavet.

"Nåh, ikke noget!", grinte jeg undskyldende, uden at flytte blikket fra Anjelica.

"Justin, hvad foregår her?", brød min mors stemme ind fra min højre side. Jeg rystede lettere forvirret på hovedet og så hen på min mor.

"Undskyld hvad?", spurgte jeg min mor lettere nervøst, mens jeg bed mig let i underlæben. Min mor så på mig med et løftet øjenbryn på mig, mens hun smilte uforstående.

"Hvad foregår der mellem Anji og dig?", spurgte min mor yderligere. Jeg følte mit hjerte slå voldsomt i brystet på mig og jeg rystede på hovedet og så hurtigt væk igen fra min mor.

"Ingenting mor...", mumlede jeg lavt og så ned i skødet på mig selv.

"Nåh?!", kom det i en undrende tone ovre fra min mor, uden jeg så på hende.

Vi var alle stille i flere minutter, mens vi kørte, og jeg så langsomt op og mod min mor, der sad optaget i sin iPad. Jeg flyttede langsomt blikket hen på Anjelica, der sad og så ud af vinduet, hvor hun tydeligvis flyttede blikket hele tiden, for at fokusere på de forbipasserende steder og mennesker vi kørte forbi. Jeg havde virkelig svært ved at se væk fra hende.

"For pokker du drager mig smukke...", tænkte jeg frustreret i mit hoved.

"SÅ KIG DOG PÅ MIG?!", skreg jeg i mine tanker.

Lidt magisk måtte det da have været, for lidt efter, vendte Anjelica blikket frem for sig og opdagede åbenbart mit blik på hende. Hendes læber trak sig op i et smil og hendes øjne med. Jeg smilte og blinkede med øjet, så hun fnes forlegent og så væk igen fra mig. Jeg følte mig vældig godt tilpas lige nu. Hvis ikke min mor havde været med i bilen, så var jeg nok sprunget på Anjelica....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...