The maid - So much untold!

Anjelica Varja på 19 år, er udlært stuepige efter sin mor Maliin Varja 42 år. De er begge flyttet fra Rusland, da Anjelica blot var 7 år gammel. Hendes mor Marliin, har arbejdet sig op ad rangstigen som stuepige og rengøringshjælp for mange trofaste arbejdsgivere blandt den rigere del af befolkningen i Los Angeles. Hverken Anjelica eller hendes mor er af den velhavende del, men Maliin, har dog fået arrangeret sig sit eget lille firma, sammen med sin datter Anjelica og to andre ansatte. Sammen står de fire stuepiger stærkt med deres arbejde og Anjelica arbejder sig op mod den sum penge det kræver, så hun forhåbentligt snart kan komme på sin drømmeuddannelse og skole. Anjelica har virkelig ben i næsen og kan svare for sig. Hun er bestemt ikke bange for at vise hvem hun er og at hun er en man bør respektere. Anjelica bliver en dag sendt ud på en ny adresse, hvor der er tilkaldt efter hjælp fra ingen ringere end verdensstjernen, Justin Bieber...

290Likes
428Kommentarer
302888Visninger
AA

8. Lunefuld...


Anjelicas synsvinkel:

Lige uden for Justins hus, søndag d. 7 december 2014, kl. 06.55

Det var måske en lidt sjov dag, at skulle starte på en søndag, særligt fordi jeg forlangte mine weekender, hvor jeg kunne have fri, men Pattie måtte vel have en idé med, hvorfor jeg netop skulle dukke op lige i dag på en søndag og så tidligt, men det fandt jeg vidst nok snart ud af.

Jeg parkerede firmabilen det selvsamme sted som i går. Det var lidt rart, at jeg ikke skulle tænke på at min mama, Bianca eller Vera skulle bruge den, da de andre ellers havde fri og det burde jeg i realiteten også have. Der var ret stille her og jeg forstod det også til fulde. Alle sov jo ligesom, mens jeg måtte bide lidt i det sure æble over, at Pattie havde ladet mig slæbe mig på arbejde på en højhellig søndag, hvor jeg i realiteten have burde ligge i min seng lige nu. End ikke Sean, som havde stået vagt herude i går, var at se endnu.

Jeg sukkede og steg ud af bilen og smækkede forsigtigt bildøren i, for man kunne som sagt ikke vide om mr "Fallerede stjerne" stadig lå og fik sin søde Tornerosesøvn? - Hvor det i hele taget ragede mig! Jeg skulle arbejde for ham og det var bare det. Jeg var ikke blevet ansat hos ham for at være eller blive venner med ham. Det var til trods for at Pattie havde budt mig velkommen i deres umage "kærnefamilie". Jeg sukkede og begav mig i rolige men bestemte skridt mod hoveddøren. Jeg så flygtigt på min iPhone for at se hvad klokken var og den var nu præcist 7.00. Hvor herre bevares for et ukristeligt tidspunkt. Jeg stod foran døren og gabte kæberne af led og i samme sekund åbnede Pattie døren for mig med et lille fnis.

"Jamen, godmorgen til dig min pige...", sagde hun lavt. Jeg grinte lavt og nikkede.

"Godmorgen Pattie...", svarede jeg og gav hende kindkys. Hun lukkede døren efter os.

"Bare gå roligt ud til terrassen, der har jeg dækket lidt morgenbord og så kan vi snakke om dine opgaver...", forklarede hun lavt. Jeg nikkede med et smil.

"Mor?!"

Jeg sukkede svagt over at høre Justins stemme kalde et sted fra huset af. Pattie smilte svagt.

"Gå du bare ud på terrassen, så kommer jeg om lidt - Det virker til, at Justin lige skal snakke med mig...", forklarede Pattie med et undskyldende smil. Jeg nikkede og fulgte hende med øjnene og betragtede hende gå op ad ståltrappen til ovenpå, hvor efter hun forsvandt ud af syne. Jeg fjernede blikket fra trappen og dukkede og begav mig videre ud på terrassen, hvor mit smil pludseligt blev bredere ved synet af Ryan, der svømmede i poolen. Det virkede dog ikke til, at han havde set mig, så jeg lod som om jeg ikke lod mig bemærke af ham. Med et drilsk bid i min underlæbe gik jeg direkte over til havebordet og satte mig på én af stolene. Pattie havde tydeligvis dækket op med både te, kaffe, donuts og morgenboller med smør, ost og marmelade. Det så hyggeligt ud og ikke mindst indbydende ud.

Jeg havde ikke ligefrem regnet med, at den stod på morgenbord på første arbejdsdag, eller nej, det var jo faktisk anden dag, men første dag som fastansat. Jeg havde lyst til at gå til bollerne, men ville af ren høflighed vente på Pattie, så jeg nøjedes blot med at tage te i første omgang. Jeg pustede lidt til den og tog en forsigtig tår.

"Anji? Jeg har først opdaget dig nu!", hørte jeg Ryan udbryde med et lille grin. Jeg stilte koppen på bordet og vendte min opmærksomhed hen mod ham og opdagede ham i poolen med blikket hvilende på mig, mens han slappede af op ad poolkanten. Jeg grinte svagt mens jeg nikkede.

"Jeg havde skam godt lagt mærke til dig, men jeg ville bare ikke forstyrre dig...", fniste jeg. Ryan smilte med et blink med øjet.

"Velkommen til igen igen!", svarede han med et smil og vendte sig omkring og svømmede videre. Jeg grinte svagt over det og opdagede nu ud af øjenkrogen at Pattie kom ud til os. Hun havde et ark papirer med sig og en kuglepen. Det var helt sikkert retningslinjer og hvad ved jeg, som hun skulle forklare for mig? Det var i princippet også fair nok. Hun smilte og satte sig over ofr mig.

"Tag dog noget morgenmad Anji, det er det det står her for.", forklarede hun bestemt. Jeg nikkede og greb straks ud efter én af bollerne og tog min smørrekniv og smørret og begyndte at smøre smør på bollen.

"Du har din uniform på i dag?"

Hendes spørgsmål fik mig til at kigge op på hende og jeg nikkede med et smil.

"Ja, jeg regnede jo med at jeg skulle arbejde i dag?", svarede jeg med et spørgsmål. Pattie nikkede med et smil og smurte selv en bolle.

"Det er nok ikke så meget arbejde lige i dag søde. Jeg skal nok sørge for det meste i dag, eftersom det jo er søndag. Nu inviterede jeg dig hen fordi jeg mente at vi bør have det hele på plads med kontrakten, retningslinjerne og hvordan dit arbejde skal udføres... Jeg ved ikke om du er klar over, at det nok ville være nemmest, at du fik et værelse her og så ville være i stand til at kunne passe sine arbejdstider fast...", forklarede hun. Jeg så målløs på hende.

"Jeg havde ikke ligefrem regnet med, at jeg også skulle bo her?", svarede jeg målløs. Pattie smilte og hældte kaffe op til sig selv. Hun nikkede og satte kaffekanden på bordet.

"Ser du Anji, Justin bor kun til leje her og vi ved endnu ikke om han har gjort sig tanker om at flytte igen snart, men det må tiden vise - I den tid han opholder sig her, så kunne det være rart, at du blev boende her og du får selvfølgelig dit eget værelse med bad... Idéen er at du ikke behøver at skulle stå alt for tidligt op om morgenen og du vil være frit stillet til at kunne få mere ro over dig og ikke mindst rig mulighed for ordenlig søvn, når du nu ikke skal køre frem og tilbage på den lange strækning der er fra dit hjem og hertil...", forklarede hun med et smil. Jeg nikkede med et usikkert smil.

"Jamen, hvad med weekenderne? Og hvad med min mor der hjemme?", spurgte jeg undrende. Pattie smilte roligt.

"Du skal selvfølgelig have lov til at nyde weekenden hjemme hos din mor, for i weekenderne har du som sagt fri... Dine arbejdstider vil være varierende og opgaverne vil også være varierende...", forklarede hun med et smil. Jeg nikkede med et smil og tog en bid af min bolle.

"Vil det være noget du ville kunne overkomme Anji?", spurgte Pattie mig indgående med et smil. Jeg nikkede med et smil.

"Det tror jeg godt?", svarede jeg lettere usikkert. Pattie grinte svagt.

"Rolig min pige, al begyndelse kan være svær - Sådan er det for alle...", forklarede hun yderligere. Jeg nikkede med et smil og pludseligt var der et forstyrrende element, der satte sig ved siden af Pattie med et smørret smil, mens han på den mest provokerende  måde gnaskede højt i et rødt æble. Jeg prøvede mest muligt ikke at se hen på ham.

"Nu giver du hende vel en passende løn mor, ikke?", kom det med et flabet grin fra ham, så han alligevel fik min opmærksomhed.

Pattie så hen på ham.

"Justin, vi sidder altså lige og taler forretninger!", kom det bestemt fra Pattie. Justin smed bare sine ben op på bordet ved siden af morgenmaden. Synet af ham med uglet affarvet morgenhår, der stod til alle sider og kun i hvide Calvin Klein boksershorts, var ren provokation. Ja, sådan opfattede jeg det.

"Nå! - Jeg troede ligesom det var MIG der boede her og ikke dig mor!", svarede han med et træt blik på Pattie og tog en provokerende bid af sit æble, så det knasede højt. Han så hen på mig og blinkede med øjet med et flabet smil. Pisse provokerende! Jeg var virkelig tæt på at gå amok, men også kun tæt på. Jeg sukkede med et svagt fnys, mens jeg så lettere olmt hen på ham.

"Justin, vær nu sød at gå lidt! Gå op og tag dig et bad - Gør dig klar til når Hailey kommer og henter dig...", forklarede Pattie med et opgivende suk. Justin så skulende hen på mig og tog benene ned fra bordet.

"Yes maam!", svarede han lettere provokerende og tog endnu et bid af sit æble, så den knasende lyd kom endnu engang, mens han rejste sig fra stolen og forlod Pattie og jeg. Pattie så ret opgivende mod hans retning bag mig og så der efter hovedrystende på mig.

"Tag dig ikke af min søn - Han skal nogen gange markere sig så markant, at jeg kunne have lyst til at lægge ham over mine knæ og give ham en endefuld og det værste er, er at han nærmer sig de 21 år. - Lettere ubegribeligt!", sukkede hun højt og vendte papirerne mod mig. Hun lagde kuglepennen på papiret foran mig.

"Hvis du vil være sød at underskrive der Anji, så går jeg ind og kopiere kontrakten og retningslinjerne i et ekstra sæt, som du kan få...", bad hun med et svagt suk. Jeg nikkede med et smil og skrev min underskrift nederst på kontrakten og så op på hende igen.

"Det skal nok gå Pattie... Jeg er vant til at fyre kan opføre dem sådan som Justin gør, eller det der er værre! - Jeg er vant til at der bor lømler og bøller i mit kvarter, så jeg skal nok klare den og jeg er ikke bange for at svare igen - Med måde altså, så det er til at forstå...", forklarede jeg med et lille fnis. Pattie fniste selv og nikkede.

"Du er og bliver min redning Anji - For skal jeg være ærlig? - Så er der rigtigt mange rengøringshjælpere, som ikke har ville arbejde for min søn og til tider har jeg godt kunne forstå dem, for de har ikke kunne takle ham. Men jeg tvivler ikke på din kunnen. Fortsåt blot som du gør nu og lad dig ikke blive revet med af hans lunefulde tendenser...", forklarede hun med et bestemt smil og rejste sig fra stolen med kontrakten i hånden.

"Hvilke lunefulde tendenser?", spurgte jeg nysgerrigt og så op på hende. Hun grinte svagt og så lettere tænkende ud og klappede mig på skulderen.

"Det finder du tids nok ud af Anji...", smilte hun skævt og gik hen mod terrasseindgangen. Jeg undrede mig lidt og greb med et svagt suk ud efter min te og tog en tår.

"Lunefulde tendenser...", mumlede jeg lidt efter og tænkte nærmere over det, nu for eksempel ved det øjeblik før, hvor Justin bare havde afbrudt Patties og min samtale ved morgenbordet. Han havde virkelig opført sig provokerende og givet mig nogle irriterende klamme og charmerende blikke, som fik mig til at miste besindelsen i mig selv, men jeg havde sørget for at holde mig i skindet. var det det, som Pattie mente med at han til tider kunne være lunefuld?

~*~*~

Ja, det blev kort, sorry, men der skal nok komme mere snart ;) ~ Mon Anjelica kan holde sig i skindet frem over? Hvad tror i?

~ Ida

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...