The maid - So much untold!

Anjelica Varja på 19 år, er udlært stuepige efter sin mor Maliin Varja 42 år. De er begge flyttet fra Rusland, da Anjelica blot var 7 år gammel. Hendes mor Marliin, har arbejdet sig op ad rangstigen som stuepige og rengøringshjælp for mange trofaste arbejdsgivere blandt den rigere del af befolkningen i Los Angeles. Hverken Anjelica eller hendes mor er af den velhavende del, men Maliin, har dog fået arrangeret sig sit eget lille firma, sammen med sin datter Anjelica og to andre ansatte. Sammen står de fire stuepiger stærkt med deres arbejde og Anjelica arbejder sig op mod den sum penge det kræver, så hun forhåbentligt snart kan komme på sin drømmeuddannelse og skole. Anjelica har virkelig ben i næsen og kan svare for sig. Hun er bestemt ikke bange for at vise hvem hun er og at hun er en man bør respektere. Anjelica bliver en dag sendt ud på en ny adresse, hvor der er tilkaldt efter hjælp fra ingen ringere end verdensstjernen, Justin Bieber...

290Likes
428Kommentarer
302791Visninger
AA

2. "Jeg giver op!"


Anjelicas synsvinkel:

Beverly Hills, Hos fam. Valdendorrf, Hill Drive 20115, 3 december, 2014, kl. 14:32

Sveden dryppede fra panden og jeg tørrede flygtigt mit højre håndled over min fugtige pande. Mine knæ var lettere små-ømme på grund af den samme stilling, som jeg havde siddet i den sidste lille times tid. Jeg dyppede skurebørsten ned i spanden med opløste sæbespåner, inden jeg atter bøjede mig lettere forover gulvet og skurrede i gentagende cirkler hen over det lakerede parketgulv. Jeg pustede hårdt ud og var lettere irritabel over varmen.

Hvad var det lige med rige folk og deres enorme huse, der ikke måtte have det eneste støvfnug nogen steder? Alt skulle bare skinne. Jeg så mig flygtigt op og fik øje på det dyre anlæg i den enorme stue. Mama sagde altid. "Ikke røre ved noget, der ikke er dit, Anji!"

Altså, vi rørte da ved alle overflader, når vi gjorde rent, kunne det så ikke være fair nok med noget musik, nu vedkommende, der boede her, alligevel ikke var hjemme? Min lille iPod, kunne alligevel ikke præstere, at få mig til drømmeland med en fantasifuld koncert - Så hvorfor ikke høre om dette anlæg her i stuen kunne præstere mere end en skide lille iPod?

Jeg rejste mig op og følte straks blodet vende tilbage i mine i forvejen sovende ben, mens jeg forsigtigt gik hen til anlægget. Der var jo kun Vera og jeg i det enorme hus. Vera var med garanti ovenpå og ordnede badeværelser og soveværelser. Ja - FLERTAL af det hele. Det var sådan det var i de millionvillaer, som vi gjorde rent i. Jeg og Vera fulgtes tit og sommetider var jeg sammen med min mama. Vi havde bestemte huse, som vi kom jævnligt i. Dog havde jeg ikke noget fast hus endnu, som Bianca havde et par gange om ugen.

Hun var heldig, for hun tjente en bestemt god løn fra det hus hun havde fast. Jeg tørrede min våde hånd af på min uniform, som bestod af en sart pink næsten knælang og halvstram kjole med et hvidt forklæde om og et sart matchende bredt hårbånd, som holdte mit lange katanje-brune hår væk fra min pande. Mine sko, var et par hvide og behagelige tennissko, der var let bøjelige. Det var min mor og Bianca, som i fællesskab havde bestemt dem for uniformerne. Vi var alle fire ens i tøjet mere eller mindre, så vi pænt præsenterede os for "Varja Cleaning"

Ja, navnet sagde sig selv. Det var min mor der havde firmaet og så sagde det ligesom sig selv. Jeg hed Anjelica Varja og min mama Maliin Varja. Vi var tilflyttet USA, dengang jeg var 7 år gammel. Min nana døde ved et skuddrama i Minsk. Ja, jeg er ligesom russisk, så hvis andre ikke ved hvad nana betyder, så er det altså min far. Der var så kun min mamas forældre tilbage, altså mine bedsteforældre. Dem efterlod vi, eftersom vi kom fra meget fattige kår, så rejsen til Amerika var noget min mama havde sparret sammen længe og meget af opsparingen kom egentligt fra min nana også, og det havde været meningen, at det skulle gå til et bedre liv for vores lille familie, men min nana blev jo skudt, så min mama tog derfor den drastiske beslutning, at flygte til Amerika med mig og en rygsæk som det eneste. Vi endte derved nær Mexico og vi fik heldigvis asyl efter blot fem måneder. Ja, min mama blev ved med at påstå over for mig, at vi var utrolig heldige med at få asyl og for godt og vel seks år siden fik vi langt om længe amerikansk statsborgerskab, så vi kunne nu ikke blive smidt til til Rusland igen.  Well, jeg tog hurtigt USA til mig og efter et par år i Mexico, flyttede vi til Los Angeles, eftersom min mama havde fået af vide, at det var i LA, at drømme blev til.

Det kunne så diskuteres om det ligefrem var en drøm at blive stuepige for de rige? Altså lønnen var da fin, men hold da op, hvor var det til tider hårdt og fysisk udmattende. Jeg ville hellere gå i skole, men der havde endnu ikke været til det endnu, eftersom alle penge i løbende situation var gået til min mors rengøringsfirma, firmabiler - Ja, vi havde to, men det var varevogne, som lige kunne køre, men selvfølgelig bedre end ingenting. Andre penge gik til husleje, kostbeholdning og resten til opsparingen. Min mama sparede op til sig selv, af hvad hun ville og jeg havde min egen opsparing til jeg en skønne dag kunne tage mig en uddannelse på en respektabel skole.

Jeg tændte for powerknappen på det fede anlæg, hvor der i forvejen sad andre cd'er i. Der sad én med Ariana Grande i, så jeg trykkede frem til sangen Problem og begyndte at danse med mine egne moves. Ja, der var intet nyt i, at jeg elskede at ryste røv - særligt på jobbet. Se det som en god ting, jeg gjorde det netop for at holde mig i form og som et godt alternativ for alle de trivielle arbejdsstillinger, som jeg havde.

 

 

 

 

Jeg greb moppen, der stod op ad endevæggen og begyndte at danse rundt og brugte moppestangen som mikrofon og sang med, mens jeg dansede rundt i stuen, hvor der vel og sagt IKKE var vådt gulv. Jeg kunne ikke dy mig for at danse hen og skrue mere op for volumen, så det begyndte at lyde som en fest her i Beverly Hills. I min egen verden af musik, dans og sang og med forestillingen om mig selv som skønne Ariana Grande, opdagede jeg ikke Vera, der pludseligt kom småløbende ned til mig i den kolossale stue.

"Anjelica! - Hvad i alverden er det du foretager dig?!", fløj det højt ud af Vera, hvorefter hun til min ærgrelse gik hen og slukkede for den skønne musik. Jeg standsede op midt på gulvet og sukkede hårdt.

"Du er en lyseslukker Vera!", kom det små-irritabelt fra mig og jeg gik hen og stilte moppen op ad væggen igen.

"¡Dios mío! Din madre har sagt så mange gange før, at hverken du eller os andre må røre noget!", røg det med spansk accent ud af Vera. Ja, Vera og Bianca var begge af spansk blod i årerne og de kom selv fra Mexico, men de havde boet næsten altid i Los Angeles. Dog elskede særligt Vera at udtrykke sig med spansk accent, eftersom hun nærmest kun tilbragte tid med sin familie og andre venner i vores nabolag med spansk blod i deres årer. Min mama og jeg var kun nogle af de få i nabolaget som var russere. Alligevel, følte vi os godt tilpas blandt de andre. Vi havde ofte de vildeste fester med dans og  kulørte drinks i lange baner. Jeg havde også et par beundrere vidste jeg, men jeg undlod at få mig en kæreste, eftersom jeg ikke følte at jeg havde plads til en kæreste i mit travle liv. 

Jeg så bare træt på Vera, der faktisk var en rimelig flot kvinde på 34 år. Ja, jeg var den yngste i firmaet og det var kun fordi jeg var min mamas datter, at jeg fik lov til at være med i firmaet. Det var min egen mama, der havde oplært mig og selv om jeg stadig var meget ny på mange områder, så havde rengøringen steget mig til hovedet og jeg kunne helt seriøst gøre det med lukkede øjne, hvis det skulle være?

"Min mama hører det jo alligevel ikke? Hun er i Bradfords hus, som ligger godt og vel 7 km herfra Valdendorrfs hus her!", svarede jeg med et flabet smil med hænderne placeret i hofterne på mig selv. Vera sukkede opgivende med armene i vejret.

"Me doy por vencido! - Gør som du vil! Det er ikke mig, der falder brænde for!", kom det sarkastisk fra Vera, der rullede med øjnene og begav sig ud af stuen igen. Jeg fniste drilsk og skyndte mig over til anlægget igen og tændte atter for musikken og gik der efter tilbage til det sted på stuegulvet, som jeg var nået til og satte mig på hug på knæmåtten og begyndte at skurre videre på det fine parketgulv i de evindelige gentagende cirkler.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...