The maid - So much untold!

Anjelica Varja på 19 år, er udlært stuepige efter sin mor Maliin Varja 42 år. De er begge flyttet fra Rusland, da Anjelica blot var 7 år gammel. Hendes mor Marliin, har arbejdet sig op ad rangstigen som stuepige og rengøringshjælp for mange trofaste arbejdsgivere blandt den rigere del af befolkningen i Los Angeles. Hverken Anjelica eller hendes mor er af den velhavende del, men Maliin, har dog fået arrangeret sig sit eget lille firma, sammen med sin datter Anjelica og to andre ansatte. Sammen står de fire stuepiger stærkt med deres arbejde og Anjelica arbejder sig op mod den sum penge det kræver, så hun forhåbentligt snart kan komme på sin drømmeuddannelse og skole. Anjelica har virkelig ben i næsen og kan svare for sig. Hun er bestemt ikke bange for at vise hvem hun er og at hun er en man bør respektere. Anjelica bliver en dag sendt ud på en ny adresse, hvor der er tilkaldt efter hjælp fra ingen ringere end verdensstjernen, Justin Bieber...

290Likes
428Kommentarer
302699Visninger
AA

3. "Hjertet ønsker hvad det kan få!"


Justins synsvinkel:

Beverly Hills, Fredag d. 5 december, 2014

Jeg drejede nøglen om og åbnede døren og gik indenfor. Det var åbent og stort og ikke mindst lyst overalt. Det var som en skinnende diamant.

"Det er da vidst ikke så dårligt skat...", kom det lettere bag mig, mens hun lige kærtegnede mig på ryggen. Jeg så på hende med et svagt smil og nikkede.

"Ja, det skal nok blive godt mor...", svarede jeg lavt. Hun nikkede og begav sig ind i huset, så hendes højhælede støvletter lød i gulvet med en klikkende lyd. Ryan og Scooter gik forbi mig og gik selv ind for at sondere rundt omkring. Jeg stod blot og betragtede dem og huset, som jeg netop var flyttet ind i. Det var helt sikkert opsigtsvækkende med stilen og designet, men jeg var jo også ualmindelig spøjs med min smag til tider og mit nye hus i Beverly Hills. Jeg smilte svagt tilfreds over mit nye hjem. Endnu et ud af mange - Stort og åbent, men manglede noget - Hende! Ja, for de af jer der ikke anede hvem jeg tænkte på, Selena - Selena Gomez, min kæreste og eks-kæreste i tide og utide og endnu engang var jeg ude i kulden igen. Jeg sukkede hårdt og vidste snart ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv? Havde jeg ikke familien eller mine nærmeste venner, så var jeg næsten sikker på, at alt ville føles som ingenting!

Mine sikkerhedsvagter kom ind ad døren og lukkede den efter dem. Jeg nikkede blot til dem, inden jeg besluttede mig for at gå ovenpå og få mig et afslappende bad i badekarret. Jeg var stresset, træt, ked af hjertesorger - Ja, generelt bare fysisk udmattet på alle måder...

~

Jeg lod mig glide væk i fjerne tanker og drømme om bare at være mig selv og ikke den Justin Bieber jeg nu var. Med lukkede øjne lod jeg alt være udenfor og med vandet som en dyne der svøbte min nøgne krop, kunne jeg endelig for en stund opnå et sted, der var det bedste for mig på nuværende stund. Ja, lad os bare kalde det for en form for yoga, REM søvn, hypnose - You name it!

"Skat! - Vi må lige finde ud af hvad der skal ske her!"

Jeg pustede hårdt opgivende ud, da jeg kunne høre min mors stemme inde fra soveværelset af.

"Skat? - Hvor er du?!"

Jeg sukkede træt.

"Mor, jeg er lige i bad og trænger til ro!", råbte jeg tilbage.

"Duk duk duk!"

Jeg sukkede igen over at høre min mors hånd, der slog let på den anden side af døren der i forvejen stod på klem.

"Mor altså! - Jeg er i bad!", råbte jeg.

Døren forblev lukket, men det var tydeligt, at min mor ikke bare gik igen.

"Skat - Jeg ved godt at der skulle være blevet gjort rent, men det er simpelthen uacceptabelt! - Dem der har gjort rent her, har sjusket for et godt ord!"

Jeg sukkede hårdt og tog mig opgivende til panden.

"Jamen mor, hvad pokker vil du have jeg skal gøre?", råbte jeg igen og rejste mig fra badekarret, for det var tydeligt, at min mor ikke lige havde tænkt sig at smutte lige nu og dette råben, gik mig lettere på. Jeg greb ud efter et rent badehåndklæde på hylden og svøbte det blot om livet på mig selv.

"Jeg kommer ud nu!", sagde jeg lige da jeg skulle til at åbne døren og straks overraskede jeg min mor, der smilte lettere forlegent, inden hun satte sig hen på sengekanten af min nye seng. Ja, nærmest alt var nyt, for jeg magtede ikke meget af alt det flytteri af møbler gang på gang, når jeg lejede nye huse. Jeg så med et hårdt opgivende pust på min mor, der sad og så lettere afventende ud.

"Noget du vil brokke dig over?", spurgte jeg meget useriøst og begav mig mod mit walk in closet.

"Det er den rengøring her i huset - Det er fuldstændigt udelukkende og uacceptabelt!"

Jeg så mig ikke bag ud og stod bare og rodede efter nogle nye Calvin's.

"Rolig mor, så slemt kan det vel heller ikke være?", mumlede jeg lettere og tjekkede mig lige over skulderen, om min mor nu stod og glanede, men heldigvis så det ud til, at hun havde fortrukket sig et sted ind i soveværelset igen, eftersom hun nok kunne regne sig til, at jeg lige krævede en smule privatliv, så jeg i det mindste ikke viste herligheder for min egen mor. Ja, den tid var ligesom forbi, siden jeg stoppede med at gå i samme omklædningsrum, som min mor, som 7 åring.

"Slemt? - Jeg har tjekket flere af badeværelserne, hvor der er slemme kalkaflejringer, poolen er beskidt, der er støv flere steder, og de påstår, at der blev gjort hovedrent i går? - Hvor herre bevares, det tror jeg SLET ikke på!"

Jeg sukkede lydsvagt og tog en rød t-shirt på og et par grå og hvide afslappende trekvart lange shorts på og traskede barfodet ind i soveværelset, hvor min mor sad henne på én af de hvide lænestole, hvor hun sad og betragtede panoramaudsigten.

"Er du sikker?", spurgte jeg nu lettere interesseret, for hvis det virkelig var sandt, at der var blevet påstået hovedrengøring i går, og hvis det virkelig var så slemt som min mor egentligt påstod det hele var, jamen, så tøvede jeg heller ikke med at skulle fyre det pågældende rengøringsfirma på min nye adresse.

Min mor nikkede med et svagt smil og hintede mig hen mod hende, ved at række armen mod mig. Jeg gik i langsomme skridt hen til hende. Hun sad og greb fat i min højre hånd, mens hun så op på mig.

"Du ved jo, at jeg sjældent overdriver skat... Normalt ved du jo godt at jeg ikke plejer at går amok over sådan noget, men når de ligesom havde lovet hovedrengøring her dagen inden du flytter ind, og det så slet ikke er i orden - Sådan noget er uacceptabelt, forstår du?", forklarede hun lavt. Jeg smilte flygtigt, for derefter at se lettere ligeglad ud og trak på skuldrene.

"Du har nok ret mor?", svarede jeg med et svævende spørgsmål. Min mor rejste sig fra lænestolen med et lille grin og lagde sine arme om ryggen på mig.

"Min søn, der er så ligeglad! Ak ja, du nægter at tage de tunge beslutninger...", fniste hun svagt. Det var tydeligt, at hun havde ment det hele i sarkasme. Jeg sukkede hårdt.

"Bare gør, hvad du synes er bedst mor...", svarede jeg lavt. Hun løsnede grebet og så med et svagt smil op på mig, mens hun kærtegnede min kind flygtigt.

"Okay skat, jeg går ned og tjekker på nettet efter et nyt og professionelt rengøringsfirma og beder straks om assistance omgående!", sagde hun med et bestemt smil og trak sig helt væk fra mig og skulle til at gå.

"Du mener ikke, at der skal rende fruentimmere rundt og gøre rent, mens jeg er hjemme - Mener du virkelig det?!", spurgte jeg lettere irriteret, at jeg muligvis skulle føle mig overbegloet af fremmede mennesker, som aldrig havde arbejdet for mig før. Jeg hadede det seriøst! Min mor vendte sig halvt omkring og blinkede typisk med øjet.

"Du overlever nok lille Justin!", grinte hun drilsk, så jeg bare sukkede irriteret, selv om min mor nok ville have haft mig til at grine ad det, men det kunne jeg bare ikke lige i øjeblikket. Mit liv var nederen og lige til den sorte kælder - For Selena var her ikke!

"De skal bare lade mig være, og sådan er det bare mor!", svarede jeg lettere frustreret. Min mor smilte undskyldende.

"Rolig nu min skat - Det skal nok gå!", svarede hun med et smil og forsvandt ud af soveværelset.

"DER ER BARE ALDRIG NOGEN DER TÆNKER PÅ MINE BEHOV!", råbte jeg irriteret og fnyste efterfølgende.

"Aaaargh! Jeg magter det ikke!", brokkede jeg mig højt, men som altid, var der ikke nogen der ville tage notits af det. Jeg smed mig irriteret ned i min seng og greb efter min iPhone henne på sengebordet og låste den op og gik ind under beskederne og fandt Haileys og min samtale frem:

"Hey sweetie - Kommer du ikke over og ser min crib? - Justin."

Der gik ikke engang to minutter, så svarede hun.

"Selvfølgelig skat, vi ses snart! - Hailey."

Jeg smilte svagt over det. Jeg vidste nu godt, at Hailey nok havde et eller andet for mig, men jeg følte bare ikke at jeg kunne magte tanken om en anden lige nu. For jeg savnede bare min elskede Selena.

- Mon jeg nogensinde ville vinde hende tilbage?

 

 

 

 

~*~*~

Næste kapitel udkommer Valentines Day - Brb!

~

Ida

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...