The maid - So much untold!

Anjelica Varja på 19 år, er udlært stuepige efter sin mor Maliin Varja 42 år. De er begge flyttet fra Rusland, da Anjelica blot var 7 år gammel. Hendes mor Marliin, har arbejdet sig op ad rangstigen som stuepige og rengøringshjælp for mange trofaste arbejdsgivere blandt den rigere del af befolkningen i Los Angeles. Hverken Anjelica eller hendes mor er af den velhavende del, men Maliin, har dog fået arrangeret sig sit eget lille firma, sammen med sin datter Anjelica og to andre ansatte. Sammen står de fire stuepiger stærkt med deres arbejde og Anjelica arbejder sig op mod den sum penge det kræver, så hun forhåbentligt snart kan komme på sin drømmeuddannelse og skole. Anjelica har virkelig ben i næsen og kan svare for sig. Hun er bestemt ikke bange for at vise hvem hun er og at hun er en man bør respektere. Anjelica bliver en dag sendt ud på en ny adresse, hvor der er tilkaldt efter hjælp fra ingen ringere end verdensstjernen, Justin Bieber...

290Likes
428Kommentarer
302746Visninger
AA

17. Hede flirts!


Anjelicas synsvinkel:

Justins hus, lokation køkkenet, lørdag d. 13 december, 2014, kl 10:12

Det var helt klart ikke den fedeste oplevelse, at Hailey opførte sig sådan over for mig, men jeg havde på den anden side ikke noget valg. Med et hårdt suk, fik jeg anrettet maden til hende på en bakke og i det øjeblik jeg vendte mig omkring fra køkkenbordet og skulle til at gå mod stuen, frøs mit blik fast på et par varme brune øjne, som smilte undskyldende, mens han satte sig på én af køkkenstolene med hans morgenbakke på spisebordet foran sig. Jeg rødmede svagt.

"Jeg troede, at du ville spise i stuen?", spurgte jeg lavt med et lille akavet grin. Justin smilte og rystede på hovedet.

"Jeg havde brug for luft og desuden er det langt hyggeligere, at sidde til bords i køkkenet - Særligt når du er her...", svarede han med et charmerende og ret flirtende smil. Jeg kunne mærke, at jeg rødmede kraftigt over hans søde smiger og hans fantastisk smil op på mig.

"Mmh... Det dufter fantastisk!", blev mit blik med Justins dejlige øjne og smil øjeblikkeligt afbrudt af Ryans røst, der afslørede sig ovre fra dørkarmen til køkkenet. Jeg så straks derover og smilte svagt med et lille nik.

"Du kan bare tage lidt selv, der er nok til dig også...", forklarede jeg lavt.

Ryan nikkede og gik hen mod mig, mens jeg gik mod hans retning med Haileys bakke i hænderne. Ryan standsede mig let og strøg noget af mit løse hår bag mit ene øre og så indgående på mig. Jeg følte en klump vokse sig tyk i halsen.

"Godmorgen smukke...", sagde han lavt med en ret hæs og sprød stemme, hvis du spurgte mig, og han overraskede mig med et blidt kys på mine læber.

Jeg følte at jeg stivnede i kroppen over det lille kys. En skramlende stol afbrød Ryans kys på mine læber. Ryan smilte skævt til mig, men alt jeg hvad så var Justin, der nærmest styrtede ud af køkkenet forbi Ryan og mig med et ansigtsudtryk, der ikke var til at tage fejl af. Han var helt sikkert jaloux. Jeg sukkede og så ned på Haileys morgenbakke.

"Jeg skal ind med maden her til Hailey...", mumlede jeg og så lettere op på Ryan med et undskyldende smil.

Ryan smilte og nikkede og gav mig et kys på min pande.

"Jeg venter på dig her i køkkenet smukke...", svarede han lavt.

Jeg nikkede og trak mig væk fra ham og begav mig lettere trist ud af køkkenet og mod stuen, hvor Hailey sad på en tvær måde og zappede på fjernbetjeningen. Jeg stillede bakken på sofabordet foran Hailey. Det var tydeligt, at hun ikke ville værdige mig et eneste blik overhovedet. Jeg nægtede at bukke under over den slags bagateller og ville hun opføre sig som en uforskammet strigle over for mig, så hende om det.

"Velbekomme...", sagde jeg spagt. Alt jeg fik fra hende var et flygtigt og køligt blik fra hende.

"Nå!", svarede hun surt og så mod tv'et igen.

"Det utaknemmelige skarn!", tænkte jeg med et bid i underlæben.

Det ulmede af vrede inden i mig, og jeg havde i mine tanker allerede smidt hendes morgenmad i hovedet på hende, men men men... Det var kun i mine tanker. Jeg valgte at forlade hende igen og begav mig modvilligt tilbage til køkkenet, hvor jeg fandt Ryan siddende og spise af sin morgenmad. Han havde endda anrettet mad pænt til mig skråt over for ham, så jeg ikke kunne lade være med at smile taknemmelig over det.

"Tak, det havde du ikke behøvet...", sagde jeg lavt. Ryan smilte stort og blinkede med øjet.

"Men du fortjener det smukke!", svarede han kækt og rejste sig fra sin stol for at trække stolen ud for mig. Jeg kunne ikke lade være med at fnise.

"Så galant og så fra formiddagen af?", fnes jeg, mens jeg så flygtigt på ham, inden jeg fik sat mig ordenligt til rette, hvorefter han gav mig et kys på kinden og derefter selv satte sig ned igen.

Altså alle de kys han gav mig. Jeg gruede lidt for, at han var gået hen og blevet ret glad for mig. Ryan var virkelig en fantastisk fyr, og var Justin ikke her, så havde jeg helt sikkert også givet mig 100% til Ryan, men jeg kunne ikke. Justin betød allerede meget mere for mig, end Ryan gjorde. Det var en farlig leg jeg havde gang i - Det vidste jeg og vidste min mama dette, ville hun korse sig selv over at hendes egen datter var så flyvsk med flere fyre på én gang. Tro mig, det var ikke med min gode vilje, at det hele forholdte sig sådan. Måske det var en ret god ting, at jeg skulle hjem til min mama lidt?

Jeg skulle til at spise af min brunch, men stivnede i sekunder, da jeg opdagede Justin komme lettere akavet tilbage, hvorefter han satte sig på sin plads over for mig og skråt for Ryan på den anden side. Han fjernede ikke det sårede blik fra mig og greb ud efter sin toast.

"Sorry, jeg skulle lige et smut på toilettet...", mumlede Justin og tog en bid af sin toast og uden så meget som at flytte blikket fra mig. Jeg nikkede svagt med et akavet smil.

"Smukke, skal du noget i dag?", afbrød Ryan min intense øjenkontakt med Justin. Justin så med et skulende blik hen på Ryan. Jeg smilte undskyldende til Ryan og nikkede.

"Ja, jeg skal hjem til min mama - Jeg har jo ikke set hende hele ugen.", forklarede jeg med et smil. Ryan smilte skævt.

"Må jeg joine dig så?", kom det med et charmerende smil fra Ryan og straks opfattede jeg Justins skeptiske blik ud af øjenkrogen. Jeg fugtede nervøst mine læber.

"Det er nok ikke lige så godt i dag Ryan - Jeg havde lovet min mama en dag sammen kun med hende.", forklarede jeg med et lille smil. Ryan så lettere skuffet ud, men nikkede blot.

"En anden dag så?", spurgte Ryan yderligere. Jeg smilte og trak på skuldrene.

"Det kunne vel godt tænkes...", svarede jeg lavt og flyttede blikket væk fra Ryan og fik et øjebliks øjenkontakt med Justin, der langtfra smilede, men han så heller ikke skeptisk ud længere. Gudskelov virkede det til at Justin faktisk slappede mere af nu. Det var vel en god ting, right?

Jeg begyndte at spise stille og flere minutter kunne jeg høre drengene spise, men ikke et ord blev sagt i de lange minutter. Det var akavet - virkelig akavet! Jeg sad og spiste lidt og jeg følte atter tankerne svirre rundt i mit hoved. Ryan sad til venstre for mig, mens Justin sad lige over for mig. Jeg følte mig overstirret af to fyre på én gang. Hvor mange piger nok ville give deres højre arm, for at selveste Justin Bieber skulle stirre dem til døde, så fandt jeg det direkte ubehageligt - Særligt fordi de begge var vildt søde fyre, men også fordi at de fik mig til at føle mig som et stykke saftigt og mørt kød på en tallerken, som de begge ville være villige til at kaste dem over, men de kunne ikke få mig begge to - Jeg måtte være ærlig over for mig selv, men det var svært.

Jeg så op og så hans intense blik på mig, mens han drak af sin appelsinjuice. Hans øjne var intense og mystiske og som de lækreste karameller. Hans læber, når de slap omfavnelsen af glasset og derefter lod sin tungespids kærtegne læberne, dragede mig mere end noget andet. Jeg vidste at de læber smagte bedre end fantastisk.

Jeg flyttede blikket til venstre for mig og opdagede Ryans blik på mig. Han smilte svagt, nærmest halvhjertet, inden han brød kontakten med mig, for at se på Justin.

"Sig mig, har i to noget kørende eller hvad?", fløj det ud af Ryan. Jeg rejste mig straks fra min stol, selv om jeg langtfra havde spist færdigt og jeg fik straks begges opmærksomhed.

"Jeg må heller komme hjem til min mama...", sagde jeg lavt.

"Er der noget mellem jer, som jeg ikke ved Anji?", kom det med et skulende blik fra Ryan.

Justin satte sig malplaceret og afslappet tilbage i stolen, mens han rykkede blikket på skift mellem Ryan og mig op til flere gange. Justin så betænkelig ud og det var som om hans tunge kørte hvileløst rundt i hans mund. Jeg sukkede og havde virkelig lyst til at sige ja, men jeg kunne ikke få mig selv til det, for hvordan ville det ikke lyde med en stuepige, der sagde: "Ja, jeg har en affære med min chef og vi sov sammen på sofaen i nat!" Smukt ikke? No way, det var vidst bedst at jeg bare klappede i.

Jeg smilte undskyldende til Ryan og rystede svagt på hovedet.

"Han er min chef Ryan, hvad tror du lige om mig?", svarede jeg med et bid i underlæben og Ryan nikkede med et smil. Jeg så flygtigt hen på Justin, der underligt nok slet ikke så sur ud. Han så bestemt tænkende ud, men absolut ikke sur. Jeg satte min tallerken til opvask.

"Vi ses i morgen aften - God weekend.", sagde jeg med et smil til Justin. Han nikkede med et svagt smil.

"God weekend Anji...", svarede han lavt. Jeg nikkede med et smil og så hen på Ryan med et smil.

"God weekend Ryan...", sagde jeg lavt. Ryan smilte svagt og nikkede og jeg forlod dem begge og køkkenet - Min mama kaldte...

~


Justins synsvinkel:

Justins hus, lokation soveværelset, lørdag d. 13 december, 2014, kl 11:07

Anjelica havde til dels nok sin gode ret til at påstå, at der intet var mellem os over for Ryan, men alligevel skar det ret meget i mit hjerte, at det hele skulle forties. Var jeg virkelig faldet så meget for hende? Jeg følte bare ikke, at jeg kunne rokke mig fra sengen med det samme. Mine tanker fløj rundt i hovedet. Mine tanker hvilede meget på Anjelica og det overraskede mig faktisk meget, for jeg havde virkelig ikke tænkt så meget på en pige i så lange tider, altså ud over Selena. Selena lå mig stadigt på sinde, men det var som om, at Anjelica fik mig til at tænke mindre på Selena, og det var faktisk en dejlig følelse, men også en hård følelse på den anden måde, fordi Anjelica tydeligvis også var interesseret i Ryan. Så om Anjelica overhovedet tog mit begær efter hende alvorligt, vidste jeg ikke. Se det, gik mig virkelig på!

"Bare sig hvad jeg har gjort galt?", blev mine tanker afbrudt af Haileys røst, hvor efter hun satte sig i skrædderstilling på midten af min seng, mens hun bebrejdende så ned på mig. Jeg sukkede hårdt og så væk fra hende og stirrede op i loftet.

"Du har ikke gjort noget søde...", svarede jeg lavt. Jeg kunne fornemme hende ud af øjenkrogen.

"Men du burde ikke være så strid overfor Anji...", tilføjede jeg lavt og rykkede mit blik hen på hende. Hun smilte ikke, men så heller ikke sur ud, dog virkede hun helt sikkert tænkende. Hun nikkede svagt og så ned i skødet på sig selv i sekunder inden hun lænede sig lettere bagover ved at støtte sine håndflader ned i madrassen bag sig. Hun flyttede ikke blikket fra mig et eneste sekund.

"Jeg kan bare ikke lide hende - Jeg kan ikke rigtigt forklare hvad det er, men hun virker som den der Se mig, jeg er så lækker-type! - Jeg ved godt at jeg ikke burde tænke sådan om hende, men jeg kan ikke lade være...", forklarede hun. Jeg rettede mig lettere op på albuerne i sengen og så med et løftet øjenbryn på hende.

"Men sådan er hun altså ikke! Jeg kan godt lide hende. Hun har hjertet på rette sted...", forklarede jeg med et skævt smil. Straks så Hailey skeptisk på mig.

"Du er vild med hende, ikke?!", udbrød hun snerpet. Jeg grinte lettere akavet.

"Altså... Hun er min stuepige for pokker! Ikke andet!", svarede jeg undskyldende. Hailey så ikke ligefrem overbevist ud.

"Nå ja Justin! Jeg tager hjem!", svarede hun surt og rejste sig fra sengen og gik.

"Hailey for pokker!", råbte jeg efter hende, men det virkede ikke til, at hun gad høre på mig. Jeg sukkede hårdt og smed mig opgivende ned i sengen igen.

"Kvinder...", mumlede jeg irriteret.

"Skal du ikke i omdrejninger?"

Hendes stemme fik mig til at smile smørret og jeg satte mig op i sengen og betragtede hende komme gående med en stak rene håndklæder, hvorefter hun gik forbi sengen og mig mod badeværelset.

"Jeg troede du skulle hjem til din mor?", grinte jeg smørret og rejste mig fra sengen, for at skynde mig ud på badeværelset til hende. Hun fnes, mens hun lagde håndklæderne på plads på hylden. Hun rejste sig op fra gulvet og trak på skuldrene.

"Det skal jeg også, men jeg tænkte at jeg lige ville lægge nogle rene håndklæder på plads til dig...", svarede hun lavt med blussende kinder. Jeg så med et løftet øjenbryn på hende og bed mig tændt i underlæben, mens jeg nærmede hende langsomt.

"Kun derfor? Smukke, du har fri - Husk det...", svarede jeg med en lav hæs stemme og stilte mig klods op ad hende og lagde mine hænder på hendes balder. Hun fnes og lagde sine arme om nakken på mig, så det frydede mig en hel del.

"Jeg blev nød til at have en undskyldning, for at komme brasende ind til dig jo...", forklarede hun nærmest hviskende. Jeg bed mig tændt i underlæben og gramsede let på hendes dejlige balder.

"Og stop endelig ikke med det...", hviskede jeg tændt.

Hun fnes og jeg kunne mærke, at hun trak lettere i mig, så jeg tøvede ikke med at lægge mine læber over hendes. Hun lukkede øjnene.

"Mmh...", sukkede hun mumlende.

Jeg tillod mig at udvikle vores knap så uskyldige kys til et dejligt snav. Jeg puffede hende tættere på mig og løftede hende op på bordet ved siden af håndvasken. Hun spredte sine ben, så jeg kunne stå dejligt tæt på hende. Jeg havde virkelig ikke lyst til at slippe hendes dejlige læber og tunge. Hendes fingre i mit hår, gjorde mig mere og mere tændt på hende. Jeg slap hendes mund let, men blev ved hendes mund med få cm mellemrum.

"Jeg har så meget lyst til dig...", hviskede jeg tændt. Hendes øjne sagde alt og hun trak mig ind i endnu et dejligt tungekys.

"Justin? Er du her?!"

Stemmen fra min mor, fik mig straks til at fjerne mig fra Anjelica, der rødmede voldsomt.

"Din mor?", hviskede Anjelica nærmest på en mimende måde. Jeg smilte forlegent og straks var Anjelica ude af badeværelset.

"Anji? Har du set Justin?"

"Ja, han er ude på badeværelset. Jeg var bare ude med rene håndklæder, inden jeg tager hjem til min mama, men jeg vil smutte nu Pattie - God weekend!"

"Arh okay! God weekend Anji!"

Sekunder efter tillod jeg mig at gå ud af badeværelset, pænt forlegent, men jeg måtte seriøst tage mig sammen.

"Eh hej mor! Jeg havde ikke regnet med at se dig lige i dag?"

Min mor smilte og satte sig ned i lænestolen.

"Hop i tøjet skat, du kan ikke rende rundt i boksers hele dagen!", svarede hun med et bestemt smil. Jeg pustede hårdt ud.

"Jamen mor, jeg har ikke tænkt mig at skulle noget i dag!", svarede jeg undskyldende. Min mor så med et særligt blik på mig.

"Pjat skat. Hop i tøjet! Du, jeg, Ryan, Kenny og Moshe skal ud og shoppe lidt i dag!", svarede min mor med et stort smil. Jeg rullede med øjnene.

"Lige i dag?", spurgte jeg opgivende. Min mor gav mig hende særlige bedende blik.

"Du slipper ikke skat - På med tøjet! Jeg går ned på terrassen og venter på dig!", svarede min mor med et blink med øjet og forlod mig. Jeg slap åbenbart ikke...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...