The maid - So much untold!

Anjelica Varja på 19 år, er udlært stuepige efter sin mor Maliin Varja 42 år. De er begge flyttet fra Rusland, da Anjelica blot var 7 år gammel. Hendes mor Marliin, har arbejdet sig op ad rangstigen som stuepige og rengøringshjælp for mange trofaste arbejdsgivere blandt den rigere del af befolkningen i Los Angeles. Hverken Anjelica eller hendes mor er af den velhavende del, men Maliin, har dog fået arrangeret sig sit eget lille firma, sammen med sin datter Anjelica og to andre ansatte. Sammen står de fire stuepiger stærkt med deres arbejde og Anjelica arbejder sig op mod den sum penge det kræver, så hun forhåbentligt snart kan komme på sin drømmeuddannelse og skole. Anjelica har virkelig ben i næsen og kan svare for sig. Hun er bestemt ikke bange for at vise hvem hun er og at hun er en man bør respektere. Anjelica bliver en dag sendt ud på en ny adresse, hvor der er tilkaldt efter hjælp fra ingen ringere end verdensstjernen, Justin Bieber...

290Likes
428Kommentarer
302495Visninger
AA

7. Hævnen er sød!


Anjelicas synsvinkel:

Lokation: Justin Biebers hjem, lørdag d. 6 december 2014, kl. 16.55

Det virkede tydeligt til, at Justin havde en hel del imod min tilstedeværelse, så jeg var også bare lettet over, at jeg endelig var blevet færdig med at arbejde for ham. Dette var helt sikkert en engangsforestilling! Han skulle fandeme ikke tro, at han bare kunne behandle mig på den nedværdigende måde. Ja, jeg var sgu rasende!

Jeg sad bare tålmodigt og ventede på én af stolene i køkkenet. Pattie havde været forbi minutter forinden og lade mig fortælle, at Justin ville komme med checken til mig. Ja, for at være helt ærlig ikke, så havde jeg ikke meget lyst til at se ham i øjnene igen. Medierne havde ret - Han var ubehøvlet og egocentreret!

Lyden af skridt i køkkenet, fik mig til at se op og der stod han ovre ved kogeøen og betragtede mig med et bid i læben, der for mig indikerede, at han virkede nervøs? - Og for min skyld ingen alarm! Han kunne fandeme bare lære at behandle folk pænt i stedet. Han sagde intet, da han kom hen og trak stolen til højre ud for mig og satte sig ned. Vi sagde ingenting og jeg valgte ikke at se væk fra ham, for jeg mente bestemt ikke, at jeg havde problemet, men at det var ham der var problemet. Vi sad bare i nogle minutter uden der blev sagt noget overhovedet. Han rømmede sig svagt og sad og viftede lidt med checken han havde i hånden, mens hans blik bare fulgte den. 

For at være ærlig ikke, så ønskede jeg bare at han ville give mig den skide check, så jeg kunne smutte af sted i en aller helvedes fart. Jeg fulgte ham intenst, selv om hans blik var fastfrosset til checken. Han pustede hårdt ud og så endelig på mig og rakte mig langt om længe checken, som jeg med et frydende smil betragtede.

"Femhundrede dollars?", udbrød jeg målløst og kunne for en gang skyld smile til ham. Han trak på skuldrene og så nærmest tænkende ud.

"Tja, det mener min mor du skal have...", mumlede han lettere ligegyldigt. Jeg nikkede blot.

"Din mor har et hjerte af guld!", svarede jeg med et falsk smil og rejste mig fra stolen.

"Nå men, jeg vil smutte!", tilføjede jeg bestemt og skulle til at gå. På ingen måde jeg havde lyst til at sige farvel til den egocentrerede og fallerede stjerne.

"Vent!", udbrød han og greb fat om mit højre håndled. Jeg så skulende ned på ham.

"Hvad vil du mig? Jeg har udført mit arbejde og nu kan du glædeligt slippe af med mig - Jeg skal endelig ikke være til besvær længere!", svarede jeg olmt og rev min arm til mig og jeg nåede dårligt at tage to skridt væk, før Justin rejste sig fra sin plads og stilte sig spærrende mod mig. Jeg fnyste utålmodigt.

"Justin, vær venlig at flytte dig?", udbrød jeg irriteret og prøvede at gå side til side for at komme forbi, men han nægtede at lade mig komme forbi.

"Justin!", udbrød jeg irriteret. Han greb fat om min højre underarm.

"Anji, undskyld!", udbrød han, så jeg pludseligt stod og så målløs på ham.

"Anjelica tak!", svarede jeg olmt. Ja, han skulle på ingen måde tillade sig at kalde mig ved mit kælenavn. Dem der kunne behandle mig med respekt kunne tillade sig det, men ikke egocentrerede stjerner, der ikke kunne se det positive i mit hårde arbejde. Justin slap mig ikke og han så ret tænkende ud med et tomt blik.

"Undskyld Anji, jeg mener Anjelica... Jeg behandlede dig ikke pænt før og...."

"Ja, det må jeg nok sige!", afbrød jeg ham stramt. Justin sukkede opgivende og tog sig til hovedet inden han atter lod sit blik fange mit.

"Jeg er virkelig ked af det... Jeg lod mine frustrationer gå ud over dig, min mor og Ryan, men nok allermest dig og jeg tror det er fordi jeg ikke kender dig rigtigt, you know?", forklarede han og slap min arm. Jeg så forundret på ham og vidste ærlig talt ikke helt hvad jeg skulle mene om ham?

"Justin, det er pænt af dig, at give mig en undskyldning og jeg tager den også til mig, men nu vil jeg gerne have lov til at gå, for jeg kan ikke gøre mere her...", svarede jeg roligt med et svagt smil og og begav mig forbi ham.

Jeg pustede hårdt ud da jeg endelig kunne få lov til at gå mod hoveddøren. Jeg smilte skævt til Ryan, der fangede mit blik i sekunder. Ja, Ryan var noget helt andet end Justin. Ryan var sød, flink og virkelig behagelig. Han kom mig i møde henne ved hoveddøren, der var af glas. Ja, nærmest alt ved dette hus var af glas, der mindede om en mellemting af drivhus og en forvokset salatslynge.

"Så går du allerede?", kom det med et svagt smil fra Ryan, hvor han rakte hånden frem mod mig, som en venlig hilsen. Jeg nikkede med et smil.

"Det har været en fornøjelse - Altså i alt fald med du og Pattie!", grinte jeg svagt. Ryan nikkede med et behageligt smil og trak på skuldrene.

"Det kunne nu have været rart at se dig igen Anji, men jeg forstår, at du kun skulle være her i dag?", svarede Ryan med et spørgsmål. Jeg nikkede med et smil.

"Sådan er det også Ry...."

"Nej! Anjelica kommer også i morgen og frem over hver dag, bortset fra weekenden, hvor hun har fri!"

Hendes stemme gjorde mig mundlam. Hun grinte svagt og kom hen til mig og trak mig ind i et knus og slap mig kort efter.

"Jamen Pat..."

"Jeg har lavet en ansættelsesaftale med din mor i telefonen. Dit arbejde er simpelthen så perfekt og tilfredsstillende og det vil glæde os at du kommer igen i morgen, til andre opgaver selvfølgelig...", forklarede Pattie med et stort smil. Jeg gloede som en målløs på hende.

"Mor? Hvad laver du?!"

Hans stemme var ikke til at tage fejl af. Jeg flyttede mit blik en anelse forbi Pattie og så Justin komme gående med et irriteret udtryk i hans blik, til han stilte sig mellem Pattie og jeg.

"Mor? Hvorfor? Hun har ligesom gjort det hun skulle!", tilføjede Justin lettere olmt. Pattie smilte bare som om intet var hændt.

"Jeg er meget tilfreds med Anjis fine indsats. Alt er så flot og skinner perfekt. Jeg havde allerede lavet en fast aftale med Anjis mor om, at hvis hun klarede opgaven med glans, så fortjente hun bestemt også et fast hus at arbejde i og den chance for hun nu!", forklarede Pattie med et sødt smil til Justin og så atter hen på mig og kærtegnede mig flygtigt på min hage. Justin stilte sig modstræbende med armene over kors og smilte sarkastisk til Pattie.

"Nå men mor, det vil Anjelica altså ikke, så hun takker pænt n..."

"Ikke så hurtig Justin!", afbrød jeg med et hævnlystent smil og jeg omfavnede Pattie i et knus.

"Jeg er virkelig taknemmelig for stillingen Pattie og jeg kommer glædeligt i morgen!", svarede jeg begejstret og slap knuset med hende. Jeg så hen på Justin der nærmest stod med skuffen i gulvet. Han lignede helt sikkert én der ikke havde sine ringeste råd om hvad han skulle svare til det. Jeg bed mig i læben med et frydende smil, mens jeg så hen på Justin, der allermest lignede et stort spørgsmålstegn. En hånd afbrød min øjenkontakt med Justin og jeg så til venstre for mig på Pattie, der smilte stort.

"Velkommen til vores store og umage familie - Vi skal nok blive glade for dig her! Du skal møde kl 7 i morgen til at starte med, eftersom Justin ikke skal så tidligt op i morgen. Så skal jeg nok forklare dig hvad du skal når du møder ind i morgen tidligt, aftale?", forklarede Pattie med et smil og rakte hånden mod mig. Jeg nikkede i et stort smil og gav hende håndtryk. Jeg så flygtigt på Justin der stadigt så uforstående på det hele. Jeg vendte mig mod Ryan, der stod med et stort smil.

"Bliver dejligt at se dig igen Anji!", udbrød han begejstret. Jeg fniste og han trak mig ind i et flygtigt knus.

"I lige måde Ryan...", svarede jeg lavt og vi slap hinandens knus.

Pattie åbnede hoveddøren for mig og jeg så ud af øjenkrogen at Justin hurtig var ude af syne. Noget sagde mig at han var blevet ret fornærmet, men han kunne surmule så meget som han havde lyst til, for jeg gad slet ikke tage mig af ham. Pattie var virkelig glad og tilfreds for min indsats og nu havde jeg endelig muligheden for at tjene godt til min opsparing til min drømmeuddannelse.

"Vi ses i morgen min skat...", sagde Pattie med et smil. Jeg nikkede og vi gav hinanden kindkys. Yup, jeg følte mig for en gang skyld så godt tilpas med Pattie. Hun var virkelig en fantastisk kvinde....

~*~*~

Ja sorry, det kapitel blev noget kort og kedeligt, men har haft travlt med mange ting i dag, så det blev langtfra tilfredsstillende, men på sin vis er det jo bedre end ingenting! ;) Der skal nok komme mere og med lidt mere spændende kapitler end dette kapitel. Ses!

~

Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...