The maid - So much untold!

Anjelica Varja på 19 år, er udlært stuepige efter sin mor Maliin Varja 42 år. De er begge flyttet fra Rusland, da Anjelica blot var 7 år gammel. Hendes mor Marliin, har arbejdet sig op ad rangstigen som stuepige og rengøringshjælp for mange trofaste arbejdsgivere blandt den rigere del af befolkningen i Los Angeles. Hverken Anjelica eller hendes mor er af den velhavende del, men Maliin, har dog fået arrangeret sig sit eget lille firma, sammen med sin datter Anjelica og to andre ansatte. Sammen står de fire stuepiger stærkt med deres arbejde og Anjelica arbejder sig op mod den sum penge det kræver, så hun forhåbentligt snart kan komme på sin drømmeuddannelse og skole. Anjelica har virkelig ben i næsen og kan svare for sig. Hun er bestemt ikke bange for at vise hvem hun er og at hun er en man bør respektere. Anjelica bliver en dag sendt ud på en ny adresse, hvor der er tilkaldt efter hjælp fra ingen ringere end verdensstjernen, Justin Bieber...

290Likes
428Kommentarer
302600Visninger
AA

6. En skide stuepige!


Justins synsvinkel:

Lokation: Terrassen, Justin Biebers hjem, lørdag d. 6 december 2014, kl. 15.23

Sig mig, var Anjelica bare ikke vant til at få komplimenter? Hun virkede temmelig genert og det kom godt nok bag på mig, eftersom hun mest af alt lignede én af de smukke supermodeller. Hun så naturlig smuk ud på sin egen særprægede måde og jeg kunne jo egentligt godt se hendes russiske aner i hendes smalle ansigt. Hun var køn, virkelig køn! - Hvorfor i alverden arbejde som stuepige, når verdenen med garanti ville ligge for hendes fødder? Ja, jeg forstod det ikke? Hun virkede meget nervøs og meget tænkende i denne stund.

"Du kan slet ikke komme med nogen forklaring?", tilføjede jeg med et lille skævt smil. Anjelica grinte svagt på en ret undskyldende og akavet måde. Hun rystede på hovedet.

"Det er bare ikke mig...", svarede hun lavt og så tydeligvis forlegent væk fra mit blik. Jeg nikkede blot uden hun lod mærke til det.

"Er du da meget troende?", spurgte jeg ligeud, så hun straks så nærmest målløs på mig. Ja, altså det måtte da garanteret være på grund af en bestemt tro, at hun åbenbart ikke kunne få sig selv til at blive model. Ja, for helt ærligt ikke? - Jeg ville såmænd gerne arrangere et møde for hende med én af mine gode fotografer. Jeg kunne i princippet få hende så let ind - sådan! Anjelica grinte lettere akavet og rystede på hovedet med et smil, men hun svarede ikke. - Hun sagde ingenting!

"Er det på grund af generthed så?", spurgte jeg nysgerrigt med et måske lidt drilsk smil. Anjelica rødmede svagt, det kunne jeg se og det var kun fordi hun så forlegent væk fra mig.

"Nej...", svarede hun med en lille skinger stemme. Jeg grinte svagt over forundring og lænede mig frem over bordet mod hende.

"Jamen, hvad er d...."

"Så søde skat, så er der frokost!", afbrød min mors glade røst. Jeg sukkede lettere opgivende over min mor bare brød ind. Anjelica så tydeligvis interesseret hen på min mor, der kom hen til os. Jeg smilte glædeligt over at se, at min mor havde lavet en lækker sandwich.

"Neeej mor, det skulle du da ikk....", jeg forstummede lettere målløs, da min mor satte den lækre fyldte sandwich foran Anjelica på bordet.  Min mor så med et undrende smil ned på mig.

"Skulle du da også have?", kom det med et skævt smil fra min mor. Jeg smilte sarkastisk og rystede på hovedet.

"Tænk endelig ikke på mig!", tilføjede jeg måske lettere fornærmet, men jeg lod som om jeg var ligeglad, og rejste mig irriteret og gik forbi min mor og Anjelica.

"Tag dig ikke af min søn, sådan er han bare en gang imellem..."

Hun havde såmænd ikke sagt det specielt højt, men det var højt nok til at jeg udmærket hørte hvad min mor havde sagt til Anjelica, så jeg nåede at standse op inden terrassedøren. Jeg så skulende derhen og så Anjelica sidde og grine på en vildt attraktiv måde, mens min mor satte sig glædeligt på den stol jeg havde siddet på før. Det var tydeligt, at de rigtigt hyggesnakkede sammen.

Det var faktisk vildt, men jeg fik en knude i maven over, at min egen mor havde lavet en lækker sandwich til Anjelica og ikke til mig?  - Og så ligefrem til Anjelica, der kun havde været her nogle timer i dag og ikke nok med det: Hun var min rengøring - en simpel stuepige?!

Jeg fnyste irriteret og begav mig indenfor. Dette her gad jeg seriøst ikke! JA! Jeg var sgu jaloux, vildt jaloux! Jeg begav mig op mod mit eget soveværelse - Jeg havde vitterligt brug for at klare tankerne, og på vejen mod mit værelse, dukkede Hailey op igen. Hun smilte imødekommende.

"Nå, skal vi være lidt inde n...."

Hun forstummede, da jeg blot gik irritabelt forbi hende.

"Justin, hvad skal du?", kaldte hun efter mig.

"Ikke nu Hailey!", svarede jeg bare irriteret og smækkede døren i efter mig til mit værelse.

Jeg begav mig direkte ud på badeværelset og lukkede døren til og smed mine badebukser på badeværelsesgulvet og begav mig ind under den lunkne bruser. Tankerne svirrede rundt i mit hoved. Tænk at en simpel stuepige virkelig kunne gå mig så meget på, men var det virkelig derfor jeg blev så irritabel?

Jeg sukkede opgivende og så ned på mine fødder, mens vandet løb ned over mit baghoved og nakken. Måske det havde været en anelse naivt, at lade mine forvirrede tanker gå ud over Anjelica, som jeg i princippet dårligt kendte noget til. Måske det faktisk bare var det store faktum, at jeg gik og savnede Selena. Hun manglede i mit liv, og var endnu ikke kommet tilbage til mig, som jeg ellers havde håbet meget på. Hun holdte mig virkelig på pinebænken og det gjorde ondt - virkelig ondt!

~

Lokation: Justin Biebers hjem, lørdag d. 6 december 2014, kl. 16.37

Efter badet og noget tid med afslapning og ro med at være på twitter, shots og andre forskellige ting på min iPad i min seng, og efter at jeg var kommet i tøjet, begav jeg mig neden under igen og gik ud på terrassen, hvor jeg nu opdagede Ryan stå og hyggesnakke med Anjelica, der ved gud stod og grinte på en tydeligvis tiltrækkende måde. Jeg kunne tydeligt se på Ryan at han med garanti havde gang i flirteriet. Jeg fnyste med en streg om munden og gik resolut over til dem.

"Hvad fanden laver du Ryan? - Hun er min rengøring!", fløj det ud af mig. Ryan så med et undrende løftet øjenbryn på mig.

"Ja og? Hvor vil d...."

"Undskyld mig, men arbejdet kalder!", afbrød Anjelica Ryan og hun bumpede ind i min venstre skulder og gik indenfor uden at se sig tilbage.

"Justin?", fik Ryan min opmærksomhed og jeg så atter på ham. Han så ikke videre tilfreds ud.

"Du burde tage dig en slapper. Anji og jeg snakkede bare sammen - ikke andet!", sagde han med et sarkastisk smil og klappede mig på skulderen og gik mod terrassedøren.

"Du mener vel Anjelica?!", råbte jeg olmt, men Ryan vendte sig ikke et eneste sekund mod mig. Han forsvandt bare ind ad døren. Jeg pustede hårdt opgivende ud og satte mig frustreret ned på én af havestolene. Hvad var det egentligt lige der gik af mig? Jeg kendte dårligt Anjelica, men bare det at se hende hyggesnakke med Ryan og min mor oven i købet, fik mig til at føle mig mindre værdsat. En tåre nåede at bane sig ned ad min ene kind, mens jeg så håbløst ned i jorden.

"Justin, er du okay?"

Stemmen fra min mor, var slet ikke til at tage fejl af. Jeg rettede mig op i stolen og så hen på hende og betragtede hende komme hen til mig, hvor hun trak én af havestolene hen ved siden af mig, hvor efter hun satte sig. Jeg så forknyt på hende i sekunder, inden jeg så ned i jorden igen. Jeg så straks hendes højre hånd lægge sig på mit venstre lår.

"Hvorfor reagerer du så aggressivt skat?"

Jeg kunne ikke se hende i øjnene og sank bare en klump.

"Justin, sig nu noget? - Jeg kan ikke lide, når du er så opfarende på den måde, at det både går ud over dine venner, familie og nu også på de ansatte? Hvorfor fortæller du ikke bare hvad der går dig på, siden du mener, at du har ret til at opføre dig sådan?"

Hendes suk kunne svagt høres og selv om jeg nok burde se hende i øjnene, så kunne jeg ikke.

"Det er ikke noget mor...", mumlede jeg med et hårdt suk sekunder efter.

"Ikke noget?"

Overraskelsen i hendes stemme afslørede sig tydeligt, så jeg endelig kunne tage mig sammen til at se op på hende. Hendes blik var strøet med forvirring. Hun grinte kort på en målløs måde.

"Altså Justin? Sommetider, så aner jeg ikke, om du vil have medynk, eller om der virkelig er problemer så tunge, at du ikke kan snakke om dem? Hvordan skal jeg opfatte dig? Er du stadigt et barn, eller er du en voksen? Til tider ser jeg bare et forvokset barn i dig. Du tillader dig at opføre dig lige som det passer dig, uden at tage hensyn til andre? Du v..."

"Mor! - Du skal ikke begynde og træde i alle mine fejltagelser igen, ligesom medierne elsker at rive op i hele tiden! - Jeg prøver ligesom at vise, at jeg godt kan tage ved lære af mine fejl og at jeg er det menneske inden i, som mange ikke tror jeg er!", afbrød jeg hårdt. Min mor så målløs på mig.

"Du har meget at lære søn - Selvfølgelig ved jeg, at du har taget din straf og knubs, men så må du også lære at bruge de redskaber på at håndtere din vrede og skinsyge, for det g..."

"Mor, jeg har ikke skinsyge!", råbte jeg modstræbende. Min mor så mundlam på mig i sekunder.

"Justin, uanset hvad! Så må du lære at forstå, at der skal være plads til alle i dit hjem blandt din familie, venner og dine ansatte og din opførsel er slet ikke okay! Alt handler ikke om at tilfredsstille dig og hvis du virkelig har så store problemer, som det antydes, så kom til din far, jeg, Scooter, Dan eller Usher, men aller vigtigst din familie, for du skal ikke lade dine frustrationer gå ud over mennesker, der alligevel ikke har noget med dine problemer at gøre! Den der snæversynede attitude kan du godt pakke sammen og så kan du komme til mig, når du er parat til at tale fornuftigt om det hele, for det andet, virker bare til at du skubber folk væk fra dig! - Du skylder Ryan en undskyldning og særligt Anjelica, der har knoklet hårdt i dag, for at give dig et smukt og rent hjem!", skældte min mor og hun rejste sig og gik flere skridt hen mod terrassedøren, men standsede op og vendte sig en halv omgang.

"Anjelica fortjener den undskyldning og du kan give hendes check fra mig, for hun fortjener og se din anger - Forstået? - Hun sidder ude i køkkenet og venter på dig!", kom det striks fra min mor og hun gik tilbage til mig og smækkede hendes check  hårdt ned i bordet foran mig og gik atter mod terrassedøren og forsvandt indenfor. Jeg prustede frustreret og kørte opgivende mine fingre gennem mit blonde hår inden jeg modvilligt greb ud efter checken med min mors fine håndskrift på. Jeg gloede lidt over at se min mor ligefrem gav hende 500 dollars. Det var jo seriøst en klækkelig løn at få på kun ca seks timers arbejde, plus at hun havde haft frokostpause. Jeg pustede hårdt ud og havde seriøst lyst til at hævne mig på min mor og ændre beløbet på checken, men det var jo fysisk umuligt. Jeg sad bare og gloede i flere minutter på den skide check og sukkede yderligere.

Egentligt vidste jeg godt, at min mor havde ret, men jeg var irriteret og fyldt med blandede følelser, som jeg følte, at jeg ikke kunne kapere. Jeg sukkede hårdt og rejste mig modvilligt fra stolen. Mine skridt føltes afsindig tunge og selv om jeg ikke havde lyst til at stå ansigt til ansigt med Anjelica, så ville min mor ikke lade mig slippe. Jeg måtte tage tyren ved hornene...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...