The maid - So much untold!

Anjelica Varja på 19 år, er udlært stuepige efter sin mor Maliin Varja 42 år. De er begge flyttet fra Rusland, da Anjelica blot var 7 år gammel. Hendes mor Marliin, har arbejdet sig op ad rangstigen som stuepige og rengøringshjælp for mange trofaste arbejdsgivere blandt den rigere del af befolkningen i Los Angeles. Hverken Anjelica eller hendes mor er af den velhavende del, men Maliin, har dog fået arrangeret sig sit eget lille firma, sammen med sin datter Anjelica og to andre ansatte. Sammen står de fire stuepiger stærkt med deres arbejde og Anjelica arbejder sig op mod den sum penge det kræver, så hun forhåbentligt snart kan komme på sin drømmeuddannelse og skole. Anjelica har virkelig ben i næsen og kan svare for sig. Hun er bestemt ikke bange for at vise hvem hun er og at hun er en man bør respektere. Anjelica bliver en dag sendt ud på en ny adresse, hvor der er tilkaldt efter hjælp fra ingen ringere end verdensstjernen, Justin Bieber...

290Likes
428Kommentarer
302888Visninger
AA

15. "En dosis lykkepiller!"


Anjelicas synsvinkel:

Hjemme hos Justin, lørdag d. 13 december, 2014, kl 01.57

Jeg sukkede og åbnede øjnene endnu engang for jeg vidste ikke hvilken gang nu, men jeg kunne bare ikke sove, nu hvor jeg faktisk var allermest træt. Ryan snorkede helt vildt, og jeg kunne bare ikke holde til det. Jeg så mig forsigtigt bag over, hvor måneskæret afslørede en ret bleg og blålig søjle hen over Ryans rolige og sovende ansigt. Han var uden tvivl smuk at se på, men hold da op hvor kunne den dreng snorke!

Jeg steg langsomt og forsigtigt ud af min seng, mest for ikke at vække ham. Jeg var stadig ør i hovedet over den skide rødvin tidligere til aften. Jeg stod midt på gulvet og så hen på clockradioen, hvor klokken ikke sagde meget. Det var tydeligvis nat endnu - den kunne jeg ikke komme uden om. Jeg bed mig irriteret i underlæben over, at jeg ikke havde sørget for aspiriner til mig selv. Jeg havde sjældent brug for den slags, og nu bragede det bare for et godt ord i mit hoved.

Jeg sukkede hårdt og listede roligt ud af mit værelse - Måske havde Justin nogen aspiriner på hans badeværelse. Jeg var ikke specielt glad for at skulle spørge ham eller rode i hans badeværelsesskab bare sådan uden at spørge, hvis han nu sov, men mit hoved gjorde afsindigt ondt. Der var virkelig stille i huset. Folk var uden tvivl gået i seng og her gik jeg alene rundt midt om natten.

Jeg gik med rolige skidt ned ad gangen mod Justins soveværelse og jeg åbnede så lydløst som muligt døren. Det lykkedes mig at åbne den i stilhed. Jeg listede ind og kunne ikke se meget pga mørket. Jeg begyndte med langsomme skridt at gå vejen hen mod badeværelset. Justin lå tydeligvis og var i drømmeland med lagnet godt over sig, så alt jeg så var bare en stor hvid bylt i sengen. Jeg smilte svagt, og jeg listede videre forbi ham og gik derefter med rolige skridt ud på badeværelset.

Jeg lukkede døren til, for at lyset fra badeværelset ikke skulle vække ham inde i soveværelset. Jeg åbnede hans skab oven over  hans håndvask og med langsomme og rolige bevægelser kiggede jeg hans ting igennem, til jeg med et smørret smil, fandt det man helt sikkert kunne kalde hovedpinepiller. Jeg prikkede et par piller ud af én af pakningerne og tændte for vandhanen. Jeg lagde pillerne i munden og lænede mig ind under hanen og drak nogle slurke. Jeg lagde hans ting og hovedpinepillerne tilbage i skabet og slukkede lyset på badeværelset, hvor efter jeg listede mig roligt ud af hans værelse igen.

Jeg følte mig virkelig ikke træt i øjeblikket, så jeg besluttede mig for at gå ned i stuen, for at se lidt tv, der kunne gøre mig træt. Ja, den slags kunne jeg jo ikke tillade mig på mit værelse, nu Ryan lå og sov i min seng. Det ville være så synd at vække ham. Jeg listede roligt ned ad trappen og kom ind i stuen, men gispede højt, da jeg opdagede Justin liggende i sofaen, med et fleecetæppe over sig og se boksekamp i tv'et.

Justin opdagede mig med et svagt smil og satte sig op, så hans nøgne og ret lækre muskuløse overkrop blottede sig.

"Damn, jeg troede jeg var den eneste, der ikke kunne sove?", spurgte han lavt med et svagt grin. Jeg sank en klump og følte bare at mine fødder groede fast til gulvet.

"Jamen?", spurgte jeg målløs. Jeg havde været så sikker på, at han sov i sin seng. Justin grinte svagt og klappede ved siden af sig på sofaen.

"Kom og sæt dig...", sagde han lavt. Jeg nikkede forvirret og gik hen og satte mig i sofaen godt og vel en meter fra ham. Han grinte smørret. Jeg så målløs på ham.

"Jamen, hvis det ikke var dig, der sov i din seng, hvem ligger så i din seng nu?", spurgte jeg chokeret. Justin smilte sit flirtende smil.

"Hallo! Var du inde hos mig i soveværelset?", grinte han frækt. Jeg sukkede og kørte min ene hånd gennem mit løse og viltre sovehår.

"Jeg manglede  aspiriner...", mumlede jeg med røde kinder. Justin grinte svagt og så hen på mig med et løftet øjenbryn.

"Du manglede aspiriner?", spurgte han på en måde, som om han ikke troede hvad jeg sagde. Jeg nikkede med et bøvet ansigtsudtryk.

"Ja! Jeg havde sindssygt ondt i hovedet efter al den rødvin tidligere...", svarede jeg lavt og smilte sarkastisk. Justin grinte smørret og fugtede sine lækre læber, så jeg vidst nok kom til at sidde lettere i trance.

"Og du er sikker på, at du ikke faktisk havde lyst til at komme ind til mig?", spurgte han med et blink med øjet og et frækt bid i underlæben. Jeg så irriteret på ham med armene over kors.

"Altså Justin, hvad tror du lige om mig?", spurgte jeg lettere fornærmet. Eller jeg var faktisk ikke fornærmet. Jeg prøvede bare at skjule for Justin, at jeg faktisk godt kunne lide ham temmelig meget, men jeg ville ikke risikere noget eftersom jeg var hans stuepige. Jeg så væk fra ham og lod mit blik hvile på boksekampen i tv'et. Jeg gispede, da jeg pludseligt følte, at han sad lige op ad mig.

"Jeg tror, at du inderst inde ønsker at blive begæret af mig...", hviskede han i mit højre øre. Jeg gispede og vendte hurtigt hovedet mod ham, hvor han sad så tæt på mig, at jeg så lige ind i hans varme brune øjne. Han kærtegnede min kind, så jeg følte mit hjerte slog flere slag over på en gang.

"Just..."

Jeg forstummede fuldstændigt, da han blidt smagt på mine dirrende læber, som  jeg følte jeg ikke kunne kontrollere. Han fjernede sig langsomt kort efter. Jeg sad bare som stivnet og så på ham. Han fugtede sine læber uden at sige noget, hvor efter han satte sig tilbage til hjørnet af sofaen, hvor han smilte og derefter flyttede blikket hen på tv'et som om intet var sket. Jeg så væk fra ham og stirrede chokeret frem for mig. Jeg følte mit hjerte galoperede så stærkt og mine tanker var én stor pærevælling. Der var intet der gav mening i mit hoved længere. Alle fornuftige tanker var væk. End ikke mamas sædvanlige budskaber poppede op i hovedet - intet!

Der var kun følelsen af Justins varme og bløde læber, som om de stadigt var på mine læber, der pludseligt føltes kolde og forladte, fordi mine læber pludseligt manglede Justins opmærksomhed. Den lave lyd af boksekampen i tv'et og lyden af Justins svage vejrtrækning et stykke fra mig, drev mig til vanvid. Flere minutter gik - mange minutter gik!

Jeg . kunne . ikke . røre . mig!

"Du er så stille?"

Hans spørgsmål fik mig til at se hen på ham, hvor han smilte med et svagt lille grin. Jeg kunne ikke sige noget overhovedet og så straks væk fra ham igen.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre? Jeg var da glad for Ryan, men det var som om at mindet om Ryans kys fra tidligere, var som forsvundet. Der var kun Justins tilstedeværelse, hvor jeg følte, at hans svage vejrtrækning ville kunne høres fra flere kilometers afstand. Duften af ham var så forstærket i stuen, at jeg næsten kunne smage hans dejlige duft, som hans parfume sendte. Hans læber sad og brændte på mine læber, der længtes efter mere af den slags. Jeg var bestemt blevet vanvittig! Virkelig!

"Du vil ikke sige noget?"

Hans nye spørgsmål, fik mig atter til at se hen på ham, hvor han smilte på en måde jeg ikke kunne modstå. Jeg slap straks mine hæmninger og magtede slet ikke at tænke på konsekvenserne nu, så uden at svare kravlede jeg hen til ham og sad i sekunder på knæ i sofaen, hvor han så med et spørgende blik på mig. Jeg fugtede mine læber og kravlede lettere over ham og lagde mig op ad hans brystkasse, hvor ved jeg lukkede øjnene og lod min mund søge hans. Han lagde straks sine arme om mine hofter og om til min røv. Jeg nægtede at åbne øjnene lige nu, for smagen af hans dejlige læber og sekunder efter hans varme tunge, sendte mig til himmels. Jeg lagde mine arme om hans nakke og lod mig forsvinde væk i en verden, der kun hed "Justin, mig og en sofa".

Jeg ønskede ikke at dette øjeblik skulle forsvinde. Kunne jeg beholde nuet, så beholdte jeg det til evig tid. Efter jeg ved ikke hvor lang tid, hvor vi bare havde kysset, så jeg faktisk følte mig svagt øm om munden pga hans svagt kradsende skægstubbe, så stoppede vi blidt kysset. Jeg fjernede mig ikke, men åbnede øjnene og opdagede hans blik, der smilte.

"Jeg vidste det...", hviskede han hæst. Jeg så undrende på ham.

"Vi...vidste hvad?", spurgte jeg med et lille knæk i stemmen. Han smilte svagt.

"At du smagte så godt...", svarede han lavt, så jeg ikke kunne lade være med at grine forlegent.

"Hvad nu?", spurgte jeg ret usikkert. Justin smilte skævt mens han kærtegnede mig på lænden under min sovetop.

"Hvad nu hvad?", spurgte han med hæs stemme. Jeg sukkede hårdt og glippede med øjnene og jeg fjernede mig fra ham, hvor ved han satte sig ordenligt op i sofaen med et blik der så ret spørgende ud.

"Går du?", spurgte han med et trist blik. Jeg sukkede og rystede forvirret på hovedet.

"Jeg ved ikke Justin? - Måske burde jeg? - Det her... Det her er så forkert på mange måder... Jeg er ansat hos dig og og og... Ja, du har Hailey - har du ikke?", spurgte jeg forvirret og rejste mig fra sofaen. Justin så med rystende hoved op på mig.

"Anji, du må ik..."

"Godnat Justin...", afbrød jeg ham og smuttede hurtigt ud af stuen og efterlod ham.

Jeg stoppede ved enden af trappen og følte mig så fortvivlet lige nu, at jeg dumpede ned på trappetrinet. Tårerne rendte stille ned ad mine kinder. Jeg vidste hverken ud eller ind. Jeg ville helst ikke forlade ham, men det vi havde mellem os var så forkert på flere måder. Jeg havde gjort det jeg ikke skulle gøre - Blandet mit arbejde sammen med privatlivet og ikke bare på den mindste plan, men med min egen chef......

~*~*~

Jamen hallo, hvad foregår der lige? Har Anjelica ret i at det er helt forkert, det som hun og Justin har gang i? Hvordan mon Justin har det med det? Hvad med Ryan? Hvad med Hailey? Har Hailey og Justin noget sammen, som Anjelica tror? Og hvem er så denne ukendte person, der lå og sov i Justins seng, nu det ikke var ham?

~

Spørgsmålene er mange ;)

Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...