The maid - So much untold!

Anjelica Varja på 19 år, er udlært stuepige efter sin mor Maliin Varja 42 år. De er begge flyttet fra Rusland, da Anjelica blot var 7 år gammel. Hendes mor Marliin, har arbejdet sig op ad rangstigen som stuepige og rengøringshjælp for mange trofaste arbejdsgivere blandt den rigere del af befolkningen i Los Angeles. Hverken Anjelica eller hendes mor er af den velhavende del, men Maliin, har dog fået arrangeret sig sit eget lille firma, sammen med sin datter Anjelica og to andre ansatte. Sammen står de fire stuepiger stærkt med deres arbejde og Anjelica arbejder sig op mod den sum penge det kræver, så hun forhåbentligt snart kan komme på sin drømmeuddannelse og skole. Anjelica har virkelig ben i næsen og kan svare for sig. Hun er bestemt ikke bange for at vise hvem hun er og at hun er en man bør respektere. Anjelica bliver en dag sendt ud på en ny adresse, hvor der er tilkaldt efter hjælp fra ingen ringere end verdensstjernen, Justin Bieber...

290Likes
428Kommentarer
302603Visninger
AA

26. "Don't give up..."


Justins synsvinkel:

Justin Biebers hjem, søndag d. 14 december, 2014, kl 16:42

Hvad man dog ikke gjorde for at flytte tankerne? Jeg havde bedt folk om at lade mig være her i dag, frem til i morgen. Jeg kunne have valgt, at tilbringe lidt tid med vennerne, men jeg havde slet ikke lysten til det. Ryan var stadigt sur på mig og de andre havde jeg bedt lade mig være i dag. Så Khalil, Alfredo, Ryan og Kenny var smuttet ud for at hygge og more dem lidt med forskellige seværdigheder. De kom selvfølgelig tilbage engang i aften. Sean og et par andre vagter holdte dem i baggrunden og gik deres sædvanlige vagter rundt omkring og i huset, bare for at tjekke op efter at alt var i den skønneste orden.

Jeg vidste at Anjelica formentligt stadigt var på hendes værelse, og det skulle hun jo også have lov til være. Det gik mig bare meget på, at hun bare frøs mig ude, men til en vis del kunne jeg jo godt forstå det. Det var bare ikke nogen fed følelse. Jeg vidste virkelig ikke hvor jeg havde hende, ud over at jeg vidste, at hun var godt gal på mig.

For stadigt havde hun sin gode vilje, til at sige sit job op, men det ønskede jeg helt klart ikke. Jeg havde allerede forelsket mig ret meget i hende, men jeg havde dummet mig for meget, og jeg var altså på gyngende grund lige nu. 

Jeg skruede lidt ned for volumeknappen på min fjernbetjening, eftersom der var de typiske reklamer. Jeg sukkede og satte mig ordentligt op i sofaen, for at klø mig let på ryggen. Ja, jeg var bare hoppet i et par afslappende grå joggingbukser, der hang lidt om røven på mig og afslørede mine sorte Calvins. Jeg havde undladt noget på overkroppen, da jeg bare elskede at være så afslappet klædt som muligt, når jeg bare var hjemme. 

Jeg satte mig lettere foroverbøjet i sofaen med mine albuer hvilende på mine lår og jeg rakte ud efter min iPhone på sofabordet, for at gå ind på instagram. Jeg gik på cammet, og tog et selfie af mig selv. Det var ligesom en måde for mig, at få kedsomheden og ensomheden omkring mig til at live op. Ja, kunne jeg ikke live mig selv op, så livede alle mine fans kommentarer på mine billeder mig op, og ja, det var måske nok en anelse rigtigt, at jeg elskede opmærksomhed til en vis del.


Jeg fik taget mit selfie og postede det på instagram, og ja jeg smilede nok ikke ligefrem, men fuck nu det, for jeg følte mig elendigt til mode, så klart skulle alle andre sætte spørgsmål ved mit fraværende smil. Jeg loggede atter ud af instagram og lagde min iPhone på sofabordet med et suk og gned mig flygtigt i min ene øjenkrog med mine fingerspidser. En flakkende skygge ud fra min øjenkrog fik min pludselige opmærksomhed, da jeg opdagede Anjelica stående henne ved åbningen til stuen med en red bull i den ene hånd og en sandwich i den anden. Hun virkede vidst lige så overrasket som jeg og hun  vendte sig straks omkring for at gå.

"VENT!", kaldte jeg på hende, så hun stoppede og vendte sig omkring igen. Hun smilte meget undskyldende med et tungt suk.

"Sorry, jeg ville bare ikke forstyrre... Jeg troede bare ikke at det lige var dig der sad herinde, men jeg skal nok lade dig være i fred...", forklarede hun roligt og ret behersket, hvis du spurgte mig og hun smilte undskyldende og begav sig ud af stuen i gen. Jeg sukkede hårdt i sekunder og rejste mig straks for at løbe efter hende.

Jeg indhentede hende henne ved starten af trappen, hvor jeg greb fat om hendes venstre håndled bagfra, så hun gispede op og vendte sig mod mig med et målløst blik på mig.

"Justin... Lad nu væ..."

"Du forstår ikke Anji... Jeg er så pokkers forelsket i dig, at det gør voldsomt ondt i hjertet på mig, hver gang du ignorerer mig på den måde. Anjelica så med et koldt blik på mig og rev sin hånd til sig.

"Hvorfor mon? Synes du ikke selv, at du har gjort det bedste for at ødelægge alt?", svarede hun spidst. Jeg sank en klump og følte min mave snøre sig sammen.

"Please... Tilgiv mig - Jeg ved at j..."

"Aldrig Justin!", afbrød hun mig med et fnys, mens hun så isnende koldt på mig og hun vendte sig omkring og gik med tempofyldte skridt op ad trappen. Jeg fnøs svagt og havde i den grad ikke tænk mig at give op på den måde, så jeg løb op efter hende. Hun så sig flygtigt ned mod mig, mens jeg løb op mod hende og hun vendte sig straks og løb den sidste vej op.

"Anji vent! Vi bliver nød til at tale ud sammen!", råbte jeg efter hende, og løb videre op til hende og indhentede hende henne ved døråbningen til hendes værelse, hvor hun skulle til at smække døren i, men jeg stoppede døren i at smække i ved at spærre min venstre fod og ben imellem. Hun stilte sig tydeligvis spærrende op ad døren bagved.

"Skrid Justin!", udbrød hun bag døren. Jeg helmede ikke, mens jeg lod min venstre hånd holde fast om dørkarmen ved den smalle sprække. Jeg lænede mit hoved op mod døren og sukkede tungt.

"Anji, hør nu på mig...", svarede jeg lavt og roligt.

"Hvad er der at høre på Justin? - Du har opført dig som et svin, og du ved det!"

Jeg fugtede mine læber i et trist suk.

"Jeg ved det, men det har slet ikke været min mening med det. Min jalousi kogte over, da jeg så dig sammen med Ryan i aftes i din seng... det gjorde afsindigt ondt på mig...", forklarede jeg roligt.

"Derfor havde du seriøst ikke behøvet at køre den så langt ud med ligefrem at kneppe hende, for ja, lige der ramte du virkelig et ømt punkt, og du fik mig til at indse hvilket egocentreret svin du er! Jeg hader dig! - Hader dig!", skældte hun hårdt. Jeg sukkede trist.

"Jeg ved det...", svarede jeg trist og følte en tåre bane sig langsomt ned ad min venstre kind.

"Jeg angrer alt hvad jeg har gjort... Jeg ønsker bare at du kan tilgive mig, for dit had rammer virkelig plet på mig... Jeg angrer virkelig Anji - Jeg fortryder så inderligt min handling over for dig... Jeg er så pokkers ulykkelig over det hele, og jeg ønsker bare alt det væk, som der skete i går... Jeg ønsker dig tilbage i mine arme Anji... Please?", forklarede jeg svagt snøftende, mens flere tårer rendte roligt ned ad mine kinder.

Der blev helt stille i hvad der føltes som flere minutter, men jeg vidste, at hun stadigt stod og spærrede bag døren, for jeg kunne stadigt ikke komme ind til hende. Eller det kunne jeg jo i princippet nok godt eftersom jeg var meget stærkere end hende, men jeg ønskede mest af alt, at hun lod mig komme ind til hende med hendes accept og ikke at jeg bare brasede ind til hende mod hendes vilje. Jeg ville ikke bruge magt for at overtale hende, men jeg ønskede at hun skulle acceptere mig ved mine ord.

"Anji?", spurgte jeg lavt efter flere minutters stilhed.

"G..gå nu...", kom det spagt fra hende, hvor hendes stemme tydeligvis knækkede over og efterlod et hulken bag døren. Jeg sukkede trist og var efterhånden klar over, at hun nu stod bag døren og græd.

"Jeg kan ikke bare gå... Jeg ønsker bare at kunne holde om dig igen - Jeg fortryder alt  med Hailey... Forstår du ikke, at jeg angrer dybt for dine fødder?", spurgte jeg lavt, men min stemme afslørede helt sikkert en del snøft. Bag døren kunne jeg bare høre hende græde stille.

"D... du.. g..gør det ikk...", hikstede hun efter ordene. Jeg lod min højre hånd køre op og ned ad kanten af døren, i håb om at hun ville lade mig røre hende på den anden side af døren.

"Søde lille Anji... Jeg kan ikke lide at høre din hjerteskærende gråd... Jeg savner dig...", sagde jeg lavt ja nærmest hviskende. Hun græd videre og lidt efter mærkede jeg endelig en lille spinkel hånd ligge sig oven på min højre hånd, så handlingen fik mig til at finde håbet frem.

"Elskede Anji?", hviskede jeg roligt.

"D..du f..forstår virkelig, at g...gøre det svæ....", kom det fra hende, men det var som om hendes stemme forsvandt fra hende.

"Åben nu døren...", hviskede jeg roligt. Døren løsnede sig pludseligt og jeg puffede let til den, så den gik op og jeg trådte ind i værelset og lukkede døren efter mig, og så hende stående midt på gulvet mens hun gemte sit ansigt i gråd. Jeg sukkede trist og gik de få skridt hen til hende og omfavnede hende inderligt, hvor hun straks puttede sit hoved på min venstre skulder og til min lettelse lagde hun langsomt sine arme om livet på mig.

"Undskyld... Undskyld...", hviskede jeg hende i håret. Jeg tog mig slet ikke af, at min skulder og kraveben blev våd af hendes tårer. Lige nu var jeg bare så lettet i mit hjerte over, at hun endelig lod mig komme hende nær. Jeg havde så meget lyst til at trække hende ind i et kys, men hun skulle ville det selv.

Jeg måtte blive ved med at fortælle mig selv, at jeg hellere skulle tage små skridt i stedet for de store, nu hvor jeg havde fået lov til at komme hende så nært nu. Jeg kærtegnede hende blidt på hendes ryg, der var en anelse bar pga hendes lille stroptop.

"Undskyld... virkelig... Tilgiv mig...", hviskede jeg i håret på hende og kunne alligevel ikke dy mig for at kysse hende i håret.

"Du gør det ikke let for mig...", svarede hun lavt med en stemme der knækkede over, men det var tydeligt, at hun havde fået lidt styr på hendes gråd. Jeg flyttede mine små kys ned til hendes pande.

"Jeg ved det... Jeg har altid været besværlig...", hviskede jeg roligt og kyssede hende igen på panden, mens jeg stod let og drejede svagt frem og tilbage med os i knuset.

"Du er så dum... så dum Jus...", hviskede hun svagt hikstende. Jeg nikkede svagt og kyssede hende blidt på panden og strammede med vilje mit knus om hende lidt.

"Jeg ved det baby... Jeg ved det... Jeg er så dum og jeg fortryder så meget mine handlinger... Please tilgiv mig...", hviskede jeg oprigtigt og det gav en dejligt kuldegysning ned ad min ryg, da jeg mærkede, at hun strammede grebet om min nøgne ryg.

"Kys mig...", hviskede hun spagt og løftede sit forgrædte ansigt fra min skulder, så jeg nu så ind i hendes forgrædte blik. Jeg nikkede svagt og fugtede mine læber, mens jeg så gravalvorligt ned på hende.

"Det skal du ikke spørge om to gange baby...", hviskede jeg og følte straks den slemme knude fra maven forsvinde, da jeg lagde mine læber ned over hendes dirrende læber, der smagte ret salt pga hendes mange tårer fra før. Hun lukkede straks øjnene og det samme gjorde jeg. Hun stønnede svagt, da jeg tillod mig at udvikle kysset lidt med min tunge, der ramte hendes. Jeg havde fortrudt så meget, men vidste nu, at hun endelig havde tilgivet mig det værste jeg ellers havde gjort mod hende.

Vi stod og kyssede stille i flere minutter, inden jeg brød vores tungekys langsomt og hun glippede øjnene op og så mig dybt i øjnene. Vi kunne ikke rigtigt smile, men at vi kunne se på den seriøsitet og alvor på hinanden, sagde mere end de fleste ord. Jeg kærtegnede hende blidt på lænden med mine fingre lige ved kanten af hendes top og jeg stødte min pande ned mod hendes.

"Jeg har savnet dig så meget baby...", hviskede jeg og lukkede i sekunder mine øjne, inden vi fik dyb øjenkontakt igen. Hun nussede mig med hendes håndflader på min ryg og op til mine skulderblade og smilte meget svagt.

"Jeg har også savnet dig...", hviskede hun. Hendes svar fik mig til at smile svagt og jeg gav hende et blidt klem på hendes ene balde.

"Du siger bare til, hvis du ønsker at jeg giver dig lidt fred for en tid, okay?", hviskede jeg roligt. Anjelica fnes lavt med et bid i sin underlæbe og rystede let på hovedet og lagde sine arme om min nakke og kærtegnede mig i nakken, så det gav en skøn kilderende følelse ned ad rygsøjlen.

"Du må ikke gå... Bliv hos mig...", hviskede hun, mens vi så hinanden dybt i øjnene. Jeg smilte forelsket og nikkede svagt.

"Okay, så bliver jeg hos dig...", hviskede jeg og lagde begge mine hænder under hendes balder. Hun svang sine ben rundt om livet på mig, og jeg gik roligt hen mod hendes seng med hende hængende om nakken på mig.

Jeg bukkede mig forover med hende, så hun landede på ryggen nede i hendes seng og jeg lagde mig med det samme oven på hende, uden så meget som at slippe hende. Jeg så med et alvorligt blik ned på hende, og hun smilte kærligt og kærtegnede mig på kinden.

"Du er så dejlig...", hviskede jeg med et lille smil. Hun bed sig let i underlæben og trak mig ned mod hende.

"Kys mig...", hviskede hun og lukkede øjnene. Jeg tøvede heller ikke det mindste...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...