The maid - So much untold!

Anjelica Varja på 19 år, er udlært stuepige efter sin mor Maliin Varja 42 år. De er begge flyttet fra Rusland, da Anjelica blot var 7 år gammel. Hendes mor Marliin, har arbejdet sig op ad rangstigen som stuepige og rengøringshjælp for mange trofaste arbejdsgivere blandt den rigere del af befolkningen i Los Angeles. Hverken Anjelica eller hendes mor er af den velhavende del, men Maliin, har dog fået arrangeret sig sit eget lille firma, sammen med sin datter Anjelica og to andre ansatte. Sammen står de fire stuepiger stærkt med deres arbejde og Anjelica arbejder sig op mod den sum penge det kræver, så hun forhåbentligt snart kan komme på sin drømmeuddannelse og skole. Anjelica har virkelig ben i næsen og kan svare for sig. Hun er bestemt ikke bange for at vise hvem hun er og at hun er en man bør respektere. Anjelica bliver en dag sendt ud på en ny adresse, hvor der er tilkaldt efter hjælp fra ingen ringere end verdensstjernen, Justin Bieber...

290Likes
428Kommentarer
302701Visninger
AA

24. Craving for forgiveness...


Anjelicas synsvinkel:

I Justins røde ferrari tæt på centrum i LA, søndag d. 14 december, 2014, kl 07:23

Selvom jeg havde spillet kold og ligeglad over for Justin, så var jeg det selvfølgelig langtfra, men han skulle bare lære at forstå, at jeg ikke bare kunne tilgive ham det han havde gjort. Og om jeg overhovedet ville kunne være i stand til at tilgive ham foreløbigt, vidste jeg ikke? Jeg vidste kun, at jeg havde brug for luft og brug for at flytte tankerne en hel anden retning.

Nok kunne jeg forestille mig, at Justin var blevet såret over, at finde mig i hed omfavnelse med Ryan på mit værelse i aftes, men derfor mente jeg slet ikke, at det var specielt fair, at Justin ligefrem gik i seng med Hailey for at hævne sig på mig, for det var vel en hævn, var det ikke? Eller tog jeg fejl i mine påstande? Havde han virkelig været i seng med Hailey, fordi han dybest set var forelsket i hende, og var jeg bare til fri afbenyttelse, når han følte for det? Var det sådan det hele hang sammen?

Jeg sukkede hårdt over mine frustrerede og forvirrende tanker, mens jeg så ud af vinduet, hvor en masse bygninger og en del biler susede forbi mit blik. Ja, der var ikke så mange ude, eftersom det var søndag og lige fra morgenstunden af. Det gav et gib i min krop, da en hånd pludselig lagde sig på mit lår, så jeg straks så hen på Ryan ved min side. Han smilte svagt, mens hans blik flakkede mellem mig og vejen foran os.

"Er du okay? Du har bare været så stille hele vejen, siden vi tog hjemmefra Justin?", spurgte Ryan lavt. Jeg trak svagt på smilebåndet og rystede lidt på hovedet.

"Jeg er bare lidt træt... Det har været nogle ret forvirrede dage på det seneste...", svarede jeg lavt.

Ryan så svagt nikkende på mig, inden han atter så ud på vejen og drejede nu ind mod en hyggelig diner, hvor der stod et skilt udenfor, at de lavede en stor og lækker morgenmadsbuffet. Han parkerede bilen og jeg åbnede selen og greb fat i døråbneren ved min side og skulle til at stige ud, men Ryan lagde sin hånd om mit venstre håndled, hvor ved jeg så spørgende på ham. Han smilte svagt.

"Vent lidt smukke... Jeg kan altså mærke på dig, at der er noget galt?", spurgte han roligt og slap mit håndled. Jeg sukkede svagt med et undskyldende smil og rystede på hovedet.

"Det er altså bare træthed, ikke andet... Det er ligesom morgen jo...", mumlede jeg med et undskyldende smil. Ryan nikkede med et svagt smil og lagde sin hånd om min hage og nærmede sig mine læber, men jeg flyttede mit ansigt, så hans kys endte på min kind i stedet. Han så målløs på mig.

"Der er noget galt - jeg kan mærke og se det på dig...", sagde han i en målløs og trist tone. Jeg så mut hen på ham og nikkede svagt.

"Ryan...", sukkede jeg og tog en dyb indånding.

"Du er virkelig sød og du betyder allerede en hel del for mig, men alle de følelser forvirrer mig... J.. jeg kan ikke... være sammen med dig på den måde du vil...", forklarede jeg stille og så skamfuldt ned i skødet på mig selv. Jeg kunne høre hans hårde suk.

"Så du mener altså, at du ikke vil være sammen med mig?"

Hans spørgsmål, fik mig til at se op og hen på ham, hvor jeg smilte og kærtegnede ham roligt på hans højre kind.

"Ryan, jeg kan virkelig godt lide dig, men jeg vil hellere have dig som en ven - ikke mere end det...", forklarede jeg med et lille smil. Ryan så på mig med et løftet øjenbryn på mig, hvorefter han så væk fra mig og lagde sine hænder opgivende på rattet foran sig. Han sad bare og stirrede tomt på rattet og instrumentbrættet foran sig, hvorefter han krydsede sine arme ovenpå rattet og dumpede sin pande på hans underarme.

"Det er Justin, ikke?", kom det i et hårdt suk fra ham, så jeg gispede målløs over hans udtalelse. Jeg sank en klump uden han så på mig, og jeg så selv ned i skødet på mig selv. Jeg kunne fornemme ud af øjenkrogen, at han rettede sig op i sædet og følelsen af nogle øjne hvilede på mig.

Jeg følte ærlig talt ikke hvad jeg skulle svare på det. Blot sad jeg bedrøvet og pillede let ved min sorte taske på mit skød.

"Anji...", kom det i et hårdt suk fra ham. Jeg kunne ikke få mig selv til at se på ham, men mine sårede følelser tog nu over og jeg kunne ikke holde tårerne tilbage, der langsomt banede deres vej ned ad mine kinder. Jeg hørte et tungt suk fra ham, hvor ved han lænede sig lettere frem mod mig, for at åbne handskerummet og han fiskede flere servietter op fra den flade Kleenex boks, som lå i handskerummet og rakte mig servietterne, som jeg snøftende tog imod. Jeg duppede mine våde kinder og førsigtigt under øjnene.

Ryans tunge suk og vejrtrækninger ved min side, var nærmest dræbende for mig. Jeg følte at jeg ikke kunne hitte rede i mine tanker, der var så kaotiske og føltes som skruen uden ende.

"Anji altså...", sukkede han ved min side opg jeg kunne fornemme, at han dumpede sig tilbage i sædet.

"Hvor længe har det stået på?"

Jeg så snøftende hen på ham, hvor han skulede ud af øjenkrogen på mig i sekunder, inden han så frem for sig igen.

"Hvad mener du?", spurgte jeg spagt. Ryan sukkede svagt og rykkede sit hoved til siden, mens han stadigt sad lænet op ad nakkestøtten. Han så med et alvorligt og svagt skeptisk blik på mig, men han så ikke ligefrem vred ud på mig, men det var tydeligt, at han var skuffet.

"Hvor længe har det stået på med du og Justin?", spurgte han yderligere.

Endnu en tåre fandt sin vej ned ad min venstre kind, og jeg glippede mine øjenlåg hårdt i i sekunder og nu følte jeg alle følelserne røg overbords, eftersom jeg pludseligt skælvede i kroppen. Jeg brød ud i den slemmeste gråd længe. Ja, nok lidt den samme gråd som i aftes på mit værelse, efter jeg havde taget Justin på fersk gerning med Hailey.

"Bare sig det Anji... Jeg er ikke sur...", fortsatte han stille. Jeg så hen på ham og rystede let på hovedet, mens tårerne bare rendte.

"Nej, men du er skuffet over mig, ikke?", svarede jeg lettere grådkvalt. Ryan så sukkende væk og ud af hans sidevindue.

"Nok en del ja... Det værste er, at jeg er ret jaloux på Justin, at han endnu en gang vinder over mig..."

Jeg stoppede min gråd i sekunder og så målløs hen på Ryan.

"Hvad mener du med det?", udbrød jeg målløs. Ryan vendte sit skuffede blik mod mig, så vi fik fast øjenkontakt.

"Jeg mener hvad jeg mener... Justin stjæler nærmest altid de piger, som jeg endelig falder for og får interesse for... Anji...", forklarede han men stoppede sig selv op med et hårdt suk og så væk fra mig med hovedrysten. Jeg greb ud efter hans højre hånd og gav den et lille klem, så han atter så på mig, men det var så tydeligt, at han var mere end skuffet.

"Hvor længe har det stået på? Bare sig det?", spurgte han mig bestemt, men stadigt dybt skuffet. Jeg slap ikke hans hånd, men slog skamfuldt mit blik ned på gearstangen mellem os.

"D... det har nok...", begyndte jeg sukkende og så op på ham. Han sad og betragtede mig med et særligt opmærksomt blik. Jeg pustede hårdt ud og bed mig nervøst i underlæben og slå blikket ned på min hånd, hvor ved jeg pillede lidt ved lynlåsen på min taske.

"Det har nok stået på siden jeg blev ansat...", mumlede jeg med et suk og så derefter op på Ryan igen. Han så med et løftet øjenbryn på mig.

"Jamen, havde du ikke ret meget imod ham i starten?", spurgte han målløs. Jeg nikkede med et meget svagt smil.

"Jo, det mente jeg, men Justin og jeg havde vidst et ret pirrende og intens spil kørende mellem os. Jeg mente bestemt, at jeg slet ikke kunne lide ham i starten. Jeg slog alle paraderne op og prøvede at overbevise mig selv, at Justin bare var manipulerende, en sjover, selvoptaget og en idiot uden lige, men alligevel fandt jeg det pirrende, at vi kunne gå og hade hinanden, og så alligevel ikke, eftersom vi begyndte at flirte en del med hinanden...", forklarede jeg roligt og smilte svagt til Ryan. Han så nærmest bare chokeret på mig.

"Jeg forstår ikke? Altså...", begyndte han med hovedrysten og så i sekunder væk fra mig, inden han så på mig igen.

"Så... Du siger altså, at der har været noget mellem jer hele tiden, siden du blev ansat?", spurgte han nærmest chokeret og tog sig forvirret til panden. Jeg nikkede blot uden at smile som sådan. Han så chokeret på mig i sekunder og røg derefter tilbage i sædet og holdte i strakte arme på rattet, mens han så tomt ud i luften.

"Jamen... Hvad fanden laver du så med mig?", spurgte han i en tom tone, mens han så ud ad forruden. Jeg sukkede hårdt og rettede mig tilbage i sædet mens jeg så ned på min taske.

"Jeg kan jo godt lide dig Ryan, men kun som venner...", svarede jeg lavt og meget ærligt, mens jeg skulede i sekunder ud af øjenkrogen hen mod ham, inden jeg så frem for mig mod dineren.

"Som venner?", fik han min opmærksomhed, så jeg straks så hen på ham. Jeg smilte forsigtigt og nikkede. Ryan sad med lettere åben mund og nikkede bestemt og så væk fra mig.

"Nå ja... Det er helt klart okay, at lege med andres følelser på den måde!", røg det sarkastisk ud af ham, så jeg så chokeret hen på ham. Han så med et sarkastisk kort grin på mig og greb sig flygtigt i hans korte blonde hår.

"Anjelica for helvede! Man leger sgu ikke med andres følelser på den måde, hvis man er vild med en anden! Er du klar over hvor meget jeg har gået og håbet på, at vi to kunne få noget sammen? Jeg har givet dig en masse chanc..."

"Jeg har været forvirret for pokker!", afbrød jeg ham frustreret og følte tårerne atter fik frit løb. Jeg fjernede mit blik væk fra ham og græd stille.

"Jeg har mistet appetitten...", hørte jeg ham sige lavt, og jeg hørte at han atter startede bilen og bakkede ud af parkeringen og kørte den samme vej mod Justins hjem, som vi var kommet fra.

Med tårerne rendende ustandseligt ned ad mine kinder tog jeg modvilligt selen på igen og hele vejen, nævnte hverken Ryan eller jeg et eneste ord...

~

Justins synsvinkel:

Justin Biebers hjem i Beverly Hills, søndag d. 14 december, 2014, kl 07:52

Jeg trådte ud af badet og greb ud efter et stort rent badehåndklæde. Jeg tørrede mig godt og grundigt og med endnu et tungt suk, betragtede jeg mig flygtigt i spejlet. Det hele var kort sagt noget rod og jeg vidste slet ikke, om jeg ville have mine chancer med Anjelica længere. Det var tydeligt, at hun var rasende på mig, og nu var hun sammen med Ryan, som hun formentligt også var vild med - Kæft, hvor var det hele bare åndssvagt!

Jeg fik tørret mig færdig og slog håndklædet rundt om hofterne på mig selv og greb ud efter min deodorant, som stod på bordpladen ved siden af håndvasken og tog på under armene. Jeg havde både klaret min barbering og tandbørstningen, imens jeg havde stået i brusebadet. Jeg begav mig derefter ind i mit soveværelse, hvor en rodet og uredt seng mødte mit blik. Hailey var smuttet igen, men hun ville komme igen inden for en time, da vi havde aftalt om at smutte i kirken, for jeg havde virkelig brug for at flytte mine sorgfyldte tanker. Hailey mente bestemt også at det var godt for mig, så ja - hvorfor ikke? Jeg havde ligesom ikke været i kirken i et pænt stykke tid, fordi mit liv indtil videre havde været så rodet og fyldt med ballade.

Jeg fik desværre ikke nævnt over for Hailey, at vores sex i nat, kun havde været et one night stand, for hun var hurtigt smuttet frejdig og glad og med et smækkys på min kind, mens jeg havde siddet og prikket til min morgenmad i køkkenet. Det var så tydeligt, at Hailey helt sikkert var forblændet i mig.

Jeg måtte nok tale med hende omkring den rodet situation på et senere tidspunkt efter kirken, for måske jeg også ville være i bedre humør, til at kunne formulere mig ordenligt der?

Jeg gik hen og smed mit håndklæde på sengen, hvorefter jeg begav mig ind i mit walk in closet, hvor jeg fandt en sort t-shirt, et par sorte jeans og et par sorte boksershorts. Yup, mit humør var nok lidt sort for tiden, så hvorfor ikke gå i det, som jeg var i humør til? Ja, jeg skulle jo ikke ligefrem til begravelse, men med mit humør, havde det ikke skadet, for jeg var bestemt i tudehumør. Jeg fik tøjet hurtigt på og begav mig barfodet ud på badeværelset for at sætte mit blonde hår, så det ikke strittede for frisk efter badet til morgen.

Jeg greb derefter ud efter min favoritparfume og sprøjtede lidt på halsen og på t-shirten, så duften kunne vare lidt ved.Jeg stilte parfumeflakonen på plads igen ved siden af min deodorant og jeg begav mig atter ind i soveværelset og videre ind i walk in closettet igen for at finde nogle sokker frem og derefter et par sneakers, som til ingens overraskelse også blev et sort valg. Jeg rakte ud efter en grå cap fra min hattehylde og tog på, og sidst men ikke mindst, hankede jeg efter min sorte korte jakke fra én af bøjlerne og tog under armen, hvorefter jeg vendte mig mod mine skuffer med alle mine juveler. Jeg følte ikke for at overpynte mig i dag, så det blev bare til mit rolexur i guld, et par armbånd i guld med ædelstene i og en lang smal guldkæde med et kors, som vedhæng til halsen. Jeg gik derefter hen til mit sengebord og greb ud efter min iPhone, der havde ligget til opladning.

Jeg satte mig for at tage det på nede i stuen, så jeg begav mig blot mod retningen ned mod stuen. Min vej hen mod den lange balkon, afslørede pludseligt flere stemmer nedefra, så det var tydeligt, at flere var stået op, men jeg fik et mindre chok, da jeg gik lidt i min egen verden hen til trappen ned og Anjelica pludseligt kom op ad den, hvor vi fik flygtigt øjenkontakt. Hun så langtfra glad ud.

"Anji?", mumlede jeg målløs over at se hende her, for hun skulle jo ellers på morgenmadsdate med Ryan, eller var det hurtigt overstået? Det var jo rekordtid! Hun svarede mig slet ikke, men gik direkte på sit værelse, hvor hun smækkede døren efter sig og låste med det samme, hvad jeg kunne høre af. Jeg så trist væk fra retningen af hendes dør og følte et stik i hjertet over, at der var så meget koldt luft mellem os i øjeblikket. Jeg sukkede trist og gik med tunge skridt ned ad trappen og så Khalil og Alfredo henne ved poolbordet, hvor de stod og grinte og snakkede om noget morsomt, kunne jeg forestille mig. Jeg syntes bestemt ikke mit humør var parat til spas her fra morgenstunden ad, så uden, at de egentligt lagde mærke til mig, begav jeg mig videre ind mod stuen, hvor jeg så Ryan sidde med benene oppe i den ene sofa og så tv på den store fladskærm.

Han så mig flygtigt med et køligt og ligegyldigt blik, som jeg ikke forstod meget af, eftersom han havde været i temmelig godt humør tidligere, da han og Anjelica ellers skulle af sted. Jeg satte mig med et hårdt suk ned i én af lænestolene og lagde min jakke på det ene armlæn i stolen ved min side og jeg lagde mine smykker på sofabordet foran mig, mens jeg så på skift mellem tv'et og Ryan, der havde sit blik henne på det. Jeg tog roligt mine smykker på mens jeg så hen på ham.

"Hvordan kan det være, at du og Anji allerede er tilbage?", spurgte jeg med et svagt nervøst smil. Ryan så slet ikke på mig, og ja, skulle jeg være helt ærlig, så så han ret gnaven ud.

"Spørg din lille frille!", svarede han spidst uden så meget som at se på mig. Jeg så med undren på ham.

"Hvad mener du med frille?", spurgte jeg målløst. Straks så Ryan surt på mig.

"Din frille - Anjelica for pokker!", udbrød han surt og slukkede straks tv'et på fjernbetjeningen. og rejste sig surt og smed fjernbetjeningen på bordet med et hårdt smæld i glaspladen, så det larmede voldsomt og han gik. Jeg sad målløs over situationen og følte seriøst at alt bare ikke kunne blive værre.

Det var tydeligt, at noget også var gået galt mellem Anjelica og Ryan, og selv om jeg burde glæde mig over det, så kunne jeg ikke, for som situationen var lige nu, var vi hele tre med dårligt humør, og Hailey var nok den eneste med et overstadigt og fantastisk humør - fordi hun var forelsket! Hold da kæft for en redelighed!

Jeg sukkede hårdt og greb ud efter min iPhone og satte mig for at ringe min mor op. Jeg havde seriøst brug for at tale fornuftigt med nogen, og selv om de andre der var i huset har var i godt humør, så forstod de mig på mange måder ikke, som min egen mor gjorde.

"Duut... duu... Godmorgen baby, hvad så?"

Jeg sukkede trist med nogle begyndende tårer.

"Mor, jeg har brug for nogle gode råd..."

"Hvad er der galt baby? Fortæl..."

"Jo, nu skal du bare høre..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...