Souls N' Hearts

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2015
  • Opdateret: 5 feb. 2015
  • Status: Igang
Det er nu ved at være en måned siden at William og Lucifer blev gift. Lucifer har fået det meget dårlig på det sidste, og kaster op hvert andet øjeblik. Will er blevet meget urolig. Han vil ikke miste hans Lucifer igen. Will håber på at det bare er en normal sygdom, som nok skal gå over efter et par dage. Mens dagene går og Lucifer bliver ikke rask. Hvad er der i vejen med Lucifer? Skal Will miste ham igen, efter han lige har fået ham tilbage? [Redigeret af Mie (MA Hald)]

4Likes
18Kommentarer
415Visninger
AA

1. Sygdommen

(ADVARELSE: Denne historie vil ikke give nogen form for mening, hvis du ikke har læst Mie (MA Hald)s serie om Sandra, Lucifer og William.. Læs dem inden du læser denne bog. Mange tak.)

 

Det er nu ved at være en måned siden, at Will og Lucifer blev gift. Will husker stadig den nat. Bare tanken vækker hans dejlige minder. Han elsker at tænke tilbage på alt det, som er sket i løbet af de seneste år. Og hvor mange gange, han har redet Lucifer. Hvordan han mistede Lucifer for første gang, og hvordan han fik ham tilbage. Hvordan de har skabt en lille familie af ungvampyrer. Hvordan de har ødelagt en hel organisation. Hvordan han blev vampyr, som faktisk var Lucifers skyld, men han ville nu hellere være død med Lucifer end at være levende uden ham. 

   I løbet af den seneste måned, har Lucifer kastet op og kastet op. Og gentagende gange gået i seng meget tidligt. Will kunne ikke lide det. Han vidste ikke, hvad det var galt, så han valgte at kontakte Ulrich. Han fik Sandra til at hente ham.

   "Nå? Er Lucifer syg igen? Var det ikke ham som sagde, at vampyrer ikke kan blive syge?" spurgte Sandra, før hun gik op for at hente Ulrich.

   "Jo, men jeg tror bare at hans immunforsvar er utrolig dårligt," sagde Will.

   Sandra gik op til Ulrichs værelse og bankede på døren. Inden Ulrich fik svaret, havde Sandra åbnet døren og var allerede halvvejs inde.

   "Ulrich. Den er altså gal igen," sagde hun og så på Ulrich.

   "Er Lucifer blevet syg igen?" Ulrich så spørgende på Sandra, som nikkede. "Okay. Lad mig lige tage mit lægeudstyr, så ser jeg på den syge vampyr," sagde Ulrich, og fandt sine ting. Han syntes, det var lidt morsomt, eftersom Lucifer gang på gang på gang havde sagt, at vampyrer ikke kunne blive syge. Han var nok bare et særtilfælde.

   Ulrich gik over til Lucifer og Wills værelse, hvor Lucifer lå på seng og klamrede sig ind til sin elskede William.

   "Nå, Lucifer, er den så gal igen?" spurgte Ulrich. Lucifer svarede ikke, i stedet for svarede Will.

   "Ja, han har haft det meget dårligt på det sidste. Og jeg er bange for hvad der er galt. Han har kastet op rigtig meget, og er tit gået i seng før natten var væk," sagde Will. Ulrich nikkede og begyndte at føle på Lucifers mave. William stod op af sengen, så Ulrich kunne komme til.

   "Will? Vil du være sød at tage Lucifers T-shirt af?" spurgte Ulrich. Will nikkede og tog Lucifers T-shirt af.

   Sandra ville ikke se på længere, så hun gik hen til Jackson og de bestemte sig for at se en film.

   Ulrich mærkede Lucifers mave med sine fingre. Han kunne mærke et eller andet, men han var ikke sikker på hvad.

   "Lucifer. Jeg tror at jeg skal røntgenfotografere dig, for at være sikker," sagde Ulrich. William nikkede og så ned på sin syge Lucy.

   De gik alle tre op på Ulrichs værelse, hvor Bryan var. De fik Bryan ud, da Lucifer helst ikke ville skabe panik. Ulrich og Will fik, med lidt besvær, lagt Lucifer over på Ulrichs seng. Ulrich hentede hans røntgenscanner og satte den over Lucifers mave.

   "Du må hellere lukke øjnene, lyset fra maskinen kan godt blænde dig," sagde Ulrich, Lucifer lukkede øjnene. Ulrich tændte maskinen, og det begyndte at larme lidt.

   Efter 10 minutters tid, var scanningen ovre, og Ulrich tog maskinen væk. Han gik over til en skærm, hvor man kunne se røntgenfotografierne.

   Da Ulrich så resultatet, fik han store øjne. Han kunne næsten ikke tro det, han så. Han bestemte sig for, at undlade at fortælle Will og Lucifer hele sandheden. Ulrich gik hen til Will, som havde taget Lucifer i sine arme.

   "Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal få det sagt," startede Ulrich. "Der er et eller andet, som æder Lucifer indefra. Det kan godt være farligt. Jeg ved ikke, om det er en virus eller om det er noget andet, men Lucifer skal have meget blod, hvis han ikke skal dø," sagde Ulrich.

   Lucifer så meget forskrækket på Will, klamrede sig selv ind til ham.

   Ulrich gik ned i køkkenet, for at hente noget reserveblod. Han gik ned ad de lange trapper og ned i køkkenet. Han åbnede køleskabet med blod. Det var det blod, der blev brugt i madlavningen. Han tog en liter og gik tilbage til værelset. Lucifer var stadig limet fast til Will. Man kunne se i hans øje, at han var bange.

   Ulrich gik stille ind i rummet med, blodet, som var på flaske, i hænderne. Han satte flasken ned foran Wills fødder. Derefter lod han dem være alene.

   "Lucy? Du skal drikke," sagde Will og tog flasken op. Lucifer rystede på hovedet.

   "Du ved at jeg bedre kan lide dit blod," svarede han og så med store øjne på Will. Will sukkede.

   "Du skal have meget blod, og jeg producere ikke så meget, som du skal have, så du må tage noget udefra," forklarede Will. Lucifer kunne godt se, at det var alvor. Han nikkede og så på flasken.

   "Okay," sagde han og tog flasken. Han begyndte at drikke og fik det hurtigt lidt bedre end han havde haft det længe. Efter han var færdig med at drikke blodet, så han på Will som en lille artig dreng. Will kyssede ham på panden.

   "Det var godt," sagde Will og kyssede Lucifer endnu en gang på panden.

   "Vi må hellere gå ned på vores værelse. Det er snart morgen," sagde Will, Lucifer nikkede.

   Will rejste sig fra sengen. Lucifer rejste sig ikke. I stedet for tog han armene op i vejret og så bedende på Will.

   "Okay okay, din store baby," sagde Will med et smil og løftede Lucifer op. Derefter gik de ned på deres værelse. Klokken slog 05:00 om morgen og alle ungvampyrerne var gået i seng. Alt var stille på Lake Castle.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...